Kierkegaard, Søren Journalen NB9 : 1849

NB9:37

#

Thi det er da summa summarum af de nulevende Mskeners, den hele Generation og noget nær alle Enkelte, Viisdom: den menneskelige Instants. Holder Menneskene med mig, har jeg Majoriteten paa min Side, hvem Satan vil saa krumme et Haar paa mit Hoved ɔ: der er ingen Gud til – og saa ere vi Alle Χstne. At jeg af Frygt for Gud og Guds Dom skulde udholde Majoritetens Forfølgelse: det var jo Galskab, og tilmed Usandhed, thi vox populi er jo vox dei ɔ: der er ingen Gud til – og saa ere vi Alle Χstne. At slippe det Visse, Visheden for at jeg har seiret (og dertil hører at Majoriteten er paa min Side) for det Uvisse det er jo Galskab, thi sæt saa, at der ingen Gud var til ɔ: der er ingen Gud til (thi naar den hypothetiske Sætning ved Sammenligningen med Ens Liv, der udtrykker, at der ingen Gud er til, stilles saaledes, er den benegtende, anderledes, naar den hypothetiske ved at confereres med et Liv, som existerende, ved Opoffrelse og Forsagelse, udtrykker, at der er en Gud til, saa er den positiv, bekræftende, saa man seer, at det Hypothetiske er der intet Urigtigt i, men at det Afgjørende er Ens Liv) – og saa ere vi Alle Χstne.

Stiig saa høit tilveirs Du kan og speid (lidt a la Satan – i Hiob – og en Iagttager) ud over Mskene, Du skal see, Du finder Ingen, uden at dette existentielt er hans Viisdom. Vær saa langt som muligt fra, at være nysgjerrig efter Andre, vend Dit Blik ganske ind i Dig selv, men lad saa Dit Liv (hvad der da er en Selvfølge) udtrykke, at der er en Gud til: og Du skal vel komme til at fornemme, føleligt at fornemme, hvad der er de Flestes Viisdom; thi de lade Dig neppe med Fred.


#