Kierkegaard, Søren Journalen NB7 : 1848

IXA371136Dog hvad der end skal skee, og hvordan det skal gaae, jeg haaber til Gud, at det skal 156 forundes mig, hvad jeg Dag efter Dag i lang Tid har bedet om, at det maatte blive mit sidste Ord, ⓘ naarnaar] , foran er slettet at jeg for sidste Gang har angret min Synd og annammet mine Synders ⓘ naadefuldenaadefulde] , først skrevet N Forladelse, altsaa mit sidste Ord som Døende, at ►jeg takker ham for det ubeskrivelig Gode, han har gjort imod mig, saa langt mere end jeg nogensinde havde ventet. Og dette bliver dog evig sandt. Thi hvad jeg lider har enten sin Grund i min Synd og mine Synder, ell. ogsaa er det just: fordi Gud har gjort saa overordentlig Meget for mig. Følgen deraf kan nemlig i denne Verden ikke blive Andet, end at man kommer til at lide derfor. Men derfor bliver det dog vel lige fuldt vist og sandt, at Gud har gjort det Overordl. for En.