Kierkegaard, Søren Journalen NB7 : 1848

NB7:106

#

Saaledes forholder det Msklige sig til det Gudd.: Disciplene sove – medens Χstus lider. Det er denne Trang til at sove, der ved sin Grad afgjør, om et Msk. dog har nogen Aand, ell. han er aldeles aandløs.

Dog antager jeg ikke, at Disciplene sov af Dorskhed, ɔ: at de vare saaledes ligegyldige. Nei de sov af Lidelse. Et Msk. kan ved at lide blive saa træt, at han falder i Søvn.

Men jo mere Aand jo mere Søvnløshed; og derfor er det jo allerede i og for sig selv en uendelig absolut Lidelse, naar man er Gud at være et enkelt Msk; thi Aand er lutter Vaagenhed og Actuositet, Msk. er mere eller mindre Søvnighed.


#