Journalen NB36

Papbind med ryg af sort shirting og med blankt, blåligt marmoreret overtrækspapir. Tresidet sprængt snit. Hæftet med tråd af naturfarvet hørgarn på snore af sejlgarn. Bindets mål er 165 × 206 × 11 mm.*Der måles bredde (øverste kant) × højde (venstre kant) × tykkelse. Midt på forpermen er klæbet en mangekantet etiket med påskriften »NB.36.« og datoen »d. 13 Decemb. 1854.« (se illustration 6).

6. Journalen NB36, etiket på bindets forside
Øverst til højre på etiketten har 👤Henrik Lund med rødt blæk skrevet »No 157.«, journalens nummer i L-fort. Nederst på etiketten har udgiverne af Pap. med blyant tilføjet optegnelsesnummeret »XI2 A 240«. På forpermens inderside er i øverste højre hjørne med blyant anført protokollens omfang »1«, dvs. 1 bog.*Omfanget beregnedes i 'bøger', idet 1 bog skrivepapir omfattede 24 ark, dvs. 96 blade eller 192 sider i kvartformat. Det bemærkes dog, at en protokols sidetal gerne er lidt mindre, end man ud fra omfangsangivelsen skulle forvente. I øverste venstre hjørne er indklæbet en trykt etiket, hvis motiv er en oval med teksten »Faaes hos | 👤Wm Wanscher, | Kiøbmagergade No 6 | for_____«. Under etiketten er med blyant anført protokollens pris »2 ℳ 8 ß«.382 *Prisen på 2 ℳ 8 ß svarer til 40 ß; ℳ er tegnet for mark, mens ß betegner skilling.
Bogblokken består af 92 blade i 4o fordelt på 8 læg (seksterner og en kvinterne).*Udgangspunktet for formatbetegnelsen er plane helark, som ved fortsat halvering (falsning) giver formaterne folio, kvart og oktav. Et regelmæssigt læg består af et antal dobbeltblade (falsede ark), der er lagt ind i hinanden. En seksterne betegner et læg på 6 dobbeltblade, altså 12 blade, mens en kvinterne er et læg på 5 dobbeltblade, altså 10 blade. Journalen er fra bl. 6 med blyant pagineret 1-69 på rectosiderne;*En fremmed hånd har med blyant pagineret versosiderne [44]-[50]. journalens øvrige blade er upagineret.
Lægfordeling: læg I: 11 blade (seksterne, hvor det første blad er fastklæbet til forpermen; det sidste blad er pagineret 11-[12]), læg II-III: 12 blade (pagineret 13-[60]), læg IV: 10 blade (kvinterne, pagineret 61-[72]), læg V-VII: 12 blade (pagineret [73]-[152]), læg VIII: 11 blade (seksterne, hvor det sidste blad er fastklæbet til bagpermen; pagineret [153]-[174]).
Papir: gulligt koncept. Mål: 163 × 227 mm.*Der måles så vidt muligt bredde (øverste kant) × højde (venstre kant).
Bladene er foldet på langs, således at yderspalten udgør ca. ⅓ af siden. Inderspalten rummer hovedteksten, yderspalten tilføjelser og anmærkninger. Bl. 1-5 samt 41-92 er ikke foldet.
Bl. [1]-[5v] samt [39v]-[92v] er ubeskrevet. På s. 67 er kun de fem første linjer beskrevet (se illustration 15 i SKS 26, 434-35).
Skriften er nygotisk med latinske indslag. Etikettens tekst er skrevet med latinsk hånd. Desuden benyttes latinsk håndskrift ved latinske og franske ordformer og citater samt undertiden som skønskrift i forbindelse med overskrifter og navnestof.
Marginaltilføjelsen NB36:31.a løber over to sider (se illustration 14 i SKS 26, 430-31).
Nogle af journalens overskrifter er helt eller delvis understreget. Stedvis er også enkelte ord i den løbende tekst understreget. Overskrifterne i NB36:7, 14 og 32 er adskilt fra teksten ved en skillestreg. Størrelsen af SKs håndskrift varierer en del journalen igennem.
Optegnelserne i journalen adskilles indbyrdes af dobbeltkors. Hvor en optegnelse indledes på en ny side, sættes der oftest et ekstra dobbeltkors øverst på siden foran optegnelsen. Til intern opdeling anvendes i NB36:31 to asterisker (to gange).
Der er i hele journalen en del mindre korrektioner i form af overstregninger, sletninger og tilføjelser. Undertiden indvises mindre til383384føjelser mellem linjerne med kiler ned i hovedteksten. SK har rettet sidetallene 53, 55, 57 og 59 fra 52, 53, 54 og 55 (se illustration 15 i SKS 26, 434-35).
Ved slutningen af hver optegnelse har Pap.-udgiverne med blyant noteret optegnelsens nummer i Pap. Ud for flere optegnelser er der på langs i marginen afsat streger i papiret med et ukendt instrument, måske kanten af en papirkniv. De markerer ofte afsnit, som Gottsched bringer i EP.*Se fx NB36:8, hvor der er stregmærker på s. 17-[18]. Stedvis rummer journalen også svage blyantmærker til markering af problematiske enkeltord.*I NB36:8 på s. 17,8 har Gottsched således med en tynd blyantstreg markeret bogstavet 't' i »muligt«, som han i EP retter til »mulige«. I NB36:19 har han på s. 35,5 markeret »men«, som han tolker som »mens«. I NB36:26 på s. [48],1 er der sat en lille blyantstreg under »Prostitution«, der her står med betydning af »vanærende eller latterliggørende adfærd«. I EP har Gottsched tvivlrådigt udstyret ordet med et spørgsmålstegn i kantede parenteser. Gennemgående er der desuden med små blækstreger i ydre margin ved papirets kant angivet, når der i teksten var noget, som skulle have opmærksomhed.*Fx angiver blækstregen på s. 9 lin. 16 ud for 3. afsnit af NB36:4, at her tager optegnelsen sin begyndelse i EP.