Kierkegaard, Søren Journalen NB35 : 1854

NB35:7

#

Det Ubetingede; 👤Luther


Den Vending 👤Luther gav Sagen: Χstd. maa først og fremmest berolige er dog egl. Revolutionens Sprog om end i den størst mulige Underkastelses Sprog.

Den christelige Fordring driver det til den yderste Yderlighed, saa reagerer det blot Msklige: vi kan ikke, det er idel Døds-Angest – Χstd. maa først og fremmest virke beroligende.

Men i denne Tale paalistes egl. det Ubetingede et Hensyn. Og saasnart det Ubetingede faaer et Hensyn, eller saasnart Noget antages at kunne stille sig i det Forhold til det Ubetingede, at dette tager et Hensyn, saa er det ikke mere det Ubetingede.

Til Grund for det Lutherske ligger dog egl. dette, at det om Mskene kunne befinde sig vel derved eller ikke, er i sidste Grund det Afgjørende for hvad Χstd. er; men saa er Χstd. ikke det Ubetingede, Gud dog kun en relativ Majestæt.

Loven for det Revolutionaire er angivet i det Lutherske.