XI2A91 Ydmyghed – Ubetydelighed.
Fordi Χstd. bestandigt lægger Beslag 36 paa Ydmyghed, sætter Alt i Forhold til Ydmyghed og Ydmygheds Opgaver, saa tænker den middelmaadige Ubetydelighed strax: det er Noget for mig, og betænker ikke, at den christelige Ydmyghed, som alt Χstligt, har et Dialektisk hos sig, saa dens Ydmyghed har til Forudsætning en Stolthed, der kneiser stoltere end den stolte msklige, men som saa ydmyger sig.
Exempler. ►»Tragter ikke efter de høie Ting, men holder Eder til det Lave.« Prægtigt siger Middelmaadigheden, det er noget for mig, jeg begjerer ikke at blive Konge, jeg nøies med at blive ►Cancelliraad, eller en velhavende Borgermand, en sand Χsten, som ikke Tragten efter de høie Ting. ►Ja, ⓘ god Nat! See nøiere efter, hvad Χstd. forstaaer ved det Lave, og Du skal see, at i en anden Forstand vil en saadan Tragten, naar En ret gjør Alvor med den, blive udraabt af Mskene som den rædsomste Stolthed, som Hovmod, som en Tragten efter ⓘ Noget, der er høiere end baade at være Konge og Keiser. – 37 ►»Sæt Dig ikke øverst tilbords.« Prægtigt siger Middelmaadigheden, jeg higer ikke efter slige Ting, jeg nøies med saadan at sidde midtveis ved ⓘ Bordet eller vel endog nærmere ved den nederste Ende – jeg er en sand Χsten, som ikke sætter mig øverst til Bords. Atter forkeert. Hvis et Msk. virkelig gjør Alvor med den Ydmyghed der fornedrer sig ubetinget, Du skal see, det vil blive udraabt som 261den rædsomste Hovmod, meget værre end ⓘ den at ville ⓘ sidde øverst tilbords. Som ►i Eventyret den dumme 👤Gottlieb altid tager feil, saaledes vil Middelmaadigheden i al Evighed forfeile Χstd.
Men bestandigt maa dette erindres, at Χstd. dog paa ingen Maade forholder sig ►i Retning af Differentsen mellem Msk. og Msk, Differentsen: Begavethed. Nei, nei, nei, ubetinget ethvert Msk. tilbyder den sig. Men den ⓘ fordrer den Lidenskab i ham: at sætte Alt ind. »Gjør Du blot det!« siger Gud, »Resten gjør jeg.« Derfor siger 38 ►Apostelen ►Jacob: mangler Nogen Viisdom, han bede om den. Og derfor ►brugte Χstus til Apostle ganske simple Msker, blot for ikke at foranledige den Confusion som var Χstd. væsentlig forholdende sig til Genie og Talent.
Men »Msket« som er en udlærd ►Gavtyv eller har et medfødt Instinkt for Gavtyvestreger, han har naturligviis ladet som forstod han ikke dette om Χstds ►Ligelighed for alle, ⓘ thi det om Villiens Forandring eller Villies-Forandringen det behager ikke.
Χstdommens Ligelighed for alle har man saa igjen forvandlet til: Ubetydelighed. Nei, tak! Visseligen er Χstd. saaledes ligelig for Alle, at Genie og Talent her ere rene ►Narrestreger – men desuagtet er den saa langt fra at være Middelmaadighed og Ubetydeligheds Ligelighed for Alle, at det Χstd. fordrer (og som ethvert Msk kan, hvis han vil, deri Ligeligheden) er saa stort, og fuldkommen saa sjel39dent, at der for Snese ⓘ Talenter ikke findes een Christen, medens dog Alle have den Mulighed at kunne være sande Χstne.