Kierkegaard, Søren Journalen NB32 : 1854

236 XI2A63 At forholde sig til Begreberne.

►👤Plato lærer, at kun Ideerne have sand Væren.

Saaledes kan man ogsaa, og sandere sige, at kun den msklige Existeren, som forholder sig til Begreberne, ved ►primitivt at overtage disse, ved at revidere, ved at modificere, ved at frembringe ⓘ nyenye] , først skrevet kun, kun den Existeren interesserer Tilværelsen. Al anden msklig Existeren 269 er blot Exemplar-Existents, en Rumsteren i Endelighedens Verden, som sporløst forsvinder, og som aldrig har interesseret Tilværelsen. Og dette gjælder ligesaa fuldt som om en Spidsborgers Existeren, om fE ►en europæisk Krig, hvis ⓘ denden] , < der ikke sættes i Forhold til Begreber, i hvilket Tilfælde da den virkelig[e] Existeren dog kun tilkommer den Enkelte, ved hvem det skeer.

Men medens hvad der forholder sig til Begreberne derved interesserer Tilværelsen, saa bliver naturligviis ogsaa en saadan Existeren ►en Kamp med Dæmoner og Magter, som ellers slet ikke vise sig at være til. Saaledes forstodes ogsaa det at være Χsten oprindelig, men nu er det blevet noget ganske Andet og selvfølgeligt har det at være Χsten vundet den Lethed og Ugenerethed og Magelighed som er forbeholdt al ⓘ Ubetydelighed,Ubetydelighed,] , < Ubetydelighed. hvilket saa Ubetydeligheden igjen anseer for et Fremskridt uden at ane, at just ►Anfægtningerne og Dæmonernes Kæmpen mod Noget, og hele Tilværelsens Modstand er en indirecte Indrømmelse – thi Tilværelsen er for gammel og for klog til at gjøre sig Uleilighed for Ingenting.