Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

NB30:59

#

Løgn, Hyklerie o: D.


Med det at have Fnat eller at have Luus o: D: kunde man vel betegnende sammenligne Løgn og Hyklerie – og vilde jeg saa sige: dersom der i Samfundet var lige saa Mange, der baade var selv frie og med Lidenskab afskyede Løgn og Hyklerie, som der dog ere mange Reenlige, der selv ikke have Fnat o: D: og med uhyre Lidenskab afskye al Ureenlighed: i Sandhed saa var Verden en ganske anden end den er.