Kierkegaard, Søren Journalen NB30 : 1854

↩

113 XI1A236 Storartet ►Retortion.

Det Ord ►»see hvilket Msk« er egl. ►Mskslægtens Dom over sig selv, Udtrykket for at den er prostitueret.

Og mærkelig ⓘ nok,nok,] , først skrevet nok: som der i ►Lidelses Historien findes i de forskjellige Nuancer et eller flere betegnende og charakteristiske Udtryk for det Afskyelige, det Oprørende, det Grusomme, det Umenneskelige o: s: v: som her øvedes: dersom dette Ord »see hvilket Msk« ikke var der, vilde der savnes et Udtryk for, at Slægten foruden alt Andet ogsaa ►forskyldte det at prostituere sig.

►Gud-Msk. havde aldrig tabt Taalmodigheden og 432vendt Forholdet om og ⓘ sagt »jeg sagt »jeg ] , < sagt: jeg er ⓘ aldelesaldeles] , først skrevet s ikke i Slægt med ⓘ Eder«;Eder«;] , < Eder;« nei han vedblev at udtrykke at han var i Slægt med dem.

Men Slægten den kunde ⓘ saasaa] , først skrevet sig ikke styre sig og udtrykte: Du er ikke i Slægt med os, see hvilket Msk. Gud-Msk. vil vise, hvad det er at 114 være Msk. vil ►elevere Msket til ►Slægtskab med Gud; Slægten mener at forstaae den Ting bedre og erklærer sig ikke at være i Slægt med ham.

Dette er Mskslægtens Prostitution; i det Øieblik er Slægten sjunket under det at være Msk. og er egl. Dyr. En Humorist vilde ⓘ sige,sige,] , < sige: at poetisk Retfærdighed fordrede, at Msket til Erindring om den Begivenhed blev decoreret med Hale, og maatte han fordre, at denne Hale stod saaledes lodret ud fra Legemet, at det var umuligt for nogen Skræders Kunst at skjule den, ligeledes, at den ikke kunde hugges af, forsaavidt den havde den Natur-Mærkværdighed, at den strax voxede ud igjen.