Kierkegaard, Søren Journalen NB30

»Windbeutel«


Det er et udmærket Ord; jeg kan misunde Tydskerne det; især er det ogsaa ypperligt da det kan bruges som Adjektiv og Verbum. 👤A. Schopenhauer gjør en fortræffelig Brug af det, ja jeg maatte sige, i hvilken Forlegenhed vilde 👤S. ikke være, hvis han ikke havde det Ord, han som skal tale om den Hegelske Philosophie og hele Professor Philosophien.

See, derfor har Tydskeren det Ord, hvilket der saa ideligt og ideligt maa være Brug for i 📌Tydskland.

Vi Danske har ikke det Ord; men det, det betegner er heller ikke charakteristisk for os Danske. Det ligger virkelig ikke i den danske Nations Charakteer at være Vindbeutel.

Derimod har vi Danske en anden Feil, ak, en tilsvarende Feil; og den har ogsaa det danske Sprog et Ord for, et Ord, som maaskee det tydske Sprog ikke har, det Ord: Vindsluger. Det siges nærmest om Heste, men kan optages i almdl. Brug.

Saaledes er ogsaa omtrent Forholdet: en Tydsker til at gjøre Vind – og en Dansker til at sluge den: saaledes har længst Tydsk og Dansk forholdt sig til hinanden.

Det morer mig usigeligt, dette med 👤Schopenhauer og 👤Hegel item hvad der nu forestaaer 📌Tydskland, at komme ind paa det Resultat af den hegelske Philosophie, at 👤Hegel var – formodentlig med Nødvendighed – en Vindbeutel, et – med Nødvendighed – fremgaaet Produkt af Verdens 6000 Aars Historie, eller dog af det Afsnit som 👤S. saa rigtigt betegner som Løgne-Philosophiens Tidsalder.

Men har 👤S. haft med Vindbeutelen at gjøre, saa har jeg haft med Vindslugerne at gjøre.


#