Indhold
- NB29:1 NB29. etiket på bindets forsid...
- NB29:2 Det at have Sag – det Objektiv...
- NB29:3 10. Journalen NB29, s. 3, med ...
- NB29:4 Naivitet (Vinet) I sin Pastora...
- NB29:5 Samfundets Afstand fra Christe...
- NB29:6 Culturen At Culturen ubetydeli...
- NB29:7 To Ting, jeg har haft at passe...
- NB29:8 Et Ord af Baco, som jeg seer b...
- NB29:9 Det Ædle – det Simple. Den ædl...
- NB29:10 Samtidigheden. Gud-MsketGud-Me...
- NB29:11 Tilværelsens Oeconomie. Tænk e...
- NB29:12 Luther. L. har dog egentligen ...
- NB29:13 Primitivitet. Menneskene ere p...
- NB29:14 Stats-Kirke. Her stikker hele ...
- NB29:15 Menigheden. See her igjen det ...
- NB29:16 Det Majestætiske – »det er kun...
- NB29:17 Feilsynet. Saaledes opfatte vi...
- NB29:18 Feiltagelse. Da der ifølge Gud...
- NB29:19 Vogter Eder for Dem, som gaae ...
- NB29:20 En moderne Geistlig. Naar jeg ...
- NB29:21 En frygtelig Opdagelse – den r...
- NB29:22 I en af den Samling tydske Nek...
- NB29:23 Det sande Sammenhæng. Dersom e...
- NB29:24 Criminal-Historien Christendom...
- NB29:25 Stats-Kirke I den Grad er det ...
- NB29:26 Menneskeligt – Guddommeligt. E...
- NB29:27 Protestantismen Naar Protestan...
- NB29:28 Hvor satiriskSatirisk! I Modsæ...
- NB29:29 Heraclit: τω ουν βιω ονομα μεν...
- NB29:30 Billede – Modbillede. Engang, ...
- NB29:31 Udtrykkenes Historie – Demoral...
- NB29:32 Den Enkelte – Mængde, Numerus ...
- NB29:33 Den Enkelte. Numerus. Guds Sou...
- NB29:34 Kommer hid Alle I, som arbeide...
- NB29:35 At leve stille og komme lykkel...
- NB29:36 Klosteret. Saaledes fremstille...
- NB29:37 Liv – Død. At leve er naturlig...
- NB29:38 Protestantismen Naar Protestan...
- NB29:39 Lutter Gavtyvestreeg. En theol...
- NB29:40 Præke-Selvmodsigelse. For, som...
- NB29:41 Biskop Mynsters Alvor. Som naa...
- NB29:42 Alvor. Χstd.Christendommen er ...
- NB29:43 Biskop Mynster – Stephanus I d...
- NB29:44 Repræsentation – Association E...
- NB29:45 Natur-Videnskaberne. NNatur-Vi...
- NB29:46 Det Ubetingedes Nat. Msk.Menne...
- NB29:47 Christendommen forener ikke Ms...
- NB29:48 Det Officielle. Intet, Intet, ...
- NB29:49 Surrogat; Besynderlige Surroga...
- NB29:50 Samfundet antager ikke blot, s...
- NB29:51 Menneske-Ædere. Vi leve jo rig...
- NB29:52 Det Officielle. Intet, Intet, ...
- NB29:53 Hemmeligheden. Χstd.Christendo...
- NB29:54 Sandheds-Vidnet og Løgnerne. ....
- NB29:55 ... Forgjeves raaber ΧstusChri...
- NB29:56 Præst i Statskirke Men, siger ...
- NB29:57 Protestantisk Opfindelse. Præs...
- NB29:58 En Vanskelighed med det nye Te...
- NB29:59 O, Luther Luther; Du har dog e...
- NB29:60 »Vogter Eder for Dem, som gaae...
- NB29:61 Vor Afstand fra det nye Testam...
- NB29:62 Docendo discimus. Fortræffelig...
- NB29:63 Er Moralen ikke ligesom Astrol...
- NB29:64 FremgangA i Aarene. Der gives ...
- NB29:65 MskMenneske-Slægten. Det gaaer...
- NB29:66 Min Gud, min Gud hvi haver Du ...
- NB29:67 Luc: 14. Slutningen. Slutninge...
- NB29:68 Vi komme Alle med. Nogle ere m...
- NB29:69 Dobbelt Nivellering. eller en ...
- NB29:70 Tidsalderens Fordærvethed. Det...
- NB29:71 Genie – Talent. Talentet range...
- NB29:72 Vrøvlet. Vrøvlet skulde man sy...
- NB29:73 Et Billede paa Troen. Da i vor...
- NB29:74 De smaae Børn. Man lægge dog v...
- NB29:75 De Flestes Christendom bestaae...
- NB29:76 Mit offentlige Livs Collision....
- NB29:77 Christendommen er for den nuvæ...
- NB29:78 Luther. Men er det dog egl.ege...
- NB29:79 Det sande Sammenhæng. Χstd.Chr...
- NB29:80 Protestantismen. Endog i sine ...
- NB29:81 Maalestokken for det at være M...
- NB29:82 Usle Tid. .... Adskillige Offr...
- NB29:83 Jesus og Judas. Hvis jeg et Øi...
- NB29:84 Om mig selv. Blandt de Forskje...
- NB29:85 Tilbagetoget. Det er en Retira...
- NB29:86 Hvordan Sagen staaer. Bag ved ...
- NB29:87 Min Opgave er saaledes nye, at...
- NB29:88 Den egl.egentligPlebs er kjend...
- NB29:89 Loven – Evangeliet. I det nye ...
- NB29:90 Christendom – Jødedom. Jødedom...
- NB29:91 Denne redelige Verden. Det er ...
- NB29:92 Vor Tids Christendom. I det ny...
- NB29:93 Berlingske Tidendes Anmeldelse...
- NB29:94 Christendommen i det nye Testa...
- NB29:95 11. Journalen NB29, s. 173. Be...
- NB29:96 Klogskab – og Klogskab. Tænk e...
- NB29:97 En ved Klogskab demoraliseret ...
- NB29:98 Et i en vis Forstand sandt Ord...
- NB29:99 Hyklerie er dog som uadskillel...
- NB29:100 Protestantismen især det Grund...
- NB29:101 Ægteskabet. Det er afgjørende ...
- NB29:102 Jødedom – Χstd.Christendom Det...
- NB29:103 At fornegte Gud med Gjerninger...
- NB29:104 Det nye Testamente. Det som gj...
- NB29:105 Saaledes kunde maaskee En tænk...
- NB29:106 Christenheden. Det kan man a p...
- NB29:107 Christendommen Med en Skarpsyn...
- NB29:108 Efterfølgelse. ΧstusChristus k...
- NB29:109 Offer. Christus er det eneste ...
- NB29:110 Falsk Interesse. Naar man tage...
- NB29:111 Christendommens Fjender. Det e...
- NB29:112 En Præst; min Sag. Lad mig tæn...
- NB29:113 Qvinden. Hvad Assessoren i and...
- NB29:114 Arthur Schopenhauer. Som man i...
- NB29:115 Protestantismen i Danmark. I D...
- NB29:116 Nittengryneriet. Det der farli...
- NB29:117 »Christenhed« – Verdens Frelse...
- NB29:118 Et christent Folk. Med denne S...
Alle forekomster
XI1A142►Berlingske Tidendes Anmeldelse af 👤Martensens ⓘ Bispe-PrædikenBispe-Prædiken] , først skrevet P.
Naar man hos en Bager bestiller en ►Julekage fE til ►4rd, saa faaer man ikke blot en Kage som er meget større end til 1rd, men Bageren mener til den Priis tillige at ⓘ burdeburde] , ændret fra passe paa at tage af det fineste Smør, meget ⓘ KryderieKryderie] , først skrevet S o: s: v:, ⓘ saaledessaaledes] , < saaledes, at hvis ⓘ manman] , først skrevet s skar ⓘ tvendetvende] , ændret fra tvende lige store Stykker af en Julekage til 1rd og en til 4rd saa vilde en Kjender, fE en Bager, kunde smage, hvilket der var af den til 4rd. – Naar man hos en Præst bestiller ►en Ligtale til 25rd, saa faaer man ikke blot en som er et godt Stykke længere 170 end en til 10 eller 5; men Præsten mener tillige til den Priis at burde tage af de[t] fineste Smør og de meest udsøgte Kryderier, saa hvis man tog tvende Punktumer eet af en Tale til 5rd og eet af den til 25rd og forelagde en Kjender (en ►Bedemand fE), saa vil han strax kunne skjønne, hvilket der var af Talen til 25rd.
Saaledes ogsaa med den Berlingske Tidendes Critik. Naar en ⓘ ForfatterForfatter] , ændret fra Mand avancerer i det borgerlige Liv, saa avancerer han ogsaa i ►Grosserer 👤Nathansons critiske Institut, det vil sige, ⓘ derder] , først skrevet det bliver saa fremtidigen til Critiken over hans Præstationer taget af en finere Art Smør eller i ethvert Tilfælde der bliver smurt tykkere paa, 171 saa atter her en fiin Kjender ⓘ naarnaar] , først skrevet blot man; først skrevet str man ⓘ visteviste] , < viser ham en saadan Critik hvor dog Navnet paa den ►criticerede Forfatter ⓘ er udeladter udeladt] tilføjet , han ⓘ dada] , < dog strax af Tillavningen, af ►Svinget paa Stilen o: s: v: vilde kunne slutte, omtrent til ►hvilken Classe i Rangforordningen Forf. hører.
►Prof.👤M. er som bekjendt blevet 📌Sjellands Biskop – øieblikkeligt avancerer han ogsaa gevaltigt hos Grosserer 👤N. ►Læs denne Anmeldelse; der seer Du hvad Grosserer 👤N. kan præstere, det fineste og delicateste Smør, det er den sande høie Stiil, den om hvilken ►👤Mette352ⓘ taler naar huntaler naar hun] tilføjet siger til 👤Johan v. Ehrenpreis: tael i den høie Stiil. Det er ⓘ det sandedet sande] , < den officielle Sprog, saa der, hvis det ikke af en ⓘ andenanden] tilføjet Grund aldeles ⓘ vildevilde] , først skrevet <··> 172 ►forstyrre Virkningen, burde staae under den: efter Ordre.