Kierkegaard, Søren Journalen NB29 : 1854

XI1A80 Udtrykkenes Historie – Demoralisation.

Som charakteristisk for en demoraliseret Tid er blandt Andet ogsaa, at just ⓘ naarnaar] , først skrevet d den veed, at visse 58 ►pathetiske Udtryk ikke mere be317tyde Noget, saa har den sin Lyst af at bruge dem [til] et Slags leflende Raffinement.

Saaledes fE i vor Tid ►det Ord Hyrde om en Biskop. Jeg har lagt Mærke til, ►at man just i den allerseneste Tid har begyndt at bruge det, og det vil vist især komme i Brug ►nu da 👤Martensen er blevet Biskop, thi ham anseer da Publikum som en for dets Souverainitet aldeles uskadelig Mand (og ganske rigtigt, thi ►han er jo Publikums ærbødige Tjenere) og just derfor kalder man ham leflende »Hyrde.«

Saaledes ►det Udtryk om 59 en Konge »Fader«. Først er der en Periode, hvor dette Udtryk bruges ganske pathetisk. Saa kommer der en Periode hvor man hader det Udtryk – og derfor ikke bruger det. Naar saa ►Folket har seiret og er blevet Souverainen de facto, medens dog man har en Konge ►de nomine: ►saa dukker pludselig det Udtryk op igjen, det bliver endogsaa det almindelige og hvorfor? fordi nu betyder det Ingenting, ja egl. betyder [det], ved en Mystification, jeg »Folket« er Souverainen og derfor morer det mig at ►lege Blindebuk med Dig lege den Leeg at kalde Dig Fader.