Kierkegaard, Søren Journalen NB28 : 1854

XI1A46 170Om mig selv i Samtiden.

At jeg afgiver Maalestokken, kan de i Grunden Alle see. Men Ingen vil have med mig at gjøre. Det Regjerende kunde nok ønske at faae mig vendt saaledes, at jeg anlagde min Maalestok paa Oppositionen; Oppositionen saae gjerne at faae mig vendt saaledes, at jeg anlagde min Maalestok paa det Regjerende. Det er derimellem jeg maa styre.

Oppositionen er jeg dog i Grunden meest generende. Oppositionen har nemlig lagt Beslag paa at være: det Ædle, det Uegennyttige o: s: v:. At nu min hele Forfatter-Virksomhed er uegennyttig, det lader sig ikke negte. ►Aber, det tør Oppositionen ikke vedgaae; thi, ►raisonerer den, at ►proclamere 👤K., fører ikke til Noget, vi faae Ingen til at gaae ind paa den Art Uegennyttighed. Sagen er, Oppositionen hjælper sig med en anden Art Uegennyttighed, en hensigtsmæssig Op171findelse, som man endda nok kan faae Folk til at gaae ind paa: at sikkres Profiten og saa tillige – æres, agtes, ►skatteres som uegennyttig, bespises, beskjenkes, besynges ved Festmaaltider, betjenes med Hurraer og Fakkeltog o: D:.