X4A555 Middel mod ►Sophisterne.
Vil Du sikkre Dig mod at falde i Hænderne paa Sophister, da bære Du Dig ad paa følgende Maade, ►som og er efter ►Χsti Ord »af deres Frugter skulde I kjende dem«: Du sige: ►hvo er den Talende, hvilket er hans Liv. Dette maa Du ideligt og ideligt indøve; saa snart Du 21 hører en Forkyndelse, maa Du sige til Dig selv: hvo er den Talende, hvilket er hans Liv. Og dette maa Du indøve, for at Du selv maa frelses fra den Indbildning at Χstd. er en objektiv Meddelelse, istedetfor den er en Efterfølgelse, og derfor vil den ingen ►saakaldet objektiv Forkyndelse have, men en Forkyndelse: i Ord – saaledes at Livet, Forkynderens Liv er Commentaren.
Lad en Apostel have sagt: en Christens Liv er idel Fryd og Glæde. Altsaa Udsagnet er: en Χstens Liv er idel Fryd og Glæde. Men husk nu paa, nu spørger Du: hvo er den Talende, hvilket hans Liv? Saa faaer Du at vide, at det er en Mand der i Armod og Elendighed leed Forfølgelse gjennem en lang Række Aar, kort at hans Liv var saaledes Lidelse, at Du neppe udholdt det i 14 Dage. 22 Saa slutter Du altsaa: naar en saadan Mand siger det, saa maa Fryd og Glæde her tages i en uendelig ophøiet Forstand, uendelig forskjellig fra hvad vi kalde Fryd og Glæde. – Tag nu Exempler paa objektiv Forkyndelse. En ►Dandsebodvært skriver over sin 18 Dør: en Christens Liv er idel Fryd og Glæde; her er idel Fryd og Glæde, og saaledes er en Christens Liv siger Apostelen. – Eller en Mand, der ved at forkynde Χstd. har samlet Penge og Overflod, levet i al mulig verdslig Nydelse, raffineret ved en Glands af Hellighed fordi han er Geistlig, han siger: en Χstens Liv er idel Fryd og Glæde. Du spørger Dig blot: hvo er 23 den Talende, hvilket hans Liv – og Du seer let Sophisten. For ret at forstaae Apostelens Ord maa Du bestandigt have hans Liv for Øie. Det hykkelske ⓘ Objektive er at tage hans Ord.
Et andet Exempel. ►👤Paulus siger: en Arbeider er sin Løn værd. Husk nu paa, Du spørger: hvo er den Talende, hvilket hans Liv. Den Talende er en Mand, der dog ►ikke selv tog en Hviid for at forkynde Læren, skjøndt han arbeidede mere end ►1000 Præster nu tildags, en Mand, som foretrak ⓘ ved at ►øve et simpelt Haandværk at erhverve det Allernødtørftigste at han kunde ⓘ forkynde Ordet gratis.
Tag saa ►en Geistlig, der har 10,000 Rbd. i Løn, han siger: en Arbeider er sin Løn værd. Ja ganske sandt, objektivt sandt, men 24 uhyre usandt at 👤Paulus siger det, thi 👤Pauli Liv hører jo med til Udsagnet. Ved at en Arbeider er sin Løn værd maa baade 👤Paulus og Christus og de øvrige Apostle, som levede i frivillig Armod, have forstaaet noget Andet end det reent ⓘ Verdslige, at en Arbeider seer at tjene saa meget som muligt ved sit Arbeide.
Dette er saaledes. Dog bør Forholdet ikke være det, at det er Menigheden der ►kniber paa Læreren. Nei, Menigheden skulde være villig til at give indtil Overflod; men »Læreren« skal sige: jeg tør ikke modtage det; den hellige Skrift siger ved de Helliges Liv, hvilket er Commentaren til deres Ord, hvad der skal forstaaes 25 ved »Løn«. ►Naar Christus byder Læreren at leve i Armod (Efterfølgelsen) og Apostelen dog siger: en Arbeider er sin Løn værd, sees let, hvad der forstaaes ved Løn: saa meget som Armod behøver for at ►holde Livet oppe. ►Apostelen commenterer det ved end ikke at ville modtage denne Løn. Dog som sagt Forholdet skulde være dette, at Menigheden glad gav indtil Overflod, men Læreren sagde: jeg tør ikke tage mod mere.