Indhold
- NB26:1 NB26. etiket på bindets forsid...
- NB26:2 Min Stillingspå forpermens ind...
- NB26:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB26:4 Sophistik. Ikke det gjør Forsk...
- NB26:5 Det Vanskelige ved vor Tid. At...
- NB26:6 Min Stillings Vanskelighed. Ov...
- NB26:7 Det, maieutisk at sige sig sel...
- NB26:8 Den bestaaende Χsthed.Christen...
- NB26:9 Middel mod Sophisterne. Vil Du...
- NB26:10 Der brast Meningen i ΧstdChris...
- NB26:11 Om mig selv. Har Du seet en Ja...
- NB26:12 Ukjendelighed – Kjendelighed. ...
- NB26:13 Om mig selv. At jeg ikke gjør ...
- NB26:14 1. Journalen NB26, s. 41. Marg...
- NB26:15 Bøn – og Bøn. Hvilken uendelig...
- NB26:16 Conservatisme. Hvad der kan fo...
- NB26:17 Malebranche slutter Fortalen t...
- NB26:18 Bøn – Bøn. »Ethvert bekymret, ...
- NB26:19 En Replik af Biskop Mynster. I...
- NB26:20 Guds Ukjendelighed. I Modsætni...
- NB26:21 Det at være Præst. Naar det at...
- NB26:22 Et »Ubetinget« betjent – ved »...
- NB26:23 Christendommen har man da reen...
- NB26:24 »Tillige« Noget af det Latterl...
- NB26:25 Christendom – Jødedom Abraham ...
- NB26:26 Den største menneskelige Gruso...
- NB26:27 Cæsar. cfr.confer den lille Op...
- NB26:28 Antonin – Epiktet. Hvor ubetyd...
- NB26:29 Christus er »Midleren« Ogsaa d...
- NB26:30 Evangelium prædikes for de Fat...
- NB26:31 Bagvendt. De der selv nyde sto...
- NB26:32 Mulighed – Virkelighed Loven e...
- NB26:33 Det I-og-for sig Værende – og ...
- NB26:34 Goethe som Repræsentant for de...
- NB26:35 Det Msklige – det Χstlige. »Na...
- NB26:36 Det Menneskelige – det Christe...
- NB26:37 »Mig er Verden korsfæstet og j...
- NB26:38 Om mig selv. »Christendommen e...
- NB26:39 Om mig selv cfr.conferJournale...
- NB26:40 Den Hellig-Aand er »Trøsteren«...
- NB26:41 At elske ΧstumChristum. Hvad e...
- NB26:42 Undseelse. Den Extraordinaire....
- NB26:43 Ungdom – Alderdom Saa springer...
- NB26:44 Christendommens tvende Sætning...
- NB26:45 Christus. Paulus – Jacob. Pede...
- NB26:46 Christd.Christendommen har int...
- NB26:47 »De Offrede«, Correctiverne. S...
- NB26:48 Præste-Præk. Den hele Forkynde...
- NB26:49 Socrates I Bøger, Artikler, Pr...
- NB26:50 Ægte socratisk. I sit Forsvar ...
- NB26:51 »Lidelse« – om mig selv. »Lide...
- NB26:52 Christenhed. 1000 Præster præk...
- NB26:53 Om mig selv. Med alle mine Lid...
- NB26:54 2. Journalen NB26, s. [130]-13...
- NB26:55 Christd.Christendommen i det N...
- NB26:56 Sophistik. I de stærkeste Udtr...
- NB26:57 Charakteer-Betjening – Falsati...
- NB26:58 Forholdet til Gud. Gud er Aand...
- NB26:59 Lidelse Kjende paa Guds Forhol...
- NB26:60 Guds Ophøiethed. Det er dog et...
- NB26:61 Kun det Ubetingede kan bære et...
- NB26:62 Distancer. Der segnede da et a...
- NB26:63 Om de Grundede Grunde der tale...
- NB26:64 Barnedaaben. Vil man ubetinget...
- NB26:65 Barnedaaben. Til en vis Grad h...
- NB26:66 »Efterfølgelsen« – Mildhed. Ve...
- NB26:67 »Vil Du være fuldkommen, saa g...
- NB26:68 Gud er Kjerlighed – det at afd...
- NB26:69 Om mig selv. Jeg har maaskee h...
- NB26:70 Ananias – Saphira: Præsteskabe...
- NB26:71 En evig Salighed. Det at vente...
- NB26:72 Gud er Kjerlighed – det at afd...
- NB26:73 Den nulevende Slægt kan ikke b...
- NB26:74 Uden »Efterfølgelsen« er Chris...
- NB26:75 Forkyndelsen. Præsten: Du skal...
- NB26:76 Veemod. Der siges etsteds i en...
- NB26:77 Lidelse Kjendet paa Guds-Forho...
- NB26:78 Guds Førelse med mig. Oprindel...
- NB26:79 Sandseligt – Aandeligt. Plato ...
- NB26:80 Christendommen – TalekunstenTa...
- NB26:81 Alle ere bange for Afgjørelse....
- NB26:82 πιστις – επιστημη. See der har...
- NB26:83 Det iogforsigværende – »Troen«...
- NB26:84 »Den Enkelte« Ogsaa saaledes f...
- NB26:85 Mennesket er en Synthese, og s...
- NB26:86 »Gjerningerne.« Tag en svag An...
- NB26:87 Guds-Forholdet. Den Tanke: at ...
- NB26:88 Paradoxt. Den størst mulige An...
- NB26:89 Kjerlighed – Grusomhed. Er det...
- NB26:90 Mildhed – Strenghed. Den Mildh...
- NB26:91 Myndighed. ΧstusChristus prædi...
- NB26:92 ..... Men vil En sige: »om nu ...
- NB26:93 .... Baade i sin Tid og senere...
- NB26:94 Om mig selv. Ja vist forundtes...
- NB26:95 At blive Christen. De Flestefl...
- NB26:96 Forsagelsen. Dersom det var sa...
- NB26:97 »Efterfølgelsen« Det Lumskerie...
- NB26:98 Det svigefulde Hjerte. Hvor of...
- NB26:99 Forsagelsen (Efterfølgelsen) A...
- NB26:100 En Bedrager – Verden vil bedra...
- NB26:101 Forunderlige Indblik man faaer...
- NB26:102 Psychologisk. Et Barn, der lyd...
- NB26:103 Jeg vilk ikke – jeg kan ikke I...
- NB26:104 Om mig selv. Egentligen er det...
- NB26:105 Hvorledes kan dog dette hænge ...
- NB26:106 Vei – Vei. Naar jeg seer en Ma...
- NB26:107 Lidelse som Kjendet paa Guds-F...
- NB26:108 Den midlertidige Bevægelse Det...
- NB26:109 De gammel Orthodoxe. Det, som ...
- NB26:110 Enten – Eller Saaledes kom jeg...
- NB26:111 Om mig selv. Der er et Ord, de...
- NB26:112 Enten – Eller. Hvori er det Ul...
- NB26:113 Om mig selv. O, Gud skee Lov, ...
- NB26:114 Christendom i Christenhed. Obj...
- NB26:115 I Himlen – paa Jorden. I Himle...
- NB26:116 Regel. I Forhold til Lyst og A...
- NB26:117 Det er saligt at lide. Verden ...
- NB26:118 Evangelium prædikes for de Fat...
- NB26:119 Guds Tjeneste fremfor Kongens ...
- NB26:120 3. Journalen NB26, s. 270, med...
Alle forekomster
X4A590 ►Undseelse. ⓘ Den Extraordinaire.Den Extraordinaire.] tilføjet
Deri ligger det Msklige, at det at være den Enkelte, Undtagelsen er Frækhed.
48 [a] I Umiddelbarheden er denne Undseelsens Magt som binder de Enkelte i ►Følgsomhed mod de[t] Almene egl. ►Dyre-Bestemmelsen, de ere ikke saaledes reflekterede i sig, at de kunde udholde at være forskjellige fra de Andre, at skulle være forskjellig fra de Andre vilde være den rædsomste Qval.
✂ [a] X4A591Som Undseelse forbyder at blotte sig at blive nøgen, saaledes er det en Undseelse, der afholder En fra at opgive det Skjul at ⓘ værevære] , først skrevet bliv som de Andre og at blottes som den Enkelte. – Det er derfor en Lidelse at blive den Extraordinaire, medens det dog alligevel er Sandhed, at han ⓘ hvis han er den sande Extraordinairehvis han er den sande Extraordinaire] tilføjet skal være det, Lidelsen er, at de Andre maae ansee det for Mangel paa Undseelse, og at han selv i Anfægtelsens Øieblik maa ansee det saaledes.
I reflekterede Tider er 101 det saa ofte kun Msk-Frygt der cujonerer de Enkelte til at være som de Andre, saa bliver Abstraktioner som Publikum, hvilket egl. er »de Andre« Tyranen.
Dog bliver ogsaa den ethiske Sandhed, at Msket skal have Undseelse for at være forskjellig fra det Almene, hvor meget end maa fastholdes, at dette let kan blive ►Sophistisk, naar man ikke passer paa, hvad der skal forstaaes ved det Almene, at det ikke er udenvidere hvad til en given, maaskee fordærvet Tid »de Andre« udtrykke.
Tag nu den Extraordinaire. Ogsaa dette hører med til hans Lidelse, at han ikke kan undgaae at forvexles med slet og ret Frækhed, der sætter sig ud over det Almene. Dette kan ikke undgaaes, thi Berettigelsen ligger i det den Extraordinaire har 102 at bringe; men det er jo implicite tilstede og sees egl. ret først naar han er død.