Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Journalen NB24 : 1851

Kierkegaard, Søren Journalen NB24 : 1851

Søren Kierkegaards Skrifter

↩
NB24:39

✂

#

►►Jacobs Brev: Ordet er et Speil. At see sig ⓘ til sand Velsignelse i Speilet.


1) Saa maa man ikke betragte Speilet Rammen fE. (►det fremhæver Blodvidnet 👤Savonarola) – men see sig i Speilet.

Og dog er det just det man har gjort i Forhold til Guds Ord som Speilet. Deraf alle disse Hjælpe-Videnskaber i Forhold til Guds Orda, istedetfor at see sig i Speilet.

✂ a hvilke betragte Speilet, Rammen Indfatningen o: s: v:

2) Man maa til en vis Grad kjende sig selv for at see sig selv i et Speil, ell. for at kjende sit Speilbillede. Det er bekjendt nok, at naar En tilfældigviis ⓘ faaer sig selv at see, og ikke veed af, at det er ved et Speil (hvilket han ikke seer) saa kjender han ikke sig selv.

3). Man ⓘ maa passe nøie paa dette at sige til sig selv: det er Dig, husk paa, det er Dig.

►Den mægtigste Keiser i Østen havde en Slave til at minde ham om at tage Hævn over ⓘ hiint lille Folk – Sligt var saa mænd ikke værd at huske paa. Nei, ►da var 👤David bedre betjent – skjøndt det er af den Art Betjening, man ikke gjerne selv vælger, han havde ⓘ 👤Nathan der sagde: Du est Manden. Og dog vidste jo 👤David vel selv bedst hvad ⓘ han havde gjort, og i Almdl. hvor afskyeligt det er, men deraf følger endnu ikke, at den Forvandling ret var indtraadt Du est Manden. Det er den vanskelige Forstaaelse af Guds Ord – den lærde, den colossale-lærde er ikke nær saa svær som den: Du est Manden.

✂ [b] Propheten 👤Nathan fortalte ham ►en Historie. Men som det gaaer, naar det blot er Historisk, eller det er en Lære o: D: – 👤David hørte ganske roligt paa den Historie, ►hvo veed det, han den udvalgte Digter, han havde maaskee været istand til kunstnerisk at vise een og anden Feil i 👤Nathans Historie, at eet og andet Træk ►burde været anderledes. Men da gav Propheten Historien en anden Vending og sagde: Du est Manden. Det var en Personlighed.

4.) At speile sig er en qvindelig Kunst. Men en Qvinde speiler sig for at see sine Skjønheder. Det er sandt hun faaer saa ogsaa sine Uskjønheder at see, men det er ikke just for at see dem hun speiler sig, høist for at skjule dem med et skjønnere ►Skin.

Men Alvoren, det Mandlige er: at speile sig – i Guds Ord – for at see, hvorledes man i Sandhed seer ud.

ⓘ De Fleste ere bange for at see sig selv. Det er ogsaa et farligt Syn, har man seet det een Gang bliver man ikke saa let af dermed igjen.

5) Man maa huske paa hvorledes man saae ud i Speilet.

6) Dog ikke fortvivle, om man end ⓘ saae aldrig saa styg ud, ei heller lade det blive ved blot at huske, hvorledes man saae ud – men saa begynde paa det Vigtige, det Afgjørende, for Speilet at forandre sig, som Speilet fordrer det.