Kierkegaard, Søren Journalen NB20

X3A368 Prædike-►Sviig.

►Jeg erindrer at have læst i en Prædiken af en dog som det hedder meget orthodox Mand (og det forstaaer sig Sligt kan man da ⓘ faaefaae] , først skrevet for hver Anden til at sige) i Anledning af ►de Ord af 👤Peter »see, vi have forladt alle Ting, hvad skulle vi have« ►at dette da var en Formastelse 170 at tale saaledes.« O, gid alle disse Præster ►sad paa Bloksbjerget, de gjøre ikke Andet end demoralisere Mskene med deres Søndags-Sludder. Ja vist er det, om man ►saa vil, en Formastelse; men jeg tænker som saa, at vor Herre 👤Jesus Χstus ikke er den Mand, der naar det er Sandhed at et Msk. virkelig for Χsti Skyld ⓘ offreroffrer] , først skrevet vi Alt, saa ikke skulde bære over ⓘ medmed] , først skrevet og og tilgive, om han i et svagt Øieblik siger »hvad skulle vi have.« Sandeligen for Alvor at offre Alt, det er ingen Narrestreg som Præstens Piat.

Men det Demoraliserende det er, at naturligviis baade 171 Præst og Tilhørere nu føle sig bedre end en saadan Apostel, der »formaster sig« – disse usle Pialte, som aldrig i deres Liv har engang tænkt paa at offre ►4 ß for Χsti Skyld, ja Præsten da allermindst. See det forstaaer sig, ►naar saa er, saa fristes man rigtignok ikke let til at spørge Χstus »hvad skulle vi have.«