Kierkegaard, Søren Journalen NB2 : 1847

VIII1A174168Ingen By i 📌Europa vil kunne demoralisere ⓘ i deni den] , først skrevet efter Grad som 📌Kiøbh. Dette ligger i at 📌Kiøbh. er uden comparativ Maalestok med andre større Byer – fordi den er den eneste i et Land, den eneste i et Sprog – og i et Land der aldeles gaaer op i 📌Kiøbhv., fordi det ⓘ ikkeikke] , først skrevet ingen en Gang har ►Landbo-Aristokratie (som Sverrig fE). Enhver stor By, der bliver sig bevidst som en lille Deel i et stort Land maa for en Skam Skyld holde lidt paa Undseelse og Velanstændighed – thi de andre Byer faae det jo dog at vide. Men i Kiøbhv. der kan Demora66lisationen sige ►(ligesom Daaren i ⓘ DavidsDavids] tilføjet ⓘ PsalmePsalme] , < Psalmen): Ingen seer mig. Naar vi nemlig Alle ell. Pluraliteten i denne ⓘ enesteeneste] , først skrevet <·> Landets Smule Stor-By ere inficerede og vi saa blive enige om mere og mere at overgive os til alle disse væmmelige Misundelsens, Dumhedens, Kjøbstads-Aandens Lidenskaber: saa seer Ingen os.

Fremdeles dersom en Enkelt der levede i en større By i 📌Europa blev der et Offer for Misundelsens Lumpenhed: saa vilde han, da han ⓘ somsom] , < (som Forfatter, Kunstner o: s: v: tilhørte hele Landet kunne gaae til en anden stor By i samme Land. Og hvem vilde saa lide derved? Ganske rigtigt den By, i hvilken han før havde levet. Men 📌Kiøbhv. kan man ikke forlade uden at forlade 📌Danmark, dansk Sprog, Nationalitet. Men dette er aldeles uproportioneret. Herved kommer igjen 📌Kiøbhv. i Fordelen – forsaavidt der er Tale om Held og Lykke til totalt at demoralisere. Istedenfor selv at indsee og betænke, hvor lille Landet er, og hvor forsigtigt 67 det burde være med hvad det har af Godt og Fortrinligt, saa trodser Landet derpaa, at det kan tvinge Folk til at blive her – og lade sig mishandle.

Fremdeles kun i en saadan By som 📌Kiøbhv. er det tænkeligt, at En kan være saadan fremragende, at alle kunne enes om at misunde ham. Men dette Forhold er Misundelsens Climax.