Kierkegaard, Søren Journalen NB18 : 1850

X3A50 Taktiken mod mig.

Man har en Forestilling om, efter hvilken uhyre Maalestok jeg har arbeidet og det vel maa anstrenge En; ►man regner paa, at ►daglige Forhaanelser dog ⓘ vel (isærvel (især] , < vel, især paa saa vanvittigt Vilkaar at jeg ►ⓘ paa ingenpaa ingen] , først skrevet in Maade har nogen Løn derfor) maa trætte, og bidrage til, ►at jeg mere og mere synes Mængden en Særling ell. en Afsindig; man veed (►det veed idetmindste 👤Mynster) at ►de pecuniaire Offere 9 blive mig tungere og tungere, at jeg, selv pecuniairt, er forhindret i at holde ud længe: ►ergo, saa decreterer man: træk blot Tiden ud. Imidlertid sørger man selv for paa enhver Maade at gjøre sig Livet profitabelt (hvorved man igjen opnaaer at blive populair, forstaaet, 259 agtet og anseet af alle de Næringsdrivende ɔ: af Alle) og imidlertid gjælder det blot om i Retning af mig at trække Tiden ud.

►Forræderiet som er begaaet mod mig, veed næsten Enhver privat – men siges maa det ikke. Det er ►hvad jeg saa ofte har sagt: en Kjøbstads Conspiration, og de meest Forskjellige hver paa sin Maade virksomme for at vedligeholde det.