Kierkegaard, Søren Journalen NB18 : 1850

NB18:43

#

Mit offentlige Forhold.


Hvilken Nederdrægtighed! Der lever ikke eet eneste Msk. med mig ikke eet eneste, som jeg jo kunde knuse med min Comik. Det vidste man godt i sin Tid, derfor taug Alt. Da var jeg redelig nok mod Forholdene, at ville afryste det Pøbelagtighedens Tyrannie, der despotiserede Alle, mig den Forgudede undtagen, ogsaa ved viscomica men af den gemenere Art.

Da forraadte man mig. Og nu veed man, at jeg ikkea godt kan komme til at bruge min Comik. Jeg kan neppe skrive en Blad-Artikel, især ingen polemisk, da jeg lever stadigt omgivet af Pøbel, risikerende formelig Vold. Nu mente Prof. 👤Martensen at kunne benytte Øieblikket.

a selv om jeg vilde, Noget jeg dog nu af høiere Hensyn vel neppe vilde,

Dog nei, min gode Mand. Redelig som min Forfatter-Virksomhed har været, saa vaager der ogsaa en mig uforklarlig Styrelsens Omsorg over den. Tillige er der nu naaet et andet Punkt, jeg kan nu bruge Pathos lige saa seierrigt som engang Comik. Men stundom kunde det næsten friste mig, blot med en halvsnees af disse Linier knusende Comik at erindre om en tidligere Tid.