Kierkegaard, Søren Journalen JJ : 1843

JJ:144

──────────

Det er dog curieust med min lille Secretair Hr. 👤Christensen. Jeg vedder dog paa, at det er ham, der paa forskjellig Maade ligger og smører i Bladene og i smaa Pjecer; thi det er ikke sjeldent jeg møder en Anklang af mine Ideer, ikke saaledes som jeg pleier at skrive dem, men mundtligt at henkaste dem. Og jeg der behandlede ham saa velvillig, betalte ham godt, converserede ham hele Timer, som jeg betalte ham for, blot forat det ikke skulde krænke og ydmyge ham, at hans Uformuenhed gjorde ham det nødvendigt at være Afskriver; jeg gjorde ham til Medindviet i det Hele, kastede et Mystifications-Slør over det Hele, gjorde ham paa enhver Maade Tiden saa behagelig som det var muligt. – Den er dog vist af ham den lille Artikel i 📖 Portefeuillen, der stod lige nogle Dage før 📖 Enten – Eller udkom. Det var dog ikke smukt af ham. Han kunde jo betroe sig til mig og sige, han havde Lyst til at være Forfatter; men hans Forfatterskab har ingen god Samvittighed. Han mærker nok selv, at jeg er lidt forandret, skjøndt jeg var lige høflig og velvillig mod ham. Derimod har jeg vendt ham af med en vis nysgjerrig Snusen om paa mit Værelse; man maa holde ham lidt fra Livet; jeg hader alle Eftertrykkere.

──────────