Kierkegaard, Søren Hvad der skal gjøres. – det skee nu ved mig eller ved en Anden.

37 285 ► 159Hvad der skal gjøres.
– det skee nu ved mig eller ved en Anden.

✂ Der skal først og fremmest, efter den størst mulige Maalestok, gjøres en Ende paa hele den officielle – velmente – Usandhed, der – velment – ►fremkogler og opretholder det Skin, at det er Christendom, man forkynder, det nye Testamentes Christendom. I denne Henseende gjælder det om ikke at skaane. ►Have »Fritænkerne« allerede gjort ganske gode Indhug, det maa – hvis man ikke vil det anderledes – kun blive eftertrykkeligere, naar Den, der bekæmper denne Usandhed, ikke har 👤Satan, men har Gud paa sin Side.

✂ Naar saa det er gjort, skal Sagen vendes saaledes: er det sande Sammenhæng dog ikke egenligen dette, at det, ►fra Slægt til Slægt, er ►gaaet saaledes til Agters for os Mennesker, ere vi Mennesker ikke fra Slægt til Slægt saaledes ►vanslægtede, demoraliserede, i den Grad blevne næsten kun Dyre-Skabninger, at det sande Sammenhæng ►desto værre er, at vi – i Stedet for den uforskammede Sludder om, at ►Christendommen er perfectibel, at vi gaae fremad, ja, at Christendommen maaskee ikke engang mere tilfredsstiller – at vi, usle, jammerlige ►Dusin- og Snese-Mennesker, til syvende og sidst virkeligen ikke kunne bære dette Guddommelige, som er det nye Testamentes Christendom; og at vi forsaavidt maae nøies med den Art Religieusitet, som nu er den officielle, efterat det, vel at mærke, ►er gjort kjendeligt, at den ingenlunde er det nye Testamentes Christendom. Saaledes skal Sagen vendes, Spørgsmaalet stilles: om det maaskee er saaledes med ►Slægten som med Individet, at som det med ham, jo ældre han bliver, bliver daarligere og daarligere – hvad han dog ikke kan forandre, men ⓘ ydmygtydmygt] , ydmyget K maa finde sig i – om det maaskee ogsaa er saaledes med Slægten, at det altsaa ikke kan forandres, ikke er Guds Fordring til os at forandre det, men at vi maae finde os i ydmygt at tilstaae Jammerligheden, at Slægten nu 38er i den Alder, hvor det bogstaveligt vil være sandt, at der ikke mere findes eller fødes et eneste Individ, der duer til at være Christen i det nye Testamentes Forstand. Saaledes maa Sagen vendes; bort, bort, bort med al ►Øienforblindelse, frem med Sandheden, ►ud med Sproget: vi duer ikke til at være Christne i det nye Testamentes Forstand – og dog trænge vi til at turde haabe en evig Salighed, som vi altsaa maatte faae paa ganske andre Vilkaar end dem, det nye Testamente fastsætter.

✂ Naar saa Sagen er vendt saaledes, saa vil det vise sig, om der er noget Sandt i dette, om det har ►Styrelsens Samtykke – hvis ikke, saa maa Alt briste, at der i denne Rædsel atter maatte blive Individer til, ►som kunne bære det nye Testamentes Christendom. Men Ende, Ende skal der gjøres paa den officielle – velmente – Usandhed.