Enten Eller. Anden del

Victor Eremita : lat. den sejrende eneboer, den, der sejrer i ensomhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 7 linje 5

Les grandes passions ... rendre à leur empire : fr. »De store lidenskaber lever i ensomhed, og at forvise dem til ørkenen, det er at overlade dem til deres eget rige«. Citat fra 👤F.R. Chateaubriand Atala, ou les amours de deux sauvages dans le désert, 📌Paris 1801, jf. den første samlede udgave af Atala og René, Paris 1805, s. 91. Atala blev rosende omtalt og bragt i uddrag i Mercure de France nr. 20, Paris 1801, s. 97-107; i samme årgang, nr. 21, s. 206, annonceres det, at 3. udg. af Atala er i trykken, og i nr. 23, s. 392, nævnes det, at »le succes d'Atala est complet«. Atala udkom i flere piratudgaver, bl.a. i 📌Dresden 1801; samme år udkom den også på dansk som Atala, eller tvende Vildes Kjerlighed i Ørken, overs. af 👤M. Rahbek, men uden angivelse af Chateaubriand som forfatter; her gengives 👤Atalas udsagn således: »Lidenskaber ønske Ensomhed; at bringe dem til Ørken, er det samme som at indrømme dem uindskrænket Herredømme«, s. 55f. Atala var oprindelig planlagt som en del af Le génie du christianisme, men planen blev aldrig gennemført.

I trykt udgave: Bind 3 side 9 linje 9

Chateaubriand : 👤François René Vicomte de Chateaubriand (1768-1848), fr. digter, politiker og diplomat. Chateaubriand, der indvarslede den fr. romantik, udgav i 1802 sit store værk Le génie du christianisme, et poetisk forsvar for kristendommen som en følelsernes religion og et fantasiens evangelium, en inspirationskilde til martyrium, opofrelse og håb om evig salighed.

I trykt udgave: Bind 3 side 9 linje 11

Propheten Nathan ... Herre Konge : sigter til beretningen i 2 Sam 12,1-7 om profeten 👤Natan, der fortæller kong 👤David en lignelse om en rig mand, som tog en fattig mands eneste lam og tilberedte det til en besøgende, fordi den rige mand ikke nænnede at tage sine egne får og okser, skønt han havde mange af dem. David blev meget vred og sagde, at den rige mand skulle erstatte lammet firdobbelt og dø; da sagde Natan til David: »Du est Manden« (GT-1647). David havde nemlig ladet 👤Urias dræbe og giftet sig med hans kone 👤Batseba.

I trykt udgave: Bind 3 side 15 linje 15

Som Embedsmand : Brevskriveren er »Assessor i Retten« ( 79,9).

I trykt udgave: Bind 3 side 15 linje 23

hele Ark : ubeskåret papir i foliostørrelse; det var almindeligt at anvende hele ark til officielle embedsskrivelser og juridiske dokumenter.

I trykt udgave: Bind 3 side 15 linje 23

Officialitet : autoritativ betydning.

I trykt udgave: Bind 3 side 15 linje 25

som Depositum : til forvaring, som pant.

I trykt udgave: Bind 3 side 15 linje 30

usympathetisk : vrangvillig, ufølsom.

I trykt udgave: Bind 3 side 16 linje 1

den, der forsvarer, han anklager : spiller på den lat. sentens »Dum excusare credis, accusas«, som blev optaget i den belgiske filolog 👤Gabriel Meuriers Trésor des Scentences (1577) i formen »Qui s'excuse, s'accuse«: den, der undskylder sig, anklager sig.

I trykt udgave: Bind 3 side 16 linje 13

Bizarrerier : særheder, naragtigheder.

I trykt udgave: Bind 3 side 16 linje 15

en religieus ... Frygt og Bæven : spiller på Fil 2,12, hvor 👤Paulus skriver til filipperne: »Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse«.

I trykt udgave: Bind 3 side 16 linje 19

ikke fægter i Luften : spiller på 1 Kor 9,26, hvor 👤Paulus om sig selv skriver: »jeg fegter, som den, der ikke slaaer i Veiret« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 2

at fare paa Trivialitetens Jernbane : at leve livet ensformigt som på rejse med et hurtigt tog. Jernbanerne var samtidens store anlægsprojekt. De udvikledes i 📌England fra o. 1830 for derefter at brede sig til det europæiske kontinent. Den første danske jernbane blev anlagt i hertugdømmerne fra 📌Altona til 📌Kiel og indviet 1844, mens strækningen fra 📌København til 📌Roskilde blev taget i brug 1847.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 5

atomistisk : som en meget lille partikel, usammenhængende.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 6

skandalisere Dig derover : blive forarget derover.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 8

Forliebelse : blinde forelskelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 10

clairvoyance : fr. evne til i drømme eller trance at se ind i fremtiden, synskhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 11

en vaagnende Bevidsthed : viser formentlig tilbage til omtalen af Pagen fra Figaro i Enten – Eller. Første Deel (forkortet EE1), SKS 2, 81-84.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 13

attraperet : overlistet, opsnappet.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 16

Sprødigkeit : af ty. Sprödigkeit, snerpethed, knibskhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 24

Daguerreotyp : Billede fremstillet på grundlag af den teknik, der var udviklet af den fr. maler 👤L.J.M. Daguerre (1787-1851) og den fr. fysiker 👤J.N. Niepche (1765-1833), og som efter at være overdraget den fr. stat blev offentliggjort i 1839. Opfindelsen, der gjorde det muligt på en våd metalplade at optage et positiv-billede i ét eksemplar, spredte sig hurtigt i 📌Europa og 📌USA. I 📌Danmark blev de første daguerreotypier optaget i begyndelsen af 1842 hos den østrigske portrætmaler 👤Joseph Weninger i et atelier i 📌Bredgade; få måneder efter åbnede en dansker, 👤M. Alstrup, et atelier i en pavillon i 📌Kongens Have.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 29

da man som bekjendt : uagtet man.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 29

kun bruger ½ Minut : Eksponeringstiderne var allerede faldet drastisk fra de otte timer, som 👤J.N. Niepche havde brugt til det første vellykkede billede fra 1826. I 1842 kunne 👤Joseph Weninger optage et portrætdaguerreotypi på 15-30 sek.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 30

Gjæk : nar, tåbe.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 33

Genius : lat. ånd, der følger mennesket, idet den beskytter, værner og retleder det. Dette geni blev ofte fremstillet som en dreng eller ung mand.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 34

en lille Zeus : sigter til 👤Zeus' velkendte erotiske eskapader ( 45,10), som bl.a. er omtalt i 👤Homers Iliade 14, 312-328. Jf. Homers Iliade, overs. af 👤Chr. Wilster, bd. 1-2, 📌Kbh. 1836; bd. 2, s. 36f.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 36

fornem : 'fin på det', hovmodig.

I trykt udgave: Bind 3 side 17 linje 36

Hængesæk : hængedynd.

I trykt udgave: Bind 3 side 18 linje 13

betalt ... den behørige Tribut : I ældre tid, hvor de nordafrikanske stater 📌Tunis, 📌Algeriet, 📌Marokko og 📌Tripolis bar benævnelsen »røverstaterne« på grund af deres berygtede sørøveri, kunne man beskytte sine skibe mod røveri ved at betale en behørig tribut, dvs. en passende afgift. Her er udtrykket brugt billedligt i betydningen: vist passende hensyn.

I trykt udgave: Bind 3 side 18 linje 26

pro aris et focis : lat. for altre og arner; spiller på udtrykket: »pro aris et focis certamen« (kamp for alter og arne, dvs. for hus og hjem, for det helligste og dyrebareste), fx i 👤Cicero De natura deorum 3, 40, jf. 📖 M. Tullii Ciceronis opera omnia, udg. af 👤J.A. Ernesti, 2. udg., bd. 1-6, 📌Halle 1757, ktl. 1224-1229; bd. 4, s. 604.

I trykt udgave: Bind 3 side 18 linje 28

provocere til : påberåbe mig, henvise til.

I trykt udgave: Bind 3 side 18 linje 35

tækkelig : der spilles på ordets dobbeltbetydning: tiltalende og ærbar.

I trykt udgave: Bind 3 side 19 linje 6

Husandagt : andagt i hjemmet under husfaderens ledelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 19 linje 20

paa eengang Præst og Menighed : på engang den, som beder, og den, der bedes for.

I trykt udgave: Bind 3 side 19 linje 24

uskjønsom : utaknemlig.

I trykt udgave: Bind 3 side 19 linje 26

supramundan : over det verdslige, overjordisk.

I trykt udgave: Bind 3 side 20 linje 2

den Pagt ... mellem Mand og Qvinde : sigter formentlig til Matt 19,4-6, hvor 👤Jesus om ægteskabet siger, at Gud fra begyndelsen har skabt mennesket som mand og kvinde og sagt: »Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød«; og Jesus tilføjer: »Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille«. I Danmarks og Norges Kirke-Ritual fra 1685, som endnu var gældende på SKs tid, bringes det direkte til udtryk, at »den hellige Ægteskabs-Stand« er indstiftet af Gud; jf. også bønnen efter brudevielse: »O almægtige, evige Gud, allerkiæreste Fader! du som selv har saa beskikket det, at Mand og Qvinde skulle være eet Liv, og har stadfæstet denne samme Tilhobeføielse med din guddommelige Velsignelse!« 📖 Forordnet Alter-Bog for Danmark, 📌Kbh. 1830, ktl. 381, s. 241. Den samme opfattelse findes udtrykt af 👤Luther: »Det første man skal lære om denne stand (...), er dette, at enhver skal vide og med vished holde for, at ægteskabet er fastsat og indstiftet af Gud«, jf. 📖 Geist aus Luther's Schriften oder Concordanz, udg. af 👤F.W. Lomler, 👤G.F. Lucius, 👤J. Rust, 👤L. Sackreuter og 👤E. Zimmermann, bd. 1-4, 📌Darmstadt 1828-31, ktl. 317-320; bd. 1, s. 617.

I trykt udgave: Bind 3 side 20 linje 3

stikker dette Skyggebillede ... tager det frem : spiller på fortællingen om den lange, tynde, bedagede mand i 👤Adelbert von (egl. Louis Charles Adelaide de) Chamisso 📖 Peter Schlemihl's wundersame Geschichte, 📌Nürnberg 1835 [1814], ktl. 1630. Den lange mand får 👤Peter Schlemihl til at sælge sin skygge for en uudtømmelig lykkepung, ruller derpå skyggen sammen, stikker den til sig og opbevarer den i lommen, hvorfra han kan trække den frem, når det passer ham, s. 19f. Jf. Peter Schlemihl's forunderlige Historie, overs. af 👤Fr. Schaldemose, 📌Kbh. 1841, s. 10f.

I trykt udgave: Bind 3 side 20 linje 14

Incarnat : farve som kød; kropslighed.

I trykt udgave: Bind 3 side 21 linje 4

Dit Øie ... hundrede speidende Øine : Dansk politi brugte fra 1701 et logo, der viste et øje i en hånd. Dette symbol på årvågenhed og handlekraft peger tilbage til den gr. heros 👤Argos, som omtales i sagnet om forholdet mellem 👤Zeus og flodguden 👤Inachos' datter 👤Io. 👤Hera tog sine forholdsregler ved at sætte Argos til at passe på Io; han forvandlede hende til en ko, bandt den til et træ og lod den ikke ude af syne. Argos blev kaldt »Panoptes« (altseer), fordi altid mindst ét øje var vågent blandt de hundrede, der var fordelt over hans krop. Zeus reddede sin veninde ved at lade 👤Hermes dræbe Argos efter at have dysset ham i søvn med trylleurter og fløjtespil. Derefter forvandlede Hera sin hjælper til en påfugl og satte øjnene på dens hale.

I trykt udgave: Bind 3 side 21 linje 4

attrapere : 17,16.

I trykt udgave: Bind 3 side 21 linje 9

Du er saa potenseret ... skabende : Du er så opladt (styrket), at du digterisk skaber nye forestillinger eller fantasifostre.

I trykt udgave: Bind 3 side 21 linje 10

Circe forvandler dem til Sviin : hentyder til en beretning i Odysseen, hvor det i 10. sang fortælles, at 👤Odysseus på vej hjem fra 📌Troja kom til troldkvinden 👤Kirkes ø 📌Aiaia og sendte nogle af sine mænd til hendes palads. Hun bød mændene indenfor, og efter at hun havde beværtet dem og givet dem tryllegift at drikke, forvandlede hun dem til svin, men lod dem beholde deres forstand og lukkede dem inde i en svinesti. Af 👤Hermes fik Odysseus en trylleurt, der kunne modvirke Kirkes gift; han skyndte sig hen til Kirkes palads, lod sig beværte af hende uden at blive påvirket af hendes gift og overtalte hende til at gøre mændene til mennesker igen. Jf. Homers Odyssee, overs. af 👤Chr. Wilster, bd. 1-2, 📌Kbh. 1837; bd. 1, s. 136-141.

I trykt udgave: Bind 3 side 21 linje 15

Ladegaarden : institution i 📌København📌Ladegaardsvej (nuv. 📌Åboulevard) umiddelbart efter dæmningen mellem 📌St. Jørgens Sø og 📌Peblinge Sø (–> kort 2, A1). Bygningerne havde fra først i det 18. årh. tjent som sygehus, fattighus, straffeanstalt og sindssygehospital. Fra 1822 blev de brugt som arbejdsanstalt for fattige og fra 1833 som tvangsarbejdsanstalt for straffede og vagabonderende. Efter en brand 1839 blev en del af de nedslidte huse udbedret.

I trykt udgave: Bind 3 side 21 linje 30

en Priis : et snif snustobak.

I trykt udgave: Bind 3 side 21 linje 33

5 Rbd. : fem rigsbanksdaler. Rbd. var en gængs forkortelse for rigsbankdaler, en mønt, der indførtes efter statsbankerotten i 1813. En rigsbankdaler underinddeltes i 6 mark, og en mark igen i 16 skilling. Ved møntreformen i 1873 blev rigsbankdaleren afløst af kronen (1 daler = 2 kroner og 1 skilling = 2 øre). I 1840 fik en husassistent ca. 30 rigsbankdaler om året foruden kost og logi.

I trykt udgave: Bind 3 side 21 linje 33

Glacierne : de udadvendte skråninger på den ydre, lave jordvold i et fæstningsanlæg. De måtte ikke bebygges, da man skulle kunne beskyde dem tværs over voldgraven fra de indre, høje bastioner. Før 📌Københavns fæstningsvolde blev sløjfet i tiden fra 1857, henlå glacis'et ud for 📌Vestervold og 📌Nørrevold Kvarterer som åbne arealer mod 📌St. Jørgens Sø hhv. 📌Peblinge Sø (–> kort 1).

I trykt udgave: Bind 3 side 21 linje 35

Jobs Hustru ... bandede Gud : sigter til Job 2,9, hvor 👤Jobs hustru siger til ham: »Holder du stadig fast ved Guds retsindighed? Forband Gud, og dø!«

I trykt udgave: Bind 3 side 22 linje 24

ikke er sikker paa : ikke kan have fuld tiltro til, ikke er sikret imod.

I trykt udgave: Bind 3 side 22 linje 34

sørge : drage omsorg for, råde.

I trykt udgave: Bind 3 side 23 linje 21

in casu : lat. i det foreliggende tilfælde.

I trykt udgave: Bind 3 side 23 linje 28

storartig : hoven, arrogant.

I trykt udgave: Bind 3 side 24 linje 7

hvad vedkommer Mennesket mig : spiller måske på Job 35,6: »Hvad gør det ham [Gud], om du synder? Hvad rører det ham, om dine overtrædelser er mange«.

I trykt udgave: Bind 3 side 24 linje 29

overgaaer al Forstand : jf. Fil 4,7, hvor det er Guds fred, der overgår al forstand.

I trykt udgave: Bind 3 side 24 linje 33

Christus ... ydmygede sig selv : jf. Fil 2,6.8.

I trykt udgave: Bind 3 side 24 linje 35

Skyggebilleder : betegnelsen skyggebilleder (efter den borgerlige aftenfornøjelse: at vise skyggebilleder på væggen ved belysning af silhuetter) var særdeles udbredt i samtiden; jf. fx titlen på 👤H.C. Andersens rejsebeskrivelse Skyggebillleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc.etc. fra 1831.

I trykt udgave: Bind 3 side 25 linje 8

Ledemod : led (mellem knoglerne).

I trykt udgave: Bind 3 side 25 linje 12

bestikker : forleder, forlokker.

I trykt udgave: Bind 3 side 25 linje 27

in abstracto : lat. i almindelighed, generelt.

I trykt udgave: Bind 3 side 25 linje 36

in concreto : lat. i det konkrete tilfælde.

I trykt udgave: Bind 3 side 26 linje 1

handle : behandle, drøfte.

I trykt udgave: Bind 3 side 26 linje 10

Fata : lat. tilskikkelser.

I trykt udgave: Bind 3 side 26 linje 26

saa veed ... Beskeed : så ved scenemesteren, at han skal lade tæppet falde.

I trykt udgave: Bind 3 side 27 linje 2

Figurant s: danser i et balletkorps (modsat solodanser), biperson uden egentlig rolle.

I trykt udgave: Bind 3 side 27 linje 5

pathologiske : lidelsesfulde, følelsesmæssige.

I trykt udgave: Bind 3 side 27 linje 13

Jomfrubure : opholdsrum for ugifte kvinder; kendes især fra middelalderens folkelitteratur.

I trykt udgave: Bind 3 side 27 linje 15

Umiddelbarhed : Der spilles på den hegelske modsætning mellem den umiddelbart givne, naturlige, simple væren på den ene side og refleksion og tænkning på den anden side.

I trykt udgave: Bind 3 side 27 linje 25

Scribes Theater-Virksomhed : 225,2.

I trykt udgave: Bind 3 side 27 linje 27

lille Kritik ... Kjærlighed : jf. A.s analyse af 👤Scribes lystspil Den første Kjærlighed i EE1, SKS 2, 225-270.

I trykt udgave: Bind 3 side 27 linje 34

for evig : For evig! eller: Medicin mod Elskovsruus! Lystspil i to Acter af 👤Scribe og 👤Varner, overs. af 👤Th. Overskou (i Det Kongelige Theaters Repertoire nr. 51), 📌Kbh. 1833. Fra dec. 1833 til feb. 1840 blev stykket opført 19 gange på 📌Det kgl. Teater.

I trykt udgave: Bind 3 side 28 linje 3

den græske Stats Opløsning ... comisk og tragisk : De antikke græske bystater mistede formelt deres selvstændighed, da de blev underlagt 📌Rom i 146 f.Kr. Selv om staterne indtil da havde haft et indre selvstyre, blev de også gennem en 200-årig periode i stigende grad afhængige af den nordlige nabo, 📌Makedonien. Her sigtes formentlig til Hegels opfattelse, at den græske stat gik i opløsning på grund af dens indre modsigelse, hvilket han illustrerer med eksempler fra den græske tragedie og komedie, jf. 📖 Phänomenologie des Geistes, udg. af 👤J. Schulze, 📌Berlin 1832 [1807], ktl. 550, i Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45 (herefter Hegel's Werke); bd. 2, s. 331-359 og s. 545-561 (Jub. bd. 2, s. 339-367 og s. 553-569; Suhr. bd. 3, s. 327-354 og s. 529-544), og Vorlesungen über die Philosophie der Geschichte, udg. af 👤E. Gans og 👤K. Hegel, Berlin 1837, i Hegel's Werke bd. 9, s. 335-338 (Jub. bd. 11, s. 357-360, Suhr. bd. 12, s. 335-338).

I trykt udgave: Bind 3 side 28 linje 11

substantielle Gehalt : væsentlige værdi. »Gehalt« vedrører beskaffenhed, især det gedigne og kvalitative, og blev opr. brugt om indhold af ædelmetal i mønter.

I trykt udgave: Bind 3 side 28 linje 19

Secretion af Galde : udskillelse af (gul) galde. Den gr. læge 👤Galenos (129-199) udviklede den lære om forbindelsen mellem krop og sind, der blev fastholdt som grundlag for lægekunsten til opdagelsen af blodets kredsløb i 1628. Ifølge hans teori svarer de fire elementer i den ydre natur (ild, vand, luft, jord) til fire kvaliteter (varme, fugt, kulde, tørhed), der igen karakteriserer de fire legemsvæsker (gul galde, slim, blod og sort galde). Mens den gule galde præger det koleriske temperament, er det melankolske bestemt af den sorte galde. Bag teorien ligger en forestilling om, at de fire væsker skal være i harmonisk balance, hvorfor det kan være nødvendigt at udskille en af dem for at opretholde sundheden.

I trykt udgave: Bind 3 side 28 linje 32

empfindsame : ty. følsom, sentimental. I samtiden brugte man »ømfindtlig« (i 17. årh. »empfindtlig«) om en person, der er følsom, sensibel, fintfølende.

I trykt udgave: Bind 3 side 29 linje 4

harmonia præstabilita : lat. forudbestemt harmoni. En filosofisk term præget af den ty. filosof og naturvidenskabsmand 👤Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716), som bringer »die Lehre von der vorherbestimmten Harmonie« til udtryk i § 59 i 1. del af »Des Versuchs Von der Güte Gottes, von der Freyheit des Menschen, und vom Ursprunge des Bösen« i Theodicee (1710), jf. 📖 Theodicee, udg. af 👤J.C. Gottscheden, 5. udg., 📌Hannover og 📌Leipzig 1763, ktl. 619, s. 212-215. Leibniz anvender udtrykket »l'Harmonie préétablie« i § 80 i La monadologie (1714), jf. 📖 God. Guil. Leibnitii opera philosophica, quæ exstant, udg. af 👤J.E. Erdmann, bd. 1-2, 📌Berlin 1839-40, ktl. 620; bd. 2, s. 711.

I trykt udgave: Bind 3 side 29 linje 5

Goethe ... i Aandens Verden : sigter til 👤J.W. v. Goethe ( 64,31) Die Wahlverwandschaften. Ein Roman (1809); ved at fremdrage eksempler fra kemien, kommer nogle personer til klarhed over deres indbyrdes, indviklede forhold ( 119,22), hvorefter de prøver at virkeliggøre dem. Jf. 📖 Goethe's Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand bd. 1-55, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1828-33, ktl. 1641-1668; bd. 17, 1828, s. 47-57.

I trykt udgave: Bind 3 side 29 linje 5

Succession af Momenter : på hinanden følgende omstændigheder.

I trykt udgave: Bind 3 side 29 linje 9

det Substantielle : det væsentlige.

I trykt udgave: Bind 3 side 30 linje 16

det Sædelige : Begrebet er formentlig overtaget fra 👤Hegel, der bl.a. bestemmer ægteskabet som »sittliche Liebe«, sædelig kærlighed. Jf. 📖 Grundlinien der Philosophie des Rechts, udg. af 👤E. Gans, 📌Berlin 1833, ktl. 551, i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 8, s. 223-233 (Jub. bd. 7, s. 239-249; Suhr. bd. 7, s. 309-323).

I trykt udgave: Bind 3 side 30 linje 18

Brøsten : skavanken, det ufuldkomne.

I trykt udgave: Bind 3 side 30 linje 28

slaaet to Veie ind : slået ind på to veje, valgt to veje.

I trykt udgave: Bind 3 side 30 linje 29

emanciperes : frigøres, opnå selvstændighed eller uafhængighed. Begrebet emancipation blev efterhånden især knyttet til kvindernes frigørelse ( 294,24).

I trykt udgave: Bind 3 side 30 linje 34

holdes tilbage : bevares.

I trykt udgave: Bind 3 side 30 linje 36

Byron ... Ægteskab for Helvede : citat fra digtet »To Eliza« (1807) af den eng. digter George Gordon Byron, 👤Lord Byron (1788-1824); her gengivet efter 👤E. Ortlepp ty. oversættelse »An Elisa«: »Das Weib ist zwar Engel, doch Höll' ist die Eh'« i 📖 Lord Byron's sämmtliche Werke, ved flere oversættere, bd. 1-10, 📌Stuttgart 1839, ktl. 1868-1870; bd. 1, s. 83.

I trykt udgave: Bind 3 side 31 linje 5

Definition ... ikke længere elsker : sigter til en replik af Marquise de 👤Prie, der refererer Hertugen af 👤Richelieu for at have sagt: »Det, der gjør ulykkelig i Kjærlighed, er ikke saameget at man ikke bliver elsket naar man elsker, som at blive elsket naar man ikke elsker mere,« Gabrielle de Belle–Isle. Drama i fem Acter af A. Dumas, overs. af 👤Th. Overskou (i Det Kongelige Theaters Repertoire nr. 132), 📌Kbh. 1841, s. 2. Den fr. forfatter 👤Alexander Dumas pére (1802-70) udgav Mlle. Gabrielle de Belle-Isle i 1839; stykket blev opført fem gange på 📌Det kgl. Teater i juni og juli 1841 og juni 1842.

I trykt udgave: Bind 3 side 31 linje 12

en formelig Protest : spiller på dobbeltbetydningen formel protest og komplet afstandtagen.

I trykt udgave: Bind 3 side 31 linje 27

Ægteskabet til en borgerlig Indretning : modsat det ægteskab, der blev forstået som indstiftet af Gud og indgået i kirken for hans ansigt ( 20,3). »Borgerligt Ægteskab« blev først indført 13. april 1851.

I trykt udgave: Bind 3 side 31 linje 35

Participant i denne Association : deltager i denne forening. Begrebet »association« blev brugt om foreninger, men også om handels- og produktionssvirksomheder, der ejedes af partnere.

I trykt udgave: Bind 3 side 32 linje 7

sympathetisk : medlidende, ligestemt, deltagende.

I trykt udgave: Bind 3 side 32 linje 11

er Tungsind ikke Tidens Brøst : Tungsind var en fremherskende tendens i samtiden, jf. den »spleen«, »ennui« og »Weltschmertz«, der var karakteristisk for den »unge« litteratur i 📌Europa (fx »Junges Deutschland«) og for digtere som 👤Lord Byron ( 31,5), 👤F.R.V. de Chateaubriand ( 9,11) og 👤Heinrich Heine ( 93,5). I dansk litteratur blev denne romantisme mindre politisk engageret, men dens »Weltschmertz« var udbredt hos fx 👤St.St. Blicher, 👤Carsten Hauch og 👤Fr. Paludan-Müller.

I trykt udgave: Bind 3 side 32 linje 14

Mod til at befale ... til at lyde : spiller måske på den kendte sentens i Satiræ 6, 223, af den rom. satiredigter 👤Juvenal (o. 67-128): »Hoc volo, sic jubeo, sit pro ratione voluntas«, »Dette vil jeg, således befaler jeg, min vilje skal tjene som grund«. Jf. 📖 Decimi Junii Juvenalis Satiræ / Die Satiren des Decimus Junius Juvenalis in einer erklärenden Übersetzung [af 👤F.G. Findeisen], 📌Berlin og 📌Leipzig 1777, ktl. 1249-1250, s. 190.

I trykt udgave: Bind 3 side 32 linje 16

de gode Philosopher ... Intensitet : De gode filosoffer søger at øge virkelighedens potens eller kraft. Der synes her og i den flg. passage at være flere spredte henvisninger til diskussionen af virkeligheden ud fra en hegelsk position i 👤J.L. Heibergs »En Sjæl efter Døden« i 📖 Nye Digte, 📌Kbh. 1841, ktl. 1562. Jf. bl.a. 👤Mephistopheles' replik til Sjælens spørgsmål om, hvorvidt han nu er i 📌Helvede: »Kun pleier man ei saadan at kalde / Det fede, phlegmatiske Liv paa Jord, / Hvori man paa det Reale troer, / Og faaer ei det mindste Glimt at see / Af den magre Beenrad, man kalder Idee. / Men det er netop det bedste Levnet, / Hvori man det Magre stolt foragter, / Og spiser sig mæt, som en tyk Forpagter, / I Realitet, til man er revnet«, s. 127. Dette fede liv bliver da i uendelighed ramme om sjælens liv efter døden. Forfatteren kaldte det den 'slette uendelighed' ( 34,34).

I trykt udgave: Bind 3 side 32 linje 17

forklares i Skyerne : spiller dels på 👤Jesu forklarelse, dvs. forvandling på bjerget, hvor en lysende sky overskygger ham og de tre disciple, der er sammen med ham, Matt 17,1-8, dels på 👤Paulus' forestilling om, hvad der skal ske ved Jesu genkomst: »Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem [de døde] for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren«, 1 Thess 4,17.

I trykt udgave: Bind 3 side 32 linje 22

Straßburger Gæs : som tvangsfodres, hvorefter deres unaturligt store lever bruges til den kendte gåseleverpostej fra 📌Strasbourg, paté de foie gras.

I trykt udgave: Bind 3 side 32 linje 28

cui di dederunt ... fruendi : lat. »hvem guderne har givet skønhed, rigdom og den kunst at nyde«; skjult citat fra den rom. digter 👤Horats (d. 8 f.Kr.) Epistolarum 1, 4, 6, jf. 📖 Q. Horatii Flacci opera, stereotyp udgave, 📌Leipzig 1828, ktl. 1248, s. 230: »Di tibi formam, / Di tibi divitias dederunt, artemque fruendi«, »Guderne har givet dig skønhed, rigdom og den kunst at nyde«.

I trykt udgave: Bind 3 side 32 linje 32

Derfor har Finalen ... ved Musikkens Toner : jf. EE1, SKS 2, 134f. – 👤Don Juan ( 55,12).

I trykt udgave: Bind 3 side 33 linje 16

den Saladin sluttede ... 10 Minutter : sigter til den våbenstilstand, som den eng. konge 👤Richard Løvehjerte i 1192 under det fjerde korstog sluttede med den egyptiske sultan 👤Saladin, der i 1187 havde erobret 📌Jerusalem; våbenstilstanden skulle vare i tre år, tre måneder, tre uger og tre dage. Jf. 📖 K.F. Beckers Verdenshistorie, omarbejdet af 👤J.G. Woltmann, overs. af 👤J. Riise, bd. 1-12, 📌Kbh. 1822-29, ktl. 1972-1983; bd. 4, 1823, s. 513f.

I trykt udgave: Bind 3 side 34 linje 13

det Ord ... sin Plage : jf. Matt 6,34.

I trykt udgave: Bind 3 side 34 linje 17

indlyse : være indlysende.

I trykt udgave: Bind 3 side 34 linje 22

enervere : svækker, udmarver.

I trykt udgave: Bind 3 side 34 linje 26

slette Uendelighed : Jf. 👤Hegel Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften (1817) bd. 1, »Die Logik«, udg. af 👤L. v. Henning, 📌Berlin 1840, bd. 2, »Vorlesungen über die Naturphilosophie«, udg. af 👤C.L. Michelet, Berlin 1842, bd. 3, »Die Philosophie des Geistes«, udg. af 👤L. Boumann, Berlin 1845, ktl. 561-563, i 📖 Hegel's Werke ( 28,11) bd. 6-7,2; bd. 6, »Die Logik«, § 94 med tillæg, s. 184, hvor Hegel bestemmer »den slette eller negative uendelighed« (Jub. bd. 8, s. 222, Suhr. bd. 8, s. 198f.). I da. sammenhæng defineres udtrykket af 👤J.L. Heiberg i artiklen »Et Par Ord om det Uendelige« i Kjøbenhavns flyvende Post nr. 100, 15. dec., 📌Kbh. 1828. Dialektikeren Heiberg vil her forandre modsigelsen mellem det endelige og det uendelige til en »fornuftig Modsætning«, hvor begge dele opfattes som abstraktioner og kun antages at »bestaae ved deres indvortes Eenhed, saa at saavel det Ene som det Andet i en vis Henseende er det Modsatte af sig selv. Saaledes kan en endelig Figur jo ikke tænkes uden som en Indskrænkning i det uendelige Rum, og dette kan igjen ikke tænkes uden som Basis for alle endelige Indskrænkninger«. Som resultat af sin diskussion af »det Uendelige« foreslår Heiberg, at man i stedet for at dyrke skaberen frem for det uendelige antal af skaberværker eller den uendelige udstrækning af skaberværket bør opfatte det uendelige »som noget der er allesteds nærværende, og gjennemstrømmer alle Ting, selv de meest forgjængelige; ellers forfalder man til den continueerlige Progression, som kun er trættende og kjedsommelig, men ingenlunde opløftende eller beundringsværdig, hvorfor den ogsaa af nogle Philosopher medrette er bleven kaldet: den slette Uendelighed. Jo mere man vænner sig til den rigtige Synsmaade, desmere vil man begribe, hvorom egentlig Talen er i alle de Menneskeheden beskjæftigede, men for det meste misforstaaede Qvæstioner, f. Ex. det evige Liv, hvilket man ikke bør betragte (hvad dog sædvanlig er Tilfældet) som et Liv efter Døden, være sig i Himlen i Almindelighed, eller paa en bestemt Klode, men som et Liv, der allerede her paa Jorden existerer, og hvori vi allerede leve«. – »Slet« udtrykker i begrebet en negativ vurdering (helt utilfredsstillende, dårlig), men adjektivets anden hovedbetydning, flad og uvarieret, spiller også ind. I sin filosofiske sammenhæng betyder »den slette Uendelighed« den endeløse fortsættelse af en endelighed, der ikke defineres af en bestemt modsætning og således ikke indgår i en dialektisk proces.

I trykt udgave: Bind 3 side 34 linje 34

Forstandsgiftermaal : Begrebet er formentlig dannet i analogi til »Fornuftsgiftermaalet«. Der spilles på den alm. modsætning i samtidens sprog mellem fornuft, der vurderes højt, og forstand, der kan have medbetydning af kold beregning og manglende idealitet.

I trykt udgave: Bind 3 side 35 linje 8

pium desiderium : lat. fromt ønske.

I trykt udgave: Bind 3 side 35 linje 22

Livets Prosa : tilværelsens trivialitet, hverdagsagtighed.

I trykt udgave: Bind 3 side 35 linje 23

udvortes Teleologi : ydre formålsbestemthed, hensigt. Den ty. filosof 👤Immanuel Kant (1724-1804) skelnede i sin idealistiske filosofi mellem indvortes eller indre teleologi (det, der har værdi i sig selv eller er sit eget formål) og udvortes eller ydre teleologi (det, der har værdi som middel til at opnå noget andet). Denne skelnen har rødder hos den gr. filosof 👤Aristoteles (384-322 f. Kr.).

I trykt udgave: Bind 3 side 36 linje 2

et nyere Drama : ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 36 linje 22

Fata : lat. tilskikkelser.

I trykt udgave: Bind 3 side 37 linje 1

altereret : bragt ud af ligevægt.

I trykt udgave: Bind 3 side 37 linje 21

Skilsmisse : spiller også på betydningen: adskillelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 37 linje 21

Musæus ... at elske nogen Anden : sigter til beskrivelsen af ægteskabet mellem grev 👤Heinrich af Hallermünd og 👤Jutta af Oldenburg i »Liebestreue« af den ty. forfatter og satiriske eventyrfortæller 👤Johann Karl August Musäus (1735-87), jf. Musäus 📖 Volksmärchen der Deutschen bd. 1-5, 📌Wien 1815, ktl. 1434-1438; bd. 3, s. 133. Her fortælles det, at grev Heinrich med rette anså sig selv for at være »den lykkeligste Ægtemand under Maanen, og elskede den dydige Jutta med en saa ubrødelig Troskab, som Fader 👤Adam elskede Moderen til alle Levende i Paradisets Uskyldighedsverden, hvor hendes Lige ikke mere var at finde«, jf. Musæus' Folkeæventyr, overs. af 👤F. Schaldemose, bd. 1-3, 📌Kbh. 1840; bd. 2, s. 123.

I trykt udgave: Bind 3 side 37 linje 27

høiere ... Umiddelbarhed : henviser til hegelske forestillinger om den triadiske overgang fra umiddelbarhed via refleksion ( 27,25) til en ny og højere umiddelbarhed, som har hævet sig dialektisk ved at indoptage refleksionen.

I trykt udgave: Bind 3 side 37 linje 30

concentrisk : i mat. med fælles centrum.

I trykt udgave: Bind 3 side 37 linje 30

discursive : samtalende, forbigående.

I trykt udgave: Bind 3 side 38 linje 8

for Gud Intet er umuligt : jf. Luk 1,37.

I trykt udgave: Bind 3 side 38 linje 17

Excentrisk : i mat. uden fælles centrum.

I trykt udgave: Bind 3 side 38 linje 21

visselig : helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 3 side 38 linje 28

den nyere Lyrik : 32,14.

I trykt udgave: Bind 3 side 38 linje 34

Association : 32,7.

I trykt udgave: Bind 3 side 40 linje 11

commune naufragium : lat. fælles skibbrud. Henviser til sentensen »Commune naufragium dulce«, fælles skibbrud er sødt.

I trykt udgave: Bind 3 side 40 linje 35

paa Bloksbjerget : gå pokker i vold. Ifølge folkelig overtro, især i 📌Tyskland, samledes heksene Valpurgisnat (natten til 1. maj) på »Bloksbjerg«. Navnet henviser til 📌Brocken, det højeste bjerg i 📌Harzen; det har også været brugt om andre bjerge i Tyskland, 📌Ungarn og 📌Sverige.

I trykt udgave: Bind 3 side 41 linje 1

for Guds Aasyn : spiller formentlig på ritualet for brudevielse, hvor præsten under håndspålæggelse siger: »Efterdi I tilforn have indbyrdes samtykt og tilsagt hverandre, at ville leve tilsammen i den hellige Ægteskabs Stat, og det samme nu aabenbare bekiendt for Gud (...)«, Forordnet Alter-Bog ( 20,3), s. 257f.

I trykt udgave: Bind 3 side 41 linje 27

er en æsthetisk Klangfigur : har harmonisk skønhed. Det æstetiske udtrykkes i og med de symmetriske figurer, der dannes i tørt sand strøet på en vandret glas- eller metalplade, når man med en violinbue stryger på kanten af pladen og sætter den i svingninger. Fænomenet blev påvist 1787 af den ty. fysiker 👤E.F.F. Chladni og diskuteret bl.a. af 👤H.C. Ørsted, som i 1808 fik Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs sølvmedalje for sin afhandling »Forsøg over Klangfigurerne« i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter for Aar 1807 og 1808 bd. 5, 📌Kbh. 1810, s. 31-64.

I trykt udgave: Bind 3 side 41 linje 33

for 4 ß : for 4 skilling (ß er gængs forkortelse for skilling); fast udtryk for noget, der næsten er værdiløst.

I trykt udgave: Bind 3 side 42 linje 4

fuldende Løbet : spiller på 2 Tim 4,7, hvor 👤Paulus skriver: »Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen«.

I trykt udgave: Bind 3 side 42 linje 14

givet til Priis : prisgivet.

I trykt udgave: Bind 3 side 42 linje 34

Schisma : skisma, splittelse, adskillelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 43 linje 19

Vedetkjede : kæde af udsigtsposter eller forposter, der advarer ved hjælp af skud.

I trykt udgave: Bind 3 side 44 linje 16

Syngemester Basils ... fortærende Sygdom : sigter formentlig til 👤Baziles store arie i Figaros Givtermaal 3. akt, 7. scene, hvor han bl.a. synger: »Vil Du i Verden her, / indhente Lykken / som Kat, der kielen er, / bugte Du Ryggen! / Selv vildest Tiger / modstaaer ei Smiger! / Skriv i Din Tegnebog, / dette mit Tankesprog, / da er du klog! / Menneskets Daarlighed / skal man studere; / agtsom til Tiid og Sted / bør man at være! / Naar man kun bruger List, / saa lykkes Alt tilsidst: / det veed jeg vist!« Jf. 👤L. da Ponte Figaros Givtermaal eller Den gale Dag. Syngestykke i fire Akter, oversat til Musik af Mozart efter den italienske Omarbeidelse af Beaumarchis' franske Original ved 👤N.T. Bruun, 📌Kbh 1817, s. 125f.

I trykt udgave: Bind 3 side 44 linje 31

hvad hjalp det ... Skade paa sin Sjæl : jf. Matt 16,26 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 44 linje 33

Jupiter ... besøger sin Elskede : spiller på to sagn fra den rom. myt. om 👤Jupiter og den gr. myt. om 👤Zeus. Ifølge det første sagn kommer Jupiter til sin gravide elskerinde 👤Semele i torden og lynild, hvorved Semele tilintetgøres; han redder deres seks måneder gamle drengefoster ved at nære det i sin bug, indtil det kan træde ud som sønnen 👤Bakkus; jf. 👤P.F.A. Nitsch 📖 Neues mythologisches Wörterbuch, anden forbedrede udg. ved 👤F.G. Klopfer, bd. 1-2, 📌Leipzig og 📌Sorau 1821, ktl. 1944-1945; bd. 1, s. 382. Ifølge det andet sagn besøger Zeus sin indespærrede elskerinde 👤Danaë som en gylden regn, der sænker sig i hendes skød, og hun føder sønnen 👤Perseus; jf. Neues mythologische Wörterbuch bd. 1, s. 592.

I trykt udgave: Bind 3 side 45 linje 10

Ledemod : led (mellem knoglerne).

I trykt udgave: Bind 3 side 45 linje 12

Receptivitet s: modtagelighed.

I trykt udgave: Bind 3 side 45 linje 17

kommer til Skade : kommer for skade, er så uheldig.

I trykt udgave: Bind 3 side 46 linje 10

som en Herodes ... til et andet : spiller på beretningen om barnemordet i 📌Betlehem i Matt 2,16, hvor det fortælles, at kong 👤Herodes lod alle drenge på to år og derunder i Betlehem og omegn myrde for at få ram på den nyfødte 👤Jesus.

I trykt udgave: Bind 3 side 46 linje 14

de første Prygl jeg ... fik : sigter til indledningsversene i den populære »Studentervise« af den da. digter og filolog 👤Chr. Wilster (1797-1840) i Digtninger, 📌Kbh. 1827, s. 38f.: »De første Prygl, vi i Skolen fik, / Det var for verbum amare«. Amare er lat. og betyder at elske; anvendes ofte i lat. grammatik for begyndere ved indlæring af svage verbers bøjningsfomer.

I trykt udgave: Bind 3 side 46 linje 21

Gud kun engang ... Incarnation : Det er en grundtanke i kristendommen, at Gud én gang for alle blev menneske i 👤Jesus (jf. Joh 1,14 og Hebr 9,26); i andre religioner antages det, at guddommen kan fremtræde i mange skikkelser, så der undertiden kan være tale om en hel gudeverden.

I trykt udgave: Bind 3 side 47 linje 23

Kobberstykke ... Adam og Eva : kobberstikket ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 47 linje 32

Cain ... Adam og Eva : 👤Kain og 👤Abel var 👤Adam og 👤Evas to første sønner; da Gud tog imod Abels offergave, men ikke Kains, blev Kain så vred, at han slog sin bror ihjel, 1 Mos 4, 4-8.

I trykt udgave: Bind 3 side 47 linje 32

prima cædes ... primus luctus : lat. »Det første drab, de første forældre, den første sorg«.

I trykt udgave: Bind 3 side 47 linje 35

Adams og Evas Syndefald : der sigtes til 1 Mos 3,1-7, hvor det fortælles, at 👤Eva lod sig forlede af slangen til at spise af frugten på kundskabens træ, skønt Gud havde forbudt det, og derefter gav frugten til 👤Adam, som også spiste af den.

I trykt udgave: Bind 3 side 48 linje 4

de Ord ... fornyes til Omvendelse : sigter til Hebr 6,4-6: »det er umuligt at føre dem til ny omvendelse, som én gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave (...) og som så falder fra«.

I trykt udgave: Bind 3 side 48 linje 8

implicite : lat. iboende; indbefattet.

I trykt udgave: Bind 3 side 48 linje 19

ϰατα ϰϱυψιν : gr. (káta krýpsin) skjult.

I trykt udgave: Bind 3 side 48 linje 19

Byron ... i et lille Digt : sigter til »Der erste Liebeskuß« (»The first Kiss of Love«, 1807), hvor den sidste strofe lyder: »Alderdommen bringer koldt blod, det er forbi med lysten, / selv ørnen flyver ikke så hurtigt af sted som tiden; / men som skønneste minde følger os på vejen, / hvor saligt det første elskovskys var«. Jf. Lord Byron's sämmtliche Werke ( 31,5), bd. 1, s. 22. – I den foregående strofe inddrager 👤Byron også 👤Adam og 👤Eva: »Å, tal ej til mig om laster og synder, / som siden Adam har forfulgt menneskene med pine, / på Jorden kan man vel finde et andet Eden, / men kun det første elskovskys giver det«, s. 22.

I trykt udgave: Bind 3 side 48 linje 30

Prædikat : karakteristik, egenskab.

I trykt udgave: Bind 3 side 48 linje 33

snappe : snuppe, gribe i forbifarten.

I trykt udgave: Bind 3 side 49 linje 1

Philistere : småborgere, spidsborgere.

I trykt udgave: Bind 3 side 49 linje 8

Eros ... at gjøre ham forliebt : spiller på Labyrinthen (1792), hvor 👤J. Baggesen fortæller, hvordan han ved 📌Thunersøen ser en smuk pige pludselig springe frem fra et træ og løbe flagrende videre, og fortsætter: »Amor vilde, for at spille mig et Puds, at hun paa hendes hemmelige Flugt, skulde tabe en Handske«. Og da hun vender sig om, ser han et ansigt så smukt, at han forelsker sig i hende. Jf. 📖 Jens Baggesens danske Værker, udg. af forfatterens sønner og 👤C.J. Boye, bd. 1-12, 📌Kbh. 1827-32, ktl. 1507-1520; bd. 10, 1830, s. 59. Bagved ligger den forestilling, at den græske kærlighedsgud 👤Eros (lat. 👤Amor) med sine cedertræspile kunne vække forskellige følelser hos et menneske; blev det ramt af en pil med guldspids, betød det lykkelig kærlighed, blev det ramt af en pil med blyspids, betød det ulykkelig kærlighed. Jf. 👤W. Vollmer 📖 Vollständiges Wörterbuch der Mythologie aller Nationen, 📌Stuttgart 1836, ktl. 1942-1943, s. 191.

I trykt udgave: Bind 3 side 49 linje 13

Mozart : dvs. 👤Mozarts operaer, som analyseres i EE1, SKS 2, 53-136. Mozart 66,33.

I trykt udgave: Bind 3 side 49 linje 21

denne drømmende ... hos Pagen i Figaro : jf. EE1, SKS 2, 81-84.

I trykt udgave: Bind 3 side 49 linje 26

ubrødelige : ubrydelige.

I trykt udgave: Bind 3 side 50 linje 6

Forklarelse : forvandling til en ny og herligere skikkelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 50 linje 13

Forgudelse : guddommeliggørelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 50 linje 13

nærmest : først og fremmest.

I trykt udgave: Bind 3 side 50 linje 20

oblique : fr. indirekte gengivet, skjult.

I trykt udgave: Bind 3 side 50 linje 26

altereret : bragt ud af ligevægt.

I trykt udgave: Bind 3 side 50 linje 28

Isaak ... i Guds Haand (...) med al ungdommelig Lidenskab : spiller på beretningen i 1 Mos 24, hvor det fortælles, at 👤Isaks far, 👤Abraham, sendte sin tjener til sit hjemland for at finde en kone til Isak; inden Abraham sendte tjeneren af sted, sagde han til ham: »Herren, himlens Gud (...) vil sende sin engel foran dig, så du kan hente en kone til min søn derfra«. Tjeneren drog af sted, og ved Herrens hjælp fandt han den unge og smukke 👤Rebekka, datter af Abrahams nevø; hende førte han med tilbage til Isak, som tog hende til kone og elskede hende.

I trykt udgave: Bind 3 side 51 linje 8

henstiller ... til : overlader til.

I trykt udgave: Bind 3 side 51 linje 9

abstrakt ... Jødedommens Gud : sigter her og i det følgende (»om end Aand«, »Friheden manglede«) til 👤Hegels opfattelse af jødedommen, jf. 📖 Vorlesungen über die Philosophie der Religion, udg. af 👤Ph. Marheineke, bd. 1-2, 📌Berlin 1840, ktl. 564-565, i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 11-12, 1840; bd. 12, s. 81f. (Jub. bd. 16, s. 81f., Suhr. bd. 17, s. 82f.).

I trykt udgave: Bind 3 side 51 linje 13

Bondepige ... Hvis Brud jeg skal være : spiller på den overtro hos almuen, at en pige kan få sin tilkommende mand at se i drømme, hvis hun hellig tre kongers aften, inden hun går i seng, fremsiger verset: »Jeg beder Jer, I hellige Konger tre! (...) Hvis Brud jeg skal være!« Jf. 👤J.M. Thiele 📖 Danske Folkesagn 1.-4. samling, bd. 1-2, 📌Kbh. 1819-23, ktl. 1591-1592; 3. samling, bd. 2, 1820, s. 96, og 👤J. Junge Den nordsiellandske Landalmues Karakteer, Skikke, Meninger og Sprog, Kbh. 1824, s. 243.

I trykt udgave: Bind 3 side 51 linje 26

hvis ikke alle Julemærker slaae fejl : talemåde: efter al sandsynlighed. Bag talemåden ligger den skik at tegne eller skære mærker i en loftsbjælke som notater om vejret i de tolv juledage fra den 25. dec. til den 6. jan. som varsel om, hvordan vejret bliver i årets tolv måneder.

I trykt udgave: Bind 3 side 52 linje 10

Eenheden af Frihed og Nødvendighed : Jf. 👤Kant ( 36,2) 📖 Critik der reinen Vernunft, 4. opl., 📌Riga 1794 [1781], ktl. 595, »Der Antinomie der reinen Vernunft. Dritter Widerstreit der transscendentalen Ideen«, s. 470-477. Jf også 👤Hegel Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften ( 34,34) i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 6, »Die Logik«, § 158, s. 310: »Diese Wahrheit der Nothwendigkeit ist somit die Freiheit« (Jub. bd. 8, s. 348, Suhr bd. 8, s. 303), og 📖 Wissenschaft der Logik, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1-3, 📌Berlin 1833-34 [1812-16], ktl. 552-554; bd. 2, 1833 [1813], i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 3-5; bd. 4, s. 239-243 (Jub. bd. 4, s. 717-721, Suhr. bd. 6, s. 237-240). Jf. endvidere 👤J.L. Heiberg Om den menneskelige Frihed, 📌Kbh. 1824: »Da Frihed og Nødvendighed betinge hinanden, som Principet og dets Følger, saa har man Ret i at sige baade at Nødvendigheden er fri, og at Friheden er nødvendig; baade at Nødvendigheden er Frihedens Product (...) og at Friheden er Nødvendighedens Product«, s. 64; og Heiberg Ledetraad ved Forelæsningerne over Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik ved den kongelige militaire Høiskole, Kbh. 1831-32, § 183, anmærkning: »Villiens Frihed er her bestemt som resulterende Frihed, fremgaaet af Erkjendelsens Nødvendighed«, s. 121.

I trykt udgave: Bind 3 side 52 linje 12

Eenhed ... det Særegne : Igen benyttes grundbegreber fra den hegelske filosofi, jf. Wissenschaft der Logik i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 5, s. 35: »Dieser allgemeine Begriff, der nun hier zu betrachten ist, enthält die drei Momente: Allgemeinheit, Besonderheit und Einzelnheit« (Jub. bd. 5, s. 35, Suhr. bd. 6, s. 273) og Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften i Hegel's Werke bd. 6 ( 34,34), »Die Logik«, § 163: »Der Begriff als solcher enthält die Momente der Allgemeinheit (...) der Besonderheit (...) und der Einzelnheit«, s. 320 (Jub. bd. 8, s. 358, Suhr. bd. 8, s. 311). Jf. også 👤J.L. Heiberg Ledetraad ved Forelæsningerne over Philosophiens Philosophie, § 137-139, s. 85-87.

I trykt udgave: Bind 3 side 52 linje 15

Sphinxer ... skulle beseires : spiller på et sagn i den gr. myt. om en frygtelig sfinks, der havde løvekrop, jomfruansigt og ørnevinger, og som hærgede hele 📌Teben og åd mange mennesker. Ifølge et orakel kunne denne plage kun stoppes, hvis nogen kunne løse sfinksens gåde: »Der er et væsen, som har en stemme, og som om morgenen går på fire fødder, om middagen på to og om aftenen på tre«. Mange kom for at prøve, men ingen kunne svare rigtigt, og de blev revet ihjel af sfinksens løvekløer. Men da 👤Ødipus kom og hørte gåden, svarede han: »Dette væsen er mennesket; ved sit livs morgen kryber det på fire fødder, derefter retter det sig op og går på to fødder, og om aftenen bruger det en stav som tredje fod«. Da styrtede sfinksen sig ud fra klippen ned i afgrunden. Jf. 👤W. Vollmer Vollständiges Wörterbuch der Mythologie aller Nationen ( 49,13), s. 1254f.

I trykt udgave: Bind 3 side 52 linje 21

in casu : lat. i det foreliggende tilfælde.

I trykt udgave: Bind 3 side 52 linje 36

et Sværd ... kunde hugge Stene : spiller måske på Qværnbider, »et Sværd, som kunde bide / I Stene, som [ligesom] i Kjød«, i 👤Adam Oehlenschläger 📖 Hakon Jarl i 📖 Nordiske Digte, 📌Kbh. 1807, ktl. 1599, s. 267 ( 87,4).

I trykt udgave: Bind 3 side 53 linje 6

Ansich : ty. i sig selv. Jf. 👤Kant Critik der reinen Vernunft ( 52,12), s. 332ff.

I trykt udgave: Bind 3 side 53 linje 14

Concentricitet : 37,30.

I trykt udgave: Bind 3 side 53 linje 25

altereret : bragt ud af ligevægt.

I trykt udgave: Bind 3 side 53 linje 36

petitio principii : lat. at forudsætte det, der skal bevises, ringslutning. Det lat. udtryk, der stammer fra den gr. filosof 👤Aristoteles' begreb τό ἔν ἄϱχη αἰτείν (tó en árchē aiteín, jf. fx Topica 8,13), er formentlig først opstået i Middelalderen, efter at Aristoteles var blevet genopdaget og kommet til at spille en betydelig rolle i filosofien og teologien.

I trykt udgave: Bind 3 side 54 linje 20

Excentriciteten : 38,21. Modsætningen mellem »Concentricitet« og »Excentricitet« spiller tillige på det psykologiske: den, der bevæger sig om det normales centrum modsat den, som – overspændt eller regelløs – bevæger sig om et andet centrum eller har sit eget.

I trykt udgave: Bind 3 side 54 linje 22

en hedensk Eros : 49,13. 👤Eros udvikledes i det antikke 📌Grækenland fra at være et begreb til at blive opfattet som en ædel yngling og derpå som en kåd, uartig dreng, der var på spil overalt. Den sidste opfattelse trives i rom. litteratur, hvor der tales om den lille 👤Amor og den lille 👤Cupido.

I trykt udgave: Bind 3 side 55 linje 12

biløbigt : i forbifarten, samtidig, men som noget mindre vigtigt.

I trykt udgave: Bind 3 side 55 linje 17

Orthodoxi : rettroenhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 55 linje 19

entholde mig fra : afholde mig fra.

I trykt udgave: Bind 3 side 55 linje 20

Menigheden ... den jordiske Lysts Forførelse : I kladden har SK ud for denne tekst anført en henvisning til »Rosenkrantz p. 308 og 309«, dvs. den ty. filosof 👤J.K.F. Rosenkranz (1805-79) 📖 Kritische Erläuterungen des Hegel'schen Systems, 📌Königsberg 1840, ktl. 745. På s. 308 skriver Rosenkranz, at ifølge den ty., katolske naturvidenskabsmand 👤J.H. Pabst (1785-1838) »er opfattelsen af ægteskabet som en fornærmelse mod Gud i sandhed blevet os frastødende«. Hertil føjer Rosenkranz på s. 309 sin lutherske forståelse: »vi mennesker kan ikke fornægte kønslivet, og ægteskabet indoptager lysten i det, underordner den [lysten] under de åndelige forhold og helliger det naturlige liv.«

I trykt udgave: Bind 3 side 55 linje 23

stod (...) aabenbar Skrifte : trådte frem i kordøren for at bekende sine synder for præsten i menighedens påhør. Danmarks og Norges Kirke-Ritual fra 1685 havde et særligt ritual for åbenbart skriftemål, ifølge hvilket præsten kunne pålægge en person, der havde begået særligt svære synder, især af kriminel og seksuel art, at træde frem i kordøren, påhøre en formaningstale og på knæ bekende sine synder i menighedens nærværelse, inden præsten kunne tilsige syndernes forladelse. Efter at åbenbart skriftemål var blevet mildnet i 1767, gik det efterhånden af brug (jf. »Forslag til et: Kirke-Ritual«, s. 46f., i 👤J.P. Mynsters Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual for Danmark, 📌Kbh. 1839); det blev officielt ophævet i 1866.

I trykt udgave: Bind 3 side 55 linje 25

Ægteskabet ... velbehagelig Stand : spiller på ritualet for brudevielse, hvor det hedder: »Da er det Eders Trøst, at I vide og troe, at Eders Stat [dvs. den ægteskabelige stand] er Gud tækkelig og af ham velsignet«, Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), s. 260f. Herom siger 👤Luther, at Gud har velbehag i ægtefolk, da de lever og vandrer efter hans skabelsesorden, jf. Geist aus Luther's Schriften oder Concordanz ( 20,3); bd. 1, s. 619.

I trykt udgave: Bind 3 side 55 linje 28

capabel : i stand til.

I trykt udgave: Bind 3 side 56 linje 1

der er sat Splid ... Aanden : sigter til Gal 5,16-17, hvor 👤Paulus skriver til galaterne: »I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil«.

I trykt udgave: Bind 3 side 56 linje 3

Kjødet ... er det Selviske : spiller på Rom 8,7: »det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke«, jf. også Rom 7,18-20 og Ef 2,3: »I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville«.

I trykt udgave: Bind 3 side 56 linje 3

Selvplagelser ... i de mystiske Udskeielser : Asketiske bodsøvelser som fx selvpiskning for at afvende Guds vrede og modvirke de sanselige lyster er blevet praktiseret af mange mystikere, også inden for kristendommen, lige fra de første kristne eneboere og munke til svøbebrødrene (flagellanterne), der fremstod i 📌Italien i 13. årh., og som i 14. og 15. årh. bredte sig til store dele af 📌Europa.

I trykt udgave: Bind 3 side 56 linje 19

Spedalske ... blive helbredede : sigter til beretningen om 👤Jesu helbredelse af ti spedalske, Luk 17,11-19, jf. også Matt 8,1-4.

I trykt udgave: Bind 3 side 56 linje 23

altereret : bragt ud af ligevægt.

I trykt udgave: Bind 3 side 56 linje 30

meddele hende den sidste Olie : berede hende til døden; give hende den sidste behandling, sætte prikken over i'et. I den katolske kirke salves den døende med indviet olie eller salve efter skriftemål og altergang.

I trykt udgave: Bind 3 side 57 linje 16

det skal siges ... forførte Adam : spiller på ritual for brudevielse, efter hvilket præsten skal læse: »Og Gud sagde til Manden: Efterdi du adlød din Hustrues Røst, og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig, og sagde: Du skal ikke æde deraf (...)«, Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), s. 260; læsningen er fra 1 Mos 3,17. Ved vielsen siges det altså kun indirekte, at det var 👤Eva, der forførte 👤Adam.

I trykt udgave: Bind 3 side 58 linje 25

til hende ... sin Mand underdanig : sigter til ritual for brudevielse, efter hvilket præsten skal læse: »(...) I Qvinder, værer Eders egne Mænd underdanige som Herren; thi Manden er Qvindens Hoved (...) saaledes skulle og Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting« (jf. Ef 5,22-24), og videre til kvinden: »din Villie skal være din Mand undergiven, og han skal være din Herre« (jf. 1 Mos 3,16), Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 259f.

I trykt udgave: Bind 3 side 58 linje 27

sige ... vorder frugtbare : sigter til ritual for brudevielse, efter hvilket præsten skal læse: »(...) Og Gud velsignede dem, og sagde til dem: Værer frugtbare og formerer Eder« (jf. 1 Mos 1,28), Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 261.

I trykt udgave: Bind 3 side 58 linje 34

befale hende, at være mig tro : sigter til ritual for brudevielse, hvorefter præsten skal spørge kvinden: »Om I da vil leve saa med Ham, baade i Medgang og Modgang, i hvad Lykke Gud den almægtige vil Eder tilføie, som en Ægte-Hustru bør at leve med sin Ægte-Husbond?« Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 257.

I trykt udgave: Bind 3 side 59 linje 1

byder mig at være hende tro : sigter til ritual for brudevielse, hvorefter præsten først skal spørge manden: »Om I herefter vil leve saa med hende, baade i Medgang og Modgang, i hvad Lykke Gud den almægtige vil Eder tilføie, som en Dannemand bør at leve med sin Ægte-Hustru?« Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 256f.

I trykt udgave: Bind 3 side 59 linje 3

procul o procul este profani : lat. »bort, bort I uindviede«, citat fra 👤Vergil Æneiden 6, 258, i P. Virgilii Maronis opera, udg. af 👤J. Baden, bd. 1-2, 📌Kbh. 1778-80; bd. 2, s. 75. Jf. Virgils Æneide, overs. af 👤J.H. Schønheyder, bd. 1-2, Kbh. 1812, hvor udtrykket gengives således: »Bort, bort Vanhellige!« bd. 1, s. 263.

I trykt udgave: Bind 3 side 59 linje 19

emanciperet Qvinde : 294,24.

I trykt udgave: Bind 3 side 59 linje 26

besværge alle Magter ... paa Jorden : spiller på myten om 👤Balders død: 👤Odins kone 👤Frigg tog alverden i ed, så ingen kunne skade deres søn Balder, men hun glemte at tage misteltenen i ed. 👤Loke så sit snit til at få den blinde 👤Høder til at dræbe sin bror, Balder, med en pil af den spinkle plante. Myten blev genstand for mangfoldige fortolkninger, lige fra 👤Snorres Edda og Vølvens spådom via 👤Saxos Gesta danorum (ca. 1200) og 👤Johs. Ewalds syngespil Balders Død (1773, 1775) til 👤Adam Oehlenschlägers mytologiske sørgespil »Baldur hin Gode« i 📖 Nordiske Digte, 📌Kbh. 1807, ktl. 1599, jf. s. 140-149. Jf. også 👤J.B. Møinichen 📖 Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte, indtil Frode 7 Tider, Kbh. 1800, ktl. 1947, s. 298.

I trykt udgave: Bind 3 side 60 linje 6

skandaliserede Dig : 17,8.

I trykt udgave: Bind 3 side 60 linje 10

den Synderinde ... elskede meget : sigter til beretningen i Luk 7,36-50 om kvinden, som levede i synd, og som opsøgte 👤Jesus, vædede hans fødder med tårer, tørrede dem med sit hår og salvede dem med olie; om hende sagde Jesus: »Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget«.

I trykt udgave: Bind 3 side 60 linje 33

in abstracto : lat. i almindelighed, generelt.

I trykt udgave: Bind 3 side 60 linje 36

in concreto : lat. i det konkrete tilfælde.

I trykt udgave: Bind 3 side 60 linje 36

Concentricitet : 37,30.

I trykt udgave: Bind 3 side 61 linje 9

fægter i Luften : 17,2.

I trykt udgave: Bind 3 side 61 linje 19

tilsværge : love.

I trykt udgave: Bind 3 side 61 linje 36

besværge alle Magter ... Mistelteen : 60,6.

I trykt udgave: Bind 3 side 62 linje 25

det Fuselagtige : det urene. Fusel eller fuselolie er et ilde smagende og lugtende biprodukt ved alkoholgæring; det fjernes ved destillation.

I trykt udgave: Bind 3 side 63 linje 18

Det Æsthetiske ... endeliggjort : For 👤Hegel er det skønnes væsen (det æstetiske) det uendelige (ideen), der er fremstillet i det endelige (det sanselige): »das sinnliche Scheinen der Idee«. Jf. 📖 Vorlesungen über die Aesthetik, udg. af 👤H.G. Hotho, bd. 1-3, 📌Berlin 1835, ktl. 1384-1386, i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 10,1-3; bd. 10,1, s. 137f., s. 145 og s. 150 (Jub. bd. 12, s. 153f., s. 161 og s. 166, Suhr. bd. 13, s. 145f., s. 152 og s. 157).

I trykt udgave: Bind 3 side 63 linje 36

omgjorder sig : binder eller spænder om sig. Udtrykket anvendes ofte om løse klæder eller våben, der bindes eller spændes fast om livet med et bælte, men det kan også som her anvendes i en overført, religiøs betydning, jf. Sl. 18,33: »Den Gud, som omgiorder mig med Kraft, og giør min Vey fuldkommen« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 3 side 64 linje 11

urgere : lægge særlig vægt på, presse.

I trykt udgave: Bind 3 side 64 linje 13

Modulation : stemmens stigende og faldende toneføring.

I trykt udgave: Bind 3 side 64 linje 18

Ægteskabet stiftes i Himlen : spiller måske på ritual for brudevielse, hvorefter præsten under håndspålæggelse siger til brudeparret: »(...) saa forkynder jeg Eder rette Ægte-Folk at være baade for Gud og Menneskene, i Navnet Gud Faders, Gud Søns, og Gud den Hellig Aands! Amen. Hvad Gud den almægtige har sammenføiet, skal intet Menneske adskille«, Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), s. 258.

I trykt udgave: Bind 3 side 64 linje 25

Don Juan beholde Løvhytten : sigter til operaen Don Juan ( 55,12), 1. akt, 13. og 18. scene. Jf. 👤L. da Ponte Don Juan. Opera i tvende Akter bearbeidet til Mozarts Musik, overs. af 👤L. Kruse, 📌Kbh. 1807 ( 55,12), hvor det i regibemærkningen til scene 13 hedder: »Haugen ved 👤Don Juans Gaard. Fronten af Bygningen med en Balkon. Ved Siden en Bousquet med et Hækkelysthuus (...). Foran gaaer Masetto fortredelig omkring; Zerline følger ham i Hælene. Tusmørke«, s. 53. 👤Masetto skjuler sig i buskettet. I scene 18 forsøger 👤Zerline at gemme sig for Don Juan i buskettet, men han holder hende tilbage og synger: »Vilde du min Bøn kun høre: / Hist i Lunden, / Snart forsvunden / Jeg Dig lønlig den betroer!« Herefter drager Don Juan Zerline hen mod buskettet, men Masetto træder frem og overrasker Don Juan, s. 57-58.

I trykt udgave: Bind 3 side 64 linje 28

Ridderen ... Stjernerne : sigter til 👤da Ponte Don Juan, 2. akt, 15. scene, hvor kommandantens støtte kommer for at tage hævn, og 👤Don Juan først fornemmer den fare, som fører til hans endeligt, da stenstøtten synger: »Over Stiernerne troner Retfærdighed! / See dens hævnende Sværd, Morder! er over Dig!« s. 108 ( 113,11).

I trykt udgave: Bind 3 side 64 linje 29

for Alteret rækker ... sin Haand : sigter til ritual for brudevielse, ifølge hvilket præsten siger til brudeparret, efter at de hver især har svaret bekræftende på de tre stillede spørgsmål: »Saa giver hverandre Eders Hænder derpaa!« Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), s. 257.

I trykt udgave: Bind 3 side 65 linje 11

Hjertet ... sin første Kjærlighed : 👤Rinvilles slutreplik i 8. scene i 👤Scribes lystspil Den første Kjærlighed ( 99,12).

I trykt udgave: Bind 3 side 65 linje 19

forskjellige Sphærers ... Samklang : spiller på udtrykket »sfærernes musik«, som skyldes den gr. filosof og matematiker 👤Pythagoras (o. 580 - o. 500 f.Kr). Han påstod, at stjernerne på deres baner frembringer en lyd, som ikke høres, fordi vi har vænnet os til den.

I trykt udgave: Bind 3 side 65 linje 20

Kirken ... det andet Ægteskab : 👤Paulus ikke blot tillod (jf. fx Rom 7,2), men anbefalede (1 Tim 5,14) et andet ægteskab, hvis den ene ægtefælle var død, hvorimod »de gammelchristelige Sædelærere, ligesom de katholske, misbilligede med meer eller mindre Strænghed det andet Ægteskab«, 👤Athenagoras fx betragtede det ligefrem som ægteskabsbrud, jf. 👤W.M.L. de Wette 📖 Lærebog i den christelige Sædelære og sammes Historie, overs. af 👤C.E. Scharling, 📌Kbh. 1835, ktl. 871, s. 235f. 👤Luther fulgte Paulus og brød med ringeagten for indgåelse af nyt ægteskab efter en ægtefælles død. I pietismen var der en tendens til at lægge vægt på 1 Tim 5,5-6, jf. 👤E. Pontoppidan 📖 Sandhed til Gudfrygtighed udi en eenfoldig og efter Mulighed kort dog tilstrekkelig Forklaring over Sal. Doct. Mort. Luthers Liden Catechismo, Kbh. 1737 (jf. ktl. 190), hvor det s. 58 hedder: »Hvad er fromme Enkers Pligt? At leve ærbar og andægtig. 1 Tim. 5,5.6. Den som er en ret Enke, og er sat i Eenlighed, haver sat sit Haab til Gud, og bliver i ydmygelige Begieringer Nat og Dag, men den, som er vellystig, er levende død«.

I trykt udgave: Bind 3 side 65 linje 33

Aprioritet : uafhængighed af erfaringer.

I trykt udgave: Bind 3 side 66 linje 9

udklaret sig : lutret sig, trådt klarere frem.

I trykt udgave: Bind 3 side 66 linje 19

indre Uendelighed : den indre sættes i modsætning til den slette uendelighed ( 34,34).

I trykt udgave: Bind 3 side 66 linje 25

Bevægelses-Loven : nødvendigheden af en dialektisk udvikling.

I trykt udgave: Bind 3 side 67 linje 3

i et andet Liv ... skal ophæves : spiller formentlig på 👤Jesu ord i Matt 22,30: »I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort, men er som engle i himlen«.

I trykt udgave: Bind 3 side 67 linje 13

Ægteskabet ... sin Teleologi i sig selv : Om ægteskabets indre teleologi, dvs. dets formål eller hensigt i sig selv, skriver den tyske filosof 👤J.G. Fichte (1762-1814) i Grundlage des Naturrechts (1796): »Ægteskabet er en i kønsdriften begrundet fuldkommen forening af to personer af modsat køn, som er sit eget formål«, og videre: »Ægteskabet har intet formål uden for sig selv; det er sit eget formål«. Jf. 📖 Johann Gottlieb Fichte's sämmtliche Werke, udg. af 👤I.H. Fichte, bd. 1-11, 📌Berlin og 📌Bonn 1834-46, ktl. 489-499; bd. 3, 1845, s. 315f.

I trykt udgave: Bind 3 side 67 linje 31

Syngemester Basil ... den allerlatterligste : sigter til en replik af 👤Bazile: »Da Givtermaal blandt alle alvorlige Ting er den allernaragtigste, saa tænkte jeg – «, Figaros Givtermaal ( 44,31), 1. akt, 7. scene, s. 25.

I trykt udgave: Bind 3 side 67 linje 35

det Rhodos ... anviist dem til Dandseplads : spiller på det mundheld, »Ιδοὺ Ρόδος, ἰδοὺ ϰαὶ τό πήδημα. Hic Rhodus, hic saltus« (Her er 📌Rhodos, her er springet), som 👤Hegel anfører både på gr. og lat. i 📖 Grundlinien der Philosophie des Rechts, udg. af 👤E. Gans, i 📖 Werke ( 28,11) bd. 8, 1833, ktl. 551, s. 19 (Jub. bd. 7, s. 35; Suhr. bd. 7, s. 26). Efter selv at have spillet på mundheldet ændrer Hegel ordlyden og indfører ordet »danse«: »Hier ist die Rose, hier tanze«. Den græske ordlyd stammer fra 👤Æsops fabel nr. 33 om femkæmperen, der praler med at have foretaget et utroligt spring, hvorefter en tilhører siger: »Her er Rhodos, her er springet«.

I trykt udgave: Bind 3 side 68 linje 13

Luxe : gavtyve, spasmagere.

I trykt udgave: Bind 3 side 68 linje 14

have dem til Bedste : gøre sig lystig over dem, gøre grin med dem.

I trykt udgave: Bind 3 side 68 linje 15

philistrøs : 49,8.

I trykt udgave: Bind 3 side 69 linje 2

Skolemesteren ... faae en ny Løgn : replik af skolemester 👤Mannegrimm: »Maa jeg saa bede om en anden Løgn; thi denne her duede ikke« i 👤J.L. Heiberg 📖 Alferne. Eventyr-Comedie i een Act (1835), 4. scene, i 📖 Skuespil bd. 1-7, 📌Kbh. 1833-41, ktl. 1553-1559; bd. 6, 1836, s. 66.

I trykt udgave: Bind 3 side 69 linje 4

ex officio : lat. i embeds medfør.

I trykt udgave: Bind 3 side 69 linje 29

plaideret : ført, i judisk sprog om sagens mundtlige fremlæggelse for retten; her spilles tillige på den afledte betydning af at plædere: at tale ivrigt.

I trykt udgave: Bind 3 side 69 linje 32

actores : lat. anklagere.

I trykt udgave: Bind 3 side 69 linje 33

excommuniceret : bandlyst, udstødt af kirkens samfund; udelukket fra det gode selskab.

I trykt udgave: Bind 3 side 69 linje 34

insinuere : anføre, i juridisk sprog normalt om dokumenter, der overleveres retten; her spilles tillige på normalsprogets betydning af at insinuere: at antyde, lade skinne igennem.

I trykt udgave: Bind 3 side 69 linje 35

aber : ty. men.

I trykt udgave: Bind 3 side 70 linje 4

enfin : fr. kort sagt.

I trykt udgave: Bind 3 side 70 linje 4

Modulation : 64,18.

I trykt udgave: Bind 3 side 70 linje 6

dubitativt : som indeholder eller udtrykker tvivl.

I trykt udgave: Bind 3 side 70 linje 6

Appell : fr. hidkaldelse, (horn)signal, der bringer soldaterne til samling.

I trykt udgave: Bind 3 side 70 linje 8

Generalmarsch : ty. almindelig afmarch, tromme- eller hornsignal, der bringer soldater til samling i fuld udrustning, fx i anledning af afmarch eller fjendtligt angreb.

I trykt udgave: Bind 3 side 70 linje 8

Approbation : godkendelse, samtykke.

I trykt udgave: Bind 3 side 70 linje 13

Barrokhed : særhed, urimelighed, excentricitet.

I trykt udgave: Bind 3 side 70 linje 13

Teleologi : 67,31.

I trykt udgave: Bind 3 side 71 linje 1

Exposition : fremstilling, udredning, forklaring.

I trykt udgave: Bind 3 side 71 linje 4

Xantippe : 👤Sokrates' kone, som i mange beretninger er fremstillet som en skrap og arrig dame, der ofte overdængede ham med skældsord. Om samlivet med hende skal Sokrates engang have sagt, at når han forstår at omgås 👤Xantippe, vil han også kunne indrette sig efter andre mennesker. Jf. 📖 Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, overs. af 👤B. Riisbrigh, udg. af 👤B. Thorlacius, bd. 1-2, 📌Kbh. 1812, ktl. 1110-1111; 2. bog, 5. kap., § 36-37; bd. 1, s. 72f.

I trykt udgave: Bind 3 side 71 linje 7

Genesis : gr. oprindelse, ophav, tilblivelse, dannelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 71 linje 10

Consolidation : befæstelse, sikring.

I trykt udgave: Bind 3 side 71 linje 15

Ledemod : led (mellem knoglerne).

I trykt udgave: Bind 3 side 71 linje 16

enervere : svække, udmarve.

I trykt udgave: Bind 3 side 71 linje 19

Regulativet : regelementet, rettesnoren.

I trykt udgave: Bind 3 side 71 linje 23

bortsophistrere : bortforklare med spidsfindigheder.

I trykt udgave: Bind 3 side 71 linje 30

Støvleknægt : brædt med indskæring til hælen; bruges, når man selv trækker støvlerne af.

I trykt udgave: Bind 3 side 72 linje 23

Douceur : fr. dusør, belønning, drikkepenge.

I trykt udgave: Bind 3 side 72 linje 31

Kjærligheden er langmodig ... taaler Alt : 1 Kor 13,4-7 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 73 linje 10

en Herrens Apostel : 👤Paulus.

I trykt udgave: Bind 3 side 73 linje 15

hver Dag ... sin egen Plage : jf. Matt 6,34.

I trykt udgave: Bind 3 side 73 linje 24

man gifter sig ... faae Børn : I et eksemplar af Enten – Eller har SK til denne tekst knyttet følgende bemærkning: »Zeno siger: den Vise gifter sig og gjør det at faae Børn til Ægteskabets Formaal« efterfulgt af en henvisning til bd. 4, 1803, s. 145, i 👤W.G. Tennemann 📖 Geschichte der Philosophie bd. 1-11, 📌Leipzig 1798-1819, ktl. 815-826. I afsnittet »Zenos Philosophie« skriver Tennemann: »Der Weise heirathet, und macht die Erzeugung der Kinder zum Zweck der Ehe«.

I trykt udgave: Bind 3 side 73 linje 30

Stater have ... flest Drengebørn : 📌Romerriget tildelte under kejser 👤Augustus alle med tre børn visse begunstigelser.

I trykt udgave: Bind 3 side 73 linje 32

Christendommen ... lode være at gifte sig : kilden ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 73 linje 34

i vor Tid ... Ægteskab uden Børn : kunne måske hentyde til 👤J.L. Heibergs Bidrag til en æsthetisk Moral nr. III »Om vore nationale Forlystelser« i 📖 Prosaiske Skrifter bd. 1-3, 📌Kbh. 1841-43 (jf. ktl. 1560); bd. 2, 1841, s. 337f. Her hedder det: »Smaa Børn sidde tilbords med de Voxne, spise og drikke paa en Maade, som betager disse deres Appetit, og bidrage ved deres Vrøvl til at forstyrre Roligheden og Samtalen. Man reiser sig endelig fra Bordet, med en tom og forvirret Fornemmelse, som efter Lyden af en Stampemølle eller af en Kobbersmeds gjentagne Hamren, og er ligesom døv paa Sjælen. En Lykke er det endda, om man idetmindste har faaet den legemlige Hunger tilfredsstillet«.

I trykt udgave: Bind 3 side 74 linje 5

i de mest forfinede Lande ... sættes i Pension : Der tænkes formentlig på forholdene hos overklassen i 📌England, hvor kostskoleophold var ret udbredt for drengene, mens pigerne blev sendt på pigepensioner – især i 📌Schweitz, hvis det skulle være rigtig fint. Mod adelens gamle tradition for at lade deres børn opdrage og uddanne uden for familiens kreds rejste der sig i oplysningstiden en modbevægelse i dele af aristokratiet og borgerskabet, der i overensstemmelse med 👤J.J. Rousseaus ideer om naturlighed lagde vægt på bl.a. via amning og anden fysisk kontakt at etablere de tætte, følelsesmæssige bånd mellem børn og forældre, som var karakteristiske for det 19. årh.s kernefamilie.

I trykt udgave: Bind 3 side 74 linje 12

Propagation : forplantning, udbredelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 74 linje 25

formerer Eder ... opfylder Jorden : jf. 1 Mos 1,28 (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 3 side 74 linje 29

Gud oprettede Ægteskabet ... Selskab : spiller på den anden skabelsesberetning, hvor Gud siger: »det er ikke godt, at Mennesket er for sig alene, jeg vil giøre ham en Hielp, som skal være hos ham«, 1 Mos 2,18 (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 3 side 74 linje 32

begyndte med ... i Fordærvelse : sigter til beretningen om syndefaldet i 1 Mos 3.

I trykt udgave: Bind 3 side 74 linje 34

da Qvinden ... befæstet imellem dem : sigter til, at det var 👤Eva, der forledte 👤Adam til at spise af kundskabens træ, som Gud havde forbudt dem at spise af, hvorved de begge blev skyldige, og hvorfor manden skal herske over kvinden, 1 Mos 3,6.12-13.16-19; jf. også 1 Tim 2,14.

I trykt udgave: Bind 3 side 75 linje 1

Gud velsignede dem : 1 Mos 1,28.

I trykt udgave: Bind 3 side 75 linje 2

Apostelen Paulus ... i Stilhed : spiller på 1 Tim 2,11-12, hvor 👤Paulus skriver: »Qvinden bør tage mod Lærdom i Stilhed, med al Underdanighed; men Qvinden tilsteder jeg ikke at lære, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed« (NT-1819); jf. også 1 Kor 14, 34f.

I trykt udgave: Bind 3 side 75 linje 3

hun skal frelses ved at føde Børn : spiller på 1 Tim 2,15, hvor det om kvinden hedder: »Men hun skal frelses ved Børnefødsel« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 75 linje 7

hvis de ... Hellighed med Tugt : 1 Tim 2,15.

I trykt udgave: Bind 3 side 75 linje 9

Forretninger : embedspligter.

I trykt udgave: Bind 3 side 75 linje 12

theologisk Attestats : egl. attesteret eksamensbevis; teologisk embedseksamen (efter forordning af 1707).

I trykt udgave: Bind 3 side 75 linje 15

Seneca ... sin egen Læge : En sådan udtalelse har ikke kunnet lokaliseres hos den rom. forfatter 👤Seneca (4 f.Kr. - 65 e.Kr.). Der spilles formentlig på 👤C. Tacitus Annales 6, 46, hvor det fortælles om kejser 👤Tiberius: »han plejede at drive spot med lægernes kunst og med dem, der efter deres tredivte år havde brug for andres råd til at kende forskel på, hvad der var nyttigt og skadeligt for deres legeme«. Jf. 📖 C. Cornelii Taciti opera ex recensione Ernestiana, udg. af 👤I. Bekker, 📌Berlin 1825, ktl. 1282, s. 203, og 📖 Cajus Cornelius Tacitus, overs. af 👤J. Baden, bd. 1-3, 📌Kbh. 1773-97, ktl. 1286-1288; bd. 1, s. 400.

I trykt udgave: Bind 3 side 75 linje 15

Idiosynkrasi : afsky, overfølsomhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 75 linje 23

de hellige Ord ... ved denne Leilighed : 1 Mos 2,18.21-24; Ef 5,25-31.22-24; 1 Mos 3,16; 1 Mos 3,17-19; 1 Mos 1,27-28.31; Ordsp 18,22.

I trykt udgave: Bind 3 side 75 linje 31

Hovedstederne : 75,31.

I trykt udgave: Bind 3 side 75 linje 34

hiint Sted : I kladden har SK tilføjet: »dette Sted jeg troer det er i Ephes: ell. 1ste Timoth«. Det er Ef 5,25-31.22-24, som lyder således i ritual for brudevielse: »I Mænd, elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden, og hengav sig selv for den, paa det han kunde hellige den, og han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet, at han maatte fremstille sig den en herlig Menighed, som ikke haver Plet, eller Rynke, eller noget deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig. Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer som deres egne Legemer; hvo som elsker sin Hustrue, elsker sig selv. Ingen hadede jo nogensinde sit eget Kiød, men føder og vederqvæger det, ligesom og Herren Menigheden. I Qvinder, værer Ederes egne Mænd underdanige som Herren; thi Manden er Qvindens Hoved, ligesom og Christus er Menighedens Hoved; og han er sit Legemes Saliggiører. Men ligesom Menigheden er Christo underdanig, saaledes skulle og Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting«, Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), s. 259f.

I trykt udgave: Bind 3 side 75 linje 35

impromptu : fr. improviseret.

I trykt udgave: Bind 3 side 76 linje 8

Forflerelse : forøgelse af antal, udbredelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 76 linje 10

denne Hensigt er immanent : 67,31

I trykt udgave: Bind 3 side 76 linje 30

altereret : 37,21.

I trykt udgave: Bind 3 side 76 linje 35

forborgneste : hemmeligste.

I trykt udgave: Bind 3 side 77 linje 19

hell-dunkle : af ty. lys-mørke, åbenlyst-skjulte, jf. fr. clair-obscur.

I trykt udgave: Bind 3 side 77 linje 19

Skraben ud : hilsen, hvor man bukker og skraber bagud med foden, bukken og skraben. Her spilles på de overdrevne komplimenter, der uddeles i anledning af et barns fødsel.

I trykt udgave: Bind 3 side 77 linje 27

med Holbergs Henrik ... det Utrolige : sigter til den første replik i 👤Holbergs komedie Barselstuen (1724), 1. akt, 1. scene, hvor tjeneren, der ikke hedder 👤Henrik, men 👤Troels, siger: »Jeg vilde obligere [forpligte] mig til at giøre 50 slige Børn om Aaret, større Miracler er det ikke«. Jf. 📖 Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. [1758 / 1788; bindene er u.å.], ktl. 1566-1567; bd. 2 [s. 59; bindene er uden sidetal].

I trykt udgave: Bind 3 side 77 linje 28

Pretention : krav.

I trykt udgave: Bind 3 side 77 linje 33

vagabonde : omstrejfende, omflakkende.

I trykt udgave: Bind 3 side 78 linje 4

Juletræets Aabenbarelse : afsløringen af det pyntede juletræ. Tyske familier indførte juletræet til 📌Danmark, hvor det blev tændt første gang 1811.

I trykt udgave: Bind 3 side 78 linje 8

lægge en Gave paa Vuggen : sigter til den skik, at fadderen lagde en gave på barnets bryst i kirken efter dåben eller på barnets vugge, en vuggegave. Når det også siges, at »Gud i Himlen ikke har glemt (...) at lægge en Gave paa Vuggen«, spilles der måske på dåbsritualet, ifølge hvilket præsten beder således til Gud: »(...) jeg raaber til dig over denne din Tiener, som beder om din Daabes Gave (...). Og som du har sagt: Beder, saa skulle I faae, leder, saa skulle I finde, banker, saa skal Eder oplades: saa giv nu denne, som beder, dine Gaver, og oplad Døren for ham, som banker, at han kan faae den evige Velsignelse i dette himmelske Bad (...)«, Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), s. 244f.

I trykt udgave: Bind 3 side 78 linje 14

Aandens Verden er ikke ... underlagt : spiller indirekte på Rom 8,20: »Skabningen er underlagt Forfængelighed« (NT-1819); forfængelighed betyder her tomhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 79 linje 3

Assessor : egl. bisidder i en ret, meddommer, dvs. medlem af en ret bestående af et dommerkollegium. I 1909 blev titlen erstattet med »dommer«.

I trykt udgave: Bind 3 side 79 linje 9

Hof- og Stads-Retten : førsteinstans i det alm. retssystem, hvor bl.a. civilretlige sager om skilsmisse og faderskab blev afgjort. Navnet blev i 1916 ændret til 📌Københavns Byret.

I trykt udgave: Bind 3 side 79 linje 9

firstolede Holstensk-Vogn : åben, affjedret, magelig hestevogn, som havde fire løse sæder med ryglæn ophængt i læderstropper mellem vognens sidefjæle.

I trykt udgave: Bind 3 side 79 linje 24

Fresberg : 📌Frederiksberg. Stavemåden gengiver den københavnske udtale. Indtil demarkationslinien i 1852 blev flyttet inden for søerne i 📌København i forbindelse med nedlæggelsen af fæstningsværket ( 21,35), var Frederiksberg et idyllisk og landligt område med spredt bebyggelse, 2.304 indbyggere i 1840.

I trykt udgave: Bind 3 side 79 linje 26

Wienervogn : fornem, dobbeltsædet hestevogn med kaleche.

I trykt udgave: Bind 3 side 79 linje 26

bragte Olympen til at skjælve : spiller på 👤Homers Iliade 1, 530, jf. Homers Iliade, overs. af 👤Chr. Wilster, 📌Kbh. 1836, s. 15, hvor det om 👤Zeus hedder: »høien Olymp han kom til at skjælve«.

I trykt udgave: Bind 3 side 80 linje 7

chinesiske Ordsprog ... Dine Forældre : ikke identificeret i samtidige kilder. Kinesiske ordsprog af lignende ordlyd er senere registreret: »You must rear children yourself to understand your parents' love«, 👤W. Scarborough A Collection of Chinese Proverbs, revised and enlarged by 👤C.W. Allan, 📌Shanghai og 📌London 1926 [1875], s. 199, og: »Opdrag børn, og du vil forstå dine forældres godhed«, 👤Antonette Prip-Møller Kinesiske Ordsporg, 📌Kbh. 1951, s. 17.

I trykt udgave: Bind 3 side 80 linje 22

vadsker sine Hænder : spiller på beretningen om 👤Pilatus, der under 👤Jesu domfældelse vaskede sine hænder i skarens påsyn for at vise, at han betragtede sig som uskyldig i Jesu død, Matt 27,24.

I trykt udgave: Bind 3 side 80 linje 27

Vandhund : jagthund, der som retriveren bruges til at apportere ænder og andet jagtbytte i vand.

I trykt udgave: Bind 3 side 81 linje 8

Søndags-Sving : højtidelig løftelse eller retorisk flugt modsat det hverdagsagtige og prosaiske.

I trykt udgave: Bind 3 side 82 linje 3

den rige Mand ... Deres forud : sigter til lignelsen om den rige mand og den fattige 👤Lazarus; da Lazarus var død, blev han af englene båret hen i 👤Abrahams skød, men da den rige mand var død, vågnede han op i dødsriget, hvor han pintes. Den rige mand bad Abraham forbarme sig over ham, men Abraham svarede: »Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines«, Luk 16,25.

I trykt udgave: Bind 3 side 82 linje 8

er Du ingenlunde meent : hentydes der på ingen måde til dig.

I trykt udgave: Bind 3 side 82 linje 18

item : lat. ligesom også.

I trykt udgave: Bind 3 side 82 linje 24

den Melodie ... Jeanette : citat fra 👤M.E.G. Théaulon de Lambert Den lille Rødhætte. Lyrisk Tryllespil i tre Acter, sat i musik af 👤A. Boyeldieu, overs. af 👤N.T. Bruun, 📌Kbh. 1819, 1. akt, 10. scene, s. 35: »Siig mig, Annette, hvi saa længe, / vi savned' Dig paa vore Enge, / hvor ellers mellem os Du kom / og fik ved Fløiten en Svingom? / Nu undflyer Du Ungdommens Glæder / og søger de eensomme Stæder: / siig mig, hvorfor?«

I trykt udgave: Bind 3 side 82 linje 31

Pretentioner : krav.

I trykt udgave: Bind 3 side 83 linje 13

Latteren paa Din Side : jf. EE1, SKS 2, 51f.

I trykt udgave: Bind 3 side 83 linje 16

Ord af Jesu Sirach ... hvor det aftnes : Sir 36,24-26 (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 3 side 84 linje 17

som en Dronning ... har en Mand : sigter til dronning 👤Victoria (1819-1901), som regerede over 📌Storbritanien og 📌Irland fra 1837 til sin død. Hun giftede sig i 1840 med sin fætter prins 👤Albert af Sachsen-Koburg-Gotha, der trods sin tilbagetrukne rolle havde en vis politisk indflydelse, bl.a. under den nordamerikanske borgerkrig.

I trykt udgave: Bind 3 side 84 linje 28

Trælqvinden ... med Barnet : sigter til beretningen om 👤Hagar, en egyptisk trælkvinde hos 👤Sara, 👤Abrahams hustru. Da Sara ikke kunne føde børn, gav hun Hagar som medhustru til Abraham, og Hagar fødte 👤Ismael. Da Sara senere fødte 👤Isak, bad hun Abraham jage Hagar og Ismael bort, for at Ismael ikke skulle arve sammen med Isak; det gjorde Abraham. 1 Mos 16,1-4.15-16; 21,8-14.

I trykt udgave: Bind 3 side 84 linje 29

Entrechats : fr. krydsspring, balletspring, hvor danseren i springet krydser benene flere gange.

I trykt udgave: Bind 3 side 84 linje 30

sover ... som Nehemias bevæbnet : spiller på Neh 4,17, hvor det fortælles, hvordan 👤Nehemias og hans folk under genopbygningen af 📌Jerusalems mur sov med et spyd i højre hånd for at være kampberedte, hvis deres fjender skulle gå til angreb.

I trykt udgave: Bind 3 side 85 linje 13

temporaire : kortvarige, forbigående, midlertidigt.

I trykt udgave: Bind 3 side 85 linje 21

i Mandens Nydelse ... et Gjerningsmoment : Den samme tanke findes i 👤J.G. Fichte ( 67,31) Grundlage des Naturrechts (1796), »Grundriss des Familienrechts«, § 7 og § 19, jf. Johann Gottlieb Fichte's sämmtliche Werke ( 67,31), bd. 3, 1845, s. 313-315 og 327-329.

I trykt udgave: Bind 3 side 85 linje 31

tilsyneladende : kommer til syne, falder i øjnene.

I trykt udgave: Bind 3 side 85 linje 35

separatistiske : afvigende, udsondrende.

I trykt udgave: Bind 3 side 86 linje 6

et eget Sprog : Et velkendt eksempel på dette var de særlige navne, som 👤Kamma Rahbek (1775-1829) gav de mange kunstnere og intellektuelle, der kom i hendes og 👤Knud Lyne Rahbeks (1760-1830) hjem på 📌Bakkehuset. Her blev biskop 👤J.P. Mynster (1775-1854) kaldt »Onkel Job«.

I trykt udgave: Bind 3 side 86 linje 8

bøielig, som det Sværd ... vikles om Livet : sigter til beskrivelsen af 👤Vaulundurs sværd i 👤A. Oehlenschlägers 📖 Vaulundurs Saga i 📖 Poetiske Skrifter, bd. 1-2, 📌Kbh. 1805, ktl. 1597-1598; bd. 2, s. 29, hvor det fortælles, at sværdet var »saa smidigt, at han kunde vinde det omkring sit Liv, og saa skarpt at det kløvede Fieldstykker som Leer«.

I trykt udgave: Bind 3 side 87 linje 4

en Fremmed ... i Verden : spiller på Hebr 11,13, jf. også Ef 2,19.

I trykt udgave: Bind 3 side 87 linje 11

Snække : snekke, sejlskib.

I trykt udgave: Bind 3 side 87 linje 31

den flyvende Hollænder : dødssejleren; sigter til sagnet om den hollandske skipper, der som straf for gudsbespottelse skal sejle til evig tid med sit dødsskib, Den flyvende Hollænder.

I trykt udgave: Bind 3 side 87 linje 31

Husguder ... i Forværelset : sten-, metal- eller træbilleder af husguderne (lares privati eller dii familiares) var opstillet forskellige steder i de rom. huse, dels i et særligt kapel, dels i soveværelset, og dels ved arnen i det forværelse i forgården (atrium), hvor familien samledes til måltiderne. Jf. 👤W. Vollmer Vollständiges Wörterbuch der Mythologie ( 49,13), s. 1126f., og 👤I.J.G. Scheller 📖 Lateinisch-Deutsches Lexicon bd. 1-5, 3. udg., 📌Leipzig 1804, ktl. 1016-1020; bd. 3, under »Lar«, sp. 5547f.

I trykt udgave: Bind 3 side 88 linje 36

fortroer sig : betror sig.

I trykt udgave: Bind 3 side 89 linje 9

hellere communicere ... deres Skriftefader : I middelalderen fik de mange omkringvandrende tiggermunke ofte det privilegium at kunne optræde som skriftefader; folk ville hellere skrifte – og dermed også gå til alters (communicere) – hos en forbipasserende munk end hos deres egen sognepræst.

I trykt udgave: Bind 3 side 89 linje 16

Mein Herz ... die Andre fliegt heraus : ty. »Mit hjerte er som et dueslag: Den ene flyver ind, den anden flyver ud«. Citat fra digtet »Scheerenschleifer-Epopee« fra »Vermischte Gedichte« i Jens Baggesen's poetische Werke in deutscher Sprache bd. 1-5, 📌Leipzig 1836; bd. 2, s. 228, der dog efter en ældre ty. vise har: »Die eine fliegt hinein, und die andr' hinaus«.

I trykt udgave: Bind 3 side 90 linje 13

Salige ere de ... deres Gjerninger : sammenblanding af Åb 14,13: »salige ere de Døde, som døe i Herren herefter. Ja Aanden siger, at de skulle hvile fra deres Arbeide, men deres Gierninger følge med dem« (NT-1819), og Hebr 4,10: »hvo som er indgaaet til hans Hvile, ogsaa han hviler fra sine Gierninger, ligesom Gud fra sine« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 90 linje 30

om den end var ringe : Mådeholdet hører med til hoveddyderne (ligesom moralsk indsigt, retfærdighed, tapperhed og gudfrygtighed) i gr. tænkning fra og med 👤Sokrates. De blev overtaget og suppleret med tro, håb og kærlighed hos 👤Augustin og i den kristne tradition.

I trykt udgave: Bind 3 side 90 linje 32

en velsignet Green ... megen Frugt : spiller på Joh 15,1-6, hvor 👤Jesus taler om sig selv som det sande vintræ og de troende som grene og siger: »Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt«.

I trykt udgave: Bind 3 side 91 linje 12

au niveau : fr. på højde (med).

I trykt udgave: Bind 3 side 91 linje 18

dens Formular : ritual for brudevielse, Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), s. 256-262.

I trykt udgave: Bind 3 side 91 linje 34

den Christne ... sin Tro : spiller på 1 Pet 3,15: »I skal (...) altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har«.

I trykt udgave: Bind 3 side 92 linje 2

in casu : lat. i det foreliggende tilfælde.

I trykt udgave: Bind 3 side 92 linje 5

en Oversigt over Slægtens Tilblivelse : Ifølge ritual for brudevielse skal præsten under vielseshandlingen læse fra begge skabelsesretninger, først fra 1 Mos 2,18.21-24 og senere fra 1 Mos 1,27-29.31, Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 258f. og 261.

I trykt udgave: Bind 3 side 92 linje 36

indfæster : forankrer, indfælder.

I trykt udgave: Bind 3 side 93 linje 1

es ist eine alte Geschichte : ty. »det er en gammel historie«. Citat fra »Ein Jüngling liebt ein Mädchen«, nr. 40 i »Lyrisches Intermezzo« i den tyske digter 👤Heinrich Heine (1797-1856) Buch der Lieder, 📌Hamborg 1827, s. 144: »Es ist eine alte Geschichte, / Doch bleibt sie immer neu«.

I trykt udgave: Bind 3 side 93 linje 5

Peer og Povel : alle og enhver. Talemåden henviste opr. til 👤Peter og 👤Paulus.

I trykt udgave: Bind 3 side 93 linje 9

dydzirede Jfr. : ærbare jomfru; udtrykket henviser til sproget i det 18. årh.

I trykt udgave: Bind 3 side 93 linje 11

som ovenfor bemærket ... det Særegne : 52,15.

I trykt udgave: Bind 3 side 93 linje 14

fører ... til de første Forældre : dvs. 👤Adam og 👤Eva, jf. læsningen fra 1 Mos 1,27-29.31, hvor det hedder: »Og Gud velsignede dem, og sagde til dem: Værer frugtbare og formerer Eder, og opfylder Jorden«, Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), s. 261.

I trykt udgave: Bind 3 side 93 linje 22

in abstracto : lat. i almindelighed, generelt.

I trykt udgave: Bind 3 side 93 linje 23

Synden ... ind i Verden : jf. læsningen under vielsen fra 1 Mos 3,16-17 om følgen af, at 👤Adam og 👤Eva brød Guds bud og spiste af kundskabens træ, Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 260.

I trykt udgave: Bind 3 side 93 linje 34

Kirken forkynder ... sin Mand underdanig : Dette kommer til udtryk i to af vielseslæsningerne, dels fra 1 Mos 3,16: »Saa sagde Gud til Qvinden: Jeg vil skikke dig megen Kummer til, naar Du reder til Barsel, og du skal føde dine Børn med Kummer, og din Villie skal være din Mand undergiven, og han skal være din Herre«, dels fra Ef 5,22-23: »I Qvinder, værer Eders egne Mænd underdanige som Herren; thi Manden er Qvindens Hoved«, Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 260 og 259.

I trykt udgave: Bind 3 side 94 linje 18

at et Barn fødes i Synd : jf. indledningen til dåbsritualet, hvor denne opfattelse bringes til udtryk: »dette Barn, som er undfanget i Synd og fød i Misgierning«, Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 243, en opfattelse, der bygger på Sl 51,7: »See, jeg er født i Misgierninger, og min Moder haver undfanget mig i Synd« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 3 side 94 linje 28

Menneskelivet ... under Bestemmelsen af Synd : jf. begyndelsen af dåbsritualet: »Efterdi Synden er indkommet i Verden formedelst et Menneske, og Døden formedelst Synden, og Døden trængte igennem til alle Mennesker, fordi de syndede alle, saa er nu Fordømmelsen kommen over alle Mennesker ved Eens Fald«, Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 242.

I trykt udgave: Bind 3 side 94 linje 29

det udtrykker Skriften ... mere Skyld : spiller formentlig på 1 Tim 2,14: »det var ikke 👤Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet«, nemlig Guds bud om, at Adam og 👤Eva ikke måtte spise af kundskabens træ.

I trykt udgave: Bind 3 side 95 linje 10

og Gud ... vil gjøre Adam Selskab : jf. læsningen under vielsen fra 1 Mos 2,18: »Og Gud vor Herre sagde: Det er ikke godt for Mennesket at være ene: jeg vil giøre ham en Medhiælp, som kan være hos ham«, Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 258.

I trykt udgave: Bind 3 side 95 linje 16

og Manden skal ... holde fast ved sin Hustrue : jf. læsningen fra 1 Mos 2,24: »Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder, og blive hos sin Hustru, og de skulle være eet Kiød«, Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 259.

I trykt udgave: Bind 3 side 95 linje 18

i sit Ansigts Sved ... sit Brød : jf. læsningen under vielsen fra 1 Mos 3,19: »I dit Ansigtes Sved skal du æde dit Brød«, Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 261.

I trykt udgave: Bind 3 side 95 linje 25

Hvedebrøds-Dage : Udtrykket blev endnu o. 1800 også brugt i almindelighed om festdage, hvor man spiste det dyre brød af hvede i stedet for det daglige rugbrød.

I trykt udgave: Bind 3 side 95 linje 27

forelægger ham nogle Spørgsmaal : Vielsesritualet indledes med tre spørgsmål, som først stilles til brudgommen og derefter til bruden, jf. Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 256f.

I trykt udgave: Bind 3 side 96 linje 6

Den spørger ... Venner og Bekjendte : Det første spørgsmål i vielsesritualet lyder: »Om I har beraadt Eder med Gud i Himmelen, dernæst med Eders eget Hiertelag, siden ogsaa med Eders Slægt og Venner, at I vil have denne ærlige Pige, som hos Eder staaer N. N. til Eders Ægte-Hustru?« Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 256 og 257.

I trykt udgave: Bind 3 side 96 linje 12

Kirsten-Giftekniv : fast udtryk for den person, især den kvinde, der er ivrig efter at arrangere ægteskaber. I 👤Holbergs komedie Den forvandlede Brudgom (1753) optræder en sådan person under navnet 👤Kirsten Gifteknivs, der tager sig betalt for sin umage, jf. Den Danske Skue-Plads ( 77,28) bd. 6 [s. 104ff.].

I trykt udgave: Bind 3 side 96 linje 15

ved Tak henført ... til Gud : En sådan tak kommer ikke til udtryk i vielsesritualet.

I trykt udgave: Bind 3 side 96 linje 16

Kirken tager derpaa et Løfte : sigter til det andet spørgsmål i vielsesritualet, hvor præsten spørger brudgommen: »Om I herefter vil leve saa med hende, baade i Medgang og Modgang, i hvad Lykke Gud den almægtige vil Eder tilføie, som en Dannemand bør at leve med sin Ægte-Hustru?« og tilsvarende bruden med følgende ændring: »(...) som en Ægte-Hustru (Danneqvinde) bør at leve med sin Ægte-Hosbond?« Hertil svares der Ja. Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 256f.

I trykt udgave: Bind 3 side 96 linje 22

høiere Concentricitet : 37,30.

I trykt udgave: Bind 3 side 96 linje 23

Bevægelses-Loven : 67,3.

I trykt udgave: Bind 3 side 97 linje 1

An-sich : 53,14.

I trykt udgave: Bind 3 side 97 linje 2

Umiddelbarhed : 27,25 og 37,30.

I trykt udgave: Bind 3 side 97 linje 14

yngre Mennesker : måske henvisning til danske intellektuelle, der var yngre end 👤Hegel: 👤H.L. Martensen skrev i sin anmeldelse af 👤J.L. Heiberg Indlednings-Foredrag til det i November 1834 begyndte logiske Cursus paa den Kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1835, i Maanedsskrift for Litteratur bd. 16, Kbh. 1836, s. 518, at »Tvivl er Begyndelse til Viisdom«. Sognepræst 👤W.H. Rothe hævdede derimod i 📖 Læren om Treenighed og Forsoning. Et speculativt Forsøg, Kbh. 1836, ktl. 746, s. 516-518, at et filosofisk system bør være bygget på den gamle sætning: »Gudsfrygt er Begyndelsen til Viisdom«, og ikke som den nyere filosofi bero på valgsproget: »Tvivl er Begyndelse til Viisdom«. I det første nummer af sit tidsskrift 📖 Perseus, Journal for den speculative Idee, juni, Kbh. 1837, ktl. 569, publicerede Heiberg en omfattende artikel om relationerne mellem filosofi og teologi, »Recension over Hr. Dr. Rothes Treenigheds- og Forsoningslære«, hvori det hedder s. 35: »Tvivlen er (...) det philosophiske Systems Begyndelse, og forsaavidt ligeledes Begyndelsen til Viisdom«.

I trykt udgave: Bind 3 side 97 linje 27

Rædselsmændene ... Revolution : Det revolutionære parti, Jakobinerklubben, blev stiftet i 📌Paris 1789; efterhånden forlod de moderat revolutionære klubben. Efter henrettelsen i 1794 af 👤G.J. Danton, som havde sat folkestormen på 📌Tuilerierne i værk, fulgte »rædselsregimentet« under 👤M. de Robespierre (1758-94), der med alle midler søgte at koncentrere magten og nedkæmpe republikkens indre fjender. Robespierre, der selv blev fældet ved en sammensværgelse og henrettet, var tilhænger af 👤J.J. Rousseaus idéer om folkets suverænitet og dyrkelsen af en »fornuftens guddom«.

I trykt udgave: Bind 3 side 97 linje 27

de omnibus dubitandum : lat. man bør tvivle om alt. Den metodiske tvivls grundsætning er ifølge den fr. filosof 👤R. Descartes (1596-1650) filosofiens udgangspunkt, jf. 📖 Principia philosophiæ, 1, 1 (📖 Renati Descartes opera philosophica, 📌Amsterdam 1678, ktl. 473). SK skrev selv i 1842-43 et aldrig afsluttet skrift med titlen Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est. Men her sigtes der formentlig til 👤H.L. Martensens disputats 📖 De autonomia conscientiæ sui humanæ, 📌Kbh. 1837, ktl. 648, s. 19, og til hans anmeldelse af 👤J.L. Heibergs Indlednings-Foredrag til det i November 1834 begyndte logiske Cursus i Maanedsskrift for Litteratur bd. 16, s. 519: »Fordringen: de omnibus dubitandum est er ikke saa let opfyldt, som den er udtalt, thi der fordres ingen endelig Tvivl, ikke den populaire Tvivl om Dette eller Hiint, hvorved man altid reserverer sig Noget, der ikke inddrages i Tvivlen«.

I trykt udgave: Bind 3 side 97 linje 28

en videnskabelig Tvivl : Ifølge kladden til dette sted sigtes der til 👤Hegels anbefaling af den videnskabelige tvivl i Phänomenologie des Geistes ( 28,11) i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 2, s. 63f. (Jub. bd. 2, s. 71f.; Suhr. bd. 3, s. 72f.).

I trykt udgave: Bind 3 side 97 linje 29

udfordres : kræves.

I trykt udgave: Bind 3 side 98 linje 2

Stoicisme : karakterfasthed, ufølsomhed; hentyder til den filosofiske skole, som blev grundlagt af 👤Zenon (o. 340-265 f.Kr.) i 📌Grækenland, og som i det første årh. e.Kr. blev videreført i 📌Rom af bl.a. 👤Seneca, 👤Epiktet og 👤Marcus Aurelius.

I trykt udgave: Bind 3 side 98 linje 22

divide et impera : lat. del og hersk; politisk slagord, som tilskrives kong 👤Filip II (382-336 f.Kr.), grundlæggeren af den makedoniske stormagt, men senere også, dels den ital. embedsmand og politiske forfatter 👤Niccolò Machiavelli (1469-1527), dels den fr. kong 👤Ludvig XI (1423-83) under formen: »Diviser pour régner«.

I trykt udgave: Bind 3 side 98 linje 28

en Tro ... flytte Bjerge : spiller på 👤Jesu ord til disciplene i Matt 17,20: »Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer«.

I trykt udgave: Bind 3 side 99 linje 10

drage om og gjøre Undergjerninger : Der tænkes måske på en falsk efterligning af apostlen 👤Paulus, om hvem det fortælles, at Gud lod usædvanlige undergerninger ske ved ham på hans missionsrejser, jf. ApG 19,11-12.

I trykt udgave: Bind 3 side 99 linje 12

Ramsen paa ... Undergjerninger : spiller måske på 👤Jesu advarsel mod de falske profeter: »Mange vil den dag sige til mig: Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!« Matt 7,22-23. – Ramsen: remsen.

I trykt udgave: Bind 3 side 99 linje 13

erhverve sig selv i Taalmodighed : spiller på Luk 21,19: »Ved Eders Bestandighed bevarer Eders Sjæle« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 99 linje 18

Assimilationsproces : tilegnelsesproces.

I trykt udgave: Bind 3 side 100 linje 5

pedester : til fods; jordbunden, prosaisk.

I trykt udgave: Bind 3 side 100 linje 15

Aprioritet : uafhængighed af erfaringer.

I trykt udgave: Bind 3 side 100 linje 18

Loven for Bevægelsen : 67,3.

I trykt udgave: Bind 3 side 100 linje 27

assimilerer sig : tilegner sig.

I trykt udgave: Bind 3 side 100 linje 34

al Gave ... med Taknemlighed : sigter til 1 Tim 4,4: »Thi al Guds Skabning er god, og Intet at forskyde, som annammes [modtages] med Taksigelse« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 101 linje 2

apriorisk : uafhængig af erfaring.

I trykt udgave: Bind 3 side 101 linje 7

ugelspilagtigt : som 👤Till Uglspil, den lystige og drillende helt i anekdotesamlingen med samme titel, der fik særdeles stor udbredelse som folkebog. Den tidligst kendte udg. er trykt i 📌Strasbourg 1515. SK havde 📖 Underlig og selsom Historie om, Tiile Ugelspegel, overs. fra ty., 📌Kbh. [titelbladet har »Trykt i dette Aar«, det vil formentlig sige mellem 1812 og 1842], ktl. 1469; jf. også 📖 En gandske ny og lystig Historie om Ulspils Overmand, Eller Robertus von Agerkaal, Mester udi Sammensyer-Amtet, Kbh. [titelbladet har »Trykt i dette Aar«; det har ikke været muligt at identificere udgivelsesåret], ktl. 1467.

I trykt udgave: Bind 3 side 101 linje 11

kryptogamiske : hemmeligt ægteskabelige. Botanisk udtryk om tilsyneladende blomsterløse planter, der formerer sig ved sporer, fx bregner.

I trykt udgave: Bind 3 side 101 linje 16

phanerogame : botanisk udtryk om blomsterplanter, der formerer sig ved frø; åbenlyst ægteskabelige.

I trykt udgave: Bind 3 side 101 linje 17

Posito jeg sætter : spiller formentlig på udtrykket »Posito, geseßt« fra 👤Jean Paul (pseudonym for Johann Paul Friedrich Richter) »Vierte Ruhestunde. Das heimliche Klaglied der ietzigen Männer«, jf. 📖 Jean Paul's sämmtliche Werke bd. 1-60, 📌Berlin 1826-28, ktl. 1777-1799; bd. 39, 1827, s. 35. – Posito: lat. jeg sætter.

I trykt udgave: Bind 3 side 101 linje 18

strax ... forsvinder Alt igjen : sigter til 👤Adam Oehlenschlägers »Skattegraveren« i Digte, 📌Kbh. 1803, s. 29. Sønnen spørger sin far, om der findes skatte, som gives bort af underjordiske væsener. Faderen svarer: »Ja Søn! naar Hanen galer / da skal man hente den, / men hvis et Ord du taler, / forsvinder den igjen!«

I trykt udgave: Bind 3 side 101 linje 25

eet Hoved paa een Hals : sigter til en udtalelse af kejser 👤Caligula: »havde dog det romerske Folk ikkun een Nakke!« underforstået, så dets hoved kunne kappes af i ét hug, jf. 👤Sveton »Cajus Cæsar Caligula« 30 i 📖 Caji Svetonii Tranqvili 📖 Tolv første Romerske Keiseres Levnetsbeskrivelse, overs. af 👤J. Baden, bd. 1-2, 📌Kbh. 1802-03, ktl. 1281; bd. 1, s. 312.

I trykt udgave: Bind 3 side 101 linje 30

en gal Mand ... qvæles af dem : sigter til den historie, der fortælles om kejser 👤Domitian, at han i sine første regeringsår hver dag lukkede sig inde nogle timer kun beskæftiget med at fange fluer, som han spiddede på en syl. Da 👤Vibius Crispus engang blev sprugt, om der var nogen inde hos kejseren, gav han det vittige svar: »Nei, ikke en flue«, jf. 👤Sveton »Titus Flavius Domitian« 3 i Caji Svetonii Tranqvili Tolv første Romerske Keiseres Levnetsbeskrivelse bd. 2, s. 231.

I trykt udgave: Bind 3 side 101 linje 32

betale Præst ... Embedsmand : Det var en gammel bestemmelse, at der skulle betales en afgift (et offer) til sognepræsten for den menighed, bruden tilhørte, jf. kancelliskrivelse af 1. juni 1830, som stadfæster denne bestemmelse. Der skulle ligeledes ydes en betaling til degnen i det distrikt, hvor bruden opholdt sig, jf. kancelliskrivelse af 2. aug. 1836. Endelig skulle københavnerne betale vielsespenge, også kaldet kopulationspenge, til Staden Kiøbenhavns Kasse, jf. kancelliskrivelse af 15. febr. 1794; ved reskript af 31. maj 1814 blev maksimumsbeløbet for vielsespenge fastsat til 4 rigsbankdaler sølv – omtrent svarende til prisen på Enten – Eller i 1843.

I trykt udgave: Bind 3 side 102 linje 7

Douceur : fr. dusør, belønning, drikkepenge.

I trykt udgave: Bind 3 side 102 linje 14

Forespørgsel ... Forhold til Dig : minder om den opremsende stil og det omstændelige ordvalg i 👤Holbergs komedie Barselstuen, jf. fx 👤Else Skolemesters replik i 2. akt, 7. scene, Den Danske Skue-Plads ( 77,28), bd. 2, s. [80].

I trykt udgave: Bind 3 side 102 linje 17

Bekomplimenteringer : vidtløftige høflighedsudtryk eller -fraser; et spøgefuldt ord, der synes at være specielt for SK.

I trykt udgave: Bind 3 side 102 linje 17

et for Penge incommensurabelt Forhold : et forhold, der ikke kan måles i penge.

I trykt udgave: Bind 3 side 102 linje 19

blæse Herredagene ind : fast udtryk om det festlige optog af herolder og ridende gardere, der fra gammel tid havde kundgjort mødet mellem kongen og rigsrådet, og som i årene 1661 til 1848 markerede åbningen af 📌Højesteret første torsdag i marts måned.

I trykt udgave: Bind 3 side 102 linje 24

ved Penge ... for den hele Menighed : Ifølge forordning af 30. april 1824 kunne man ved kgl. bevilling opnå fritagelse for lysning fra prædikestolen ( 103,22); en sådan bevilling måtte man betale for, hvorimod der ifølge kancelliskrivelse af marts 1815 ikke måtte fordres betaling for lysning til ægteskab.

I trykt udgave: Bind 3 side 102 linje 24

in casu : lat. i det foreliggende tilfælde.

I trykt udgave: Bind 3 side 102 linje 26

ved Ordinationer ... paa Ordinanden : sigter til ritual for præstevielse, som – ifølge Kirke-Ritual for Danmark og Norge af 1685 – bestemmer, at alle de præster, der deltager i ordinationsgudstjenesten, skal lægge hånden på ordinandens hoved, mens den ordinerende biskop fremsiger Fadervor og en bøn for den nye præst og hans embede. – Clerus: lat. gejstlighed, præstestand.

I trykt udgave: Bind 3 side 102 linje 29

Brodersamfund : menighed, som her udgøres af bryllupsgæsterne, men der spilles også på den skik, at præster undertiden kalder hinanden for brødre og dermed kan siges at udgøre et brodersamfund ved præstevielse; samfund af ligesindede.

I trykt udgave: Bind 3 side 102 linje 32

Menigheds-Kys : spiller måske på 1 Thess 5,26: »Hils alle brødrene med helligt kys«, og 1 Pet 5,14: »Hils hinanden med kærligt kys«.

I trykt udgave: Bind 3 side 102 linje 33

quasi : lat. ligesom; skin-.

I trykt udgave: Bind 3 side 103 linje 5

Kirkens Decret ... til Ægtefolk : spiller på ritual for brudevielse, ifølge hvilket præsten siger til brud og brudgom: »Efterdi I tilforn have indbyrdes samtykt og tilsagt hverandre, at ville leve tilsammen i den hellige Ægteskabs Stat, og det sammen nu aabenbare bekiendt for Gud og denne Christen-Menighed (Forsamling,) og derpaa givet hverandre Eders Hænder, saa forkynder jeg Eder rette Ægte-Folk at være baade for Gud og Mennesker, i Navnet Gud Faders, Gud Søns, og Gud den Hellig Aands!« Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), s. 257f.

I trykt udgave: Bind 3 side 103 linje 7

stille Bryllup : bryllup uden festligheder, vielse i stilhed. Ifølge forordning af 13. marts 1683 kunne der efter ansøgning gives kgl. bevilling til at få foretaget kirkelig vielse i hjemmet; for københavnerne blev det ved forordning af 23. maj 1800, § 15, fastsat, at sådanne bevillinger kunne udstedes af 📌Københavns Magistrat, i alle tilfælde skulle der betales en afgift.

I trykt udgave: Bind 3 side 103 linje 8

for Gud og denne Menighed : Ifølge ritual for brudevielse siger præsten: »og det sammen nu aabenbare bekiendt for Gud og denne Christen-Menighed« ( 103,7).

I trykt udgave: Bind 3 side 103 linje 12

Sprödigkeit : ty. snerpethed, knibskhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 103 linje 17

lyse fra Prædikestolen : ifølge Kirke-Ritual for Danmark og Norge af 1685 skulle præsten tre på hinanden følgende søndage fra prædikestolen oplyse, at N.N. agter at indgå ægteskab med N.N.: »Lyses til Ægteskab første Gang for N.N. og N.N. / Disse Personer velsigne Gud ud af det Høye, at deres Christelige Forretagende maa vel begyndes, lykkeligen fremmes og saligen endes dem selv til en god Samvittighed og andre til et got Exempel og Eftersyn: / Dersom nogen haver noget der udi at sige, han sige det i Tide, eller siden tie stille«. Og således fremdeles anden og tredje gang med samme ordlyd, jf. Danmarks og Norges Kirke-Ritual, 📌Kbh. 1762 (denne udg. var fortsat i brug på SKs tid). Lysning til ægteskab var en lovfæstet pligt, der var fastsat i Danske Lov af 1683, og som blev stadfæstet ved forordning af 30. april 1824.

I trykt udgave: Bind 3 side 103 linje 22

Tillysning : lysning til ægteskab.

I trykt udgave: Bind 3 side 103 linje 23

Prædikenens Indtryk ... tilintetgjort : lysning til ægteskab fandt sted efter prædikenen.

I trykt udgave: Bind 3 side 103 linje 26

Yttring af Goethe ... Stof til Samtale : sigter formentlig til 👤Goethes roman Die Wahlverwandtschaften, hvor der i kap. 8 i anden del er tale om »dem Publikum (...) das ohnehin in der Ueberzeugung steht, alles was geschieht, geschehe nur dazu, damit es etwas zu reden habe«. Jf. Goethe's Werke ( 29,5) bd. 17, 1828, s. 300.

I trykt udgave: Bind 3 side 103 linje 32

apathisk : ufølsom, ubevæget.

I trykt udgave: Bind 3 side 104 linje 1

bekjende mig ... de hellige Engle : spiller på en sammenblanding af Matt 10,32: »Enhver, som kendes ved mig [Jesus] over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene«, og Mark 8,38: »For den, der skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin faders herlighed sammen med de hellige engle«.

I trykt udgave: Bind 3 side 104 linje 21

Lad os omgaaes ... i Kjærlighed : spiller formentlig på Rom 15,1: »Vi, som ere stærke, bør da bære over med de Svages Skrøbeligheder, og ikke behage os selv« (NT-1819); jf. også Rom 14,1: »Antager Eder den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 104 linje 35

gjøre ryddeligt : rydde op, bringe i orden, fjerne alt, hvad der står i vejen.

I trykt udgave: Bind 3 side 105 linje 8

communio bonorum : lat. ejendomsfællesskab. I forlængelse af sætningen har kladden: »Naar Gud derfor ved 👤Eva gav 👤Adam Selskab, saa synes den vidtløftige ægteskabelige Selskabelighed derved ingenlunde at bevises; thi Eva bringer ikke en Sværm af Veninder med sig«.

I trykt udgave: Bind 3 side 105 linje 22

trække paa Vagt : indtage sin post.

I trykt udgave: Bind 3 side 105 linje 26

sætte et Kors : som beskyttelse mod det onde, mod skade og misbrug, gøre fredhelligt, til erindring om en særlig begivenhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 105 linje 33

Gavmundethed : åbenmundethed, sladderagtighed.

I trykt udgave: Bind 3 side 106 linje 23

en lille Tilvæxt ... Størrelse : spiller på Matt 6,27: »hvo iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, endog han bekymrer sig derfor?« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 106 linje 30

ikke i philosophisk Forstand : spiller på udtrykket: at gå ud fra noget og komme tilbage til noget i den hegelske logik.

I trykt udgave: Bind 3 side 107 linje 20

en temmelig Suite : en hel række.

I trykt udgave: Bind 3 side 107 linje 25

en Gemse-Jæger springer ... til en anden : spiller måske på 👤Fr. Schillers skuespil Wilhelm Tell, hvis hovedperson er jæger i 📌Alperne; i 3. akt, 1. scene, siger 👤Wilhelms kone, 👤Hedwig, at hun med angst tænker på, hvorledes han som gemsen foretager sine spring fra klippe til klippe. Jf. 📖 Schillers sämmtliche Werke bd. 1-12, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1838, ktl. 1804-1815; bd. 6, s. 77f.

I trykt udgave: Bind 3 side 107 linje 35

Væggene ... indfattede i Glas : hentyder formentlig til beskrivelsen af 👤Lisettes kabinet, der havde store, kostbare spejle på alle sider, i den ty. forfatter 👤Fr. Schlegels opsigtsvækkende roman Lucinde (1799) om kærlighed og ægteskab. Jf. Lucinde. Ein Roman, 2. udg., 📌Stuttgart 1835, s. 72. SK gengiver denne beskrivelse i Om Begrebet Ironi, hvor han benytter andenudgaven af Lucinde, jf. SKS 1, 328.

I trykt udgave: Bind 3 side 108 linje 2

Snørliv : korset.

I trykt udgave: Bind 3 side 108 linje 11

dissolut : ubunden, slap, forkælet.

I trykt udgave: Bind 3 side 108 linje 13

at prikke paa : at sætte prikker på.

I trykt udgave: Bind 3 side 108 linje 15

telegraphisk Hentydning : antydning med minespil.

I trykt udgave: Bind 3 side 108 linje 20

et vist Indbegreb af Texter : sigter til tekstrækken i Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), hvor hver søn- og helligdag tillægges én evangelietekst, som præsten hvert år skulle prædike over.

I trykt udgave: Bind 3 side 108 linje 24

toral conjugale : lat. ægteskabeligt sovekammer.

I trykt udgave: Bind 3 side 109 linje 10

asiatiske Yppighed : umådelige frodighed.

I trykt udgave: Bind 3 side 109 linje 29

det Incommensurable : det usammenlignelige, det der ikke kan måles med samme enhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 110 linje 6

urgeret : lægge særlig vægt på, presse.

I trykt udgave: Bind 3 side 110 linje 13

forliebte : forelskede.

I trykt udgave: Bind 3 side 110 linje 23

Smaahedskræmmeri : pedanteri, pernittengryneri.

I trykt udgave: Bind 3 side 111 linje 19

lægge en Alen ... Væxt : spiller på Matt 6,27 ( 106,30).

I trykt udgave: Bind 3 side 111 linje 20

Conveniens-Løgne : løgne af hensyn til etiketten.

I trykt udgave: Bind 3 side 111 linje 24

den, der har tabt ... vundet Alt : spiller formentlig på Luk 17,33: »Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det«.

I trykt udgave: Bind 3 side 112 linje 1

Fenelon ... den giver Alt : 👤François de Salignac de la Mothe-Fénelon (1651-1715), fr. ærkebiskop og forfatter. SK havde 📖 Herrn von Fenelons kurze Lebens-Beschreibungen und Lehr-Sätze der alten Welt-Weisen, 📌Leipzig 1741, ktl. 486, og anskaffede sig i 1844 to forskellige udgaver af Fénelons værker i tysk oversættelse (jf. ktl. 1912-1914). Citatet er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 112 linje 1

Succession : række af begivenheder.

I trykt udgave: Bind 3 side 112 linje 7

vor Herre giver ... valte med : spiller på læsningen fra skabelsesbretningen under vielsen: »Værer frugtbare og formerer Eder, og opfylder Jorden, og giører den Eder underdanig. Og regierer over Fiskene i Havet, og over alle Dyr, som krybe paa Jorden«, Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), s. 261.

I trykt udgave: Bind 3 side 112 linje 21

Commensurabilitet : sammenlignelighed, det som kan måles med samme enhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 112 linje 25

Kampen i Valhalla ... foryngede af Døden : I nordisk myt. bliver døde krigere modtaget af 👤Odin i 📌Valhalla, de dødes hal, for at leve videre som Einherjer, Valhallas beboere. Hver dag kæmper de mod hinanden, dør, rejser sig igen for at tilbringe aftenen med at drikke mjød skænket af Valkyrjerne. Jf. 👤J.B. Møinichen Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte, indtil Frode 7 Tider ( 60,6), s. 456ff.

I trykt udgave: Bind 3 side 112 linje 36

Auspicier : spådomme, værn.

I trykt udgave: Bind 3 side 113 linje 3

Gehalt : 28,19.

I trykt udgave: Bind 3 side 113 linje 10

bon-bon : fr. bolcher, brystsukker.

I trykt udgave: Bind 3 side 113 linje 24

Pretiosa : lat. værdigenstande, især guld og ædelstene.

I trykt udgave: Bind 3 side 113 linje 25

dominium : lat. herredømme.

I trykt udgave: Bind 3 side 114 linje 4

lovet at ville dele ... med hende : spiller på det løfte, brudgom og brud aflægger ved at svare ja til spørgsmålet: »Om I herefter vil leve saa med hende [ham], baade i Medgang og Modgang, i hvad Lykke Gud den almægtige vil Eder tilføie«, Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 256f.

I trykt udgave: Bind 3 side 114 linje 19

eh bien : fr. nu vel!

I trykt udgave: Bind 3 side 114 linje 22

Potemkin ... fremtrylle Egne : Fyrst 👤G. Potemkin (1739-91) var fra 1776 kejserinde 👤Katharina II's elsker. Som hendes øverste rådgiver i de sydrussiske områder ledede han erobringen af 📌Krim og opbygningen af en sortehavsflåde. Ifølge traditionen skal han langs vejene have opstillet kulisser forestillende blomstrende byer for at narre kejserinden, da hun rejste i området i 1787. Jf. K.F. Beckers Verdenshistorie ( 34,13) bd. 10, 1826, s. 422f.

I trykt udgave: Bind 3 side 115 linje 16

hertil og ikke videre : jf. Job 38,11.

I trykt udgave: Bind 3 side 115 linje 22

pretenderede : fordrede, gjorde krav på.

I trykt udgave: Bind 3 side 115 linje 29

Fatum : lat. skæbne.

I trykt udgave: Bind 3 side 116 linje 13

Termini : lat. begreber, udtryk.

I trykt udgave: Bind 3 side 116 linje 34

Skyggebilleder paa Væggen : 25,8.

I trykt udgave: Bind 3 side 117 linje 30

friste Tiden : forhale tiden, udholde, udstå tiden.

I trykt udgave: Bind 3 side 118 linje 13

Snip, Snap ... Historien ude : afslutningsformel, hvis remse findes i mange variationer, også på ty. og eng. 👤J.M. Thiele Danske Folkesagn ( 51,26) 3. samling, bd. 2, 1820, s. 154, har følgende form: »Snip, snap Snude! / Nu er mit Æventyr ude! / Tip, Top Tønde! / Nu kan en Anden begynde!«

I trykt udgave: Bind 3 side 118 linje 15

Møllen ... Klip Klap : sigter formentlig til »Van den Machandel-Boom« i 📖 Kinder- und Haus-Mährchen, udg. af 👤J. og W. Grimm, bd. 1-3, 2. udg., 📌Berlin 1819-22, ktl. 1425-1427; bd. 1, s. 236: »un de Mähl ging klippe klappe, – klippe klappe, – klippe klappe – un in de Mähl daar seeten twintig Mählenburschen, de haugten eenen Steen un hackten hick hack – hick hack – hick hack, un de Mähl ging klippe klappe, – klippe klappe, – klippe klappe«.

I trykt udgave: Bind 3 side 118 linje 27

Heiterkeit : ty. glæde, ubesværethed.

I trykt udgave: Bind 3 side 119 linje 3

det Bud ... æde deres Brød : spiller på 1 Mos 3,19, som læses under vielsen, jf. Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), s. 260.

I trykt udgave: Bind 3 side 119 linje 6

Forliebelser : forelskelser.

I trykt udgave: Bind 3 side 119 linje 20

Goethes Wahlverwandschaften ... Taushedens Skyld : sigter til handlingen i 👤Goethes roman Die Wahlverwandtschaften ( 29,5). 👤Baron Eduard og hans hustru 👤Charlotte inviterer hans ven 👤Otto og hendes niece 👤Ottilie til at bo hos sig på godset. Eduard og Ottilie forelsker sig i hinanden, det samme gør Charlotte og Otto. Eduard overvejer ikke at betro sig til sin kone, men hun bliver hurtigt opmærksom på hans forelskelse. Både Eduard og Charlotte vil lade sig skille pga. de nye forhold; men parrets lille barn drukner pga. Ottilies uagtsomhed, hun føler sig skyldig, trækker sig tilbage og dør. Kort efter dør også Eduard. Jf. Goethe's Werke ( 29,5) bd. 17, 1828, s. 3-322.

I trykt udgave: Bind 3 side 119 linje 22

Divertissement : fr. et underholdende indslag. Korte danseoptrin blev ofte lagt ind mellem akterne i forbindelse med teateropførelser.

I trykt udgave: Bind 3 side 119 linje 29

Opiater : opiumholdigt lægemiddel.

I trykt udgave: Bind 3 side 120 linje 2

digteriske Licents : sigter til 'licentia poetica', den lat. betegnelse for digterisk frihed til at se stort på litterære regler og til at afvige fra de faktiske forhold.

I trykt udgave: Bind 3 side 120 linje 23

Handelens og Søfartens Aftagen : spiller på den dybe øko- nomiske krise efter afslutningen på Napoleonskrigene. 📌København blev i 1807 bombarderet af englænderne, som tillige tog flåden, staten gik bankerot i 1813, og 📌Norge måtte afstås til 📌Sverige året efter. 📌Danmark mistede i den periode verdens dengang næststørste handelsflåde og en omfattende transithandel. Først efter 1828 kom der gang i økonomien igen pga. den stigende eksport til det industrielt udviklede 📌England.

I trykt udgave: Bind 3 side 120 linje 24

et Pund ... kostede 8 ß : I 1840'erne kostede et pund rugbrød 2-4 skilling. ß 42,4.

I trykt udgave: Bind 3 side 121 linje 4

under Oluf Hunger ... danske Penge : da. konge (1052-95), hvis tilnavn skyldes hungersnøden i 📌Danmark i hans regeringstid. Selv om nøden også plagede andre europæiske lande, blev de dårlige tider med høje priser udlagt som Guds straf for drabet på kong 👤Knud, 👤Olufs bror og forgænger, i 📌Odense 1086. – Barkebrød: brød, hvor melet er helt eller delvist erstattet af malet bark.

I trykt udgave: Bind 3 side 121 linje 6

stridt den gode Strid : jf. 2 Tim 4,7.

I trykt udgave: Bind 3 side 121 linje 21

fortredigende : fortrædelige, som har gjort fortræd.

I trykt udgave: Bind 3 side 121 linje 36

weinerlich : ty. grædefærdig, klynkende. »Weinerliches Lustspiel« (eng. »sentimental comedy«, fr. »comédie larmoyante«) er det komisk-sentimentale familiedrama fra det 18. årh.

I trykt udgave: Bind 3 side 122 linje 1

Vandring ... Ulykkens Huler : sigter til Mine Rejser gjennem Ulykkens Huler og Elendighedens Boliger, overs. af 👤L.A. Hjort, bd. 1-4, 📌Kbh. 1802-03 [ty. 1796], af den ty. forfatter 👤Chr. H. Spieß (1755-99), der også i 📌Danmark var kendt for sine sentimentale røverromaner.

I trykt udgave: Bind 3 side 122 linje 3

despereret : opgivet alt håb.

I trykt udgave: Bind 3 side 122 linje 12

os rotundum : lat. rund mund, dvs. evnen til at formulere sig ubesværet og elegant i smukt formede sætninger med harmonisk velklang. Udtrykket stammer fra 👤Horats Ars poetica 323, jf. Q. Horatii Flacci opera ( 32,32), s. 283: »ore rotundo«; det er fyldigt forklaret i Horats' Ars poetica, overs. af 👤O. Worm, udg. af 👤R. Møller og 👤N.V. Dorph, 📌Kbh. 1835, s. 165. I formen »os rotundum« blev udtrykket anvendt i polemikken mellem 👤J.L. Heiberg og 👤Adam Oehlenschläger ( 142,23), jf. Oehlenschläger Om Critiken i Kjøbenhavns flyvende Post, over Væringerne i Miklagard, Kbh. 1828, s. 3, og Heibergs gensvar i Kjøbenhavns flyvende Post nr. 7-8 og 10-16, Kbh. 1828, jf. Heibergs Prosaiske Skrifter ( 74,5) bd. 1, s. 367.

I trykt udgave: Bind 3 side 122 linje 20

en kraftfuld Arm : spiller måske på 👤Poul Martin Møllers helteportræt i »Glæde over Danmark« (1823): »Fattig Mand, som pløier danske Lande, / Ryster Æbler af sit eget Træ, / Har en kraftfuld Arm, en kløgtig Pande, / Korn paa Marken, Melk i sine Spande, / Qvien staaer i Græsset over Knæ«. Jf. Poul M. Møller 📖 Efterladte Skrifter bd. 1-3, 📌Kbh. 1839-43, ktl. 1574-1576; bd. 1, s. 48.

I trykt udgave: Bind 3 side 122 linje 20

ludende med sit Hoved : spiller formentlig på beretningen om 👤Kain, der gik med sænket hoved, fordi Gud ikke tog imod hans offergave, men kun imod 👤Abels, 1 Mos 4,5.

I trykt udgave: Bind 3 side 122 linje 29

skabt i Guds Billede : jf. 1 Mos 1,27.

I trykt udgave: Bind 3 side 122 linje 29

larmoyante : fr. grædende, rørende ( 122,1).

I trykt udgave: Bind 3 side 122 linje 31

mange Naadegaver : sigter til 1 Kor 12,4-11, hvor 👤Paulus opregner en række nådegaver som fx evnen til at meddele visdom, til at helbrede, til at tale profetisk og til at bedømme ånder.

I trykt udgave: Bind 3 side 123 linje 4

forsøge sig selv : stille sig selv på prøve, plage sig selv.

I trykt udgave: Bind 3 side 123 linje 17

sub specie poeseos : lat. under poesiens synsvinkel, spiller på 👤B. Spinozas udtryk »sub specie æternitatis«, under evighedens synsvinkel ( 48,2).

I trykt udgave: Bind 3 side 123 linje 24

Luther siger ... død af Sult : Citatet, der lyder: »Det har Man endnu aldrig seet eller hørt, at en Christen er død af Hunger«, stammer fra 👤Luthers prædiken over Mark 8,1-9 til syvende søndag efter trinitatis i 📖 En christelig Postille sammendragen af Dr. Morten Luthers Kirke- og Huuspostiller, overs. af 👤J. Thisted, bd. 1-2, 📌Kbh. 1828, ktl. 283; bd. 1, s. 441.

I trykt udgave: Bind 3 side 123 linje 24

Transsubstantiation : væsensforvandling, omskabelse, forvandling fra én substans til en anden. Bruges i den katolske teologi om forvandlingen af brød og vin i nadverens sakramente til 👤Jesu virkelige legeme og blod.

I trykt udgave: Bind 3 side 124 linje 14

det Store ... for Intet : spiller måske på udtrykket: »foran Dyden er sat af de himmelske, evige, Magter / Møie: en Sti, som er steil og er lang, fremleder til denne« fra Hesiodi Digt om Sysler og Dage 289 i Digte fra Oldtiden, overs. af 👤S. Meisling, bd. 1-2, 📌Kbh. 1827; bd. 1, s. 14.

I trykt udgave: Bind 3 side 124 linje 26

gjøre (...) flot : egl. om et skib, at gøre det fri af grunden, så det kan flyde frit.

I trykt udgave: Bind 3 side 125 linje 5

Einerlei : ty. ensformighed, trummerum.

I trykt udgave: Bind 3 side 125 linje 25

Stilleben : ty. maleri med opstilling af livløse genstande og døde dyr; stille, vegeterende liv.

I trykt udgave: Bind 3 side 125 linje 26

den anden Natur : jf. talemåden »consuetudo est altera natura«, lat. vanen er den anden natur, der viser tilbage til et udtryk i De finibus bonorum et malorum 5, 25 (74), af den rom. taler og statsmand 👤M.T. Cicero (106-43 f.Kr.). Jf. 📖 M. Tullii Ciceronis opera omnia, udg. af 👤J.A. Ernesti, bd. 1-6, 📌Halle 1757, ktl. 1224-1229, samt M.T. Cicero 📖 Über das höchste Gut und Uebel, overs. af 👤C.V. Hauff, 📌Tübingen 1822, ktl. 1237, s. 244: »und alsdann entstehe gewissermaßen durch die Gewohnheit gleichsam eine andere Natur«.

I trykt udgave: Bind 3 side 125 linje 26

Leibnitz ... Intet ganske eens : sigter til 👤G.W. Leibniz ( 29,5) Nouveaux essais sur l'entendement humain 2, 27, 1-3 (1703), jf. God. Guil. Leibnitii opera philosophica ( 29,5), s. 277f.

I trykt udgave: Bind 3 side 125 linje 32

Fataliteter : tilskikkelser, ubehagelige hændelser.

I trykt udgave: Bind 3 side 126 linje 19

jomfruelige Bælte ... ikke var løst : spiller på talemåden »løse ens bælte«, have samleje med en kvinde, specielt i betydningen: tage en ung kvindes mødom, jf. Homers Odyssee, overs. af 👤Chr. Wilster, bd. 1-2, 📌Kbh. 1837, 11. sang, v. 245; bd 1, s. 153, hvor det om 👤Poseidon hedder: »Listelig løste han Beltet« og fuldbragte »sin Elskovsbedrift« på 👤Tyro.

I trykt udgave: Bind 3 side 126 linje 33

Vexel-Virkningens Kategori : sigter til »Vexel-Driften. Forsøg til en social Klogskabslære«, EE1,SKS 2, 271ff. 'Vekselvirkning' er et grundbegreb i 👤Hegels logik, jf. »Die Wechselwirkung« i Wissenschaft der Logik ( 52,12) i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 4, s. 239-243 (Jub. bd. 4, s. 717-721, Suhr. bd. 6, s. 237-240).

I trykt udgave: Bind 3 side 127 linje 32

see Dig om : se dig om efter, lede efter.

I trykt udgave: Bind 3 side 128 linje 3

Reproduktions Øieblikkene : øjeblikke, hvor fantastiske situationer søges fastholdt og gentaget i fantasien.

I trykt udgave: Bind 3 side 128 linje 12

Hemmelighed ... skjult for de Vise : spiller på Matt 11,25, hvor 👤Jesus priser Gud, fordi han har »skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige«.

I trykt udgave: Bind 3 side 128 linje 17

Abbreviatur : forkortelse, sammenfatning.

I trykt udgave: Bind 3 side 128 linje 20

Vivisection : videnskabeligt forsøg på levende dyr, som derved ofte sønderlemmes; sønderlemmende kritik.

I trykt udgave: Bind 3 side 128 linje 28

in effigie : lat. i billedet; at henrette en person in effigie betyder at tilintetgøre et billede af vedkommende i dennes fraværelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 128 linje 29

urgerer : lægger særlig vægt på, presser.

I trykt udgave: Bind 3 side 128 linje 31

Sacramenter : dåb og nadver i den protestantiske teologi; her formentlig brugt i den mere oprindelige betydning: rituelle, hemmelige, mystiske handlinger.

I trykt udgave: Bind 3 side 129 linje 2

Bøn og Fasten : spiller måske på Luk 2,37, hvor det fortælles om den gamle profetinde 👤Anna, at hun »tjente Gud nat og dag med faste og bøn«.

I trykt udgave: Bind 3 side 131 linje 8

Schein : ty. skriftligt vidnesbyrd eller attest (i juridisk betydning); det kun tilsyneladende (i filosofisk betydning).

I trykt udgave: Bind 3 side 131 linje 13

prædestinerede : forudbestemte.

I trykt udgave: Bind 3 side 132 linje 20

de utallige Himmellegemer ... paa eengang : spiller på skabelsesberetningen, hvor det fortælles, at Gud på fjerdedagen skabte solen, månen og alle stjernerne på én gang og satte dem på himmelhvælvingen, 1 Mos 1,14-19.

I trykt udgave: Bind 3 side 132 linje 30

Historiens Vei ... saare lang : spiller på udtrykket: »Thi saare lang er Rettens Vei« i 👤J. Baggesen Kallundborgs Krønike eller Censurens Oprindelse. Jf. Jens Baggesens danske Værker ( 49,13) bd. 1, s. 245.

I trykt udgave: Bind 3 side 132 linje 31

Korsdrager : person, der som 👤Jesus bærer et kors i et optog; overført om den, som lider under modgang og prøvelser.

I trykt udgave: Bind 3 side 134 linje 25

bærende al Verdens Synd : sigter til Joh 1,29: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd«.

I trykt udgave: Bind 3 side 134 linje 33

rummeligt : i rummet.

I trykt udgave: Bind 3 side 134 linje 35

Langmod : langmodighed, tålmodighed.

I trykt udgave: Bind 3 side 135 linje 3

et Skuebrød ... for Præsterne : brød, som israelitterne hver sabbat lagde frem »for Herrens ansigt« i templet, og som kun måtte spises af præsterne, 3 Mos 24,5-9, jf. Mark 2,26.

I trykt udgave: Bind 3 side 135 linje 10

Huusbagerbrød : rugbrød, hvortil dejen er lagt hos forbrugeren eller hos en husbager, dvs. en bager uden for lavet.

I trykt udgave: Bind 3 side 135 linje 11

det Æsthetisk-Skjønnes Udvikling : kunstens udvikling. Der vises her og i det følgende tilbage til diskussionen af kunstarternes udvikling i henseende til rum og tid, dels i »Intetsigende Indledning« til »De Umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske« i EE1, SKS 2, 58-65, dels i »Improviseret Tiltale« til »Skyggerids. Psykologisk Tidsfordriv« i EE1, SKS 2, 167-169.

I trykt udgave: Bind 3 side 135 linje 13

Schelling ... peget hen herpaa : sigter til Ueber das Verhältniss der bildenden Künste zu der Natur (1807) af den ty. filosof 👤F.W.J. Schelling (1775-1854). Jf. 📖 F.W.J. Schelling's philosophische Schriften bd. 1, 📌Landshut 1809, ktl. 763, s. 364f. Også i 👤Hegels æstetik er den historiske bevægelse i kunstarterne fra at udfolde sig i rummet (skulptur, maleri) til at virke i tiden (musik, digtning) en væsentlig pointe. Hegel begrunder musikkens overlegenhed over maleriet med fremskridtet fra rum til tid. Jf. Vorlesungen über die Aesthetik ( 63,36) i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 10,3, 1835, s. 158-166 (Jub. bd. 14, s. 158-166, Suhr. bd. 15, s. 163-171).

I trykt udgave: Bind 3 side 135 linje 19

det Skuespil ... digter : sigter til 👤Schellings System des transcendentalen Idealismus, 📌Tübingen 1800, s. 436f.

I trykt udgave: Bind 3 side 136 linje 10

Fortgang : fortsættelse, fortsatte bevægelse, fremgang.

I trykt udgave: Bind 3 side 136 linje 22

Taalmod ... erhverver sig selv : 99,18.

I trykt udgave: Bind 3 side 136 linje 25

Extension : udvidelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 137 linje 6

Den Ægtemand ... i Sandhed poetisk : sigter formentlig til diskussionen af det »poetiske« liv i 👤Fr. Schlegels Lucinde ( 108,2), s. 103ff.

I trykt udgave: Bind 3 side 137 linje 17

høre Stueuhret slaae : spiller på den forestilling, at evigheden er den altid nærværende tid, mens timeligheden er en stadig proces af tidsmomenter, der angives og forsvinder.

I trykt udgave: Bind 3 side 137 linje 19

den bekjendte Situation ... en Evighed : kilden ikke identificeret, men i en notesbog fra 1836 skriver SK: »Ret mærkeligt er et Sted jeg veed ei hvoraf; men som bærer indv: Præg af at være af den Art Yttringer, som saa at sige ere udtalte med et heelt Folks Mund. En fortvivlet Synder vaagner op i 📌Helvede og udbryder: hvad er Klokken; 👤Djævelen svarer 'Evighed'«, Pap. I C 80.

I trykt udgave: Bind 3 side 137 linje 21

Der forekommer ... en Person ... han vil derimod leve : sigter til 👤Julius i 👤Fr. Schlegels Lucinde ( 108,2).

I trykt udgave: Bind 3 side 137 linje 31

Den er trofast ... varagtig, villig, glad : spiller på 👤Paulus' beskrivelse af kærligheden i 1 Kor 13,4-7. – varagtig: årvågen, vedholdende.

I trykt udgave: Bind 3 side 138 linje 11

spotviis : spottende.

I trykt udgave: Bind 3 side 138 linje 19

ikke med udvortes Tegn : spiller formentlig på Luk 17,20: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det«.

I trykt udgave: Bind 3 side 138 linje 22

den rige Fugl med ... Brusen : spiller på vendingen: »Rige Fugl kommer susende, / Kommer brusende / Over Bjerge og Dale! / Seer du vel, du fattige Fugl! / Hvor mine Vinger de prale?« i 👤J.M. Thiele Danske Folkesagn ( 51,26) 4. samling, bd. 2, 1823, s. 150. Herfra henvises der til 👤Adam Oehlenschlägers digt »Valravnen«, hvor det hedder: »Rige Fugl kommer susende, / kommer brusende, / over Bierge og Dale. / Seer du vel, du fattig Fugl! / hvor mine Fiere de prale?«, Digte, 📌Kbh. 1803, s. 88f.

I trykt udgave: Bind 3 side 138 linje 22

en stille Aands ... Væsen : jf. 1 Pet 3,4 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 138 linje 23

Ordonants-Officierer : underofficerer, der overbringer militære meldinger og ordrer.

I trykt udgave: Bind 3 side 138 linje 31

den Stamme ... deres ægteskabelige Pligter : Jesuiterordenen, stiftet 1534 af spanieren 👤Ignatius af Loyola, missionerede allerede i det 16. årh. i store dele af 📌Asien, 📌Afrika og 📌Sydamerika. I 1610 etablerede ordenen i 📌Paraguay en egen stat, der bestod indtil 1768.

I trykt udgave: Bind 3 side 139 linje 10

tempo : ital. tid, rette tid; på tempo: til den rette tid, i takt.

I trykt udgave: Bind 3 side 139 linje 14

hiin spanske Ridder : 👤Don Quixote ( 93,10).

I trykt udgave: Bind 3 side 139 linje 19

Accedens : uvæsentlig begivenhed. I den aristotelisk-skolastiske tradition er accidentia en uvæsentlig eller tilfældig egenskab ved en ting, i modsætning til dens essentia.

I trykt udgave: Bind 3 side 140 linje 1

decies repetita placebunt : lat. »selv gentaget ti gange vil de behage«. Citat fra 👤Horats Ars poetica 365. Jf. Q. Horatii Flacci opera ( 32,32), s. 284: »decies repetita placebit«.

I trykt udgave: Bind 3 side 140 linje 4

de, som fremherskende ... leve i Erindringen : sigter til beskrivelsen af den håbende og den erindrende individualitet i »Den Ulykkeligste«, EE1, SKS 2, 217-220.

I trykt udgave: Bind 3 side 140 linje 16

et Kors paa Øieblikkets Node : I musikken hæves en node en halv tone, hvis der sættes kryds for.

I trykt udgave: Bind 3 side 140 linje 23

først kom Guld-Alderen ... saa Jern-Alderen : jf. Hesiodi Digt om Sysler og Dage 109-179 i Digte fra Oldtiden ( 124,26) bd. 1, s. 10f.

I trykt udgave: Bind 3 side 140 linje 29

Terminus : lat. begreb.

I trykt udgave: Bind 3 side 141 linje 1

assimilerer : tilegner, indoptager.

I trykt udgave: Bind 3 side 141 linje 36

Changements : fr. afvekslinger, forandringer.

I trykt udgave: Bind 3 side 142 linje 15

Oehlenschläger : 👤Adam Oehlenschläger (1779-1850), digter, titulær professor 1809, fra 1810 ekstraordinær professor i æstetik, sin generations ubestridte leder på parnasset.

I trykt udgave: Bind 3 side 142 linje 23

Hvor Meget sig i Verden ... og saa Uskyldighed : citat fra »Freiers Sang ved Kilden« i 📖 Nordens Guder. Et episk Digt, 📌Kbh. 1837 [1819], ktl. 1600, s. 272f.

I trykt udgave: Bind 3 side 142 linje 25

Mester Erik : sigter til »Mester Erich«, som er navnet på den krabask, dvs. pisk, 👤Nille slår sin mand 👤Jeppe med i 👤Holbergs skuespil Jeppe paa Bierget, eller Den forvandlede Bonde (1723). Jf. Den Danske Skue-Plads ( 77,28) bd. 2; i 1. akt, 1. scene, fortæller Nille: »det eeneste han [Jeppe] er bange for er Mester Erich (saa kalder jeg Carbasken)«, hvorefter hun råber: »Hey Jeppe! er din Fæhund endnu ikke kommen i Klæderne? har du Lyst at tale med Mester Erich end engang? hey Jeppe! her ind!« [s. 157].

I trykt udgave: Bind 3 side 143 linje 7

Concertmester-Stav : dirigentstav, taktstok.

I trykt udgave: Bind 3 side 143 linje 15

Corporal-Stok : værdighedstegn, opr. strafferedskab for underofficerer.

I trykt udgave: Bind 3 side 143 linje 17

volens : lat. villende, med sin gode vilje, frivilligt.

I trykt udgave: Bind 3 side 143 linje 25

nolens : lat. ikke villende, mod sin vilje, ufrivilligt.

I trykt udgave: Bind 3 side 143 linje 26

Kjærlighed udjager Frygt : jf. 1 Joh 4,18.

I trykt udgave: Bind 3 side 144 linje 22

anbefaler Dig : trækker dig tilbage, tager afsked.

I trykt udgave: Bind 3 side 145 linje 9

Din Yndlingstheori ... fortryde begge Dele : jf. EE1, SKS 2, 47f.

I trykt udgave: Bind 3 side 145 linje 24

quantum satis : lat. så meget, der skal til (farmaceutudtryk).

I trykt udgave: Bind 3 side 146 linje 10

af sin hele Sjæl ... al sin Formue : jf. 5 Mos 6,5 (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 3 side 146 linje 11

proteusagtig : omskiftelig. I gr. myt. er 👤Proteus en havgud, der vidste alt, men som undgik at blive udspurgt ved til stadighed at antage ny skikkelser.

I trykt udgave: Bind 3 side 146 linje 19

uendelig Harmoni ... i Aandens Verden : spiller formentlig på lignende formuleringer, »die Ordnung der geistigen Welt«, »die Harmonie des Ganzen« og »die Harmonie der Geister«, i 👤J.G. Fichte 📖 Die Bestimmung des Menschen, 📌Berlin 1838 [1800], ktl. 500, s. 185. Jf. også J.G. Fichtes sämmtliche Werke ( 67,31) bd. 2, 1845, s. 298f.

I trykt udgave: Bind 3 side 146 linje 30

gjækkede : spillede et puds, drillede.

I trykt udgave: Bind 3 side 147 linje 1

eh bien : fr. nu vel!

I trykt udgave: Bind 3 side 147 linje 9

Prædikerens Bog : Denne bog fra GT er ofte, men næppe helt berettiget, blevet opfattet som en pessimistisk bog, der tegner et mørkt og mistrøstigt billede af den menneskelige tilværelse. Det skyldes ikke mindst indledningen: »Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed« (Præd 1,1), som gentages ved slutningen: »Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, alt er tomhed!« (12,8). Prædikerens udtalelse i 2,1-2: »Jeg tænkte: lad mig prøve at nyde glæden og lykken! Men også det var tomhed! Om lystigheden måtte jeg sige: 'Den er tåbelig!' og om glæden: 'Hvad fører den til?'« minder i tone og indhold om nogle af A.'s »Diapsalmata«.

I trykt udgave: Bind 3 side 148 linje 3

have reent Brød i Posen : svarer til: have rent mel i posen. 👤Peder Syv Almindelige danske Ordsproge, 📌Kbh. 1688, har: »Godt at have rent Brød i Posen«.

I trykt udgave: Bind 3 side 148 linje 11

Mengeleren : mingeleren, sammenblanding af forhold, der bør holdes adskilte.

I trykt udgave: Bind 3 side 148 linje 12

hermaphroditiske : tvekønnede.

I trykt udgave: Bind 3 side 148 linje 14

Collegium : lat. offentlig myndighed. Under enevælden blev den centrale rådgivende, og delvis forvaltende og udøvende, magt varetaget af kollegier, der med Junigrundloven af 1849 blev afløst af ministerier.

I trykt udgave: Bind 3 side 148 linje 26

divide et impera : 98,28.

I trykt udgave: Bind 3 side 149 linje 7

Kalds-Pligt : pligt, der hører til et hverv eller embede. Jf. fx Balles Lærebog ( 253,18), hvor det under overskriften »Om Pligterne i enkelte Stænder« hedder: »Foruden de almindelige Pligter, som Menneskene have at iagttage, saavidt de ere Mennesker, gives der ogsaa nogle besynderlige [særlige] Pligter, som paaligge dem i Særdeleshed efter den Stand, og det Kald, i hvilket Gud haver sat dem«, s. 87.

I trykt udgave: Bind 3 side 149 linje 16

vildsomme Egne og Ørkener : jf. mottoet af 👤Chateaubriand »Les grandes passions« ( 9,9).

I trykt udgave: Bind 3 side 150 linje 13

Partikularisation : opløsning i enkelte, mindre enheder.

I trykt udgave: Bind 3 side 150 linje 16

impressa vestigia : lat. afsatte fodspor.

I trykt udgave: Bind 3 side 150 linje 17

Heautontimoroumenos 's: gr. Selvplageren, sigter til komedien Heauton timorumenos af den rom. forf. 👤P. Terents Afer, jf. 📖 P. Terentii Afri Comoediae sex, udg. af 👤B.F. Schmieder og 👤F. Schmieder, 2. udg., 📌Halle 1819, ktl. 1291, s. 210-306, og 📖 Terentses Skuespil, overs. af 👤Fr. Høegh Guldberg, bd. 1-2, 📌Kbh. 1805, ktl. 1293; bd. 1, s. 269-393. Stykket har en ikke bevaret komedie af den gr. forfatter 👤Menander som forlæg. Jf. også bemærkningerne til 📖 Selvplageren i 📖 Andria, Selvplageren og Formio, tre latinske Lystspil af Publius Terentsius Afer, overs. af 👤M. Rathje, Kbh. 1797, ktl. 1295, s. 213.

I trykt udgave: Bind 3 side 150 linje 20

Dixi ... liberavi : lat. jeg har talt og lettet min sjæl; en kristelig talemåde, der er udledt af den lat. oversættelse af Ez 3,19, og som oftets kendes i formen: »Dixi et salvavi animam meam«, lat. Jeg har talt og frelst min sjæl, dvs. reddet min samvittighed. Se under »dixi« i 👤L. Meyer 📖 Fremmedord-Bog, 2. udg., 📌Kbh. 1844, ktl. 1034 (SK købte de første seks hæfter af bogen, da de udkom i 1842).

I trykt udgave: Bind 3 side 150 linje 29

Expectoration : sekret, der hostes op og spyttes ud, ophosten; det at lette sit hjerte.

I trykt udgave: Bind 3 side 150 linje 30

respiratio ... først er strømmet ud : spiller på det lat. ords sammensætning af re- og spiro, gen-ånde, trække vejret ind og ud. Jf. 👤I.J.G. Scheller Lateinisch-Deutsches Lexicon ( 88,36) bd. 4, under Respiratio, sp. 9391, og under Respiro, sp. 9392, hvor den første betydning af respiro lyder: »zurückathmen, i.e. den Athem wieder von sich lassen oder von sich stoßen«.

I trykt udgave: Bind 3 side 150 linje 32

Serberne have et Folkesagn ... nok til Begge : jf. »👤Bärensohn. Ein serbisches Volksmährchen« i Erzählungen und Mährchen, udg. af 👤Fr. H.v.d. Hagen, bd. 1-2, 📌Prenzlau 1825-26; bd. 2, s. 323ff. Eventyret om Bärensohn har SK refereret efter Hagens udgave i en notesbog i 1836, Pap. I C 82.

I trykt udgave: Bind 3 side 151 linje 4

instar omnium : lat. i stedet for (til) alt andet.

I trykt udgave: Bind 3 side 151 linje 23

min Dør ... min Feining : spiller på de to ordsprogsagtige talemåder: »At feje for sin egen dør« (dvs. rette fejl og mangler hos sig selv) og: »Det var godt, om enhver ville feje for sin egen dør« (dvs. rette sine egne fejl i stedet for at være optaget af andres). Men modsætningsvist spilles der formentlig også på det ordsprogsagtige mundheld: »At feje for andres dør og glemme sin egen« (dvs. laste andre og glemme sine egne fejl). Jf. 👤C. Molbech 📖 Danske Ordsprog, Tankesprog og Riimsprog, 📌Kbh. 1850, ktl. 1573, s. 308 og 311.

I trykt udgave: Bind 3 side 151 linje 26

aut – aut : lat. enten – eller.

I trykt udgave: Bind 3 side 155 linje 3

berigtigende : korrigerende, forklarende.

I trykt udgave: Bind 3 side 155 linje 4

dissolut : lat. opløst, slap, ledeløs.

I trykt udgave: Bind 3 side 155 linje 9

aflade dermed : holde op med.

I trykt udgave: Bind 3 side 156 linje 2

snarere : hurtigere, med større sandsynlighed.

I trykt udgave: Bind 3 side 156 linje 18

coup des mains : fr. dristig eller overrumplende handling, kup.

I trykt udgave: Bind 3 side 156 linje 22

Abracadabra : vrøvleudtryk. Ordet er sammensat af begyndelsesbogstaverne Ab, Ben, Ruach, de hebr. ord for Faderen, Sønnen, Ånden, mens c og d er hjælpebogstaver, som ikke er betydningsbærende. Det er blevet brugt som trylleord mod ondartede febertilfælde eller som en maneformel bestående af meningsløse lyde.

I trykt udgave: Bind 3 side 156 linje 22

Popans : af ty. Popantz, skræmmebillede el. bussemand.

I trykt udgave: Bind 3 side 156 linje 27

hiin store Tænker ... nu kan Du vælge : ikke identificeret. Jf. »Enten – Eller. Et exstatisk Foredrag«, EE1, SKS 2, 47ff.

I trykt udgave: Bind 3 side 156 linje 28

gjør det ... Du vil fortryde begge Dele : spiller på 👤Sokrates' svar: »enten du gjør det eene eller det andet, vil du fortryde det«, da en spurgte ham, »om man skulde gifte sig eller ikke«, Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn ( 71,7) 2. bog, § 33, bd. 1, s. 71. Jf. »Enten – Eller. Et exstatisk Foredrag«, EE1, SKS 2, 47f.

I trykt udgave: Bind 3 side 156 linje 35

skrue Dig ind i sine Bøiler : spænde dig fast i sit jerngreb. Bøjler bruges her om de træ- eller jernbøjler, som blev spændt om en forbryders arme, ben eller hals og fastgjort til en lænke.

I trykt udgave: Bind 3 side 157 linje 8

den skarpere Examination : forhøret under tortur.

I trykt udgave: Bind 3 side 157 linje 10

Schäfer-Sentimentalitet : hyrde-sentimentalitet. Henviser til genopblomstringen af antikkens bukoliske eller pastorale digtning i barok og rokoko, hvor idyllisering og erotisering af hyrdelivet indgik i aristokratiets selskabelighed, men også i en søgen efter enkelhed og natur i det 18. årh.s førromantik.

I trykt udgave: Bind 3 side 157 linje 20

bedrager (...) med et Broderkys : spiller formentlig på beretningen om 👤Judas, der forrådte 👤Jesus med et kys, Matt 27,48-49. Jf. dog også 2 Sam 20,9, hvor det fortælles, at kong 👤Davids afsatte hærfører 👤Joab foregav at ville give den oprørske hærfører 👤Amasa et broderkys, men stak et sværd i ham og dræbte ham.

I trykt udgave: Bind 3 side 157 linje 21

paa hvis Pande staaer : sigter måske til den skik, der var almindelig på gammeltestamentlig tid, at bære et mærke, fx en tatovering, på panden. I overført betydning kan begivenheder eller ord fra Gud, som 📌Israel især skal indprente sig og huske på, kaldes »et erindringsmærke på din pande«, 2 Mos 13,9, jf. også 5 Mos 6,8, ifølge 2 Mos 28,36-38 skulle præsten 👤Aron altid på sin pande bære en plade eller en blomst af guld med udtrykket »Hellig er Herren« indgraveret. I Åb får de troende Guds segl sat på deres pande, 7,3, mens afgudsdyrkerne sætter dyrets tegn på panden, 14,9, og i det ny 📌Jerusalem vil de frelste bære Kristi navn på panden, 22,4.

I trykt udgave: Bind 3 side 157 linje 22

disjunktive Conjunktioner : adskillende bindeord, fx enten – eller.

I trykt udgave: Bind 3 side 157 linje 23

Hep efter en Jøde : fast udtryk for hånende tilråb til jøder; brugt i 📌Danmark under jødefejden i 1819.

I trykt udgave: Bind 3 side 157 linje 26

ligesom hine ulykkelige Dæmoniske en Legio : spiller på beretningen om 👤Jesu helbredelse af en dæmonbesat mand, hvor Jesus spørger manden om hans navn og får svaret »Legion er mit navn, for vi er mange«, hvorefter dæmonerne tigger og beder Jesus om ikke at sende dem bort fra egnen, Mark 5,1-10. – Legio: lat. en meget stor mængde.

I trykt udgave: Bind 3 side 158 linje 3

gaae 7 Gange omkring ... det Hele gaae under : spiller på historien om 📌Jerikos fald, Jos 6,1-20. Gud befalede 👤Josva, at alle krigerne skulle gå rundt om Jerikos mure én gang om dagen i seks dage sammen med syv præster, der skulle bære syv vædderhorn foran pagtens ark; på den syvende dag skulle de gå rundt om byen syv gange, præsterne skulle støde i hornene og folket udstøde et kampråb så højt, at murene ville styrte sammen. Josva gjorde, som Gud havde befalet ham, og Jerikos mure faldt sammen.

I trykt udgave: Bind 3 side 158 linje 20

Huus forbi : skudt forbi; det gælder ikke mig. Udtrykket stammer fra brikspillet gnav og blev brugt af den spiller, der havde en brik med billedet af et hus, når han afslog at bytte den, hvorefter den næste i rækken blev tilbudt bytning.

I trykt udgave: Bind 3 side 159 linje 3

de, der kræve Præstepenge : If. plakat af 21. sept. 1814 skulle enhver fastboende familie og enhver fastboende person, der boede for sig selv og ikke var medlem af den familie, han boede hos, betale et årligt beløb til sognets præster. Hvert år, et par uger efter flyttedagen i maj, skulle disse medlemmer af sognet anføre størrelsen på det beløb, de ville bidrage med, i en protokol, som blev bragt rundt fra hus til hus af bykvarterets rodemester, dvs. den offentligt beskikkede skatteopkræver, der også stod for indkrævelsen og om nødvendigt inddrivelsen af præstepengene. I hvert sogn var der nedsat en kommission, som skulle gennemgå protokollen, og som var bemyndiget til at påligne dem et højere årligt pengebeløb, der skønnedes selv at have opgivet en for lav sum set i forhold til deres erhverv og stilling.

I trykt udgave: Bind 3 side 159 linje 5

en Nisse ... blev uforandret : ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 160 linje 20

det platoniske ... slet ikke : sigter til 👤Platons dialog Parmenides 156. Her fastslås det, at der ikke findes nogen tid, hvor det er muligt, at en ting hverken er i bevægelse eller i hvile, og at når en ting forandrer sig fra hvile til bevægelse eller fra bevægelse til hvile, gør den det i øjeblikket; derfor har øjeblikket sin plads mellem bevægelse og hvile og er således dette besynderlige væsen, der ikke findes i nogen tid. Jf. 📖 Platons Werke, overs. af 👤F. Schleiermacher, bd. 1-6, 📌Berlin 1804-28, ktl. 1158-1163; bd. 1,2, 1805, s. 158f., og 📖 Platonis opera quae exstant, udg. af 👤F. Ast, bd. 1-11, 📌Leipzig 1819-32, ktl. 1144-1154; bd. 3, 1821, s. 76-79.

I trykt udgave: Bind 3 side 160 linje 29

alterere : forandre (til det værre), forvanske.

I trykt udgave: Bind 3 side 160 linje 35

ponerer : sætter, antager.

I trykt udgave: Bind 3 side 161 linje 4

en Styrmand : spiller måske på 👤Aristoteles' Den nikomacheiske Etik, hvor det i 2. bog, 2. kap, siges, at vel er det en almindelig regel, at vi bør handle efter den rette fornuft, men enhver, som skal udføre de enkelte handlinger, må – ligesom lægen og styrmanden – hver gang undersøge det specielle tilfælde, han befinder sig i, og hver gang på ny og ud fra sin egen vurdering afgøre, hvad der under de foreliggende omstændigheder skal gøres. Jf. 📖 Ηϑιϰων Νιϰομαχειων i 📖 Aristoteles graece, udg. af 👤I. Bekker, bd. 1-2, 📌Berlin 1831, ktl. 1074-1075; bd. 2, s. 1104. Jf. også »Die Sittenlehre des Aristoteles« i 📖 Die Ethik des Aristoteles, overs. og forklaret af 👤Chr. Garve, bd. 1-2, 📌Breslau 1798-1801, ktl. 1082-1083; bd. 1, s. 555.

I trykt udgave: Bind 3 side 161 linje 6

gjøres et Slag : foretages en vending.

I trykt udgave: Bind 3 side 161 linje 7

blank og bar : tom, indholdsløs.

I trykt udgave: Bind 3 side 161 linje 25

Der tales i Eventyr ... deres Magt : Sådanne eventyr eller folkesagn omtales i 📖 Irische Elfenmärchen, overs. af 👤J. og W. Grimm, 📌Leipzig 1826, ktl. 1423, s. LXXXIIf.; herfra henvises der til folkevisen »Elvehøj«, hvor der synges om den fortryllende magt i elverpigernes sang, i 📖 Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen, udg. af 👤W.H.F. Abrahamson, 👤R. Nyerup og 👤K.L. Rahbek, bd. 1-5, 📌Kbh. 1812-14, ktl. 1477-1481; bd. 1, s. 234-236.

I trykt udgave: Bind 3 side 161 linje 32

den Fortryllede ... samme Stykke baglænds : I Irische Elfenmärchen, s. LXXXIII, fortælles det også om det sjællandske musikstykke, »Elverkongestykket«, at det kunne tvinge alle, unge som gamle, ja, endda livløse ting, til at danse, og at spillemanden selv ikke kunne holde op, hvis ikke han forstod nøjagtigt at spille melodien baglæns, eller hvis ikke én bagfra skar strengene på hans violin itu. Jf. også Mythologien der Feen und Elfen vom Ursprunge dieses Glaubens bis auf die neuesten Zeiten, overs. af 👤O.L.B. Wolff, bd. 1-2, 📌Weimar 1828; bd. 1, s. 153; et værk, SK har læst.

I trykt udgave: Bind 3 side 161 linje 34

gaaer 3 Gange hver Søndag i Kirke : Ved de fleste kirker i 📌København var der tre gudstjenester om søndagen: froprædiken kl. 7, højmesse kl. 10 og aftensang kl. 13 eller 14.

I trykt udgave: Bind 3 side 162 linje 12

expectorere sig : udøse deres hjerte, sige deres hjertes mening, tage bladet fra munden.

I trykt udgave: Bind 3 side 162 linje 18

Affald : det der er faldet af, det der ikke er brugt.

I trykt udgave: Bind 3 side 162 linje 27

Haarskærer : frisør.

I trykt udgave: Bind 3 side 162 linje 34

Tæller i Banken : funktionær, som tæller penge i en bank.

I trykt udgave: Bind 3 side 162 linje 34

en Forargelse og en Daarskab : spiller på 1 Kor 1,23, hvor 👤Paulus skriver, at forkyndelsen af den korsfæstede Kristus er »en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger«.

I trykt udgave: Bind 3 side 162 linje 35

Jomfru : middelalderligt torturredskab udformet som en kvindeskikkelse af jern (jf. ty. eiserne Jungfrau), hvis arme ved hjælp af et gangspil lukker sig om offeret for at bore dolke ind i det og knuse det.

I trykt udgave: Bind 3 side 163 linje 2

vanitas vanitatum vanitas : lat. tomheders tomhed tomhed, jf. Præd 1,2 (i den lat. bibeloversættelse Vulgata) og digtet »Vanitas! vanitatum! vanitas!« under »Gesellige Lieder« i Goethe's Werke ( 29,5) bd. 1, s. 145-147.

I trykt udgave: Bind 3 side 163 linje 12

juchhe : ty. hurra; udtrykket optræder mange gange i 👤Goethes digt »Vanitas! vanitatum! vanitas!« fx i første strofe »Ich hab' mein Sach auf Nichts gestellt. Iuchhe!«

I trykt udgave: Bind 3 side 163 linje 12

paa Dansk : uden omsvøb, med rene ord.

I trykt udgave: Bind 3 side 163 linje 13

lad gaae : det kan gå an, det må man finde sig i.

I trykt udgave: Bind 3 side 163 linje 13

Mediation : ophævelse i en 'højere' enhed, svarende til 'Vermittlung' i 👤Hegels logik.

I trykt udgave: Bind 3 side 163 linje 13

at lade fem være lige : at lade stå til, ikke at tage det så nøje.

I trykt udgave: Bind 3 side 163 linje 14

siger Verden Farvel : spiller formentlig på 👤Th. Kingos salme »Far, Verden, Farvel!« der delvis er bygget over Præd 1,2-3, og som har omkvædet »Forfængelighed, Forfængelighed«, dvs. tomhed, tomhed, i mange af versene; salmen er optaget som nr. 429 i 📖 Evangelisk-kristelig Psalmebog fra 1798, ktl. 195-197 (udgaver fra 1807, 1823 og 1845) og som nr. 525 i Den Danske Salmebog fra 1988.

I trykt udgave: Bind 3 side 163 linje 14

So zieh' ich ... die Sterne : »Så drager jeg ud i alt det fjerne, / over min hue kun stjerner«. Citat fra 👤Goethes digt »Freisinn« i West-östlicher Divan, jf. Goethe's Werke ( 29,5) bd. 5, 1827, s. 7, som har: »Und ich reite froh in alle Ferne, / Ueber meiner Mütze nur die Sterne«.

I trykt udgave: Bind 3 side 163 linje 16

valgt (...) den bedre Deel : spiller på 👤Jesu ord om 👤Maria til søsteren 👤Martha: »Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende«, Luk 10,42.

I trykt udgave: Bind 3 side 163 linje 18

spiritus lenis : lat. svag beånding, tegn for svag åndelyd, der på græsk anbringes ved et ord, som begynder med en vokal, for at angive, at den i udtalen er svagt aspireret, dvs. udtales uden h-lyd.

I trykt udgave: Bind 3 side 164 linje 15

Som en Cato : spiller på den hårdnakkethed, hvormed 👤Cato den ældre (234-149 f.Kr.) i det romerske senat bestandigt gentog sit »Præterea censeo Carthaginem esse delendam« (»I øvrigt mener jeg, at 📌Kartago bør ødelægges«). Jf. 👤Plutark »Marcus Cato« 27, 📖 Plutark's Levnetsbeskrivelser, overs. af 👤S. Tetens, bd. 1-4, 📌Kbh. 1800-11, ktl. 1197-1200; bd. 3, s. 458.

I trykt udgave: Bind 3 side 164 linje 16

knap : karrig.

I trykt udgave: Bind 3 side 164 linje 22

vinde den ganske Verden og tabe Dig selv : spiller på 👤Jesu ord i Luk 9,25: »Thi hvad gavner det Mennesket, om han vandt den ganske Verden, men tabte sig selv« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 164 linje 24

character indelebilis : lat. uudsletteligt præg, uudslettelig ejendommelighed; ifølge den romersk-katolske dogmatik det umistelige særpræg, der som et åndeligt og uforgængeligt tegn påtrykkes sjælen hos den, der modtager dåb, konfirmation og præstevielse.

I trykt udgave: Bind 3 side 165 linje 5

tage Dig ad notam : bemærke dig.

I trykt udgave: Bind 3 side 166 linje 23

den nyere Philosophies ... er hævet : 👤Hegel opfatter modsigelsen som udviklingsprincippet i alt. Ifølge dette udvikler enhver position sig til sin modsætning i en dialetisk proces, som ikke fører til ophævelse af modsigelsen, men til en højere forening af identitet og forskel. Jf. Wissenschaft der Logik ( 52,12) i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 4, s. 57-73 (Jub. bd. 4, s. 535-551, Suhr. bd. 6, s. 64-80). Hegels lære om ophævelse af modsigelsens grundsætning gav anledning til en stærk debat i 📌Danmark, jf. fx 👤F.C. Sibbern »Om den Maade, hvorpaa Contradictionsprincipet behandles i den hegelske Skole« i Maanedsskrift for Litteratur nr. 19, 📌Kbh. 1838, s. 424-460; 👤J.P. Mynster »Rationalisme. Supranaturalisme« i Tidsskrift for Litteratur og Kritik nr. 1, Kbh. 1839, s. 249-268; 👤J.L. Heiberg »En logisk Bemærkning i Anledning af h. h. Hr. Biskop Dr. Mynsters Afhandling om Rationalisme og Supranaturalisme« i Tidsskrift for Litteratur og Kritik nr. 1, Kbh. 1839, s. 441-456; 👤H.L. Martensen »Rationalisme, Supranaturalisme og principium exclusi medii i Anledning af h.h. Biskop Mynsters Afhandling« i Tidsskrift for Litteratur og Kritik nr. 1, Kbh. 1839, s. 456-473; 👤A.F. Schiødte »Et Par Ord til nærmere Overveielse angaaende de tre saakaldte logiske Principer« i Tidsskrift for Litteratur og Kritik nr. 2, Kbh. 1839, s. 120-128; J.P. Mynster »Om de logiske Principper« i Tidsskrift for Litteratur og Kritik nr. 1, Kbh. 1842, s. 325-352.

I trykt udgave: Bind 3 side 166 linje 25

Du ligger paa Gjerningens ... paa Contemplationens : indvending mod den hegelske logik, at dens ophævelse af modsigelsens grundsætning er abstrakt spekulation uden betydning for eksistens og handling.

I trykt udgave: Bind 3 side 166 linje 30

discursive Momenter : kan betegne elementer eller faktorer i ethvert system eller i en organisk sammenstilling af tanker, fx i logikken eller i den historiske proces, hvor disse momenter forbindes af den dialektiske metode, jf. fx 👤Hegel Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften im Grundrisse i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 6 ( 34,34), »Die Logik«, § 79, s. 146f. og § 81, s. 151f. (Jub. bd. 8, s. 184f. og 189f., Suhr. bd. 8, s. 168f. og 172f.).

I trykt udgave: Bind 3 side 167 linje 3

medierer : 163,13.

I trykt udgave: Bind 3 side 167 linje 3

Modsigelsens Grundsætning : 166,25.

I trykt udgave: Bind 3 side 167 linje 7

som en Digter siger ... tilbage i Nutiden : sigter måske til antikvaren 👤Strauss i 👤Oehlenschlägers drama De italienske Røvere, 📌Kbh. 1835, 2. handling. Som model er brugt den da. runeforsker 👤M.F. Arendt (1773-1826), der i samtiden gik under navnet »Den vandrende Antikvar«.

I trykt udgave: Bind 3 side 167 linje 23

unge Mennesker ... og Hedenskab : sigter formentlig til § 7 i professor 👤H.L. Martensens forelæsninger over »Speculativ Dogmatik« på 📌Københavns Universitet 1838-39, jf. SKs referat heraf i Pap. II C 26, bd. XIII, s. 14ff.

I trykt udgave: Bind 3 side 167 linje 27

titaniske : meget store, gigantiske. I gr. mytologi kaldes en tidlig gudeslægt, som er efterkommere af 👤Uranos og 👤Gaia, titaner. Disse himmelstormere lå ligesom giganterne i krig med 👤Zeus, der kastede dem ned i 📌Tartaros og dømte lederen 👤Atylas til at bære himlen.

I trykt udgave: Bind 3 side 167 linje 28

obligate : nødvendige, sædvanlige.

I trykt udgave: Bind 3 side 167 linje 34

underskrive en Adresse til Kongen : tilslutte sig en henvendelse til kongen. I 📌Danmark var de rådgivende provinsialstænder ved en kgl. anordning fra 1831 bemyndiget til at fremføre ønsker i adresser til den enevældige konge, fx om ny lovgivning.

I trykt udgave: Bind 3 side 167 linje 35

en Constitution : en statsforfatning, en fri forfatning, som begrænser kongens enevælde, idet lovgivningsmagten lægges i hænderne på det repræsentative folkestyre. En sådan forfatning fik 📌Danmark med grundloven af 5. juni 1849.

I trykt udgave: Bind 3 side 167 linje 36

Skattebevilgningsret : I den kgl. anordning om provinsialstænder fra 1831 bestemtes det, at udkast til skattelove skulle forelægges stænderne.

I trykt udgave: Bind 3 side 167 linje 36

goddædige : godgørende, velgørende.

I trykt udgave: Bind 3 side 168 linje 1

ude som et lille bitte spansk s : spiller på et børnerim til udtælling ved lege: »Ennege, benege, Sukker til mig, / Aaber, daaber, donner til dig, / Der skal komme en Østenvind, / Kjør' en Baadsmand ud og ind, / Hans Navn skal man kalde / Kirum, Karum, Kobberpenge, / Es, Pres, / Du er ude som et spansk Es«. Jf. 👤J.M. Thiele Danske Folkesagn ( 51,26) 3. samling, bd. 2, 1820, s. 140.

I trykt udgave: Bind 3 side 168 linje 2

Moment : bruges som hos 👤Hegel om en faktor i eller som en del af en helhed eller om en konstituent heri, jf. Wissenschaft der Logik ( 52,12) i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 3, s. 108-111 (Jub. bd. 4, s. 118-121, Suhr. bd. 5, s. 111-115).

I trykt udgave: Bind 3 side 168 linje 30

liberum arbitrium : lat. frit valg, fri vilje, vilkårlig frihed.

I trykt udgave: Bind 3 side 169 linje 33

Udelukkelse ... Modsætning til Mediation : Ifølge »det udelukkede tredjes princip« er et givet subjekt enten A eller ikke-A – et tredje gives ikke. Hvis man har frakendt et subjekt bestemmelsen A, har man derfor samtidig tillagt det bestemmelsen ikke-A. Hegelianerne tog afstand fra den klassiske logiks grundregler, bl.a. det omtalte udelukkelsesprincip, idet de fandt, at bestræbelsen på at undgå sådanne absolutte modsigelser netop førte logikken ind i sådanne modsigelser. Om modsigelsens grundsætning 166,25.

I trykt udgave: Bind 3 side 170 linje 1

et radikalt Onde : henviser til 👤Kants udvikling af en fornuftsreligion i Religion innerhalb der Grenzen der bloßen Vernunft, 📌Königsberg 1793. Det antages her, at såvel det gode som det radikalt onde princip findes i menneskets tilværelse. Det onde skyldes hverken menneskets sanselighed, dets moralske forfald eller dets onde vilje, men en hang til det onde, som træder frem i dets omorganisering af motiver. Selv om man ved, at egoismen må underkastes samfundets fælles moral, kan det radikalt onde fx bevirke, at man gør opfyldelsen af det egennyttige til betingelse for at ville underkaste sig sådanne fælles regler.

I trykt udgave: Bind 3 side 170 linje 2

Philosophien ... det Logiske, Naturen, Historien : Traditionelle filosofiske discipliner i den tyske idealisme, jf. 👤Hegel Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften bd. 1 »Die Logik«, bd. 2 »Die Naturphilosophie« og bd. 3 »Die Philosophie des Geistes« ( 34,34).

I trykt udgave: Bind 3 side 170 linje 3

her hersker Friheden : 52,12.

I trykt udgave: Bind 3 side 170 linje 7

Nødvendighed er Bevægelsen i Verdenshistorien : sigter til grundtanken i den hegelske tænkning, at historien ikke blot udvikler sig, men udvikler sig med nødvendighed. Det konkrete ses dermed som underlagt det ideelle.

I trykt udgave: Bind 3 side 170 linje 15

verdenshistorisk Individualitet : Dette begreb er blevet præget af 👤Hegel, der analyserer det med 👤Cæsar, 👤Alexander og 👤Napoleon som eksempler, jf. fx Vorlesungen über die Philosophie der Geschichte ( 28,11) i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 9, 1837, s. 37f. (Jub. bd. 11, s. 59f., Suhr. bd. 12, s. 45f.).

I trykt udgave: Bind 3 side 170 linje 17

de Gjerninger ... følge ham : sigter til Åb 14,13, hvor det om de troende, »som fra nu af dør i Herren«, hedder, at »de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem«.

I trykt udgave: Bind 3 side 170 linje 18

inept : upassende, urimelig, flov.

I trykt udgave: Bind 3 side 170 linje 29

Hexemestere : troldmænd, folk, der kan udføre noget usædvanligt.

I trykt udgave: Bind 3 side 170 linje 30

man taler om den organiserende Proces i Naturen : sigter til en udbredt opfattelse i den romantiske naturfilosofi, jf. fx den ty. teolog 👤Fr. Schleiermachers Grundlinien einer Kritik der bisherigen Sittenlehre (1803) / Entwurf einer System der Sittenlehre, udg. af 👤Schweizer, 1835, der er en udviklingslære, hvor etikken udfoldes i form af en organiserende og formende proces. Jf. endvidere Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften ( 34,34) i Hegel's Werke ( 28,11) bd. 7,1, 1842, s. 501f. (Jub. bd. 9, s. 527f., Suhr. bd. 9, s. 394f.), hvor der er tale om en »organische Prozeß« i naturen.

I trykt udgave: Bind 3 side 170 linje 35

ligesom Udelukkelse : 170,1.

I trykt udgave: Bind 3 side 171 linje 22

et radikalt Onde : 170,2.

I trykt udgave: Bind 3 side 171 linje 23

statuerer : fastsætter, påstår, antager.

I trykt udgave: Bind 3 side 171 linje 24

han vinder ... og han taber sig selv : 164,24.

I trykt udgave: Bind 3 side 171 linje 34

fornemlig : først og fremmest, især.

I trykt udgave: Bind 3 side 172 linje 2

tage Skade paa Din Sjæl : spiller på 👤Jesu ord i Matt 16,26: »Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjel?« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 172 linje 9

et Menneske større end Englene : spiller måske på Sl 8,6, hvor Gud lovprises, fordi han har ladet mennesket blive »lidet ringere end Englene« (GT-1740); dette citeres i Hebr 2,7, hvor det i lidt ændret form anvendes om 👤Jesus: »Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene« (NT-1819). Jf. også Hebr 1,4, hvor det om Jesus hedder: »han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han haver arvet et herligere Navn fremfor dem« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 172 linje 10

Øiet er det, der sidst mættes : spiller på talemåden »Vorherre mætter maven før øjnene«.

I trykt udgave: Bind 3 side 172 linje 14

i et foregaaende Brev : jf. Enten – Eller. Anden Deel (forkortet EE2), SKS 3, 50.

I trykt udgave: Bind 3 side 172 linje 22

skiller Himlen sig ligesom ad : spiller på beretningen om 👤Jesu dåb, Mark 1,9-11; da Jesus steg op af vandet, »saae han Himlene adskilte« (NT-1819) og Ånden dale ned over sig som en due, og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag«.

I trykt udgave: Bind 3 side 172 linje 33

hvad intet dødeligt Øie kan see : spiller formentlig på udtrykket: »Hvad intet øje har set og intet øre hørt« i 1 Kor 2,9, anvendt om det, Gud ved Ånden har åbenbaret for mennesker.

I trykt udgave: Bind 3 side 172 linje 35

Som en Arving ... før han er bleven myndig : spiller på Gal 4,1-2: »Så længe en arving er umyndig, adskiller han sig ikke fra en træl, skønt han er herre over alt; han står under formyndere og forvaltere indtil den tid, hans far forud har fastsat«.

I trykt udgave: Bind 3 side 173 linje 2

Kunstbrødre : kunstnerkammerater.

I trykt udgave: Bind 3 side 176 linje 1

Jagtliebhaber : ty. jagtelsker.

I trykt udgave: Bind 3 side 176 linje 5

Personligheden er ... Alt dreier sig : sigter til 👤L. Holbergs komedie Den Pantsatte Bonde-Dreng (1731) 2. akt., 8. scene: »Sundheden er det kostbareste Klenodie man har i Verden«, Den Danske Skue-Plads ( 77,28) bd. 4 [s. 162]. Holberg henviste ofte til væskelæren, der forklarede forbindelsen mellem det psykiske og det fysiske ud fra fire legemsvæsker (blod, slim, gul galde, sort galde). Den konkrete blanding blev anset som årsag til de fire temperamenter (sangvinsk, flegmatisk, kolerisk hhv. melankolsk) og til en række sygdomme, som man formodede var begrundet i manglende balance mellem legemsvæskerne. Først med patologiens opdagelse af cellerne i 1838 blev væskelæren endeligt kasseret.

I trykt udgave: Bind 3 side 176 linje 16

diplomatisk Charge : en diplomatisk rang, en post inden for diplomatiet.

I trykt udgave: Bind 3 side 176 linje 26

Livs-Anskuelser ... man skal nyde Livet : Eudaimonismen hævder som etisk standpunkt, at lykke er det højeste gode, idet hensynet til menneskets lyksalighed ses som begrundelse for opfyldelse af almene pligter. Hedonisterne derimod opfattede lysten eller nydelsen – især den sanselige – som livets højeste glæde; det gælder fx den gr. filosof 👤Epikur (341-270 f.Kr.), hvis lære (epikuræisme) blev vulgariseret af bl.a. stoikerne.

I trykt udgave: Bind 3 side 177 linje 27

Keiser Nero : 👤Nero Claudius Cæsar (37-68) rom. kejser (54-68), lod sig først lede af gode rådgivere som 👤Seneca og 👤Burrus, men blev prototype på den degenererede romeradel. Hans sanselighed og mistænksomhed førte til vild grusomhed; hans mor og hustru var blandt dem, han dræbte.

I trykt udgave: Bind 3 side 179 linje 27

han brændte Rom ... Trojas Ildebrand : Den rom. historiker 👤Sveton beretter i kapitlet om kejser 👤Nero i De vita Caesarum 6, 38, at han lod store dele af 📌Rom nedbrænde. Jf. Caji Svetonii Tranqvilli Tolv første Romerske Keiseres Levnetsbeskrivelse, overs. af 👤J. Baden ( 101,30), bd. 2, s. 102-104, hvor det bl.a. fortælles om Nero: »Da han tog denne Brand i Øiesyn fra det Mæcenatiske Taarn, og glædte sig ved den smukke Lue, som han kaldte den, besang han i sin bekiendte sceniske Dragt 📌Troja's Erobring«. – Nedbrændingen af oldtidsbyen Troja i det nordvestlige 📌Lilleasien har 👤Homer skildret i sagnene om den trojanske krig i Iliaden.

I trykt udgave: Bind 3 side 179 linje 30

en ældre Kirkelære ... Tungsind blandt Cardinalsynder : Der tænkes formentlig på den lære, som blev fremsat af bl.a. pave 👤Gregor den Store (o. 540-604), biskop 👤Isidor af Sevilla (o. 560-636) og biskop 👤Jonas af 📌Orléans (d. 844), at »tristitia« (bedrøvelse, misfornøjelse, tungsind) er en af de syv hovedlaster (»septem principalia vitia«). Biskop Jonas opregner også »acedia« (sløvhed, tungsind) og definerer det som: »otiositas« (lediggang), »tristitia« og »cenodoxia« (forfængelighed, indbildskhed). Jf. s. 139 note q i 👤W.M.L. de Wette Lærebog i den christelige Sædelære og sammes Historie ( 65,33). – Kardinalsynder, dvs. hovedsynder, svarer her til hovedlaster.

I trykt udgave: Bind 3 side 180 linje 20

Brøde : forseelse, skyld.

I trykt udgave: Bind 3 side 180 linje 27

Lictorer : gammelromerske betjente, der gik foran de højere øvrighedspersoner, når de viste sig offentligt. Som tegn på øvrighedspersonernes magt over liv og død bar lictorerne et knippe af stokke med en fremstikkende økse.

I trykt udgave: Bind 3 side 180 linje 30

bagved Øiet ligger Sjælen som et Mørke : spiller formentlig på Matt 6,22-23: »Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!«

I trykt udgave: Bind 3 side 181 linje 12

Caligula ønsker ... Hoveder sad paa een Hals : Den romerske kejser 👤Cajus Cæsar Caligula (12-41 e.Kr.) blev efter udnævnelsen år 37 beruset af sin magt, som han mente var guddommelig. Han foretog talrige henrettelser. Udtrykket stammer fra 👤Sveton ( 101,30).

I trykt udgave: Bind 3 side 182 linje 13

Kjød af vort Kjød og Been af vore Been : spiller på beretningen om kvindens skabelse af et ribben fra 👤Adam, som siger, da han ser hende: »Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød«, 1 Mos 2,23.

I trykt udgave: Bind 3 side 182 linje 33

hiin Pharisæer ... et ganske andet Menneske : sigter til lignelsen om farisæeren og tolderen, hvor farisæeren stiller sig op i templet og beder: »Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker (...)«, Luk 18,11.

I trykt udgave: Bind 3 side 183 linje 2

instar omnium : lat. i stedet for alle andre, gælder for alle andre, som prototype.

I trykt udgave: Bind 3 side 183 linje 27

den, hele det unge Tydskland og Frankrig sukker under : Byronisme, spleen, Weltschmertz, ennui er betegnelser for den livstræthed og æsteticisme og for det værditab, som var fælles for de europæiske romantister. 'Det unge 📌Tyskland' er en litterær strømning 1830-50, der bl.a. omfattede 👤L. Börne (1776-1826) og 👤H. Heine (1797-1856). Den karakteriseres ved modstanden mod absolutismen, den ortodokse kirkelighed og de moralske og samfundsmæssige dogmer samt ved kampen for individualisme og frihed i politisk-religiøse spørgsmål. De romantistiske opgør mod idealisme og biedermeier medførte krav om realisme og en tættere forbindelse mellem litteraturen og den politiske kamp på baggrund af julirevolutionen i 📌Paris 1830 samt radikale forfattere som 👤G. Sand (1804-76) og 👤L. Saint-Simon (1675-1755). 'Det unge' 📌Frankrigs ledende forfatter, 👤Th. Gautier (1811-72), provokerede ved at proklamere l'art pour l'art, dvs. kunsten for kunstens egen skyld, og ved at forudsige, at kunsten overlever, mens virkeligheden forgår. Også 👤A. de Musset (1810-57) var præget af tidens Weltschmertz.

I trykt udgave: Bind 3 side 183 linje 30

Indigestion : dårlig fordøjelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 183 linje 35

Epicuræisme : 177,27.

I trykt udgave: Bind 3 side 185 linje 8

bestandig kaster Betingelserne bort : sigter måske til 👤Antisthenes, jf. 👤Diogenes Laërtius »Antisthenes« 9-14, i 📖 Diogenis Laertii de vitis Philosophorum bd. 1-2, 📌Leipzig 1833, ktl. 1109; bd. 1, s. 254f., og Diogen Laërtses filosofiske Historie ( 71,7) bd. 1, s. 234-236 ( 186,1 og 186,2).

I trykt udgave: Bind 3 side 185 linje 10

bespændte alle 5 Verdensdele : omspændte hele jorden, som i samtiden blev inddelt i fem verdensdele.

I trykt udgave: Bind 3 side 185 linje 33

holdt alle Verdens Børser i sin Børs : havde alle verdens markeder i sin pung, dvs. under kontrol.

I trykt udgave: Bind 3 side 185 linje 34

hiin snedige Epicuræer : 177,27.

I trykt udgave: Bind 3 side 185 linje 36

Cyniker en: tilhænger af den filosofiske skole, der blev stiftet af den gr. filosof 👤Antisthenes (ca. 455-360 f.Kr.), en af 👤Sokrates' disciple; skolen blev kaldt den kyniske og dens tilhængere kynikerne, der fik øgenavnet »hundefilosofferne«, fordi de demonstrativt forkastede samfundets almindelige konventioner. De søgte at frigøre sig fra deres lyster og behov ved at gøre sig uafhængige af andre mennesker og ydre ting og således opnå selvtilstrækkelighed (autarkeia). De anerkendte ingen sociale og nationale grænser; efter deres opfattelse var alle underkastet den samme gud, som må dyrkes ved stræben efter en moralsk fuldkommenhed, så man i sine handlinger fremstår som et dydsmønster. Den kyniske skoles mest kendte discipel var 👤Diogenes fra Sinope.

I trykt udgave: Bind 3 side 186 linje 1

bestandig havde Betingelser at kaste fra sig : kynikerne opfattede fuldstændig frihed fra livets ydre goder som et kendetegn på visdom ( 185,10).

I trykt udgave: Bind 3 side 186 linje 2

elsk mig lidt og elsk mig længe : ordsprog, der kendes i forskellige variationer: elsk mig lidt, men elsk mig længe, og: elsk mig lidt, elsk mig længe, jf. 👤N.F.S. Grundtvig 📖 Danske Ordsprog og Mundheld, 📌Kbh. 1845, ktl. 1549, nr. 513, s. 19.

I trykt udgave: Bind 3 side 186 linje 34

at et Menneske tog Skade paa sin Sjæl : 172,9.

I trykt udgave: Bind 3 side 187 linje 15

actuel : virkelig, virkelighedsbestemt.

I trykt udgave: Bind 3 side 188 linje 18

Alts Forfængelighed : 163,14.

I trykt udgave: Bind 3 side 188 linje 19

teleologisk : af hensyn til et formål.

I trykt udgave: Bind 3 side 189 linje 23

staaer, ligesom hine Arbeidere ... ledig paa Torvet : sigter til lignelsen om arbejderne i vingården, hvor en vingårdsmand flere gang i løbet af dagen går ud og hver gang ser nogle stå ledige på torvet, som han lejer og sender hen i sin vingård, Matt 20,1-16.

I trykt udgave: Bind 3 side 189 linje 23

Du døer daglig ... ellers tager dette Ord : sigter til 1 Kor 15,31, hvor 👤Paulus skriver: »Jeg døer dagligen« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 189 linje 27

trainere : forberede sig, træne.

I trykt udgave: Bind 3 side 191 linje 26

Cavallerist : rytter, soldat til hest.

I trykt udgave: Bind 3 side 192 linje 1

Pretention : fordringsfuldhed, indbildskhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 192 linje 33

Receptionsstykke : værk, der giver en kunstner adgang til et akademi.

I trykt udgave: Bind 3 side 193 linje 29

Eventyr af Musæus om Rolands 3 Riddersvende : 👤J.K. A. Musäus [på titelbladet: Musæus] »👤Rolands Knappen« i Volksmährchen der Deutschen, udg. af 👤C.M. Wieland ( 37,27), bd. 1, s. 155ff. Jf. »Rolands Vaabendrager« i Musæus' Folkeæventyr, overs. af 👤Fr. Schaldemose ( 37,27), bd. 1, s. 108-160.

I trykt udgave: Bind 3 side 194 linje 21

Er willigte ... Sentimental-Geist verrieht : »Han samtykkede, som det lod, ugjærne, og Prindsessens Phantasie fremtryllede hende Billedet af den skjønneste Mand, som hun med spændt Forventning meende at see. Men hvilken Contrast mellem Ideal og Original, da der ikke kom Andet tilsyne end et almindeligt Hverdagsansigt, et af de ganske sædvanlige Mennesker, hvis Physionomi hverken røber Geniblik eller Sentimentalaand?« Musæus' Folkeæventyr bd. 1, s. 144f.

I trykt udgave: Bind 3 side 194 linje 32

allgemeines : ty. almindelig, almen; 👤Musäus har »gemeines«, simpel, jævn, almindelig.

I trykt udgave: Bind 3 side 194 linje 36

gjækket : narret, spillet et puds.

I trykt udgave: Bind 3 side 195 linje 8

per mare ... per saxa, per ignes : lat. »på flugt fra fattigdom over hav, over klipper, gennem ild«. Citat fra 👤Horats Epistolarum 1, 1, 46, jf. Q. Horatii Flacci opera ( 32,32), s. 224.

I trykt udgave: Bind 3 side 195 linje 17

in mente : lat. i tankerne, i hukommelsen, i sinde.

I trykt udgave: Bind 3 side 196 linje 31

Aanden lader sig ikke spotte : spiller dels på Gal 6,7: »Gud lader sig ikke spotte«, dels på Matt 12,31: »Al synd og bespottelse skal tilgives, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives«.

I trykt udgave: Bind 3 side 197 linje 3

nisus formativus : lat. formende stræben, skaberkraft.

I trykt udgave: Bind 3 side 198 linje 21

Soireerne s: aftenselskaberne.

I trykt udgave: Bind 3 side 199 linje 8

til den sidste Hviid : talemåde: til det yderste. En hvid var i middelalderen en sølvmønt af ringe værdi: 1/3 dansk skilling.

I trykt udgave: Bind 3 side 199 linje 10

Vittigheden : åndrigheden, forstandigheden, klogskaben.

I trykt udgave: Bind 3 side 199 linje 10

Vand endnu i Seinen : betydningen ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 199 linje 11

Krudt i Kramboden : betydningen ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 199 linje 11

Reiseselskab til enhver Tid af Dagen : betydningen ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 199 linje 11

Qvinden (...) det er dog fra hende Frelsen kommer : hentyder formentlig til 1 Mos 3,15, hvor Gud siger til slangen: »Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen«, traditionelt forstået som en forudsigelse af, at kvindens afkom, nemlig Kristus, der fødes af en kvinde, jomfru 👤Maria, skal dræbe 👤Djævelen og dermed bringe frelsen til mennesker. Jf. også 1 Tim 2,15: »Men frelses skal hun, ved børnefødslen (...)«, der er blevet forstået som udtryk for, at kvinden skal frelses, fordi frelseren, Kristus, fødes af en kvinde, jomfru Maria.

I trykt udgave: Bind 3 side 199 linje 20

har en Qvinde end styrtet Mennesket i Fordærvelsen : spiller på syndefaldsberetningen, hvor det er kvinden, der forleder manden til at spise af frugten på træet til kundskab om godt og ondt, som Gud havde forbudt dem at spise af, 1 Mos 3,1-6. Jf. også 1 Tim 2,14: »det var ikke 👤Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet«.

I trykt udgave: Bind 3 side 199 linje 22

af 100 Mænd ... 1 frelses ved ... guddommelig Naade : spiller på lignelsen om det vildfarne får, Matt 18,12-14, hvor det fortælles om en mand, som har 100 får, hvoraf ét forvilder sig bort, at han forlader de 99 for at lede efter det vildfarne; og lykkes det ham at finde det, glæder han sig mere over det ene end over de 99, der ikke fór vild.

I trykt udgave: Bind 3 side 199 linje 24

Qvinden ... for den Skade, hun har gjort : spiller dels på Matt 16,26: »Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Siel? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Siel?« dels på syndefaldsberetningen i 1 Mos 3,1-6.

I trykt udgave: Bind 3 side 199 linje 30

min Overbeviisning, min Seir over Verden : spiller formentlig på 1 Joh 5,4, hvor der bl.a. står: »vor Tro er den Seier, som haver overvundet Verden« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 200 linje 18

af Din ganske Sjæl og af al Din Tanke : spiller formentlig på Mark 12,30: »Og du skal elske Herren din Gud, af dit ganske Hierte, og af dit ganske Sind, og af din ganske Styrke« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 201 linje 4

hiin Qvinde, der falbød Tarqvinius ... den sidste Trediedeel : gengivelse af beretningen om den rom. kong 👤Tarqvinius Superbus' køb af bøger med sibyllinske orakelord af en fremmed kvinde, jf. 👤Dionysios fra Halikarnassos' romerske historie 📖 (῾Ρωμαϊϰῂ ἀϱχαιολογία, Antiquitates Romanæ), 4, 62, 1-6, i 📖 Dionysius von Halikarnaß Werke. Urgeschichte der Römer, overs. af 👤G.J. Schaller, 4 dele i 1 bd., 📌Stuttgart 1827-32, ktl. 1112; 4. del, 1832, s. 493f.

I trykt udgave: Bind 3 side 201 linje 6

han, der har dem, er som den, der ikke har dem : spiller formentlig på 1 Kor 7,29-31, hvor 👤Paulus skriver: »Herefter skal de gifte være, som om de ikke var gift, de grædende, som om de ikke græd, de, der glæder dig, som om de ikke glædede sig, de, der køber, som om de ingenting fik, og de, der gør brug af verden, som om de ikke udnyttede den«.

I trykt udgave: Bind 3 side 201 linje 35

Du har ofte sagt ... en Menneske-Offring : jf. EE1, SKS 2, 27 og 45.

I trykt udgave: Bind 3 side 202 linje 8

bære disse Gudebilleder i sig : spiller på 👤Alkibiades' udsagn om 👤Sokrates i 👤Platons Symposion kap. 33: »Han forstiller sig for Menneskene og har altid sin Spøg med dem. Men naar han var alvorlig og hans Indre aabnet, veed jeg ikke, om nogen har skuet Guddomsbillederne i hans Sjæl. Jeg har engang skuet dem, og de forekom mig saa guddommelige, gyldne, over al Maade skjønne og beundringsværdige, at jeg besluttede øieblikkelig at maatte gjøre alt, hvad Sokrates befalede«. Jf. 📖 Udvalgte Dialoger af Platon bd. 1-8, overs. af 👤C.J. Heise, 📌Kbh. 1830-56, (bd. 1-3, 1830-38, ktl. 1164-1167); bd. 2, 1831, s. 91.

I trykt udgave: Bind 3 side 202 linje 23

Der har ... med Tvivl : 97,29.

I trykt udgave: Bind 3 side 203 linje 9

hvori Tvivlen er forskjellig fra Fortvivlelse : Jf. fx 👤Hegel Phänomenologie des Geistes ( 28,11) i Werke ( 28,11) bd. 2, 1832, s. 63ff. (Jub. bd. 2, s. 71ff.; Suhr. bd. 3, s. 72ff.).

I trykt udgave: Bind 3 side 203 linje 12

Folk : 97,27.

I trykt udgave: Bind 3 side 203 linje 28

sympathetiske : sympatiske eller sympatiserende, medlidende, ligestemte, deltagende.

I trykt udgave: Bind 3 side 203 linje 36

enkelte af Tydsklands Philosopher : jf. fx 👤J.G. Fichte ( 67,31) Die Bestimmung des Menschen ( 146,30), hvis første bog bærer titlen »Zweifel«, en tvivl, der på sin vis munder ud i en form for fortvivlelse, s. 38-42.

I trykt udgave: Bind 3 side 204 linje 3

formeentlige : antagne, påståede, indbildte.

I trykt udgave: Bind 3 side 204 linje 15

Intet mindre end : alt andet end, slet ikke.

I trykt udgave: Bind 3 side 204 linje 23

en algebraisk Størrelse : bogstavstørrelse, der kan tillægges forskellige værdier i en ligning.

I trykt udgave: Bind 3 side 206 linje 26

Naturen er skabt ... af Intet : Det er en udbredt kristen opfattelse af skabelsesberetningen i 1 Mos 1, at Gud skabte alt af intet, altså også naturen og menneskene.

I trykt udgave: Bind 3 side 207 linje 7

af mit inderste Væsen : 201,4.

I trykt udgave: Bind 3 side 207 linje 34

han har elsket mig først : spiller på 1 Joh 4,19: »Vi elsker, fordi han [Gud] elskede os først«.

I trykt udgave: Bind 3 side 208 linje 5

Faderens Brøde ... paa Sønnen : spiller måske på 2 Mos 20,5 ( 322,28).

I trykt udgave: Bind 3 side 208 linje 9

ikke Katheder-Viisdom (...) ikke lært det i Høresalene : spiller på Labyrinthen ( 49,13), hvor 👤J. Baggesen siger: »Jeg vil ikke gamse [snappe med munden] efter Viisdom over for noget Catheder i nogen Høresal; thi sande Principier gamses ikke engang saa let, som Fluer«. Jf. Danske Værker ( 49,13) bd. 8, 1829, s. 70.

I trykt udgave: Bind 3 side 208 linje 16

Høresalene : auditorierne.

I trykt udgave: Bind 3 side 208 linje 18

jeg, der endnu som Ægtemand ... seirrige Banner : jf. EE2, SKS 3, 45.

I trykt udgave: Bind 3 side 209 linje 9

eo ipso : lat. netop derved, dermed tillige.

I trykt udgave: Bind 3 side 210 linje 6

nil ad ostentationem, omnia ad conscientiam : lat. ingenting for at vise sig, alting ifølge samvittigheden. Kilden ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 210 linje 23

Qvietisme : en retning inden for den kristne etik, hvori idealet var, at viljen skulle renses fuldstændig for alt begær og al selvoptagethed, så sjælen kunne befries for al sin egen interesse og kun skue Gud og hans herlighed; inden for mystikken blev det kvietistiske ideal skærpet, således at målet blev selvets totale opgivelse, for at sjælen kunne finde hvile ved at synke ned i Gud, som en dråbe forsvinder i det uendelige hav. Jf. 👤W.M.L. de Wette Lærebog i den christelige Sædelære ( 65,33), s. 158-161.

I trykt udgave: Bind 3 side 210 linje 26

Skriften siger ... hvad skulde være ham til Vederlag : jf. Matt 16,26 ( 172,9).

I trykt udgave: Bind 3 side 210 linje 34

det Ord: Synd mod den Hellig-Aand : forekommer ikke direkte i NT, men forestillingen kommer flere steder til udtryk, fx i Matt 12,31 og Mark 3,29 ( 197,3).

I trykt udgave: Bind 3 side 211 linje 6

Skriftens Ord ... Ord, der er talet : jf. Matt 12,36.

I trykt udgave: Bind 3 side 213 linje 24

substituerer : indsætter.

I trykt udgave: Bind 3 side 214 linje 28

en Don Juan : 55,12 og 96,8.

I trykt udgave: Bind 3 side 216 linje 7

en Faust : 95,31 og 202,34.

I trykt udgave: Bind 3 side 216 linje 7

en Røvercapitain : sigter formentlig til 👤Fr. Schillers skuespil Die Räuber i Schillers sämmtliche Werke ( 107,35) bd. 2, s. 1-176.

I trykt udgave: Bind 3 side 216 linje 8

enervere : udmarve, svække.

I trykt udgave: Bind 3 side 218 linje 3

lad os være Mennesker ... Jyder for vor Herre : sammensætning af to talemåder. Den første forekommer i formen: »Lad os nu være Mennesker«, der anvendes af 👤Poppedrengen i 👤H.C. Andersens eventyr »Lykkens Kalosker«, Tre Digtninger, 📌Kbh. 1838, s. 42-44. Den anden kendes fra 👤J.H. Wessels digt »Den jydske Cavalier«, jf. Samlede Digte af Johan Herman Wessel, udg. af 👤A.E. Boye, Kbh. 1832, s. 207: »En Jyde var – maaskee / Du dig alt laver til at lee; / Men, søde Siel! betænk, at vi, desværre, / Er' alle Jyder for vor Herre«. Bag den sidste talemåde ligger udtrykket: »Vi er alle syndere for Vorherre«, der har sin rod i Rom 3,23: »alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud«.

I trykt udgave: Bind 3 side 218 linje 12

det nyere Drama : Enheden af det skønne, det gode og det sande, som blev fastholdt af fx 👤A. Oehlenschläger og 👤H.C. Ørsted, splittedes i den senere generations danske romantisme, inspireret af bl.a. 👤Lord Byron ( 31,5) og 👤H. Heine. 👤J.L. Heibergs Nye Digte ( 32,17) var et prominent dansk udtryk for denne tendens. Samlingens drama, En Sjæl efter Døden, lader i 3. akt digteren formulere den nye æstetik: »Hvis jeg var god, jeg digted slet, / Men jeg er slet, og digter godt, / Den Lod har mig min Musa givet; / Hun vil, at jeg især af Det / Skal røres, som i Stort og Smaat / Mig selv just manglet har i Livet«, s. 112.

I trykt udgave: Bind 3 side 218 linje 15

Urtekræmmersvend : sigter formentlig til 👤Ludvig Thostrup, svend hos kræmmeren 👤Mikkel Stolpe i 👤Th. Overskous lystspil 📌Østergade og 📌Vestergade, eller: Det er Nytaarsdag i Morgen, 2. udg., 📌Kbh. 1840 [1828] (Det Kongelige Theaters Repertoire nr. 121, bd. 6 [nr. 12, bd. 1]). Ved genudgivelsen af stykket, som havde stor succes på 📌Det kgl. Teater med ca. 25 opførelser mellem 1828 og 1843, tilføjede Overskou en fortale med et brev til skuespilleren 👤C.N. Rosenkilde, der havde spillet rollen som Ludvig Thostrup flere gange. I brevet giver Overskou følgende karakteristik af denne figur: »I Ludvig har jeg villet fremstille Billedet af et af Naturen godt Menneske, som en indskrænket, eensidig Opdragelse har havt en skadelig Indflydelse paa. 👤Trine i Aprilsnarrene [vaudeville af 👤J.L. Heiberg, Kbh. 1826] er hans Modstykke; hun har Hoved, men hendes Hjertes naturlige Følelser ere blevne qvalte og forskruede ved Opdragelsen; han har Hjerte, men hans Smule Hoved er næsten ganske gaaet til Grunde under hellige Bøgers Læsning. Hun har Verdenskundskab og Evner til at sladdre med og brillere i det sociale Liv; for ham er Verden og dens Færd en lukt Bog, og hans aldeles Mangel paa Kjendskab dertil isolerer ham aldeles, ja hans ypperlige Hjerte kan ikke engang, just derfor, vinde ham en ellers fornuftig Piges Kjærlighed (...). Han teer sig intetsteds som Hykleren; hans Ivrighed mod Verdens Forfængelighed og hans Kjærlighed til 👤Ane komme fra hans Hjertes Inderste«, s. 4.

I trykt udgave: Bind 3 side 218 linje 17

Oscillationer : svingninger.

I trykt udgave: Bind 3 side 220 linje 7

æquale temperamentum : lat. ligeligt tempereret stemning (i musikken om den stemning, hvor alle toneintervaller kunstigt er gjort lige store); ligevægtig sindsstemning ( 176,16).

I trykt udgave: Bind 3 side 220 linje 35

jeg er den, jeg er : spiller dels på 2 Mos 3,14, hvor Gud på 👤Moses' spørgsmål om, hvad hans navn er, svarer: »Jeg er den, jeg er«, dels på Joh 13,19, hvor 👤Jesus siger: »Jeg siger det til jer allerede nu, inden det sker, for at I, når det er sket, skal tro, at jeg er den, jeg er«, jf. også Joh 8,24.

I trykt udgave: Bind 3 side 221 linje 3

Narcissus : I gr. mytologi er 👤Narcissos en skøn og tilbedt yngling, der efter en jagt lagde sig ned ved en kilde for at slukke sin tørst og fik øje på sit eget spejlbillede og forelskede sig i det; han fængsledes til stedet, hentæredes af sin kærlighed til sig selv og døde. Jf. 👤W. Vollmer Vollständiges Wörterbuch der Mythologie ( 52,21), s. 1225. Narcissos' forelskelse i sig selv og begær efter sig selv er beskrevet af bl.a. 👤Ovid i Metamorphoses (Forvandlinger) 3, 402-510, jf. 📖 P. Ovidii Nasonis opera, udg. af 👤A. Richter, bd. 1-6, 📌Leipzig 1828, ktl. 1265; bd. 2, s. 65ff.

I trykt udgave: Bind 3 side 221 linje 31

den evige Magt, hvis Ild ... uden at fortære det : spiller på historien om Guds åbenbaring for 👤Moses i den brændende tornebusk, »Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden«, 2 Mos 3,2.

I trykt udgave: Bind 3 side 222 linje 2

eo ipso : lat. netop derved, dermed tillige.

I trykt udgave: Bind 3 side 222 linje 8

Docent : lærer, person, der forelæser eller taler belærende.

I trykt udgave: Bind 3 side 222 linje 11

Praktikus : person, der udøver en kunst eller videnskab, praktiserende, erfaren mand.

I trykt udgave: Bind 3 side 222 linje 12

den Ulykkeligste det Allerlykkeligste : jf. EE1,SKS 2, 222.

I trykt udgave: Bind 3 side 222 linje 13

Prædestinations-Theori : teori, der bygger på forestillingen om forudbestemmelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 222 linje 18

tiltrods for Nogen : (mindst) lige så godt som nogen anden.

I trykt udgave: Bind 3 side 222 linje 22

en ung Pige ... at blive Jesuit : svarer til en bemærkning af 👤Regine Olsen om SK. »Af hende existerer et prophetisk Ord om mig: Du ender bestemt med at blive Jesuit«, skrev SK i forsommeren 1848 i journalen NB5 (jf. Pap. IX A 131). Og han tilføjede: »Det er nemlig i ungdommelig Phantasies Romantik Jesuitisme: den Stræben, hvis τελος [mål] gaaer ganske ud over denne Ungdommeligheds Forstand«.

I trykt udgave: Bind 3 side 223 linje 1

Er liig en flygtig Ven ... møder : citat fra selskabssangen »Hver Glædens Ven« af den da. digter og oversætter 👤Rasmus Frankenau (1767-1814), jf. Samlede Digte, 📌Kbh. 1815, s. 283-285, der har: »Glæden er liig en flygtig Ven, / Som paa en Reise man finder«.

I trykt udgave: Bind 3 side 224 linje 1

Don Juan ... og Munterhed : sigter til 👤Mozarts opera Don Juan. Udtrykket findes dog ikke i Don Juan. Opera i tvende Akter bearbeidet til Mozarts Musik, overs. af 👤L. Kruse ( 64,28), men i 1. akt, 18. scene, synger 👤Don Juan: »Op til Fryd! Ei værer lade, / Sorgen huses ei herinde! / Søde Glæde! vær Værtinde / Ved vor overgivne Fest! / Vinen blinker, Glæden vinker / Synger, dandser, leer og klinker! Den meest glade blandt de Glade / Er i Dag min beste Giest«, s. 56, og lidt senere: »Ja! kom, os Glæden kalder! / Hør hist dens Toner lyde / Kom, kom, og følg med mig!«, s. 59.

I trykt udgave: Bind 3 side 224 linje 6

vælig : fyrig.

I trykt udgave: Bind 3 side 224 linje 12

in mente : lat. i tankerne, i hukommelsen, i sinde.

I trykt udgave: Bind 3 side 224 linje 19

bygger paa en fast Grundvold : spiller på 👤Jesu lignelse om huset, hvis grundvold var lagt på en klippe, og huset, som var bygget på sand, Matt 7,24-27.

I trykt udgave: Bind 3 side 224 linje 34

Scribe ... en evig Sorg : sigter formentlig til 👤Scribes lystspil De Utrøstelige (Det Kongelige Theaters Repertoire nr. 145, bd. 7), 📌Kbh. 1842. Den kvindelige hovedperson, den unge enkefru 👤de Blangy, har hengivet sig til en evig sorg over sin afdøde mand. Den mandlige hovedperson, den unge grev 👤de Bussieres, har ligeledes ladet sig besætte af utrøstelig sorg over sin forlovedes død dagen før deres bryllup. Ved et tilfælde mødes de, betror deres sorg til hinanden og forelsker sig i hinanden, og efter at forskellige forviklinger er ryddet af vejen, beslutter de at gifte sig med hinanden – og begges evige sorg er glemt. Stykket opførtes første gang på 📌Det kgl. Teater i sommeren 1842 og spilledes 8 gange frem til jan. 1843. – Scribe 225,2.

I trykt udgave: Bind 3 side 225 linje 14

Tiden fortærer Tidens Børn : spiller på beretningen i den gr. mytologi om den værste titan 👤Kronos (gr. tid), der slugte sine fem børn, straks de var født, fordi en profeti havde forudsagt, at et af hans børn skulle støde ham fra tronen. Den yngste søn, 👤Zeus, blev imidlertid reddet af moderen, voksede hurtigt til og fik af 👤Metis (gr. klogskab) et brækmiddel, som han gav Kronos, så han gylpede alle de andre børn op. Herefter gik hele børnflokken til angreb på Kronos' magt. Jf. 👤W. Vollmer Vollständiges Wörterbuch der Mythologie ( 52,21), s. 1416. – Udtrykket har her samme betydning som talemåden: »Tiden læger alle sår«, der skyldes den gr. forfatter 👤Menander (342-290 f.Kr.).

I trykt udgave: Bind 3 side 225 linje 29

Fatum : lat. skæbne.

I trykt udgave: Bind 3 side 226 linje 4

Fynd i Taarer : dyb følelse eller alvor i tårer; spiller formentlig på 👤Th. Kingos salme »Sorrig og Elendighed, Suk og salte Øyne-taare«, hvor det i v. 12 hedder: »Er der ingen Fynd i Graad?«, Aandelig Siunge-koors Anden Part (1681), jf. 📖 Psalmer og aandelige Sange af Thomas Kingo, samlede og udg. af 👤P.A. Fenger, 📌Kbh. 1827, ktl. 203, s. 484, og nr. 507, v. 2, i Den Danske Salmebog.

I trykt udgave: Bind 3 side 226 linje 33

Tilregnelsen : det at skylden tilregnes mennesket som dets egen betingelsesløse skyld.

I trykt udgave: Bind 3 side 227 linje 23

tviner : (almuesprog) småhulker.

I trykt udgave: Bind 3 side 228 linje 10

Du vil vel have Noget at græde for : spiller på det faste udtryk: »give en noget at græde for«, der ofte anvendes om at få et forkælet og smågrædende barn til at holde mund ved at true det med et ordentligt lag klø.

I trykt udgave: Bind 3 side 228 linje 11

Da Frelseren drog op ... dens Bedste : spiller på beretningen om 👤Jesu indtog i 📌Jerusalem, hvor han græd over byen og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred«, Luk 19,41-42. Jf. EE2, SKS 3, 321.

I trykt udgave: Bind 3 side 228 linje 20

baadet : gavnet.

I trykt udgave: Bind 3 side 228 linje 24

da det udvalgte Folk blev forskudt : sigter ligeledes til beretningen om 👤Jesu indtog i 📌Jerusalem, hvor han videre sagde om byen, der repræsenterer jøderne, det udvalgte folk, at en dag skal dens fjender jævne den med jorden og ikke lade sten på sten tilbage i den, fordi den ikke kendte sin besøgelsestid, Luk 19,44.

I trykt udgave: Bind 3 side 228 linje 24

eo ipso : lat. netop derved, dermed tillige.

I trykt udgave: Bind 3 side 229 linje 19

Grækenland : der tænkes formentlig især på kynikerne ( 186,1), til dels på stoikerne.

I trykt udgave: Bind 3 side 229 linje 22

Anachoreterne : eneboerne. I kristendommens første århundreder var der mange, som trak sig tilbage fra det verdslige liv og levede totalt afsondret for at frigøre sig fra al sanselighed og opnå en indre sædelig og religiøs fuldkommenhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 229 linje 24

Kjede til : manglende glæde ved.

I trykt udgave: Bind 3 side 230 linje 36

Mystikeren er ... indvortes Handling : Jf. 👤H.L. Martensen 📖 Mester Eckart. Et Bidrag til at oplyse Middelalderens Mystik, 📌Kbh. 1840, ktl. 649, s. 47: »Men denne intellectuelle Kjærlighed til Gud kan ikke realiseres ved nogen empirisk Handlen i det virkelige Liv, der altid har Dette eller Hiint til Formaal; den realiseres kun som uendelig Beskuelse og salig Nydelse i Evighedens stille Rige«. Mystikken som en praksis, der beror på »en Række af absolute Handlinger«, omtales s. 48. B's opfattelse af mystikken stammer i en vis udstrækning fra Martensens afhandling og til dels fra 👤J. Görres 📖 Die christliche Mystik, 📌Regensburg og 📌Landshut 1836-42, bd. 1-4, ktl. 528-532. Martensen kritiserer s. 4 Görres for at stå i »Middelalderens Tjeneste«, idet han i de første bind af sit værk har ladet sig gribe af mystikken og derfor ikke har kunnet fremstille den i et klart, uhildet overblik.

I trykt udgave: Bind 3 side 231 linje 5

desultorisk : lat. ustadig, flygtig.

I trykt udgave: Bind 3 side 231 linje 11

en Mystikers Klager over de matte Øieblikke : kilden ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 231 linje 17

At et Menneske skal elske ... er Saligheden selv : spiller på samtalen mellem 👤Jesus og en lovkyndig, der ønskede at vide, hvad man skal gøre for at arve evigt liv. Da manden havde svaret med henvisning til loven: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele sin sjæl og af hele dit sind (...)«, sagde Jesus: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve«, Luk 10,25-28.

I trykt udgave: Bind 3 side 232 linje 31

Ord af Samuel ... Vædderens Fedme : jf. 1 Sam 15,22.

I trykt udgave: Bind 3 side 233 linje 2

Naar saaledes en Mystiker ... til Gud : henviser muligvis til »Mester Eckarts Prædiken« i 👤H.L. Martensen Mester Eckart ( 231,5) s. 26-28, hvor 👤Mester Eckehart redegør for sit syn på forholdet mellem Gud og menneske.

I trykt udgave: Bind 3 side 233 linje 4

lade sin Aand ... hans Aand : spiller på Rom 8,16: »Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn«.

I trykt udgave: Bind 3 side 233 linje 15

ἀδυτον ... eet for mig selv alene : gr. (ádyton) det utilgængelige; det hellige (om et indvidet sted, et tempel). Spiller måske på 👤H.L. Martensen Mester Eckart, hvor det siges om »det religiøse Gemyt«, at det »trækker sig tilbage til sit eget Adyton for der at finde det Evige og Hellige, som det forgjæves søgte i Verden«, s. 46.

I trykt udgave: Bind 3 side 233 linje 33

man skal elske Gud høiere ... Moder : spiller på Matt 10,37, hvor 👤Jesus bl.a. siger: »Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd«.

I trykt udgave: Bind 3 side 234 linje 6

Ludvig Blackfeldt : opdigtet figur.

I trykt udgave: Bind 3 side 234 linje 12

Justitsraaden : efter enevældens indførelse titel på højesteretsdommer. Titlen blev på SKs tid givet til mænd i forskellige stillinger og var i rangsystemet placeret i 5. klasse, nr. 3, mens en virkelig justitsråd var placeret i 4. klasse, nr. 3.

I trykt udgave: Bind 3 side 234 linje 34

Agoni : dødskamp.

I trykt udgave: Bind 3 side 235 linje 2

en Sætten af : en sætten til, det at noget tager af.

I trykt udgave: Bind 3 side 238 linje 10

ecclesia pressa : lat. betrængt kirke.

I trykt udgave: Bind 3 side 238 linje 31

hvad der tilkommer Een : hvad der falder i ens lod.

I trykt udgave: Bind 3 side 239 linje 11

De tvende her antydede Standpunkter : nemlig den »græske Livs-Anskuelse« og »Mysticismen«.

I trykt udgave: Bind 3 side 239 linje 15

ratihaberer : godkender, stadfæster.

I trykt udgave: Bind 3 side 239 linje 24

overalt er en Dandseplads : 68,13.

I trykt udgave: Bind 3 side 241 linje 12

at være – eller ikke at være : sigter til 👤Shakespeares Hamlet 3. akt, 1. scene: »to be, or not to be«. Jf. 📖 William Shakespeare's Tragiske Værker, overs. af 👤P. Foersom og 👤P.F. Wulff, bd. 1-9 [bd. 8-9 har titlen 📖 Dramatiske Værker], 📌Kbh. 1807-25, ktl. 1889-1896; bd. 1, s. 97: »At være, eller ei, det er Spørgsmaalet«.

I trykt udgave: Bind 3 side 241 linje 17

Scribe : sigter måske til 👤Scribes ( 225,2) skuespil Aurelia (i Det Kongelige Theaters Repertoire nr. 65, bd. 3), 📌Kbh. 1834, hvor 👤Raymond s. 2 udtaler sig om pligten. Stykket blev kun opført 2 gange på 📌Det kgl. Teater, nemlig i nov. og dec. 1834.

I trykt udgave: Bind 3 side 242 linje 19

misrecommanderende : nedsættende.

I trykt udgave: Bind 3 side 242 linje 21

Derivation : afledning, etymologi.

I trykt udgave: Bind 3 side 242 linje 32

ikke et Paalæg, men Noget, der paaligger : Der spilles på, at 'pligt' er beslægtet med verbet at 'pleje', som både betyder at varetage, udøve en pålagt opgave med omhu og at gøre noget efter sædvane, have for vane.

I trykt udgave: Bind 3 side 242 linje 35

uformuende til : ude af stand til.

I trykt udgave: Bind 3 side 243 linje 20

det Bud ... af Dit ganske Hjerte : spiller på Matt 22,34-40, hvor der berettes om en diskussion mellem 👤Jesus og en lovkyndig om, hvilket bud i loven der er det største, og hvor Jesus henviser til det dobbelte kærlighedsbud (jf. 5 Mos 6,5) som de to bud, på hvilke hele loven hviler.

I trykt udgave: Bind 3 side 243 linje 28

fuldendt ... den gode Strid : spiller på 2 Tim 4,7, hvor 👤Paulus skriver: »Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen«.

I trykt udgave: Bind 3 side 244 linje 30

assimilerer sig det : tilegner sig det, indoptager det.

I trykt udgave: Bind 3 side 245 linje 3

Spatium : lat. afstand, rum.

I trykt udgave: Bind 3 side 245 linje 12

Veneration : ærefrygt, ærbødighed.

I trykt udgave: Bind 3 side 245 linje 13

Pussillanimitet : fejhed, modfaldenhed.

I trykt udgave: Bind 3 side 245 linje 17

afsie Myggen : spiller på 👤Jesu kritik af farisæerne og de skriftkloge: »I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen«, Matt 23,24.

I trykt udgave: Bind 3 side 245 linje 22

at rende med Liimstangen : talemåde, blive narret, taget ved næsen, lade sig narre, bilde sig noget ind.

I trykt udgave: Bind 3 side 245 linje 34

ins Blaue hinein : ty. på må og få.

I trykt udgave: Bind 3 side 246 linje 14

Hexebrev : billedhæfte (billedmappe eller billedbog), der indeholder overskårne billeder af mennesker eller dyr. Siderne er forbundet med bændler, så hæftet kan åbnes til flere sider, hvorved der dannes nye billeder.

I trykt udgave: Bind 3 side 246 linje 19

γνωϑι σεαυτον : gr. (gnōthi seautón) kend dig selv! Indskrift på 📌Grækenlands fornemste 📌Apollontempel (orakeltemplet) i 📌Delfi. Ordene er bl.a. blevet tillagt den joniske filosof 👤Thales fra Milet (o. 624 – o. 545 f.Kr.) og den spartanske lovgiver 👤Chilon (d. 580 f.Kr.). Jf. Diogen Laërtses filosofiske Historie ( 71,7) 1. bog, § 39f.: »Af ham [Thales] er hiint: »Kjend dig selv,« hvilket Antisthen i Skriftet om Filosofernes Følgeorden siger at være af Femonoe, men at Chilon har brugt det, som sit eget«, bd. 1, s. 16. I 👤L. Moréri Le Grand Dictionnaire historique, ou le mélange curieux de l'histoire sacrée et profane ( 19,7) oplyses det, at sætningen blev af 👤Diogenes Laërtius tillagt Thales, af 👤Ovid 👤Pythagoras og af 👤Plutark 👤Æsop, bd. 6, 1732, s. 230.

I trykt udgave: Bind 3 side 246 linje 21

Adam kjendte Eva : sigter til 1 Mos 4,1, hvor det fortælles, at »👤Adam kiendte sin Hustru 👤Eva« (GT-1740); kendte betyder her: lå med.

I trykt udgave: Bind 3 side 246 linje 33

Omgang med sig selv : seksuel omgang med sig selv, onani.

I trykt udgave: Bind 3 side 246 linje 33

Digten og Tragten : efter ty. Dichten und Trachten, stræben og higen.

I trykt udgave: Bind 3 side 247 linje 22

inter et inter : lat. mellem det ene og det andet.

I trykt udgave: Bind 3 side 247 linje 27

Originalitets-Wuth : ty. originalitetsmani.

I trykt udgave: Bind 3 side 248 linje 34

paradigmatiske : mønstergyldige, forbilledlige.

I trykt udgave: Bind 3 side 249 linje 3

ϰατα δυναμιν : gr. (kata dýnamin) efter mulighed, en term, der stammer fra 👤Aristoteles' filosofi.

I trykt udgave: Bind 3 side 249 linje 5

hiin Ild ... Tornebusken : 222,2.

I trykt udgave: Bind 3 side 249 linje 7

en Sect blandt Hussiterne ... at gaae nøgen : Der sigtes til adamitterne, en yderliggående fraktion af de radikale taboritter, som hørte til husitterne, dvs. tilhængerne af den tjekkiske reformator 👤Johan Hus (o. 1369-1415). Adamitterne, der har deres navn fra 👤Adam, gik ind for nøgenhed som udtryk for den fuldkomne frihed i en tilstand af uskyld som den, Adam og 👤Eva levede i, mens de endnu var i 📌Paradis inden syndefaldet.

I trykt udgave: Bind 3 side 249 linje 10

gaae nøgen ... i Paradiis : sigter til 1 Mos 3,7: »Da åbnedes deres øjne, og de [👤Adam og 👤Eva] opdagede, at de var nøgne«.

I trykt udgave: Bind 3 side 249 linje 12

en Robinson : 👤Daniel Defoe (o. 1660-1731), eng. forfatter, udgav 1719 romanen Life and Strange Surprising Adventures of Robinson Crusoe. Bogen blev oversat til mange europæiske sprog – til da. i 1744-45 og 1826 – og med den grundlagdes robinsonaden, en af de mest produktive romantyper i det 18. og 19. årh. Jf. Robinson Crusoe's mærkværdige Begivenheder, overs. af 👤L. Kruse, 📌Kbh. 1826.

I trykt udgave: Bind 3 side 250 linje 21

Teleologi : hensigt, endemål, begrundelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 250 linje 31

Fluctuationer : bølgebevægelser.

I trykt udgave: Bind 3 side 250 linje 35

mærkeligt : bemærkelsesværdigt.

I trykt udgave: Bind 3 side 251 linje 6

hævder : opretholder, håndhæver.

I trykt udgave: Bind 3 side 251 linje 32

Fritænkerne : personer, der tænker ubundet af konventioner og dogmer. Der sigtes formentlig til de deistiske fritænkere, som i 📌England i det 18. årh. hævdede ethvert menneskes ret til at tænke frit om alt, også om religiøse emner. Jf. den eng. filosof 👤Anthony Collins (1676-1729), der i A discourse of Freethinking, occasioned by the Rise and Growth of a Sect called Freethinkers (1713) argumenterede for fritænkningens nødvendighed ved bl.a. at henvise til den uendelige mængde af forskellige og modstridende meninger, som i tidens løb er blevet fremsat om religiøse og etiske spørgsmål. Den da. filosof 👤F.C. Sibbern omtaler og diskuterer indgående fritænkeriet i Efterladte Breve af Gabrielis, 📌Kbh. 1826.

I trykt udgave: Bind 3 side 252 linje 12

Handlingens sædelige Gehalt : handlingens etiske kvalitet.

I trykt udgave: Bind 3 side 252 linje 18

Niger : den tredjelængste flod i 📌Afrika (4160 km). Udmundingen i 📌Guineabugten var kendt siden 1830, men kilderne på 📌Konkonantei (1450 m) blev først opdaget af 👤M. Moustier og 👤J. Zweifel i 1877-79.

I trykt udgave: Bind 3 side 252 linje 33

det archimediske Punkt : 284,12.

I trykt udgave: Bind 3 side 253 linje 2

en Pligtlære (...) denne Inddeling : Der sigtes til Balles Lærebog ( 253,18), hvor pligtlæren under indflydelse af oplysningstiden får en meget udførlig behandling i det lange kap. 6 »Om Pligterne«, der er inddelt i »A. Om Pligterne imod Gud«, »B. Om Pligterne imod os selv«, »C. Om Pligterne imod Næsten« og »D. Om Pligterne i enkelte Stænder«.

I trykt udgave: Bind 3 side 253 linje 14

Balles Lærebog : den gængse betegnelse for Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler, udarbejdet af 👤Nicolaj Edinger Balle (1744-1816), 📌Sjællands biskop 1783-1808, i samarbejde med 👤Christian B. Bastholm (1740-1819), hofprædikant 1777-1800, kgl. konfessionarius 1782-1800. 📖 Balles Lærebog blev i 1791 autoriseret og var indtil 1856 den officielle lærebog i skolernes kristendomsundervisning og i kirkernes konfirmationsforberedelse og fik stor udbredelse og indflydelse. SK havde en udgave fra 1824, ktl. 183.

I trykt udgave: Bind 3 side 253 linje 18

Pligtens Mangfoldighed : Der sigtes til Balles Lærebog, hvor inddelingen af pligterne i fire hovedkategorier var underinddelt i en mangfoldighed af pligter.

I trykt udgave: Bind 3 side 253 linje 20

mir nichts und dir nichts : ty. talemåde: mir nichts, dir nichts; uden videre, uden grund.

I trykt udgave: Bind 3 side 253 linje 31

ad modum : lat. ligesom.

I trykt udgave: Bind 3 side 253 linje 31

de Greenaae-Mænd : molboerne. Sigter måske til historien om de molboer, der havde sat sig i en rundkreds på jorden og fået benene viklet sammen, så de ikke kunne hitte rede i dem, da de ville rejse sig. De blev siddende, indtil der kom en mand forbi, som de kunne spørge til råds. Han forsøgte at udpege hver enkelts ben og således få dem til at trække benene til sig, men forgæves. Så tog han en kæp og slog dem én for én over benene, og efterhånden som enhver følte slaget, kendtes han ved sine ben og trak dem til sig. Jf. Beretning om de vidtbekjendte Molboers vise Gjerninger og tapre Bedrifter, 📌Kbh. 1827, s. 15f.

I trykt udgave: Bind 3 side 253 linje 31

de første 10 Linier i Balles Lærebog : »I. Hvorledes vi komme til Kundskab om Gud. §. 1. Det er høist vigtigt for os Mennesker, at vi lære at kiende Gud, da vi ellers ikke kunde forstaae, hvorledes Verden er blevet til. Vi vidste heller ikke, hvad Haab vi torde giøre os om vor Tilstand efter Døden, og havde ingen sikker Hielp i vor Nød at forlade os paa. Anmærkning. Man kalder det Religion, at have Kundskab om Gud og hans Villie, samt om den Maade, hvorpaa han vil æres, og lydes af os.« Citatet udgør de først 10 linier af det første kap. »Om Gud og hans Egenskaber«.

I trykt udgave: Bind 3 side 254 linje 7

som jeg skulde kunne udenad : Det var almindelig praksis, at skolebørnene skulle lære Balles Lærebog udenad.

I trykt udgave: Bind 3 side 254 linje 8

mine Pligter ... af Balles Lærebog : 253,14.

I trykt udgave: Bind 3 side 254 linje 21

derivere : aflede.

I trykt udgave: Bind 3 side 254 linje 23

den lærde Skole : latinskolen, der forberedte eleverne til akademiske studier.

I trykt udgave: Bind 3 side 255 linje 17

congruerer : stemmer overens.

I trykt udgave: Bind 3 side 257 linje 7

Autodidakt : oplært af sig selv.

I trykt udgave: Bind 3 side 257 linje 27

Theodidakt : oplært af Gud; udtrykket stammer formentlig fra 1 Thess 4,9, hvor 👤Paulus anvender det i flertalsform (gr.: theodidáktoi) om thessalonikerne: »I er selv oplært af Gud til at elske hinanden«.

I trykt udgave: Bind 3 side 257 linje 28

den autopathiske og den sympathiske Tvivl : Den tvivl, et menneske kan have om sin egen eksistens, kan betegnes som 'autopatisk' (selvfølende, selvlidende), mens den tvivl, det kan have om andres eksistens, kan kaldes 'sympatisk' (medfølende, medlidende).

I trykt udgave: Bind 3 side 258 linje 18

vindicerer : gør krav på at besidde.

I trykt udgave: Bind 3 side 259 linje 4

Teleologi : hensigt, formålstjenlighed, endemål, begrundelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 259 linje 12

procul, o procul este profani : 59,19.

I trykt udgave: Bind 3 side 259 linje 24

eh bien : fr. nu vel!

I trykt udgave: Bind 3 side 260 linje 8

loquere, ut videam te : lat. tal, for at jeg kan se dig. Ifølge 👤Erasmus af Rotterdam skal 👤Sokrates have sagt dette til en ung mand, da hans slave introducerede ham til Sokrates og fortalte, at den unge mands velhavende far havde sendt ham for at iagttage hans klogskab, jf. Apophthegmata 3, 70, Opera bd. 1-8, 📌Basel 1540; bd. 4, s. 148. Det er gengivet på tysk i 👤J.G. Hamann »Aesthetica in Nuce. Eine Rhapsodie in kabbalistischer Prose«, jf. 📖 Hamann's Schriften, udg. af 👤F. Roth og 👤G.A. Wiener, bd. 1-8, 📌Berlin 1821-43, ktl. 536-544; bd. 2, 1821, s. 261: »Rede, daß ich Dich sehe!«

I trykt udgave: Bind 3 side 261 linje 28

et quidem : lat. og det tilmed, ovenikøbet.

I trykt udgave: Bind 3 side 262 linje 29

Drikkevise-Perioden : klubliv og drikkeviser florerede i de sidste 20 år af det 18. årh.

I trykt udgave: Bind 3 side 263 linje 1

Var ei den Saft ... Den hele sørgelige Jord : sidste strofe af 👤J. Baggesens »Jordens Lethe. Drikkevise«, jf. Danske Værker ( 49,13) bd. 2, 1828, s. 378, hvor sidste linie lyder: »Vor hele sørgelige Jord«.

I trykt udgave: Bind 3 side 263 linje 3

3000 Rdlr. om Aaret : Rdlr. gængs forkortelse for rigsdaler, det samme som rigsbankdaler ( 21,33). En embedsmand i højeste lønklasse fik i 1840 en årsløn på 1.200 rigsbankdaler.

I trykt udgave: Bind 3 side 263 linje 21

nervus rerum gerendarum : lat. kraften til at få ting udrettet. Denne faste betegnelse for penge tilskrives den gr. filosof 👤Krantor fra 📌Soloi (o. 330-275 f.Kr.).

I trykt udgave: Bind 3 side 263 linje 23

conditio sine qua non : lat. den nødvendige betingelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 263 linje 23

landlig Nøisomhed ... saadanne Digte : sigter formentlig til den rom. forfatter 👤Horats' digt »Vitae rusticae laudes« (Hyldest til det landlige liv), Epodes 2, der indledes således: »Lyksalig den, som langt fra Verdens Tummel, lig hiin den ældste Slægt af Mennesker, med egne Stude driver Fædres Jord, med egne Penge«. Lidt senere hedder det: »en kydsk Huusmoder paa sin Side seer Huuset til gode og de kiære Børn (...) og lægger gammelt Veed paa det hellige Arnested mod den trætte Mands Hiemkomst, lukker det muntre Qvæg ind i de flettede Horder og tørrer de spændte Yver, tapper saa Vinen, dette Aars Afgrøde, af det kiære Anker, og bereder et Maaltid, som intet har kostet«, 2, 39-48. Jf. Q. Horatius Flaccus' samtlige Værker, overs. af 👤J. Baden, bd. 1-2, 📌Kbh. 1792-93; bd. 1, s. 435 og 437; og Q. Horatii Flacci opera ( 32,32), s. 129f.

I trykt udgave: Bind 3 side 263 linje 24

Patriciernes Tal ... Plebeier : I oldtidens 📌Rom var der er et stærkt modsætningsforhold mellem patricierne, de rige adelsborgere, blandt hvem senatorerne blev valgt, og plebejerne, de almindelige borgere, som ikke hørte til senatorernes klasse. En lang magtkamp mellem patricier og plebejere endte med, at patriciernes magt o. 300 f.Kr. blev overtaget af nobiliteten, den nye embedsadel, som bestod både af patriciere og plebejere.

I trykt udgave: Bind 3 side 263 linje 30

Optimater : de bedste, aristokraterne. I oldtidens 📌Rom deltes nobiliteten i forskellige partier, hvoraf optimaterne, der holdt med patricierne og senatet mod folkevennerne (populares), hævdede nobilitetens eneret til at have magten over staten.

I trykt udgave: Bind 3 side 263 linje 33

som en Spurv ... i Tranedands : spiller på ordsproget: »Det er ikke for Spurv at komme i Tranedans« (dvs. man skal ikke søge omgang med sine overmænd), jf. 👤C. Molbech Danske Ordsprog, Tankesprog og Riimsprog ( 151,26), s. 209.

I trykt udgave: Bind 3 side 263 linje 35

Arbeidshuset : anstalt til forsørgelse af fattige, til forbedring af vagabonder og til straf af forbrydere.

I trykt udgave: Bind 3 side 264 linje 5

Prometheus og Epimetheus : If. gr. mytologi blev mennesket skabt og udstyret af 👤Prometheus (Forklog) og hans bror 👤Epimetheus (Bagklog), jf. 👤P.F.A. Nitsch Neues mythologisches Wörterbuch ( 45,10). Om Prometheus, bd. 2, s. 492-496; om Epimetheus, bd. 1, s. 680.

I trykt udgave: Bind 3 side 265 linje 1

Adresse-Avisen : Den ældste danske annonceavis, Kjøbenhavns Adresse-Comptoirs Efterretninger, blev udgivet af bogtrykker 👤J. Wielandt, som 1725 overtog F.v.d. Ostens privilegerede adressekontor, oprettet 1706. Efter 1759 blev bladet ført videre af 👤H. Holck, som også lod det formidle nyhedsstof, men i begyndelsen af det 19. årh. blev avisen igen forbeholdt avertissementer. Adresseavisen, som bladet normalt kaldtes, indeholdt jævnligt dødsannoncer, der undertiden kunne nærme sig små nekrologer.

I trykt udgave: Bind 3 side 265 linje 22

Slutning : ræsonnement, logisk slutning.

I trykt udgave: Bind 3 side 266 linje 1

Syllogisme : følgeslutning, hvor konklusionen udledes af to forudsætninger (præmisser).

I trykt udgave: Bind 3 side 266 linje 4

Den, Gud giver ... giver han Forstand : spiller på ordsproget: »Hvem Gud giver et Embede, giver han ogsaa Forstand«, jf. nr. 1003 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 186,34), s. 38.

I trykt udgave: Bind 3 side 266 linje 4

ergo : lat. altså.

I trykt udgave: Bind 3 side 266 linje 6

det er ... Pligt at arbeide for at leve : jf. kap. 6, B, § 5 i Balles Lærebog ( 253,18), hvor det bl.a. hedder: »Vi maae skye al Lediggang, som er en Aarsag til meget Ondt, og vogte os for at blive vore Medmennesker til Byrde, men derimod ved flittig Arbeidsomhed (...) forhverve os vort Ophold« – og hvor der henvises til 2 Tim 3,11-12; her skriver 👤Paulus, at han har hørt, at der er nogle i menigheden, der lever uordentligt og ikke arbejder: »Dem byder og formaner vi ved Herren 👤Jesus Kristus, at de skal arbejde støt og stille og selv skaffe sig til livets ophold«.

I trykt udgave: Bind 3 side 266 linje 19

Lillierne paa Marken ... deres Føde : jf. Matt 6,26-29.

I trykt udgave: Bind 3 side 268 linje 10

Adam og Eva ... Alt, hvad de pege paa : spiller måske på Guds tilsagn til 👤Adam: »Du må spise af alle træerne i haven«, 1 Mos 2,16. Adam og 👤Eva kunne dog ikke få alt, hvad de pegede på, for Gud befalede også Adam: »Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!« 1 Mos 2,17.

I trykt udgave: Bind 3 side 268 linje 13

et Forsyn ... sørge for Alt : spiller formentlig på det, 👤Jesus siger i forlængelse af billedet med markens liljer og himlens fugle: »Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?« og videre på hans afvisning af menneskers bekymringer for, hvad de skal spise og drikke og klæde sig i: »jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette (...). Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift«.

I trykt udgave: Bind 3 side 268 linje 16

en Mand have Overflod ... selv har erhvervet : spiller formentlig på lignelsen om den rige bonde, hvis mark havde givet godt, hvorfor han rev sine gamle lader ned og byggede nogle, som var større, for at han kunne få plads til alt sit korn og alt sit gods, Luk 12,16-19. 👤Jesus fortæller denne lignelse for at illustrere: »et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod«, Luk 12,15.

I trykt udgave: Bind 3 side 268 linje 19

en Mand ... forvandle Lidet til Meget : spiller formentlig på lignelsen om de betroede talenter, hvor en mand siger til de to initiativrige tjenere, der har fået den formue, han har betroet dem, til at formere sig: »vel, du gode og tro Tiener! du haver været tro over det Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde«, Matt 25,14-30 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 268 linje 20

adoptere : antage, tilegne sig, godkende.

I trykt udgave: Bind 3 side 268 linje 24

det Svar, Ræven fik : spiller formentlig på talemåden: »Hvad sagde Ræven om Rønnebærrene!« jf. nr. 2197 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 186,34) s. 84. Bag dette ordsprog ligger 👤Æsops fabel om ræven og vindruerne; da ræven ikke kunne nå vindrueklasen sagde den: Det er i det mindste godt, at de er sure. På dansk grund er vindruerne blevet til rønnebær.

I trykt udgave: Bind 3 side 269 linje 5

skuffe sig : bedrage sig selv.

I trykt udgave: Bind 3 side 270 linje 31

æde sit Brød i sit Ansigts Sved : jf. 1 Mos 3,19.

I trykt udgave: Bind 3 side 270 linje 33

forsøgte : hårdt prøvet.

I trykt udgave: Bind 3 side 271 linje 3

Gud er størst i det Mindste ... den stærkeste Tro : spiller muligvis på 2 Kor 12,9, hvor 👤Paulus skriver, at Herren har svaret ham: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed«, og Paulus fortsætter: »Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig«.

I trykt udgave: Bind 3 side 271 linje 21

være glad med de Lykkelige : spiller måske på Rom 12,15, hvor 👤Paulus skriver: »Glæd jer med de glade, græd med de grædende«. Jf. også talemåden nr. 943 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 186,34), s. 35: »Man skal glæde sige med de Glade og græde med de Grædende«.

I trykt udgave: Bind 3 side 271 linje 22

skuer i Løndom : spiller på Matt 6,4.6.18, hvor det om Gud hedder, at han »seer i Løndom« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 272 linje 11

Lidelsernes Kalk : lidelsernes bæger; spiller på Matt 26,42, hvor 👤Jesus siger i sin bøn til Gud: »min Fader, er det ikke mueligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden jeg skal drikke den, da skee din Villie« (NT-1819); med kalk tænker Jesus på sin forestående lidelse og død.

I trykt udgave: Bind 3 side 272 linje 16

hine Mænd ... paa Susanna : der sigtes til historien om de to dommere, der af begær efter den smukke 👤Susanne »lod deres tanker komme på afveje og vendte øjnene bort, så de ikke så imod Himmelen«, men på Susanne, når hun spadserede i sin mands have, TilfDan 1,9 (GT-1740: 13,9).

I trykt udgave: Bind 3 side 273 linje 1

Jugurtha ... finder en Kjøber : replik fra den numidiske (nordafrikanske) kong 👤Jugurtha, da han måtte forlade sit eksil i 📌Rom, jf. 👤Sallust 📖 Bellum Jugurthinum 35 i 📖 C. Sallusti Crispi opera quae supersunt bd. 1-2, udg. af 👤F. Kritzius, 📌Leipzig 1828-34, ktl. 1269-1270; bd. 2, s. 211. I Sallusts Jugurthinske Krig, overs. af 👤R. Møller, 📌Kbh. 1812, s. 48, lyder replikken: »See der en By, som er tilfals, og som snart vil gaae til Grunde, naar den finder en Kiøber«.

I trykt udgave: Bind 3 side 273 linje 27

Harun al Raschid : 👤Harun-al-Raschid, kalif af 📌Bagdad (786-809), var kendt for sin grusomhed og lunefuldhed, men huskes i eftertiden mest på grund af Tusind og én Nat, der forherliger ham. Jf. 📖 Tausend und eine Nacht. Arabische Erzählungen, overs. af 👤G. Weil, bd. 1 (udg. af 👤A. Lewald), 📌Stuttgart 1838, bd. 2-4, 📌Pforzheim 1839-41, ktl. 1414-1417, især »Die Abenteuer des Chalifen Harun Arraschid«, bd. 3, 1841, s. 314-393 (Harun Arraschid er den samme som Harun-al-Raschid).

I trykt udgave: Bind 3 side 273 linje 34

Bastonade : fr. stokkeprygl, slag under fodsålerne.

I trykt udgave: Bind 3 side 273 linje 34

dira necessitas : lat. grusom nødvendighed. Spiller på 👤Horats Oder 3, 24, 6, jf. Q. Horatii Flacci opera ( 32,32), s. 94.

I trykt udgave: Bind 3 side 274 linje 16

Viismanden med de 3000 Rdlr. : 263,21. I 1840 fik en embedsmand i højeste lønklasse en årlig gage på 1.200 rigsbankdaler.

I trykt udgave: Bind 3 side 274 linje 26

heger : hæger, værner.

I trykt udgave: Bind 3 side 275 linje 8

Arbeids-Kleppert : tung og stærk arbejdshest.

I trykt udgave: Bind 3 side 275 linje 12

Paradeur : fr. paradehest med et fornemt ydre, men ofte uden tilsvarende gode egenskaber.

I trykt udgave: Bind 3 side 275 linje 12

Vilkaarlighed af dem : nemlig af æstetikerne.

I trykt udgave: Bind 3 side 276 linje 29

et Kald : en livsopgave. Bag ved den her og i det følgende fremførte, etisk funderede kaldsforståelse ligger 👤Luthers teologisk begrundede kaldstanke.

I trykt udgave: Bind 3 side 276 linje 35

confinium : lat. grænsestadium.

I trykt udgave: Bind 3 side 277 linje 5

et Kongerige af Guder : If. den gr. historiker 👤Plutark skal kong 👤Pyrrhus' gesandt 👤Kineas have kaldt det romerske senat en forsamling af konger, Plutark »Πυϱϱος« (»Pyrrhus«) 19, jf. 📖 Plutarchi vitae parallelae, stereotyp udgave, bd. 1-9, 📌Leipzig 1828, ktl. 1181-1189; bd. 4, s. 95, og Plutark's Levnetsbeskrivelser, overs. af 👤S. Tetens ( 164,16), bd. 4, s. 173: »det romerske Senat var forekommet ham som en talrig Forsamling af lutter Konger«.

I trykt udgave: Bind 3 side 277 linje 13

uno tenore : lat. i ét åndedrag, ud i ét.

I trykt udgave: Bind 3 side 278 linje 24

løst sit Creditiv : modtaget et brev, der skaffer ham troværdighed (akkreditiv); fået fuldmagt.

I trykt udgave: Bind 3 side 279 linje 3

inepte : lat. upassende, smagløse, urimelige.

I trykt udgave: Bind 3 side 279 linje 9

numerus : lat. tal, antal, den store mængde, massen. Spiller måske på 👤Horats Epistolarum 1, 2, 27: »Nos numerus sumus, et fruges consumere nati« (»Vi er kun til som mængde, født til at fortære jordens afgrøde«), jf. Q. Horatii Flacci opera ( 32,32), s. 227.

I trykt udgave: Bind 3 side 279 linje 13

Copist : underordnet sekretær i offentlig tjeneste.

I trykt udgave: Bind 3 side 279 linje 26

Admiralitetet : det kollegium, der havde ledelsen af marinen, før oprettelsen af Marineministeriet i 1848.

I trykt udgave: Bind 3 side 279 linje 26

Sangværket : klokkespillet.

I trykt udgave: Bind 3 side 281 linje 4

lad Digteren ... et Levebrød med Ære : sigter til 👤J. Baggesen »Tilegnelse. Fortsættelsen af: da jeg var lille. Til Etatsraad G.H. Olsen« i Danske Værker ( 49,13) bd. 6, 1829; her forekommer »en gylden Sommerpære«, s. 44, og lidt senere: »At nu mig er lidt Vand og Brød med Ære, / Her i mit Hjem, i Fredens trygge Læ, / Hvad da mig var den gule Sommerpære, / Der hang mig alt for høit i Livets Træ – «, s. 47. – Tilegnelsen gælder den da. forfatter og censor ved 📌Det kgl. Teater 👤Gottsche Hans Olsen (1760-1829).

I trykt udgave: Bind 3 side 281 linje 27

Noget bag Øret : en skjult hensigt eller plan.

I trykt udgave: Bind 3 side 281 linje 29

hiin Digter ... med Levebrødet kommer Konen : sigter til 👤J. Baggesen »Tilegnelse. Fortsættelsen af: da jeg var lille. Til Etatsraad 👤G.H. Olsen« i Danske Værker ( 49,13) bd. 6, 1829: »At nu, hvad dengang var mig Jule-Kage, / Er det: at være glad og vel tilfreds, / Som du, ved Siden af en elsket Mage, / Min Olsen, i en hiemlig Englekreds«, s. 47.

I trykt udgave: Bind 3 side 281 linje 34

bryde Staven over ham : fordømme ham endeligt. Udtrykket blev opr. brugt om dommeren, der brød sin stav over den dømtes hoved som tegn til, at bødlen kunne tage fat.

I trykt udgave: Bind 3 side 282 linje 1

ved at beherske sit Sind vise sig som Helt : spiller på Ordsp 16,32: »Hellere være sen til vrede end være krigshelt, hellere beherske sig selv end indtage en by«.

I trykt udgave: Bind 3 side 282 linje 12

et foregaaende Brev ... Kjærligheden : jf. »Ægteskabets æsthetiske Gyldighed«.

I trykt udgave: Bind 3 side 283 linje 20

Dit Yndlingsstykke ... Kjærlighed : 👤A.E. Scribes Den første Kjærlighed ( 99,12).

I trykt udgave: Bind 3 side 284 linje 1

Rovdyret, der kom i Faareklæder : spiller muligvis på Matt 7,15, hvor 👤Jesus advarer imod de falske profeter, fordi de kommer »i fåreklæder, men indeni er glubske ulve«.

I trykt udgave: Bind 3 side 284 linje 35

Tempelskatten ... i en egen Myntsort : sigter formentlig til 2 Mos 30,13, hvor det forordnes, at alle mønstrede mænd skulle betale en afgift til Herren, soningspenge, på en halv sekel »efter Helligdommens Sekel« (GT-1740), dvs. udregnet efter helligdommens vægt; »sekel« betegner såvel en møntenhed som en vægtenhed, eftersom penge dengang bestod af metalstykker, hvis værdi svarede til deres vægt, en sekel sølv er således 11 gr. sølv. Afgiften, som skulle svares af enhver israelitisk mand på tyve år og derover, skulle oprindeligt gives til tjenesten i Åbenbaringsteltet (jf. 2 Mos 30,16), senere til templet, deraf betegnelsen »tempelskat« (jf. Matt 17,24).

I trykt udgave: Bind 3 side 285 linje 18

elevere : løfte, ophøje.

I trykt udgave: Bind 3 side 285 linje 36

Du antager jo : jf. EE2, SKS 3, 193.

I trykt udgave: Bind 3 side 286 linje 19

i Nürnberg, ligesom Kaspar Hauser : Denne gådefulde 16-årige person dukkede pludselig op i 📌Nürnberg d. 26. maj 1828 og vakte opsigt, fordi han hverken vidste, hvem han selv var, eller hvor han stammede fra, jf. bl.a. Kjøbenhavns flyvende Post nr. 65, 15. aug.; nr. 66, 18. aug.; nr. 70, 29. aug.; nr. 71, 5. sept.; nr. 73, 12. sept. 1828. Hauser blev myrdet eller begik selvmord i en alder af 33 år.

I trykt udgave: Bind 3 side 286 linje 22

ad modum : lat. ligesom, i stil med.

I trykt udgave: Bind 3 side 286 linje 25

Urnen i den eensomme Dal : sigter til den ty. forfatter 👤L.F. Freiherr v. Bilderbeks roman Die Urne im einsamen Thale, 📌Leipzig 1799, på dansk Urnen i den eensomme Dal, overs. af 👤O. Horrebow og 👤J.C.F. Primon, bd. 1-4, 📌Kbh. 1804-06.

I trykt udgave: Bind 3 side 286 linje 26

Donna Clara ... Preciosa : sigter til 👤Donna Claras replik: »Hvilken Pige, min Gemal! / Her har Rygtet sagt for lidt. / Hvilken Skjønhed! hvilken Aand, / Hvilken blid, huldsalig Ynde!« i 4. akt i 👤P.A. Wolff 👤Preciosa. Lyrisk Drama, med musik af 👤C.M. v. Weber, overs. af 👤C.J. Boye, 📌Kbh. 1822, s. 67. Med sine 72 opførelser fra 1822 til 1843 var Preciosa et af de meget yndede stykker på 📌Det kgl. Teater.

I trykt udgave: Bind 3 side 287 linje 16

hiint Underbarn : vidunderbarnet 👤Preciosa ( 287,16).

I trykt udgave: Bind 3 side 288 linje 2

ringe Incognito : under skjul af ringe stand.

I trykt udgave: Bind 3 side 289 linje 29

min gode Viismand, gak til Myren og bliv viis : spiller på Ordsp 6,6: »Du lade! gak til Myren, see dens Veye, og bliv viis« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 3 side 290 linje 5

Sysselkone : snurretop.

I trykt udgave: Bind 3 side 291 linje 26

ohne weiter : ty. uden videre.

I trykt udgave: Bind 3 side 291 linje 33

Vocalisation : anbringelse af små tegn, fx punkter, ved konsonanttegnene i semitiske sprog til angivelse af vokaler, der bestemmer ordets udtale og afgør dets betydning.

I trykt udgave: Bind 3 side 292 linje 15

unter uns gesagt : ty. mellem os sagt.

I trykt udgave: Bind 3 side 292 linje 30

Consistorium : lat. kejserens statsråd i oldtidens 📌Rom, kirkeråd, kollegialt råd af professorer, som styrer universitetet under rektors ledelse.

I trykt udgave: Bind 3 side 292 linje 31

hiint Underbarn : vidunderbarnet 👤Preciosa ( 287,16).

I trykt udgave: Bind 3 side 293 linje 1

den afskyelige Tale om Qvindens Emancipation : Kvindens frigørelse blev i 📌Danmark introduceret i den offentlige debat af forfatterinden 👤Mathilde Fibiger (1830-72) med 📖 Clara Raphael, 12 Breve, udg. af 👤J.L. Heiberg, 📌Kbh. 1850, ktl. 1531, men kravet om kvindernes politiske rettigheder blev allerede rejst under den franske revolution i 1789.

I trykt udgave: Bind 3 side 294 linje 24

snilde som Slanger : jf. Matt 10,16, hvor 👤Jesus i sin udsendelsestale til disciplene siger: »Se, jeg sender jeg ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer«.

I trykt udgave: Bind 3 side 294 linje 29

Dosmere : fæhoveder, dumrianer.

I trykt udgave: Bind 3 side 294 linje 30

Slangen ... friste hende ... lystelige Frugt : spiller på beretningen i 1 Mos 3,1-6 om slangen, der fristede 👤Eva til at spise af frugten på træet til kundskab om godt og ondt; og da hun så, at træet var godt at spise af, og »at det var heel lysteligt at se til« (GT-1740), og at det også var godt at få indsigt af, tog hun af frugten og spiste.

I trykt udgave: Bind 3 side 294 linje 31

sætte mig ... hiin Kunstner : ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 294 linje 36

priisgiven for hans Vilkaar : underlagt de betingelser, han sætter.

I trykt udgave: Bind 3 side 295 linje 12

Jeg erindrer ... Qvindens Emancipation : sigter til artiklen »Qvindens høiere Oprindelse forsvaret« i Kjøbenhavns flyvende Post nr. 33, 4. dec. 1834, af pseudonymet »P.E«., dvs. lærer, lic.theol. 👤P.E. Lind (1814-1903), der i 1844 blev præst og i 1875 efterfulgte 👤P.C. Kierkegaard som biskop i 📌Aalborg. SK svarede med sin første offentliggjorte artikel, »Ogsaa et Forsvar for Qvindens høie Anlæg«, i Kjøbenhavns flyvende Post nr. 34, 17. dec. 1834.

I trykt udgave: Bind 3 side 295 linje 18

siger Skriften ... anfører flere Grunde derfor : sigter til 1 Kor 11,5-15, hvor 👤Paulus skriver, dels at kvinden modsat manden skal have sit hoved tildækket, når hun beder til Gud, for manden er Guds billede og afglans, men kvinden er mandens afglans, dels at det er vanærende for manden at have langt hår, mens det er ærefuldt for kvinden.

I trykt udgave: Bind 3 side 295 linje 26

Manden ... berører Jorden : spiller formentlig på den etymologiske forklaring af det gr. anthropos (menneske) »den, der skuer opad«, som tillægges 👤Platon. Jf. 👤P. Arnesen 📖 Græsk-Dansk Ordbog, 📌Kbh. 1830, ktl. 993, s. 101. Måske tillige allusion til historien om de to dommere og 👤Susanne ( 273,1).

I trykt udgave: Bind 3 side 295 linje 31

som Digteren siger ... binder ham til Jorden : ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 295 linje 33

klip de rige Lokker af : spiller måske på 1 Kor 11,6, hvor 👤Paulus siger, at det regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet eller hendes hoved raget.

I trykt udgave: Bind 3 side 296 linje 1

en Forbryderske : Kvinder, der blev sat i fængsel, fik håret klippet af.

I trykt udgave: Bind 3 side 296 linje 2

staaer i Skriften (...) holde fast ved sin Hustru : sigter til 1 Mos 2,24 og Ef 5,31.

I trykt udgave: Bind 3 side 296 linje 13

fremtage Gammelt og Nyt : spiller formentlig på Matt 13,52, hvor 👤Jesus sammenligner enhver skriftklog, der er blevet 📌Himmerigets discipel, med »en Huusbonde, der bringer frem af sit Forraad Nyt og Gammelt« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 296 linje 29

som det hedder ... neiede mig : der sigtes til steder som 1 Mos 23,7; 24,26; 2 Mos 18,7, hvor GT-1740 har udtrykket »neje sig« i betydningen: bøje sig dybt, kaste sig ned for.

I trykt udgave: Bind 3 side 297 linje 13

for Gud er Alt muligt : jf. Matt 19,26.

I trykt udgave: Bind 3 side 298 linje 12

courant Mynt : gangbar mønt, som kunne omsættes efter sin pålydende værdi.

I trykt udgave: Bind 3 side 299 linje 27

thi den, som haver ... have i Overflod : Matt 13,12.

I trykt udgave: Bind 3 side 300 linje 24

acqviesceret i : indvilget i, slået sig til ro med.

I trykt udgave: Bind 3 side 300 linje 35

den ethiske Centralisation : jf. det archimediske Punkt ( 284,12).

I trykt udgave: Bind 3 side 301 linje 4

Hexebrev : 246,19.

I trykt udgave: Bind 3 side 301 linje 8

adoptere : antage, tilegne sig, godkende.

I trykt udgave: Bind 3 side 301 linje 9

som hine Augurer ... til at lee : sigter formentlig til de haruspexer, som den romerske stat og nogle af dens velstående embedsmænd havde ansat til at spå ud fra dyrenes indvolde og til at tolke og værne mod lyn. 👤Cato den ældre deltog i spotten over denne overtro ved at udtrykke sin undren over, at disse etruriske præster kunne se på hinanden uden at le – underforstået: for hvor meget af det, de forudsiger, bliver realiseret? Catos spot er omtalt af 👤Cicero i De divinatione 2, 24, 51 og i De natura deorum 1, 26, 71, jf. 📖 M. Tullii Ciceronis opera omnia, udg. af 👤J.A. Ernesti, 2. udg., 📌Halle 1757, bd. 1-6, ktl. 1224-1229; bd. 6, s. 682f. hhv. s. 496. – Augurer: var spåmænd, der ud fra fugles skrig, flugt og måde at æde på kunne forudsige gudernes vilje og hændelser i fremtiden.

I trykt udgave: Bind 3 side 302 linje 5

det mystiske Selskab af Συμπαϱανεϰϱωμενοι : se EE1,SKS 2, 165f.

I trykt udgave: Bind 3 side 302 linje 32

de 7 Vise ... har været 14 : 19,2.

I trykt udgave: Bind 3 side 303 linje 1

Myson : 19,2.

I trykt udgave: Bind 3 side 303 linje 2

en Forfatter fra Oldtiden ... jeg er alene : sigter til 👤Aristoxenos' omtale af 👤Myson, som er gengivet i Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn ( 71,7) 1. bog, 9. kap., § 107f., bd. 1, s. 49: »Aristoxenos siger i Strøtankerne, at han nærmede sig 👤Timon og 👤Apemant meget, thi han var Menneskehader. Man skal derfor i Lakedæmon have seet ham lee ved sig selv gandske allene. En, som i det samme kom over ham, spurgde, hvorfor han loe, nu han var ene; just derfor, svarede han, leer jeg«. Men så kortfattet er Aristoxenos dog ikke; 👤Diogenes Laërtius fortsætter sin gengivelse: »Aristoxenos føjer til, at han der levede, uden at bemærkes, fordi han ikke var fra en By, men fra et lidet, og dertil ubekjendt Sted paa Landet; at formedelst denne hans Unavnkundighed have nogle tillagt Tyrannen 👤Pisistrat det, der tilhørde ham; dog har Filosofen 👤Platon ikke gjort dette, thi han nævner ham og sætter ham i Stedet for 👤Periander«. – Timon: gr. filosof og digter, kaldes »Menneske-Haderen«, jf. bd. 1, s. 450; Apemant er ukendt, jf. bd. 2, s. 36.

I trykt udgave: Bind 3 side 303 linje 3

aspirere til : lat. tragte efter, stræbe efter.

I trykt udgave: Bind 3 side 303 linje 7

Fanden ... leer, naar han er alene : ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 3 side 303 linje 15

indvies i de store Mysterier ... i de mindre : spiller på 👤Sokrates' replik til 👤Kallikles i 👤Platons dialog Gorgias 497 c, jf. Udvalgte Dialoger af Platon, overs. af 👤C.J. Heise ( 202,23), bd. 3, 1838, s. 128: »Du er en lykkelig Mand, Kallikles, da Du er bleven indviet i de store Mysterier, førend i de smaae; jeg troede ellers, at dette ikke var tilladt«. I 📌Athens stormagtstid i det 5. årh. f.Kr. blev adgangen til de store mysterier i forbindelse med dyrkningen af agerbrugsgudinden 👤Demeter i 📌Eleusis forberedt ved en indvielse i de små mysterier under en fest i 📌Agrai, en forstad til Athen.

I trykt udgave: Bind 3 side 303 linje 26

hvorledes opfattede Aristoteles ... løbe ud paa Eet : Venskab og retfærdighed drejer sig om det samme og går ud på ét ifølge Den nikomacheiske Etik 8. bog, 9. og 11. kap., jf. Aristoteles graece, udg. af 👤I. Bekker ( 161,6), bd. 2, s. 1158-1160, og »Die Sittenlehre des Aristoteles« i Die Ethik des Aristoteles, overs. og forklaret af 👤Chr. Garve ( 161,6), bd. 2, 1801, s. 463-467 og 472-476, hvor kap. 11 bærer overskriften: »Analogie der bürgerlichen Gesellschaft und der Gerechtigkeit mit der Freundschaft«. 👤Aristoteles ( 36,2) siger bl.a., at venskab og retfærdighed udfolder sig mellem de samme personer og har at gøre med de samme forhold; for i enhver social sammenhæng gives der både en vis retfærdighed og noget venskab, der begge finder sin plads i den og er nødvendige for dens opretholdelse. Og videre: Ligesom venskabet når et højere stade, når det indgår i et fællesskab, således bliver også retfærdighedens rettigheder og pligter flere, når den indgår i et fællesskab, hvilket er et bevis på, at de begge har at gøre med de samme forhold, og at de så at sige løber parallelt med hinanden.

I trykt udgave: Bind 3 side 304 linje 5

Han begrunder da Retsbegrebet paa Venskabets Idee : 👤Aristoteles udledte normerne for retfærdighed i samfundet af normerne for venskab, jf. Den nikomacheiske Etik 8. bog, 11.-16. kap., jf. Aristoteles graece, udg. af 👤I. Bekker ( 161,6), bd. 2, s. 1159-1163, og »Die Sittenlehre des Aristoteles« i Die Ethik des Aristoteles, overs. og forklaret af 👤Chr. Garve ( 161,6), bd. 2, 1801, s. 472-508.

I trykt udgave: Bind 3 side 304 linje 9

den moderne ... det Abstrakt-Kategoriske : sigter til 👤Kants ( 36,2) pligtetik med dens lære om det kategoriske imperativ, formuleret i hans Grundlegung zur Metaphysik der Sitten, 📌Riga 1785. Kant skelner mellem det »hypotetiske« imperativ, der påbyder en at handle for at opnå en bestemt hensigt, og det »kategoriske« imperativ, der påbyder en at handle på en bestemt måde, uafhængig af hvilke ønsker og behov man har. Det kategoriske imperativ, der udtrykker den ubetingede, øverste morallov, må følges af pligt eller af ren agtelse, da den er grundet i den menneskelige fornuft. Kant giver især tre formuleringer af det kategoriske imperativ, nemlig »handl kun efter den maksime (regel eller rettesnor), om hvilken du tillige kan ville, at den bliver en almen lov«, »handl som om din handlings maksime skulle blive til almen naturlov gennem din vilje« og »handl således, at du altid bruger menneskeheden, såvel i din egen person som i enhver andens person, altid tillige som formål, aldrig blot som middel«.

I trykt udgave: Bind 3 side 304 linje 10

Statens Idee ... det Høieste : Selv om 👤Aristoteles i Den nikomacheiske Etik tillægger staten samme mål som individet, anser han dog statens mål for at være højere og mere komplekse, jf. Aristoteles graece, udg. af 👤I. Bekker ( 161,6), bd. 2, s. 1094, og »Die Sittenlehre des Arisoteles« i Die Ethik des Aristoteles, overs. og forklaret af 👤Chr. Garve ( 161,6), bd. 1, s. 401f. I 1. bog, 2. kap., siger Aristoteles således, at det egentlige gode for menneskene er det samme for det enkelte menneske og for staten, men at det gode dog erkendes mere fuldstændigt og mere vidtrækkende i staten end i den enkelte. Og han tilføjer, at vel er det skønt at gøre ét menneske lykkeligt, men at gøre hele byer og folk lyksalige er ædlere og ypperligere.

I trykt udgave: Bind 3 side 304 linje 12

Skriften lærer ... blive aabenbart : sigter til Hebr 9,27, hvor det siges, at »det er Menneskene beskikket, eengang at døe, men derefter Dommen« (NT-1819); endvidere spilles der på 2 Kor 5,10, hvor det bl.a. hedder: »Thi os bør alle at aabenbares for Christi Domstol« (NT-1819), og måske også på Rom 2,16, hvor der tales om den dag, da Gud skal dømme det, som skjuler sig i menneskene.

I trykt udgave: Bind 3 side 304 linje 24

Pligtlære : jf. EE2, SKS 3, 253ff.

I trykt udgave: Bind 3 side 305 linje 4

quod petis, hic est : lat. »hvad du søger, er her«. Citat fra 👤Horats Epistolarum 1, 11, 29, jf. Q. Horatii Flacci opera ( 32,32), s. 580.

I trykt udgave: Bind 3 side 305 linje 8

Balles Lærebog : 253,18.

I trykt udgave: Bind 3 side 305 linje 15

in optima forma : lat. i absolut bedste form.

I trykt udgave: Bind 3 side 305 linje 27

Assessor i Retten : egl. bisidder i en ret, meddommer, dvs. medlem af en ret bestående af et dommerkollegium. I 1909 blev titlen erstattet med »dommer«.

I trykt udgave: Bind 3 side 305 linje 28

tvivlsom : tvivlende.

I trykt udgave: Bind 3 side 306 linje 16

Scribe : 225,2.

I trykt udgave: Bind 3 side 306 linje 31

Gjør han ikke Alt ... Forelskelser ved Siden af : Jf. flg. stykker af 👤Scribe: To Aar efter Bryllupet (i Det Kongelige Theaters Repertoire nr. 32, bd. 2), 📌Kbh. 1831, Familien Riquebourg (i Det Kongelige Theaters Repertoire nr. 40, bd. 2), Kbh. 1832, Aurelia (i Det Kongelige Theaters Repertoire nr. 65, bd. 3), Kbh. 1834, og Enten elskes eller døe! (i Det Kongelige Theaters Repertoire nr. 100, bd. 5), Kbh. 1838.

I trykt udgave: Bind 3 side 306 linje 35

ubillig : urimelig, uretfærdig.

I trykt udgave: Bind 3 side 308 linje 6

de alfare Veie : de almindeligt befærdede veje; de almindeligt gældende meninger.

I trykt udgave: Bind 3 side 308 linje 29

respice finem : lat. tænk på afslutningen. Spiller sikkert på det middelalderlige ordsprog: »Quicqvid agis, prudenter agas, et respice finem« (Hvad du end gør, gør det forstandigt, og tænk på afslutningen), et ordsprog, der har sin rod i Sir 7,36: »Tænk på din sidste stund ved alt, hvad du har for, så vil du aldrig i evighed begå nogen synd«.

I trykt udgave: Bind 3 side 308 linje 33

finis : lat. ende, afslutning, grænse.

I trykt udgave: Bind 3 side 308 linje 34

Guderne sælge ikke ... for Spotpriis : 124,26.

I trykt udgave: Bind 3 side 309 linje 17

lykkedes dem : lykkedes de gifte.

I trykt udgave: Bind 3 side 309 linje 27

som de ikke vare istand til : som de ugifte ikke var i stand til.

I trykt udgave: Bind 3 side 309 linje 28

conserverer : bevarer.

I trykt udgave: Bind 3 side 310 linje 23

substituere : indsætte.

I trykt udgave: Bind 3 side 311 linje 6

hvert Old ... blomstrende Vaar : citat fra 👤A. Oehlenschläger Ludlams Hule. Syngespil, med musik af 👤C.E.F. Weyse, 📌Kbh. 1814, 5. handling, s. 160: »Hvert Old, og hvert Aar / Har sin egen, sin blomstrende Vaar«. – Old: tidsalder, slægtled.

I trykt udgave: Bind 3 side 317 linje 14

haudillaudabilis : lat. noget rosværdig, en jævn eksamenskarakter.

I trykt udgave: Bind 3 side 317 linje 28

theologisk Attestats : egl. attesteret eksamensbevis; teologisk embedseksamen (efter forordning af 1707).

I trykt udgave: Bind 3 side 317 linje 28

Dette hellige Evangelium ... og hørte ham : jf. Forordnet Alter-Bog for Danmark ( 20,3), s. 132f.; Luk 19,41-48 er prædiketeksten til 10. søndag efter trinitatis.

I trykt udgave: Bind 3 side 321 linje 11

slet : fuldkommen, helt.

I trykt udgave: Bind 3 side 321 linje 18

dine Børn i dig : dine børn sammen med dig.

I trykt udgave: Bind 3 side 321 linje 19

omkomme ham : slå ham ihjel.

I trykt udgave: Bind 3 side 321 linje 24

det udvalgte Folks Forstødelse : sigter måske til Es 3,1-15; Jer 1,15-16; Ez 7,1-4.8-9.

I trykt udgave: Bind 3 side 322 linje 3

det stolte Jerusalems ... Undergang : sigter måske til Es 29,2-6, hvor der udtales profetiske veråb over 📌Jerusalem, som her kaldes 📌Ariel, eller til Jer 26,18, hvor det siges, at Jerusalem skal blive til ruiner og pløjes som en mark, og at tempelbjerget skal blive til kratbevoksede høje, jf. også 1 Kong 9,8; Jer 9,10; Mika 3,12. Disse steder er ofte blevet læst som forudsigelser af Jerusalems fald i år 70 e.Kr., en forudsigelse, som gentages af 👤Jesus med ordene: »Derfor skulle de Dage komme over dig, at dine Fjender skulle (...) ikke lade Steen paa Steen i dig«. Jerusalem blev i år 70 indtaget og plyndret og templet ødelagt af den rom. besættelsesmagt.

I trykt udgave: Bind 3 side 322 linje 3

Guds evige Raad : spiller måske på udtrykket »Guds skiulte Raad« i Åb 10,7 (NT-1819); »Raad« betyder her styrelse, beslutning.

I trykt udgave: Bind 3 side 322 linje 12

ingen Retfærdig ... Guddommens Vrede : spiller på beretningen i 1 Mos 18,23-33 om 👤Abraham, der beder Gud lade være med at ødelægge 📌Sodoma, først hvis der er halvtreds retfærdige, derefter hvis der er femogfyrre, og til sidst hvis der blot er ti retfærdige i byen; det lover Gud. Men Sodoma blev ødelagt.

I trykt udgave: Bind 3 side 322 linje 15

steg der ingen Engel ned og frelste ham : spiller på beretningen i 1 Mos 19,1-19 om 👤Abrahams nevø 👤Lot, der boede i 📌Sodoma, og som sammen med sine to døtre blev reddet fra ødelæggelsen, fordi to engle kom og fik ham til at flygte i tide.

I trykt udgave: Bind 3 side 322 linje 20

Himlen blev lukket : som udtryk for Guds vrede, jf. Luk 4,25, hvor en lignende forestilling forekommer: »dengang himlen var lukket (...), så der blev hungersnød i hele landet«; jf. også Åb 11,6.

I trykt udgave: Bind 3 side 322 linje 24

Morderenglen, der svingede sit Sværd over Staden : spiller muligvis på historien i 1 Krøn 21 om, at Gud straffede 👤David og hele 📌Israel ved at sende en engel med draget sværd for at ødelægge 📌Jerusalem, fordi David havde iværksat en folketælling; men da David så angrede og fulgte Guds befaling, sagde Gud til englen, at den skulle stikke sit sværd i skeden.

I trykt udgave: Bind 3 side 322 linje 25

Skal da den Retfærdige ... med den Uretfærdige : spiller på 👤Abrahams spørgsmål til Gud, da han gik i forbøn for 📌Sodoma, jf. 1 Mos 18,25.

I trykt udgave: Bind 3 side 322 linje 28

Guds Nidkjærhed ... fjerde Led : sigter til 2 Mos 20,5: »jeg, Herren din Gud, er en nidkier Gud, som hiemsøger Fædres Misgierninger paa Børn, paa dem i tredie, og paa dem i fierde Led; paa dem, som hade mig« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 3 side 322 linje 28

forsøgte : hårdt prøvet.

I trykt udgave: Bind 3 side 323 linje 1

Mener I ... som boe i Jerusalem : jf. Luk 13,1-4.

I trykt udgave: Bind 3 side 323 linje 13

Regnen falde baade paa Gode og Onde : spiller på Matt 5,45, hvor 👤Jesus siger, at Gud »lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige«.

I trykt udgave: Bind 3 side 323 linje 24

Gjøgleværk : blændværk.

I trykt udgave: Bind 3 side 323 linje 29

med Gud vil Du stride ... velsigner Dig : spiller på beretningen i 1 Mos 32,25-27 om 👤Jakobs natlige kamp med Gud, som Jakob ikke vil slippe, før han er blevet velsignet af ham.

I trykt udgave: Bind 3 side 324 linje 3

Skriften siger ... ikke gaae i Rette med Gud : jf. Job 40,1-2 (GT-1740: 39,34-35).

I trykt udgave: Bind 3 side 324 linje 4

Spurven falder til Jorden : spiller på 👤Jesu ord om, at ikke én spurv falder til jorden »uden Eders Faders Villie«, Matt 10,29 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 3 side 324 linje 13

Lilien visner : spiller på 👤Jesu ord om markens liljer, der er smukkere klædt end 👤Salomo i al sin pragt: »Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?« Matt 6,28-30, jf. også 1 Pet 1,24.

I trykt udgave: Bind 3 side 324 linje 14

man gjør hvad man kan : spiller formentlig på kendte talemåder som: »Man kan ikke meer end man kan« og »Naar man giør hvad man kan, da er man uskyldig (som Barnet i Vuggen)«, jf. 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 186,34), s. 53.

I trykt udgave: Bind 3 side 324 linje 20

Livet Andet end ond Møie : spiller på Præd 1,13: »saadan ond Møye haver Gud givet Menneskens Børn at plage sig derudi« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 3 side 325 linje 5

piinlig : pinefuld, penibel.

I trykt udgave: Bind 3 side 325 linje 15

Haardnakkethed : ubøjelighed, påståelighed.

I trykt udgave: Bind 3 side 326 linje 5

overflødigere : til overflod større.

I trykt udgave: Bind 3 side 328 linje 6

skjult i Gud : spiller på Kol 3,3, hvor 👤Paulus skriver til kolossenserne: »jeres liv er skjult med Kristus i Gud«.

I trykt udgave: Bind 3 side 329 linje 17

Idrætter : (moralske) handlinger, bedrifter.

I trykt udgave: Bind 3 side 329 linje 34

Vederlag : erstatning.

I trykt udgave: Bind 3 side 330 linje 2

Beviisning for : bevis på, udtryk for.

I trykt udgave: Bind 3 side 330 linje 4

brændende i Aanden : jf. Rom 12,11.

I trykt udgave: Bind 3 side 331 linje 27

Du bankede ... men ikke fandt : spiller på Matt 7,7-8, hvor 👤Jesus bl.a. siger, at »den, som søger, finder; den, som banker på, lukkes der op for«.

I trykt udgave: Bind 3 side 332 linje 1

arbeidede, men Intet fik : spiller formentlig på Luk 10,7: »en arbejder er sin løn værd«, jf. også 1 Tim 5,18.

I trykt udgave: Bind 3 side 332 linje 2

plantede og vandede, men ingen Velsignelse saae : spiller formentlig på 1 Kor 3,8: »Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde«.

I trykt udgave: Bind 3 side 332 linje 3

Himlen var lukket : 322,24.

I trykt udgave: Bind 3 side 332 linje 3

Straffen, som Fædrenes Brøde (...) nedkaldt : 322,28.

I trykt udgave: Bind 3 side 332 linje 5