Kierkegaard, Søren Journalen EE : 1839-05-17

EE:71


Først da naar det ved Livets Opfattelse ikke længere er et Tankeexperiment ligeoverfor et andet Tankeexperimentb, men en Anskuelse, der netop i Kraft af at være dette har en Drift (en indre, en immanent Magt) til at fordre sig realiseret, og desaarsag ogsaa ponerer sig i hvert Moment, først da indtræder den sande Splid i Msk, først da føler man, at det ikke er et flygtigt Phantom man har at kjæmpe med, men at det er en Magt, et Legeme, et Syndens Legeme (Rom: 7.) man skal udrives af, hvormeget det end koster, at det er en Døen af fra (der som enhver Døen har sine Taarer i Begyndelsen bittre, fordi vi skulle adskilles fra Noget, som vi have levet i, og som vi ofte uforstandige nok have ondt ved at glemme, snart blide og stille, fordi vi føle Herrens Trøst, snart Glædestaarer, naar vi see det lakker mod Enden) at det er et Guds Rige, en gegliedert Tingenes Orden, som ikke lader sig tage med Vold, vi skulle indordnes i. –

[a] ... Og hvor forskjellige end Riddere og Skolastikere vare, saa havde de dog det tilfælleds at de gik paa Eventyr; thi Tænkningen har ogsaa en vis Gaaen paa Eventyr, der er ligesaa forfriskende, ligesaa ædel, ligesaa himmelbaaren som Riddernes. d. 16 Mai 39.

b ikke eet: nu kan Du vælle.

[c] Medens Geistligheden i Coelibatet viste Yderspidsen af Ligegyldighed mod Qvinden, saa naaede den anden Side sit Ideal i Ridderstanden – og dog var der en Lighed, som vi jo ogsaa see, at, naar Ridderen forlangte det, kunde han blive begravet som Geistlig d. 17 Mai 39. cfr.👤Busching.

d. 17 Mai 39.