◄ Er dette christelig Gudsdyrkelse eller er det at holde Gud for Nar? : Artiklen består af to separate stykker, hvoraf det sidste ( 155,40) uddyber det første. Se tekstredegørelsen, s. 495f.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 1
◄ Mai 1854 : Tidsangivelsen signalerer den periode, hvor 👤Martensen ikke længere blot var kandidat til bispestolen, men var blevet udnævnt til 👤Mynsters efterfølger, dog endnu ikke indsat i embedet, hvilket først skete den 5. juni 1854.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 5
◄ naar Læreren (Præsten) edeligt forpligtes paa det nye Testamente, er ordineret : Der hentydes til præsteeden, som det anføres i kap. 11, art. 2, i Dannemarkes og 📌Norges Kirke-Ritual, 📌Kbh. 1762 [1685] (forkortet Kirke-Ritualet), der endnu var gældende på SKs tid. I det fuldstændige præsteløfte, »Juramentum, qvod in timore Domini præstabunt, qvi muneri Ecclesiastico initiabuntur« (lat., »Eden, som i frygt for Herren skal aflægges af dem, der skal indvies til et kirkeligt embede«), hedder det bl.a.: »Ego N.N. juro & in conspectu Dei sanctè testor. (...) / Secundò promitto, me summâ diligentiâ allaboraturum, ut doctrina cœlestis comprehensa scriptis Propheticis & Apostolicis & libris Ecclesiarum Danicarum Symbolicis auditoribus fideliter instilletur, sacramenta ad normam â Christo præscriptam decenter ac devotè administrentur, Disciplina Ecclesiastica diligenter exerceatur, Catechetica doctrina urgeatur; Ceremoniæ in Ecclesia receptæ observentur, nec qvidqvam contra Constitutiones Ecclesiasticas admittatur« (»Jeg, N. N., sværger og bevidner helligt i ærefrygt for Guds åsyn. (...) / For det andet lover jeg, at jeg med største omhu vil beflitte mig på, at den guddommelige lære, som er indeholdt i de profetiske og apostoliske skrifter og i den danske kirkes symbolske bøger, vil blive forkyndt rent og purt for menigheden, sakramenterne sømmeligt og andægtigt forvaltet efter den måde, Kristus har påbudt, den kirkelige formaning omhyggeligt udøvet og den kateketiske undervisning uafladeligt fastholdt; at de almindeligt antagne ritualer i kirken vil blive overholdt, og intet, der strider mod de kirkelige forordninger, tilladt«), s. 379f. Udtrykket 'de apostoliske skrifter' svarer til NT. Endvidere blev præsterne under ordinationen af biskoppen formanet til, at de »for alle Ting beflitte sig paa at være gode Exempler for dennem [deres medkristen og næste] i Omgiængelse [omgang, adfærd, levemåde], i Kierlighed, i Aand, i Tro, i Kydskhed og alle Christelige Dyder«, s. 369. – edeligt: ved edsaflæggelse.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 9
◄ den trivielle Modsætning : dvs. den åndløse modsætning, der hverken ligner disciplen el. disciplens modsætning, men som hverken er det ene el. det andet.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 14
◄ Spidsborgers: bedsteborger, snæversynet og åndløs person.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 25
◄ Barnets Legestue : børneværelset.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 26
◄ præke ham det for : prædike det for ham.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 38
◄ Til Oplysning : først kaldt »Anmærkninger« og »Et Mellemblad«; se tekstredegørelsen, s. 493. Ligesom SK i hovedstykket fremhæver tre forhold, nemlig læreren, læren og situationen, således findes i kladden også tre anmærkninger, idet »Til det om Læren« dog blev udeladt. Her hed det: »For dog at fremhæve nogle Punkter blot Følgende. Læren om 'Kirken' forkyndes ikke christeligt men enten halvt hedensk halvt christeligt, eller halvt jødisk halvt christeligt; Læren om 'Naaden' forkyndes ikke christeligt men forvirrende, halvt demoraliserende; Læren om 'Christi Efterfølgelse' forties ikke ganske men det var vistnok mere christeligt om den ganske fortiedes end som den forkyndes; Læren om 'Dommen'; og Læren om 'Helvedstraffene og deres Evighed' Christendommens egl. Springfjeder, er blevet et Problem, et Uafgjort, hvorved Chrstds Forkyndelsen bliver lige saa uegentlig Chrstd. som 1200 Mand ridende paa Træheste egentligen kunne [kan] kaldes et Cavallerie-Regiment« (Pap. XI 3 B 222,10).
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 40
◄ Christi Himmelfartsdag : i 1854 ( 155,5) den 25. maj.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 41
◄ tvetydig : dobbeltydig, også moralsk suspekt.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 45
◄ Embedsmand : Alle gejstlige var (statslige) embedsmænd, udnævnt af kongen.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 45
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 46
◄ avancere efter Anciennetet : 142,4.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 47
◄ blive Ridder efter Tour : 143,19.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 47
◄ hvis fornødent gjøres : om det bliver nødvendigt.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 50
◄ ved Politiets Hjælp : If. plakat af 21. sept. 1814 skulle enhver fastboende familie og enhver fastboende person, der boede for sig selv og ikke var medlem af den familie, han boede hos, betale et årligt beløb til sognets præster. Hvert år, et par uger efter flyttedagen i maj, skulle disse medlemmer af sognet anføre størrelsen på det beløb, de ville bidrage med, i en protokol, som blev bragt rundt fra hus til hus af bykvarterets rodemester, dvs. den offentligt beskikkede skatteopkræver, der også stod for indkrævningen og om nødvendigt inddrivelsen af præstepengene. I hvert sogn var der nedsat en kommission, som skulle gennemgå protokollen, og som var bemyndiget til at påligne dem et højere årligt pengebeløb, der skønnedes selv at have opgivet en for lav sum set i forhold til deres erhverv og stilling. At politiet kunne rekvireres til inddrivelse af ikke betalte præstepenge, er ikke verificeret. Se journaloptegnelse NB29:14 (1854), i SKS 25, 306.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 50
◄ det Apostoliske, 1 Cor. 9, 26 »ikke at løbe som paa det Uvisse« : Der citeres af ►1 Kor 9, 26, hvor apostlen 👤Paulus udfolder følgende billede, ►1 Kor 9, 24-27: »Vide I ikke, at de, som løbe paa Banen, løbe vel alle, men ikkun [kun] Een faaer Klenodiet; løber saaledes, at I kunne [kan] erholde det. Hver den, som kæmper, er afholdende i Alt; Hine vel, for at annamme [få] en forkrænkelig Krone, men vi en uforkrænkelig. Derfor løber jeg, ikke som paa det Uvisse; jeg fegter, som den, der ikke slaaer i Veiret; men jeg spæger mit Legeme, og holder det i Trældom, at ikke jeg, som prædiker for Andre, skal selv blive forskudt [forkastet]« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 51
◄ desto værre : desværre.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 59
◄ det uagtet han gaaer i lange Klæder ... »vogter Eder for Dem, som gaae omkring i lange Klæder« : frit sammensat citat fra ►Mark 12,38, hvor 👤Jesus over for den store folkeskare på tempelpladsen advarer mod de skriftkloge: »Og han sagde dem i sin Underviisning: tager Eder vare [i agt] for de Skriftkloge, som gierne gaae i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene« (NT-1819). Og fra parallelstedet ►Luk 20,46: »Vogter Eder for de Skriftkloge, som gierne gaae omkring i lange Klæder og lade sig gierne hilse paa Torvene, og ville [vil] gierne have de fornemmeste Sæder i Synagogerne, og sidde øverst tilbords ved Nadverne« (NT-1819). SK har udfoldet temaet i en kras satire i artiklen: »Vogter Eder for dem, som gjerne gaae i lange Klæder!«, som afslutter Øieblikket, nr. 5, i SKS 13, 248-251.
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 61
◄ Apostelen ... »jeg spæger mit Legeme« for ikke at løbe paa det Uvisse : citat fra ►1 Kor 9,27 ( 155,51).
I trykt udgave: Bind 14 side 155 linje 75
◄ naar Christus siger: bekjend mig for Verden : sigter formentlig til ►Matt 10,32, hvor 👤Jesus siger: »Derfor, hvo [hvem] som vil bekiende mig for Menneskene, den vil jeg og [også] bekiende for min Fader, som er i Himlene« (NT-1819). Se også missionsbefalingen i ►Matt 28,18-20.
I trykt udgave: Bind 14 side 156 linje 4
I trykt udgave: Bind 14 side 156 linje 5
◄ naar han siger: kom til mig : sigter til ►Matt 11,28 (NT-1819), hvor 👤Jesus siger: »Kommer hid til mig Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give Eder Hvile.«
I trykt udgave: Bind 14 side 156 linje 5
◄ Fritænkerne: if. 👤C. Molbech Dansk Ordbog bd. 1-2, 📌Kbh. 1833, ktl. 1032; bd. 1, s. 319, sp. 2: »den, som tænker frit (især om den, der i Religionssager ikke antager Kirkens Lærdomme).«
I trykt udgave: Bind 14 side 156 linje 11
◄ »hvem kan bedst, det kan vor Præst« : citat fra remsen »Sko min hest, hvem kan bedst? Det kan vor præst, nej, det kan vor Smed, som boer ved vort Led osv.« Den findes i mange varianter, hvoraf flere er optegnet i Dansk Børnerim, Remser og Lege udelukkende efter Folkemunde, udg. af Evald Tang Kristensen, 📌Århus 1896, s. 17-21, nr. 142-189. Remsen fremsiges, mens man lader hånden slå takt på el. under barnets fod, idet man ved den sidste strofe, kildrer barnet under fødderne.
I trykt udgave: Bind 14 side 156 linje 17
◄ Schismaer : skismaer, splittelser, adskillelser ( 125,26).
I trykt udgave: Bind 14 side 156 linje 21