Kierkegaard, Søren Fra SK · udateret [maj 1849] · til Fredrika Bremer

✂ 1r204Mit Haab er, at jeg ikke vil blive misforstaaet; det vilde smerte mig meget, om jeg blev misforstaaet: men ►om og saa var, jeg kan ikke modtage ►denne Indbydelse. Ikke forvænt med at blive forstaaet, er jeg desto mere vant til at bære Misforstaaelse; Forskjellen er kun den, at jeg stundom let bærer at blive misforstaaet, stundom bærer det tungt – som jeg vilde gjøre det i dette Tilfælde, hvis jeg blev misforstaaet.

✂ ⓘ Tillad mig et ligefremt og aabent Ord. Jeg føler det virkeligen som en Straf over min sære Levemaade, at en Dame, ►ved min Skyld, saa uretfærdigt bringes i den Forlegenhed,Tillad mig et ligefremt og aabent Ord. Jeg føler det virkeligen som en Straf over min sære Levemaade, at en Dame, ved min Skyld, saa uretfærdigt bringes i den Forlegenhed,] slettet med blyant

✂

✂

✂ af 📌Sverrigs ►over hele 📌Europa ⓘ navnkundige<navnkundige>] , således også EP BogA Forfatterinde, som ⓘ vidstevidste] , først skrevet vi<.> jeg – jo; først skrevet jeg – jo [jeg] ikke at vurdere og ⓘ paaskjønnepaaskjønne] , først skrevet ska en saa distinguert Dames velvillige Opmærksomhed.

✂

✂ Blot eet Ord endnu. De ►taler om Deres Indbydelse som var næsten dumdristigt vovet. I Sandhed, ⓘ detdet] , først skrevet den er næsten at drive Spøg med mig. 469Nei, da forstaaer jeg mig bedre paa det Dumdristige – og jeg appellerer ⓘ dristigstdristigst] , først skrevet – til Deres egen Dom –; jeg vover det yderste i ⓘ Dumdristighed,Dumdristighed,] , først skrevet Dumdristighed. jeg, som siger Nei til Indbydelsen, jeg Uværdige, jeg vover at bede Dem som fuldgyldig og ganske som saadan forstaaet, [modtage] min oprigtigste Tak for ⓘ IndbydelsenIndbydelsen] , ændret fra venlig Opmærksomhed. Ja, jeg vover det Alleryderste i Dumdristighed,^[1] jeg vover at troe, at De vil gjøre det, nu jeg nemlig ret indstændigt beder Dem derom; og det gjør jeg, jeg der ikke kommer, med Hengivenhed 1v forbliver i Taknemligheds Gjeld.