Kierkegaard, Søren Udkast til brev 302

✂ Dersom jeg sidste Torsdag, jeg talte med Dem, havde haft den mindste Anelse om, at det »for det Første« vilde blive den sidste Torsdag jeg kom til at tale med Dem, saa er jeg ikke den Mand, der havde glemt, hvad der ikke ⓘ burdeburde] , ændret fra bør glemmes: en Replik, ogsaa en Replik i Retning af den Opmærksomhed, De har viist mod mig ved at føie Dem efter mine Tilfældigheder. Forsaavidt maa jeg beklage mig over Deres sidste Billet, at De har berøvet mig Leiligheden til at være hvad jeg er, og paabyrdet mig at synes hvad jeg ikke er.

✂ Videre. I sidste Samtale satte jeg et Thema ind, maaskee lidt kantet, ⓘ maaskee,maaskee,] , først skrevet maaskee. men i ethvert Tilfælde under den Forudsætning, at jeg naturligviis vilde komme til at tale med Dem næste Torsdag og flere følgende. Forsaavidt maa jeg beklage mig over Deres sidste Billet, der forvandler en Begyndelse til Slutning, gjør, ved den pludselige Afbrydelse, det Sagte til noget Andet, og derved muligt Uret mod os Begge.

✂ I mine Tanker er der noget Bizart i denne sidste Billet. Tillad mig at sige, hvorledes jeg mener, ⓘ detdet] , foran er slettet at Samme kunde være gjort paa en heldigere Maade. De havde tiltrods for »Omstændighederne« fundet Lei461lighed til at træffe mig den næste Torsdag, og forud underrettet mig om, eller De havde sagt det strax idet vi mødtes, at denne Torsdag vilde blive den sidste, 1v at De »paa Grund af Omstændighederne da nu for det Første maatte renoncere paa disse Torsdags-Spadseretoure.«

✂ De siger, at det er »paa Grund af Omstændighederne«: det havde maaskee været ønskeligt, at der i det Øieblik, De besluttede Dem til at blive borte den næste Torsdag og skrive Billeten, havde staaet en god Aand ved Deres Side og sagt: gjør ingen Omstændigheder. – De har oftere ladet mig høre, at De – hvad jeg dog forresten ikke anseer for ganske ⓘ sandt –sandt –] , først skrevet sandt, er den Eneste, der har vovet at troe mig. Nu ja, jeg har jo ogsaa talet ganske ligefrem med Dem. Kun har der været tre Gange, da jeg har gjort ⓘ Vanskelighed Vanskelighed] , foran er slettet en<lille>, og i samme Secund har ogsaa Prof. 👤Nielsen gjort et saa mægtigt Sidespring, som vilde han rive den stakkels Magister overende.