Kierkegaard, Søren Fra SK · [nov. 1851] · til H.N. Clausen

✂ At den samme Haand saarer og læger, har jeg sandet ved ►den lille Billet, som fulgte med det fra Forfatterens Haand for mig bestemte ►Exemplar af Deres sidste Skrift. Thi hvor saarende, naar ►De siger, »at De neppe hos mig tør vente nogen synderlig Interesse for det medfølgende historisk-dogmatiske Arbeide«, hvor saarende! Herre Gud, jeg er jo dog ►theologisk Candidat med bedste Charakteer – og at saa ►summus Theologus ved det Universitet, under hvilket jeg sorterer, skal sige mig noget Saadant, ⓘ hvorhvor] ms. beskadiget K saarende! Men da igjen hvor lægende, at den høiærværdige Forfatter dog alligevel ►»ikke vil af denne Tanke lade sig afholde fra at ønske Skriftet bragt i mine Hænder«, endog selv vil gjøre det, vil sende mig et Exemplar, hvorved der jo falder et dobbelt Eftertryk paa Gaven: hvor lægende, eller rettere hvor mere end lægende, da det Lægende forholder sig dobbelt til det Saarende! Tillad mig da ogsaa at takke derfor.

✂ Dog denne min Tak kommer noget silde, idetmindste ►synes det mig saa. Men hvorfor? Strax da jeg modtog Gaven, ønskede jeg strax med et Par Ord at takke. Men, tænkte jeg, at gjøre det strax vil være uskjønsomt; thi deri ligger jo, at Du ikke har læst Bogen. Saa har jeg, skjønsomt, ventet, indtil jeg har læst Bogen; og paa Grund af denne ⓘ VentenVenten] , først skrevet <ventet> kommer min erkjendtlige Tak – uskjønsomt? – noget silde.