Kierkegaard, Søren Fra SK · udateret [1841] · til Regine Olsen

Fra SK · udateret [1841] · til Regine Olsen

Min 👤Regine!


Da dog al Skriven kun er en mat Hvisken, saa har jeg sagt den Overskrift høit for mig selv, og, saavidt jeg kunde skjønne, med den Stemme, jeg ikke saa meget har i min Magt, som den snarere har mig i sin, ja jeg kunde sige som Du har i Din, uagtet Du er taus og det er mig som taler.

Da Du har opgivet de høiere musicalske Studier, (troe nu ikke, at min Mund spidser sig til et sarkastisk Smiil, ell. min Læbe zittrer af Kaadhed, zittrer den, da er det, fordi den endnu bæver lidt fra sidste Gang den oplod sig) saa vil Du tage til Takke med en lille Understøttelse til Musikens Udbredelse i Dagligstuen. Ogsaa der vil det ikke mangle Dig paa Anledning til musicalske Studier, hver Gang Du forsøger ved Musikens Hjælp at forjage det mørke Sind hos mig. Om derfor end Dit Spil ikke er fuldendt i kunstnerisk Henseende, saa vil dette dog desuagtet meget godt kunne lykkes Dig. 👤David formaaede at fordrive 👤Sauls onde Lune, og jeg har dog aldrig hørt, at han var en saa stor Kunstner. Jeg tænker det var hans unge, livsglade, friske Sind, der hjalp saa meget, og Du har dog endnu eet – en Kjærlighed, for hvilken Intet er umuligt.

Din
👤S. K.