Kierkegaard, Søren Familien Kierkegaard

✂ Dersom ⓘ DuDu] tilføjet skulde slutte Dig til af hvad jeg skrev, hvorledes jeg levede, kunde Du gjerne ►falde paa at jeg var død og borte, dog ►denne Tanke ⓘ tilladetillade] , < tillader Faders Breve ei ⓘ atat] tilføjet opstaae hos Dig. Havde jeg blot skrevet saa hyppigt, som Du har paamindet mig derom, var der dog kommet Noget derud af; men Du har endnu ei sporet nogen Frugt af dine Opmuntringer, og den med dine Opmuntringer forbundne Belønning. ►De fleste af Faders Breve ⓘ fra Digfra Dig] tilføjet have gjerne endt med en Paamindelse om at skrive til Dig. Du maa i Sandhed besidde en stor Taalmodighed, da Du ei er bleven kjed af at paaminde mig. Da du mærkede, at de Opmuntringer til at skrive, der stode i de Fader tilsendte Breve, ei hjalp, besluttede ⓘ DuDu] , først skrevet d, at ►lade mig erindre om min Pligt gjenem en anden nemlig 📌Oldenburg, som ogsaa bragte mig den Efterretning, at Du hver Postdag ventede et Brev fra mig. Tillige erindrede han mig om, at ►👤Fengers Brødre skreve til 👤Fenger. Jeg besluttede da ogsaa, at ►skrive Dig til om ei for andet saa dog, for at lade dig vide, at jeg var til. Dersom jeg her vilde fremsætte nogle Undskyldninger fordi jeg ei saa længe har skrevet Dig til, vilde jeg spilde Dig Din Tid. Thi ordentlige Undskyldninger ►kunne de aldrig blive. Jeg kunde sige Dig at jeg har været lidt syg; men hvad vilde det bevise, hvad vilde det udvirke ei andet en[d] Fritagelse for at skrive de Dage jeg havde været syg, som ei overskride ⓘ 55] , foran er slettet en a 6 i Antal. At jeg ⓘ eiei] tilføjet har havt Tid, kan heller ei udrette mere, da Du kan slutte fra Dig selv, fra den Tid Du gik i Skole, at der altid maa være nogen Tid, hvor jeg ⓘ eiei] tilføjet har noget nødvendigt at bestille. Jeg vil altsaa slet ingen Undskyldninger fremføre; men bede Dig ligefrem om Forladelse, fordi jeg har undladt at opfylde min Pligt.

✂ At ►👤Henrichsen har forladt 📌Borgerdydsskolen, og er kommen til Hel10sing\ør,📌Helsingør, er Du vel allerede for lang Tid siden bleven underrettet om. Ved hans Afreise forærede Classen ham en Snuustobakdose, 1v da vi havde erfaret, at [han] ønskede en saadan. For denne Foræring, som just ikke var af de største, lod ⓘ hanhan] , < hans os sin ⓘ TakTak] , først skrevet Takke bevidne den følgende Dag igjenem ►Hr: 👤Warncke. Det var den første af Borgerdydsskolens Lærere, der ⓘ er faldener falden] , ændret fra faldt fra i Din Fraværelse. ►👤Ludvig Møller har faaet hans Timer i Hebraisk, ►hans Timer i Latin derimod har 👤Bojesen faaet.

✂ ►Professoren har i nogen Tid været plaget af et daarligt Been, som skadede ham meget, da han ei selv kunde have Opsigt med Skolens Gang; men maatte overlade samme til ►Hr 👤Bang. Vi maatte i al den Tid, han ei kunde gaae, ⓘ indfindeindfinde] , < indfindes os hos ham, hvor vi bleve hørte i alle vore Lectier, og desuden forsynede med en saadan Mængde ►latinske Stile, at han tilsidst ei selv kunde finde Rede i dem. Omsider kom han da igjen paa Benene og læste en tidlang med os, da han igjen blev syg i samme Been. Der var nemlig kommet Ild i hans Kakkelovn, og idet han ilede til, for at standse Ilden, kom han til igjen at støde sit Been, som da blev meget værre. Dog fandt han for godt, at ►læse i 1 B, hvis Dør støder op til ►hans Værelse, og han altsaa i et Skridt ell to kunde komme ind til os. Han kom da ind af Døren hver Dag med een Tøffel og een Støvle. Dog den Efterretning, at han ved at slukke Ilden i sin Kakkelovn er kommen til Skade, veed jeg blot igjenem ►hans 👤Karl Peer, som ell er meget paalidelig.

✂ ⓘ OmOm] tilføjet ►Professor ⓘ 👤Thune harThune har] , først skrevet Thune, man i den senere Tid flere Gange fortalt, at han ⓘ varvar] , først skrevet la død, dog er det endnu ei gaaet i Opfyldelse. Dog beviser disse Rygter, at ⓘ hanhan] , < man maa være meget syg. Hver Gang et saadant Rygte udbredte ⓘ sigsig] , først skrevet d, vakte det almindelig Bedrøvelse iblandt de unge Mennesker, som ønskede at dimitteres næste Gang, af Frygt for ►at 👤Ursin skulde komme i hans Sted, hvilket der er al Rimelighed for, og han har Ord for ►en Chicaneur. De ⓘ ønskeønske] , < ønskede; først skrevet vil idetmindste heller at have en, der for at faae bestemt Svar paa sit bestemte Spørgsmaal gjendtager det, end en, der ei gjendtager sit Spørgsmaal og fremsætter ⓘ detdet] , først skrevet <t> ubestemt.

✂ 2rJeg sagde i det Foregaaende, at 👤Henrichsen var den første Lærer, der forlod Skolen, og deraf kan Du indsee, at der maae være flere, som der ogsaa er. Den anden er nemlig ►👤Friedenreich, som er bleven ansat som Inspecteur ved Efterslægtens-Skole i ►👤Bentzens Sted, ►som igjen er bleven Præst; men i ►et Kald, som ei bringer ham saa meget i Lommen, som hans Embede ved Efterslægten, som giver ►800 Daler af sig om Aaret, 11saavidt jeg veed. I hans Sted ere tre andre Lærere komne til Skolen, nemlig 👤►Krøyer, en lille Person der ei er større end jeg (jeg er ei større end jeg var da Du reiste). Desuden 👤►Zager og 👤►Bergenhammer. Det er ►vistnok et stort Tab for Skolen, da 👤Friedenreich har de meest udstrakte ⓘ KundskaberKun<d>skaber] ms. beskadiget i Historie og Geographie af alle Lærerne ved Skolen; thi ⓘ 👤WarnckeWar<ncke>] ms. beskadiget praler vel af, at Skolen ei kunde bestaae uden ham; men ⓘ detd<et>] ms. beskadiget er nok blot Pralerie, og jeg idet mindste troer, at det snarere er ⓘ sandt,san<dt>,] ms. beskadiget at 👤Warncke ei kan ⓘ bestaaebestaae] SKS, bestoaae; ændret fra bestod uden Skolen. ►Fader har et Brev til Dig under Arbeide, men Du kjender jo nok Fader og veed nok, hvor lang Tid han behøver for at skrive et Brev, da han kun een ell to Timer om Formiddagen kan skrive. Jeg haaber Du befinder Dig vel. ►👤Nicolines Arm kommer sig; men Fingeren som [hun] har knuset, smerter hende meget og vil formodentlig ►blive langsom. Skriv hende et Brev til, at hun kan have lidt Trøst i sin Modgang. ►👤Henrich er rask; men ►👤Michael skranter. Fader, ►Moder, 👤Nicoline, 👤►Petrea, ►👤C[h]ristian, 👤►Ferdinand, ►Md👤Lund, ►👤Niels alle hilse Dig; men selv være Du kjærligst hilset

✂ Længe før end jeg havde ventet, modtog jeg ►Svar fra Dig. Ikke saa længe som Du ►maatte blive efter mit Brev ►tøvede jeg efter Dit, og det er mig 12kjært, at Du har fundet Behag i det. Hvad det angaaer, at Du troer, at jeg har læst ►👤Ciceros Breve, saa er det slet ikke Tilfælde, jeg har ikke læst et eneste af dem. ►Næste Aar kommer jeg formodentlig til at læse dem. Endnu er vel ►Artium ei saa vanskelig; men ⓘ denden] tilføjet kan maaskee blive det til den Tid jeg skal op; thi der er en Mand ved Navn ►👤Asp, cand:theolog: et juris, som har skrevet ►en Bog angaaende Artiums Forstrængelse. Han forlanger saaledes, at der skal gives op til denne Examen Stereometrie og Trigonometrie, han forlanger, at der skal skrives tydsk og fransk Stiil, og at det engelske Sprog ikke burde saaledes forsømmes, som det hidtil er bleven; men, at det skulde læres og at der ogsaa i dette Sprog skulde skrives Stiil. ►Han foreslaaer ogsaa, at den, der fik 0 i nogen Ting, skulde tage en nye Examen i denne Videnskab til Foraaret. En Ting, ►han i sin Bog klager over, er at de latinske Medi[c]inere blive tilsidesatte for Barbersvende. Dog vil jeg ikke haabe, at hans Forslag gaae igjenem, da det vilde være i høi Grad ubehageligt for mig, dersom jeg skulde til at tage fat paa det engelske Sprog, ►det sidste Aar jeg er i Skolen. Allerede fra sidste Examen er det bestemt, ►at jeg først kommer op i Aaret 1830, da jeg er vel ung. ►Religion og Ny Testamente læser 👤Bindesbøll, ►Historie læser naturligviis 👤Warncke med mig. ►Mathematik læser 👤Marthensen med mig, ►👤Ursin har gandske forladt Skolen. ►Græsk læser jeg med Professoren, noget, som jeg ei troede vilde finde Sted, da han forrige Aar blev meget kjed af, at læse Græsk med 1ste ⓘ A.A.] , først skrevet A. At

✂ At Professorens Sygdom har været meget farlig maa Du heller ei troe, da han allerede i lang Tid har læst med os og hans Been er 1v * fuldkommen helbredet. ►Naar Du skriver ham til, skal Du ikke udlade Dig for fuldstændig angaaende Aarsagen til denne Sygdom, da Du veed, at jeg kun har den igjenem hans Karl.

✂ Kan Du skaffe mig ⓘ NogetNoget] , < noget at vide om ►👤Fritz Lange, om hans Øine forbedre sig, eller endog blive slettere, skal det være mig meget kjerkomment. Her har jeg hørt, at han, der, hvor han opholdt sig havde taget store Briller paa ⓘ efterefter] , først skrevet og Doctorens Raad, og at han er falden paa Gaden og faaet Stumperne ind i Øinene, og deraf er bleven gandske blind, dette troer jeg dog ⓘ ikkeikke] tilføjet og haaber ⓘ det hellerdet heller] tilføjet ikke.

✂ Jeg har meget rigtig funden ►den Bog, som Du forlangte og Fader har ligeledes opfyldt ►Dit Ønske, at kjøbe en dansk Bibel, hvilke Bøger efter 13Dit Forlangende følge med i en ⓘ lille Kasse ►indsyt i ►Læret snøret og forsegletlille Kasse indsyt i Læret snøret og forseglet] , ændret fra forseglet Lærredspose.

✂ Til ►Frue 👤Fenger er den i Brevet anmodede Hilsen overbragt, og hun bad at hilse ham meget kjærligt. Den ene Bog nemlig: ►👤P: Halds Disputats, havde hun modtaget og den er allerede afsendt. Den anden ⓘ (►Bispernes Hyrdebrev af 1817)(Bispernes Hyrdebrev af 1817)] tilføjet , lovede hun, at vilde see, ⓘ atat] , < at at faae fat paa og den kunde da ⓘ i dette Tilfældei dette Tilfælde] tilføjet sendes med de øvrige.

✂ Jeg haaber, at Du befinder Dig vel som de Fleste hos os paa 👤►Petrea nær, der har skrantet i nogen Tid. ►👤Nicoline er i god Bedring, ⓘ ►Fingeren er saavidt kommen sig; men den er endnu Noget ømFingeren er saavidt kommen sig; men den er endnu Noget øm] , ændret fra dog lader Fingeren til, at blive langvarig.

✂ Alle hilse Dig, Fader, ►Moder, 👤Nicoline, ►Lund, 👤Petrea, 👤►Niels, ►Md: 👤Lund, ►👤Ole Lunds Døttre; men fornemlig være Du hilset

151. Brev 2, bl. [2v], udskrift

✂ ►Dit Brev af 28-30 f. M. erholdt jeg i Dag 8te Dage. Her vedlagt sender jeg Dig ►et Creditiv paa ►Herrn 👤H. F. Klettwig i 📌Göttingen stor ►60ve ►Fr: d'or, fra Hr ►Etatsraad 👤Donner i 📌Altona. Den mener jeg Du med første Post afsender til dens Adresse ledsaget af et meget høfligt Brev fra Dig selv, hvori Du underretter ham om at Du omtrent midt i October agter at in[d]træffe i 📌Göttingen; at Du indsender Creditivet fordi Du ikke gierne vil føre det omkring med Dig paa en Reyse som Du agter at tiltræde ved August Maaneds Udgang ►i det Sachsiske og som maaskee for endeel bliver en Fodreyse, ►desaarsag Du ►og udbeder Dig Tilladelse til at tilsende ham Din Kuffert med Pakkeposten, behørig emballeret og Forseglet og beder ham modtage den i Bevaring indtil Du ►kom̄er; Sluttelig anmoder Du ham om, ved et par Ord med næste Post, at underrette Dig om ►den rigtige Modtagelse af Dit Brev, giør mange Undskyldninger for den foraarsagende Uleylighed og skriver Dit Navn og Din Adresse tydelig under Brevet. – I næste Maaned skal jeg see at sende Dig en Vexel paa 20 eller 25 Fr. d'or og haaber saaledes at Du ikke skal komme gandske tomhændet til 📌Göttingen, men ved Din Ankomst dertil endnu have en halvsnes Fr: d'or ►i Lomen.

✂ Med 👤►Rudelbach er jeg bange for at det er reent galt. Hans Venner her ⓘ iagttageiagttage] , < iagttage<r> en forunderlig Taushed; men derimod begynder man iblandt Folk, som ved af ham at sige, uden just at interessere sig for ham, at ⓘ mumlemumle] , først skrevet munl om, at det ikke er rigtig fat med ham; ja jeg har endog hørt en sige, ►at han ikke har faaet Embedet. – Skulde dette være sandt, saa raader jeg Dig ikke at reyse til ham; thi Dit Besøg vilde under saadanne Omstændigheder genere, være ham ubehagelig og til Besvær, og han desuden formodentlig mangle Tiid og Sindsroe til med sindig Eftertanke at giennemgaae ►Din Afhandling som egentlig skulde være Hensigten med Din Reyse til ham; Du maatte altsaa være betænkt paa en anden Censor til at giennemgaae den, og jeg har tænkt paa 👤►Tholuch, ifald det ikke maatte synes alt for ubeskeden at forlange det af ham. Du kunde da afkorte Din Reyse og efter et ►passeligt Ophold i ►📌Halle gaae lige til 16📌Göttingen hvor Du da formodentlig ville ankomme ved October Maaneds Begyndelse. Alt dette henstilles til Din egen alvorlige Overveyelse.

✂

✂ 1v

172. Brev 3, bl. [1v]. Nederst SKs tilføjelse i brevet fra faderen til P.C. Kierkegaard

✂ Jeg har talt med ►👤Oldenborg og han har lovet at besørge ►de omskrevne Bøger, for saavidt samme kan faaes, og Dig dem tilsendt med Posten dersom det ⓘ medmed] tilføjet ►Scharlings Reyse skulde ►gaae formeget i Langdrag, eller maaskee ikke blive noget af; hvad Bøgerne koste har jeg sagt ham, at han kan modtage hos mig. Jeg mener, at hvis man kan faae dem, saa sendes baade ►👤Grundtvigs Værdens Krønike og hans Roskilderiim. Efter 👤Oldenborgs Yttringer kunde det maaske have sine Vanskeligheder at faae ►de forlangte Disputatser; dog om alt dette underretter han Dig nok selv; thi efter hans Sigende ►skriver han Dig og til i denne Uge, Du vil altsaa faae baade hans og mit Brev paa engang. –

✂ Skriv mig til igien saasnart Du faaer dette og see endelig at ►komme paa Bunden med hvordan det har sig med 👤Rudelbach, at Du kan ►tilmelde mig det.

✂ ►👤Lorentzen er kommet for en 14 Dagstiid siden. Det er et meget behagelig og interessant ungt Menniske; men han behøver ikke mit Huus synderlig, da han har baade ►Søster og Broder her i Byen og desuden, hiemkomende fra en ►udenlandsk Reyse, og det en italiensk, snart bliver inddraget i fine og fornemme ►omgangs Sirkler. Han har kun været her Eengang; men ►med 👤Wilhelm Lund troer jeg han omgaaes noget.

✂ Med 👤►Søren ved jeg ikke hvordan det har sig; jeg kan ikke faae ham til at skrive Dig til; er det Aands Fattigdom at han ikke kan finde paa noget at skrive, eller barnlig Forfængelighed at han intet vil skrive uden hvad han kunde vente at faae Roes for, og da han ikke er sikker i sin Sag i den Henseende saa vil han heller intet skrive?

✂ Jeg maae slutte, thi Du seer nok paa mit Skrivt at jeg kan ikke skrive mere. – Du hilses kiærligst fra ►Dine Sødskende, ►Lunderne, ►min Fætter og hans Familie; men især fra ►Din gode Moder og mig Din hengivne Fader

✂ 👤 ►M P Kierkegaard

✂

✂ 2ⓘ P. S. Just somP. S.Post Scriptum Just som] skrevet af SK 👤Søren er i Begreb med at føre dette Brev ind i ►Copiebogen faar jeg et Besøg af 👤Lorentzen, som bad med megen Magtpaaliggenhed at hilse mange Gange fra ham. ►Jeg (👤Søren) skriver snart til Dig for tillige at gjendrive Fader.

✂ ►👤Schelling vrøvler ganske utaaleligt. Vil Du have en Forestilling derom, saa vil jeg bede Dig, til Din egen, skjøndt frivillig paatagne, Straflidelse at underkaste Dig følgende Experiment. Tænk Dig ►Pastor 👤R[....]s bissende Philosopheren, hans hele Tilfældighed i Videnskabens Rige, tænk Dig derhos ►salig ►Pastor 👤Hornsylds Utrættelighed for at ►forraade Lærdom, tænk Dig dette forenede, og en Tilsætning af ►Uforskammenhed, hvori vel ingen Philosoph har overgaaet 👤Schelling; fasthold alt dette ret levende i Dit stakkels Hoved, gaae derpaa ud paa ►📌Frelserens Arbeidshuus eller paa ►et af 📌Ladegaardens Arbeidsværelser, saa vil Du have en Forestilling om den Schellingske Philosophie og om den Temperatur, hvori man maa høre den. Nu har han til yderligere Skærpelse faaet den Idee at ville læse længere end sædvanligt, hvorfor jeg har faaet den Idee, at jeg ikke vil høre ham saa længe, som jeg ellers vilde have hørt ham. Spørgsmaal, hvis Idee er den bedste. – I 📌Berlin har jeg altsaa ikke mere at gjøre. Min Tid tillader mig ikke draabeviis at indtage, hvad jeg knap vilde lukke Munden op for at sluge paa eengang. Jeg er for gammel til at høre Forelæsninger, ligesom 👤Schelling er for gammel til at holde dem. ►Hans hele Lære om Potenser røber den høieste Impotens.

✂ ►Jeg reiser altsaa snarest muligt fra 📌Berlin. Jeg kommer til 📌Kjøbenhavn. Mit Ophold der er mig nødvendigt for at ordne mig lidt igjen. Seer Du, hvor besynderligt. Aldrig i mit Liv har jeg haft Lyst til at reise, saaledes som jeg nu ►har faaet den. Det skylder jeg 👤Schelling. Havde 👤Schelling ikke ►læst i 📌Berlin, ►var jeg ikke gaaet ud, havde 👤Schelling ikke vrøvlet havde jeg formodenlig aldrig mere reist. Nu har jeg lært, at det har sin Betydning at reise, NB. ikke for Studiernes Skyld. Dog herom kan jeg jo tale med Dig i 📌Kjøbenhavn. Nu at begynde en egentlig Udenlandsreise kan jeg ikke. Alt maa hos mig have sine bestemte Afsatser. Fra 📌Kjøben19havn gaaer jeg ud igjen, saasnart jeg faaer fuldendt ►et lille Arbeide, jeg er beskjæftiget med.

✂ Forøvrigt befinder jeg mig vel; jeg er som en Skoledreng, der har faaet Ferie. Saaledes kan man ►snære sig selv ind i Latterligheder. Jeg troer, jeg kunde være bleven aldeles dum, dersom jeg var vedbleven at høre 👤Schelling.

✂ Du veed, hvor ængstelig jeg var ved at ►overtage Bestyrelsen af Stedet. Det var ikke uden Grund. Forretningerne have aldeles forstyrret mine skjønne Tankerækker, jeg føler mig saare ubehagelig derved. For ⓘ dogdog] , først skrevet D ikke, at gjøre et uoverlagt Skridt, har jeg formaaet ►👤Chr. Lund til at overtage Bestyrelsen deraf, indtil det lykkes ham at sælge det saa godt som muligt. Du seer, at jeg trods al min ►Ubehjælpelighed dog slipper nogenlunde fra det, og heller ikke lader Dig i Stikken. Det var forsaavidt godt, at jeg ikke var ene om Stedet; thi jeg troer jeg havde solgt det for Intet, naar jeg blot kunde blive af dermed. Hvorledes Forretningerne have forstyrret mig, er Du det eneste Msk., jeg kan tale til om, fordi Du dog har en Forestilling om, ►hvor beskjæftiget min Sjæl er med andre Ting, der om de end ikke ere vigtige, dog glæde og ►lyksaliggjøre min Sjæl, som ⓘ dede] tilføjet engang foruroligede den. Da 👤Chr. Lund havde overtaget det, da blev jeg saa glad – ja saa glad, at jeg gjerne kunde have ►kastet mig paa Knæ, som 👤Robinson da han saae Fredag, ved Tanken om, at jeg atter turde lukke min 1v Dør for atter at kalde Tankens travle Svende til Arbeide, for atter at hengive mig til det Tænkningens Sværmeri, hvorved Guderne har givet mig Vederlag, for hvad jeg savner i Livet.

✂ Mit Ønske er, at Du snarest mulig skriver til 👤Chr. Lund og takker ham for hans Godhed. ⓘ JegJeg] , først skrevet Mit Øns troer ikke let, at Du kunde faae det bedre arrangeret, og vi dele da atter Skjebne som fordum. Jeg vilde blot ønske, at jeg ►var i Dit Sted, og var paa Landet, thi blot at være her i Byen er mig ubehageligt.

✂ (►👤20Mohr er den største ►Chicaneur, der lader sig tænke, det er utroligt, hvor mange Ting han allerede har hittet paa.)

✂ Naa! Alt skee nu til det bedste, vi behøve ikke mere at frygte ►Overilelse; thi det vil 👤Chr. Lund vide at undgaae.

✂ Du veed, at der stundom kan være noget Ahnelsesfuldt i min Sjæl. Det har i disse Dage været mig, som om ►det Sted, der engang var Skyld i min Faders Død, ogsaa skulde blive det i min. Paa den anden Side vilde jeg ubeskrivelig gjerne have beholdt det, det vilde have være[t] saa skjønt, om det Sted, der engang i Nødens Tid holdt ham oppe, ogsaa havde frelst 2r mig. Det er derfor med Veemod, jeg tager Afskeed dermed, men det er en Nødvendighed.

✂ Stedet er meget fordeelagtigt, det kan man ikke nægte; ►komer det i de rette Hænder kan der ►spindes Silke derved. Maaskee ⓘ varvar] , først skrevet h det gaaet bedre, hvis ikke Mohrs Chicanerier og mange andre Smaa-Omstændigheder havde forstyrret mig.

✂ Da min Tanke dog saa ofte vender tilbage til Stedet, saa kan Du vel forestille Dig, at jeg gjerne ønskede, at have en Prioritæt deri, hvis det lod sig gjøre. Du har jo aldrig ►brydt Dig stort om at faae rede Penge ell. Prioritæter. I den Henseende har Du altid været ►indifferent. Dog vil vi jo i sin Tid nærmere tale om det Hele.

✂ Faaer jeg ikke Mohrs Leilighed leiet bort, hvilket jeg dog nok troer, saa skal det Tab alene bæres af mig; thi Du kan jo ikke gjøre for, at min Sjæl er uskikket til Sligt.

✂ Den anden halve Deel af første Sahl har jeg allerede ►leiet bort til en paalidelig Leier for ►85rd.

✂ Lev nu vel kjære 👤Peter, ►skriv mig snart til. Din Tarv skal vel blive varetagen saa godt jeg kan.

✂ 2vMaaskee synes det Dig, at mit Sind er ⓘ nogetnoget] , foran er slettet s<····>►agiteret, dog det er kun en lille Storm, jeg er nu atter rolig. Du veed jeg kan godt skjule mine Sindsbevægelser, og naar Andre skal handle frygter jeg altid for at forstyrre dem. I Forhold til 👤Chr. Lund er jeg derfor rolig.

✂ Jeg synes, at den hele Sag nu har ⓘ vendtvendt] , ændret fra vend sig godt. Om det end for 👤Chr. Lund, hvad jeg godt indseer, er en Bagatelle, saa er det mig af desto større Vigtighed.

✂ Mine Studier reise atter deres Hoved, den Tankens ►Ønskeqvist, som jeg holder i min Haand, der et Øieblik var visnet, blomstrer atter, duf21trigt, O! ubeskrivelig duftrigtigt. I det Hele har jo mit sidste Liv, trods al ►den Smerte, det lønligt skjuler, været saa lykkeligt, saa tilfredsstillende, at jeg aldrig havde ahnet det.

✂

✂ ►Dit Brev har jeg ►rigtigt modtaget, efterat have ventet den behørige Tid. Du veed, at jeg i mit personlige Forhold til Mennesker besidder en ualmindelig høi Grad af Indolents; som en Følge deraf skriver jeg aldrig næsten til noget Msk, skriver jeg til Nogen, forlanger jeg aldrig Svar. ►Dette gjorde jeg i mit sidste Brev fordi det var et Forretningsbrev, og til at være Forretningsmand har jeg saare lidet Anlæg, det skulde da være at jeg kunde gjøre min Lykke som ►Skarpretter; thi naar det ►komer an paa at være resolut og ►gewaltig, da er jeg med. At Du ⓘ IntetIntet] , < intet havde [at] indvende mod mit Skridt, erfarede jeg tidligere af ►👤Chr. Lund, til hvem Du jo har skrevet.

✂ Du komer ⓘ jojo] , < jeg ind til ►Fastelavn, til den Tid vil jeg vel ⓘ kunnekunne] , ændret fra kunde tale udførligere med Dig.

✂ Da jeg seer, at ►»Du ved at søge efter et andet Papiir stødte paa mit Brev«, saa gjør mig den Tjeneste at brænde det. Det Samme gjør jeg ved alle de Breve, jeg modtager.

✂ Forresten befinder jeg mig vel efter Omstændighederne. ►Mine Been vakle, som der staaer i ►Ψ, engang imellem, (det er nok lidt ►Hæmorroidal-Tilf.) men min Sjæl er sund, og jeg kan udholde uendelig Meget mere, end jeg havde troet. Saaledes er jeg nu. Jeg kjørte engang med et Par Vognmandsheste, som 1v min Hyrekudsk selv undsaae sig at byde mig, saa slette vare de – da vi vare komne en ►Fjerdingvei ►ud af Landet, da begyndte de at løbe, jeg har i mit Liv aldrig kjørt saa rask, og dog veed Du, at det er min Lyst at kjøre omkaps med Vinden. Saaledes er det mig, engang imellem har jeg ondt ved at staae, men løbe kan jeg, ►min Fa'r, ►ret ligerviis som Strudsen.

✂ 22Du ønsker, at træffe mig ►»rolig og tilfreds«, det vil Du faae let ved, saa snart Du komer til Byen, kun at vore Begreber om denne Sag ere og blive forskjellige.

✂ Skjøndt jeg i den senere Tid mindre bekymrer mig om den fattige Begivenheds-Fløde, som vore magre Tider langsomt sætter, saa hører jeg dog af og til Lidt. Saaledes har jeg nu ogsaa erfaret, at ►Du er geraadet i Uenighed med Bispen. Dette har virkelig gjort mig ondt, fordi det er Dig, og fordi det er ►Biskop 👤Mynster, der, som Du veed, er en af de faa Mænd, over hvem jeg glæder mig.

✂ At fortælle Dig hvorledes jeg har hørt Sagen, er for vidtløftigt, men jeg kan dog forsikkre Dig, at efter mit Skjøn er den saare lidet forvansket, og saaledes, at jeg af ►criteria interna tør antage den for sand. Du maa da heller ei troe, at det endnu er bleven ►en Bynyhed; Bladene veed endnu Intet derom.

✂ Hvad jeg egentlig vil med dette Brev? Jeg vil vise Dig, hvad Du vist heller aldrig har tvivlet om, at naar der er Noget paa færde, saa kan jeg vel beseire min Indolents. Det er da for at bevise Dig min Deeltagelse, at 23jeg ►skriver Dig til. At vise den paa nogen concretere Maade, er saare vanskeligt; thi som jeg selv meget sjeldent tager mod Raad, saa indlader jeg mig ligesaa sjeldent paa at give Raad, naar Ingen beder mig derom.

✂ Her har Du imidlertid mit Skjøn.

✂ 1) Det er vel muligt, at Du har Ret; men strider det overhovedet mod Din hele aandelige Bygning, i enkelte Tilfælde at forvandle Dig til en slet og ret Embedsmand, der gjør, hvad der befales, saa vil Du vist ofte faae Anstød. Jeg for mit Vedkommende er aldrig gladere end naar En vil befale, især naar det er en virkelig Foresat; thi jeg anseer det altid for lettere at være den Lydende end den Befalende.

✂ 2) ►Et Partie er og bliver et Partie. Det kan være velmenende mod den Enkelte, det kan troe at see paa hans Tarv, og dog seer det mere paa dets eget Tarv. Partiet glæder sig formodentlig (det veed jeg desuden; thi naar jeg først bliver opmærksom, er jeg ikke saa daarlig en Iagttager) over, at det ►træffer Dig. Det mener, at ►Din Formue sikkrer Dig en uafhængig Stilling. En Anden vilde det derfor maaskee ikke tilskynde til at handle saaledes, og Partiet mener nu, at denne Reflexion paa Din Formue er Omsorg for Dig. Sæt Din Formue var tilstrækkelig, følger deraf, at det var værdt at udsætte sig for alle de mange Ubehageligheder, der strax vil vise sig, for den langvarige Erindring, der vil ledsage Dig, naar Partiet har glemt det Hele. Jeg er visselig ikke feig; jeg fraraader intet Menneske at sætte Alt til, om det gjøres fornødent, – man gjør Alt for en Sag, Intet for et Partie. – I den Henseende har jeg Erfaring.

✂ 3) ►Din Kone giver ►vistnok glad sit Samtykke til Alt, hvad Du vil gjøre. Stoel ikke herpaa. ►Hun er svagelig. Begivenhed er noget meget fristende for ►Nervesvage. Den giver et Øieblik Kraft, men denne Kraft varer sjeldent længe.

✂ Dog, Du gjøre hvad Du anseer for det Rigtigste; vær altid forvisset om min Deeltagelse.

✂ Ved at ►opgjøre Regnskabet, ►befandtes Cassen at være ►335rd. Da vi talte sammen, fik vi 355, men vi havde hell. ingen Udgifter beregnet. Der er saaledes betalt ►en Skattebillet. Jeg har derfor vedligeholdt den Feiltagelse at beregne ►Frue 👤Bakkes ►foruderlagte Husleie for Sommeren med. Naar der desuagtet ikke bliver mere end 335, saa vil Du indsee, at Du rigelig har faaet hvad der kunde tilkomme Dig af ►Madam 👤Dues resterende 35rd (ɔ: ►17rd 3 ℳ.), istedenfor hvilke der er beregnet Dig Halvdelen af 70 (ɔ: 35rd.).

✂

✂

✂ Du bliver mig altsaa skyldig 82rd 3 ℳ (de 80rd veed Du jeg skal have.) Dem har det imidlertid god Tid med, da jeg ►paa Mandag reiser til 📌Tydskland.

✂ 1vNaar jeg kommer hjem, skal jeg vel lade Dig det vide, og ønsker snarest muligt at modtage dem. Lev imidlertid vel. ►Gid Din Kone maa befinde sig ret vel.

✂ ►Dit Beviis for de 100rd har jeg tilintetgjort.

✂ Der er allerede en god Tid gaaet siden ►min Hjemkomst fra 📌Berlin, og i al den Tid har jeg slet Intet hørt fra Dig. Det er da let forklarligt, at, naar det Underlige ikke skeer, at Du skriver til mig, da det større Under skeer, at ►Propheten gaaer til Bjerget.

✂ Hvorledes har Du det egl. ►dernede? Hvorledes er det med 👤►Jette? ►Den Glahnske Familie ⓘ holderholder] , foran er slettet Forbindelse jeg forholdsvis saa godt som ingen Forbindelse med og hører derfor slet Intet. Det vilde virkelig glæde mig særdeles meget, ►om 👤Jette befandt sig nogenlunde vel; thi i saa Fald troer jeg, at Du endog vilde kunne føre et behageligt Liv paa Landet, da det, efter hvad jeg kan skjønne, ⓘ tilfredsstillertilfredsstiller] , først skrevet b Dig at være Præst, og Du desuden har erhvervet Dig en vis Færdighed [i] at kunne beskjæftige Dig med Livets Ubetydeligheder saaledes, at disse ikke blive Dig ganske utaalelige. Det kan jeg godt forstaae, maaskee forstaae ikke Mange det saa godt som jeg, netop fordi jeg er og bliver en Svømmer, der ►baade nolens og volens bliver paa Strømmen.

✂ Kan det være Dig til nogen videre Fornøielse om jeg kom ud til Dig et Øieblik, skal 1v jeg med Glæde komme, om jeg end nu sjeldnere foretager Kjøretoure, ►mindst saa lange, og i det Hele har indrettet mig paa at blive i 📌Kjøbenhavn og ►udholde Varmen, saa godt jeg kan. ►Mit Værelse er mit Rhodus, i Varmen dandser jeg vel egl. ikke, men jeg bliver der dog.

✂ 26Egentlig har jeg Intet at ►skrive Dig til om; thi Du veed jeg underholder mig nødigt skriftligt med noget Msk. om mine Anliggender, jeg er mundtlig allerede knap nok. Jeg har skrevet Dig til for at lade Dig forstaae, at jeg er, hvad jeg altid har været, om jeg end som oftest har Skinnet mod mig, hvad jeg ►in specie i ⓘ dettedette] , ændret fra det Øieblik, da det falder mig ind, at det dog maaskee ikke er bedre med 👤Jette, gjør mig en Glæde af at forsikkre Dig jeg er

✂ Du vil formodentlig ikke have glemt, at jeg, ►da jeg reiste skrev Dig til, at jeg beholdt en 80rd tilgode hos Dig, og at jeg havde tilintetgjort Dit Beviis, da jeg ansaae det for ⓘ tilstrækkelig tilstrækkelig] , først skrevet betalt, at Du selv var vidende derom, det har Du formdl. ikke glemt; thi jeg har været nær derved. Jeg skriver det nu ikke til Dig for at fremskynde den Sag skjøndt jeg vel kan bruge Pengene, men for at Alt kan være i Orden.

✂ Du har vel ⓘ modtagetmodtaget] , ændret fra motaget ►et foregaaende Brev fra mig.

✂ ►Det Indlagte skal vorde besørget – til Din Tak, og derpaa ►min Tak for Brevet, for ►Indbydelsen, for ►det dobbelte Forslag, hvilket vel allersnarest bliver til Hinder for at jeg kommer; thi et dobbelt Forslag sætter strax min Phantasie i Bevægelse, og naar den er kommen i Bevægelse, saa begynder Overveielsen, og Overveielsens Udmaling af det 28Enkelte, – og medens Alt dette skeer, gaaer jeg selv (►ligesom Møllen i Eventyret klip klap klip klap) min sædvanlige Tour ►ud af 📌Nørre- eller 📌Vesterport og derpaa.

✂ Imidlertid er det ikke fordi jeg just er utilbøilig til at komme, langtfra – ►forleden var jeg endog i 📌Roeskilde og havde ►løst Timeseddel til ►📌Sorøe, ⓘ ––] tilføjet for hvis det skulde vise sig tiltrækkende for mig at komme derud, men da jeg kom til 📌Roeskilde var jeg meget træt hvorfor jeg kjørte hjem igjen og gik i min egen Seng. At gaae i Seng anseer jeg for en af de herligste ►Inventioner, dette aldeles at ►give hele Verden en god Dag – ell. en god Nat. ►Der er bleven mig fortalt om en gl. Capitalist og Selvskyldner der boede i 📌Stormgaden, han stod gjerne og rygte sin Aftenpibe i et aabent ⓘ Vindue,Vindue,] , først skrevet Vindue. eller i sin Gadedør. Naar da Vægteren havde raabt 10, 1v og nu kom til hans Dør og raabte, ⓘ ogog] , først skrevet da var færdig med at raabe, da kaldte han paa ham og sagde: Vægter, hvad var det han raabte. (Det er den festlige Ceremonie i denne ⓘ høitideligehøitidelige] , først skrevet hød Handling; thi han vidste jo meget godt hvad Klokken var, da han havde hørt Vægteren raabe flere Gange og navnlig for sin Dør) Vægteren svarede: det var 10 Hr Cancelliraad. – Naa var det det, svarede Canc: ja lille Vægter saa vil jeg lukke min Dør; skulde der komme Nogen og spørge om mig, vil Du saa ikke bede ham ⓘ læggelægge] , først skrevet – m– ⓘ M– .«.M–Maas .«.] , < M – ).«.

✂ Nu oprigtigt talt, jeg kom heller end gjerne til Dig, og i Grunden er det deels min Indolents, som jeg har ondt ved at overvinde, der holder mig tilbage, deels ogsaa fordi 📌Sorø ligger Dig saa nær, at jeg befrygter, man vanskelig faaer det Indtryk af at være ⓘ retret] , først skrevet v<o> ►vogelfrei paa Landet. Forøvrigt ⓘ kundekunde] , først skrevet skulde det være mig høist behageligt at kome ud til Dig. Jeg længes især efter at see 👤►Poul. Min Stilling i Livet som Onkel er mig en kjær Ansættelse, og jeg pleier ogsaa at være meget afholdt af ►mine Neveuer. Hils ham fra mig; lad ham 2rikke forblive ganske uvidende om, at der er en Onkel 👤Søren til. Naar jeg selv først faaer ham personligt i Tale, saa haaber jeg Bekjendtskabet skal gjøre hurtige Fremskridt.

✂ ►Min Aand arbeider med flere og flere Hesteskraft, Gud veed om Legemet kan holde det ud; thi jeg veed intet bedre at sammenligne mig selv med en[d] et Dampskib, der har for mange Hesteskraft i Forhold til Bygningen. Paa den anden Side maa jeg følge min egen ►Genius, jeg kan ikke godt taale nogen fremed Berøring, og i den Henseende kan jeg godt finde mig i, at Du lader mig gaae for hvad jeg er. Det anseer jeg for 29en Høflighed, aldeles ligesom at man indbyder mig til et Selskab med den udtrykkelige Clausul, at jeg aldeles har min Frihed om jeg vil kome ell. ikke. At man vil indbyde mig, anseer jeg for ⓘ VenskabetsVenskabets] , først skrevet det Udtryk, at man affatter Indbydelsen saa snurrigt, anseer jeg ⓘ forfor] , herover er slettet s det menneskelige Udtryk for sit Forhold til et saadant ►U-Menneske, som jeg er, dersom ellers ►👤Aristoteles har Ret, at Msket er et animal sociale.

✂ Hermed er ⓘ dettedette] , < dete Brev ude.

✂ I ►📌Athenæum hos ►Bibliothekaren findes ►et Beviis for ⓘ enen] , først skrevet et udlaant Bog, der ikke er tilbagekommen. Underskriften er Kierkegaard med nogle Fornavne som jeg ikke med Bestemthed kan dechiffrere. Bibliothekaren har nu forespurgt sig ⓘ hoshos] , først skrevet hj ►de forskjellige Medlemmer af dette Navn; men Ingen veed Beskeed derom. Endeligen henvender han sig til mig, som den Sidste, fordi han vidste, at jeg aldrig laante Bøger der, i den Tro det dog muligen kunde være en Anden, hvem jeg havde ⓘ givetgivet] , < givt Tilladelse til paa mit Navn at laane. Forgjeves har jeg søgt at besinde mig derpaa, og Underskriften er ikke min. Dersom jeg [ikke] husker Feil, da laante ►👤Hahns Familie paa Dit Navn i 📌Athenæum. Skulde det ikke oplyse sig saaledes. Bogens Titel er: ►👤Grattam: Greverne af 📌Mansfeldt.

✂ Bibliothekaren har paalagt mig at skrive til Dig, derfor skriver jeg, ønskende Dig alt Vel, og forresten, at alt saadant Vrøvlerie blev paa ►📌Bloksbjerget, hvorfra det kommer.

✂ Rygter er ⓘ justjust] , ændret fra jo ikke min Lyst ell. Gjenstand for min særlige Opmærksomhed, især naar de angaae mig ⓘ selv.selv.] , først skrevet selv<,> Denne Gang angaaer imidlertid Rygtet Dig. Der siges at ►Biskoppen har gjort Indstilling at Du skal have en Betænkningstid og saa enten døbe – eller forsage Embedet nemlig.

✂ Det følger af sig selv, at Sagen beskæftiger mig. Jeg troer vel ikke at det kommer til den Yderlighed; dersom det ikke var Dig, der var den Paagjeldende vilde jeg sige: gid det maatte komme dertil og Bispen seire. Nu ønsker jeg dette langtfra, og dog veed Du, ►hvormeget jeg holder paa Biskoppen. Men lad os tænke os, at Sagen bragtes til denne Yderlighed, hvad saa? Saa lidet som jeg selv, naar jeg handler, ønsker at forstyrres ved pro et contra, som jeg nok selv er Mand for at opdrive i Overflod, saa lidet ønsker jeg at forstyrre en Handlende. Du har formdl. tænkt det Meste og valgt. Kun et Eneste vil jeg derfor minde om, hvad jeg, ►ni fallor, 1v ogsaa ►sagde forrige Gang, da Afgjørelsen syntes at staae for Døren: betænk, at der naturligviis her som allevegne er en Masse ⓘ ►SluddermadserSluddermadser] , < Sluddermasser, som uduelige til at handle perfectionere sig i at snakke, og som naturligviis hvis Du vover det Yderste, længe ►ville kunne leve deraf, og beraabe sig paa Dig, og blive høirøstede o: s: v: Selv om det Du gjør efter Din redeligste Overbeviisning var det Bedste Du kan gjøre det ene Rigtige, der er i vor Tid ►en Mislighed, man altid maae befrygte, at Feighed og Snakkelyst og afmægtig Trods, og ⓘ VrøvlevorrenhedVrøvlevorrenhed] , først skrevet Vrøvler Vrøvle31vorrenhed s: v: vil knytte sig dertil, og at saaledes det Bedste kan afstedkomme Skade. Det er ikke min Mening, at en saadan Betragtning skal afholde Een, men en saadan Betragtning skal tages paa Raad med. Var Tiden sat og beroliget, saa gik det bedre, men ►en Generation der blot har den fixe Idee at være kaldet til Reformatorer, ell. 2r indbilder sig at være kaldet til at ville være det (ak! hvilken Modsigelse) medens Ingen har Kald en saadan Generation maa man omgaaes ►i Skrøbelighed.

✂ Dog som sagt min Mening er, at Biskoppen ikke trænger igjennem; det skal glæde mig paa Dine Vegne, og gjør mig kun ondt, at een af de meest energiske Mænd i Landet skal blive ►peget paa af Dosmere, thi dette vil ikke udeblive.

✂ Du seer jeg taler uforbeholdent, det vilde vel ogsaa være Dig mistænkeligt om ►min Begeistring for 👤Mynster saa aldeles skulde være kølnet, og det vilde jo i Grunden kaste et sørgeligt Lys ⓘ overover] , først skrevet f min Interesse for Dig; thi en Veierhane-Interesse er ikke just at agte paa. Jeg holder paa Eder begge, som altid, ønskeligt var det, at I aldrig vare stødt sammen.

✂ I Afgjørelser, veed Du nok, er mit Liv, da banker mit Hjerte, da finder min broderlige Hengivenhed ogsaa Leilighed [og] Lyst til at yttre sig. Vær forvisset derom.

✂ ►Dit Brev modtaget – brændt. ►Det Indlagtes Indhold var mig bekjendt, jeg troer endog ►da jeg skrev Dig til, og min Kilde var ⓘ velvel] , først skrevet p et Rygte men Dagen efter en paalidelig Efterretning. At jeg saa ligefrem havde ►yttret min Deeltagelse for Biskop 👤M. paa samme Tid som jeg netop ønskede at forsikkre Dig om min, formodede jeg Du vilde vide at vurdere. Et Brev fra mig, hvori jeg Intet havde ►ømtet derom vilde vel have vakt Din Mistanke. At ►Biskoppen vilde have Cancelliet paa sin Side vidste jeg vel, men – hvad følger deraf? Er Sagen afgjort dermed? Eller staaer ikke netop det afgjørende Skridt tilbage? Maa han ikke vente, at Du vil sælge Dit Liv saa dyrt som muligt og altsaa lade det komme til det Yderste? Hvad saa? Saa skal Du afskediges. Men det kan hverken Biskop ell. Cancellie afgjøre, ►saa skal Sagen altsaa til Kongen. Du troede dog vel ikke at det var min Mening, at naar Sagen stod mellem Dig – og Biskop til Cancelliet, at Du saa skulde slippe? Det være langtfra. Men netop derfor er Sagen ikke endnu kommen videre, og ►min Mening uforandret, at det dog ender med, at Biskoppen ikke trænger igjennem. Havde det været min Mening at Biskoppen vilde seire, saa havde jeg ikke yttret mig saaledes. Men dette er endnu meget langt fra min Mening.

✂ Du seer jeg skriver strax, og hvor indolent jeg ellers er, naar der er Fare, da er min Feil just ikke at trække mig tilbage at svigte, min Hengivenhed har da faaet sin Tilskyndelse, og tiltager kun med Faren.

✂ ►Dit Brev af 27.d Febr. ►rigtigt modtaget. Jeg har ⓘ dennedenne] , først skrevet denneg Gang ikke hastet med at svare, fordi formodentligen den hele Sag nu har Dagen og Livet og Landeveien for sig o: s: v:. Det følger af sig selv, at jeg ikke er uvidende om, hvad der foregaaer her i Byen, ►Conventets yderligere Tilbageskridt, ►Biskoppens og Cancelliets yderligere Fremskridt, ►Emil Clausens Conference med Biskoppen forleden Dag. Alt Sligt veed Du formodl. ogsaa. Forøvrigt hvad min første Efterretning angaaende ►Biskoppens Skridt til Canceliet angaaer, da var jeg virkelig i strængeste Forstand à jour. Jeg hørte den samme Dags Aften, men af et Msk., som er ikke utilbøiligt til Overdrivelse ell. rettere af et Msk., som havde hørt det af ham. Sligt skriver man altsaa ikke. Dagen efter talte jeg med ham, og han fortalte mig det Samme, men efter slig Efterretning skriver jeg ikke. Tredie Dagen efter fik jeg min Kilde. Den var tilforladelig. 4d Dagen, troer jeg, skrev jeg. At der i den Sag er bleven handlet med en uhyre Raskhed kan kun overraske bag efter, men ikke lade sig forud vide. Jeg formoder, at Du har en Referent, ►jeg har hell ei den bedste Tid. Imidlertid følger jeg dog lidt med. Skal jeg pointere ⓘ PartietPartiet] , først skrevet Partit, saa nægter jeg ikke, at Biskoppen har avanceret lidt, fordi hans Energie ikke har været uden Indflydelse paa ⓘ En og Anden. En og Anden. ] skrevet på langs i randen af papiret Men derom ere vi jo enige, at dette er ikke det Afgjørende. Befind Dig nu vel. Hils ►👤Jette, leeg 34med ►👤Povel og indprænt ham Velvillie og Ærbødighed for den Onkel, han saa godt som aldrig har seet.

✂ Tak for ►Dit Brev; det var mig kjært. Blæse med ►den store »afsluttende Bog«, ►læs den ell. læs den ikke, Du vil fortryde begge Dele; men i ethvert Tilfælde har jeg en reen Samvittighed, at jeg ikke forpligter Nogen til at læse, allermindst da dem, hvem jeg som et Venskabets Tegn sender et Fri-Exemplar. Du veed, at jeg saa omtrent hele Dagen igjennem ikke bestiller Andet end at gaae og øve mig i den existentielle Dialektik, og deraf vil Du let slutte hvor utilbøielig jeg er til egl. at indlade mig angaaende mine Frembringelser selv med en dygtig Dialektiker, fordi jeg frygter for, at det varer for længe inden vi faae et fælles Udgangspunkt. Saaledes har jeg derfor ►levet hen nu i al ►den Tid jeg har være[t] Forfatter eller ►været »Pseudonymerne behjælpelig i at blive det«, jeg har aldrig talt med noget Menneske om hvad jeg vil, om Præstationen; jeg har roligt hørt de forskjelligste Indvendinger, som jeg med eet eneste Ord kunde have afviist, hvis dette Ord ikke netop havde stridt mod mit Tausheds-Princip, der altid beholder sin Betydning som Epigram over ►d. 19d theocentriske Aarhundredes ulidelige Snaksomhed. At en saadan Existeren er høit Spil og forfærdelig anstrængende veed jeg vel, jeg vidste det forud, jeg veed det af Erfaring; desto mere takker jeg Gud for, at det lykkes mig, tænk Dig dog, at jeg saaledes uafbrudt i ►nu paa 5te Aar kan udholde ⓘ hverhver] , først skrevet <at> evige Dag at være i een og den samme fra Aar til Aar voxende Produktionens Spænding, og dog endnu have min gl. Glæde over Tilværelsen, over Menneskene, over den ubetydeligste Gjenstand i Naturen. ►Lad mig saa kun sætte nogle Penge til, lad dem saa kun ►tegne mig i Carrikatur, lad dem saa kun lee af mig, ►hvo der vil, jeg er 1v saa langt fra at have Noget at klage over, at jeg atter og atter ►takker for det Gode, der er mig forundt. Men tale om hvad jeg gjør ell jeg vil, det kan jeg ikke; jeg er saa punktlig, at jeg endnu i disse Dage igjen har oplevet et Exempel, thi jeg veed det jeg vil om nogle Dage blive misforstaaet af en Mand, som jeg, da jeg sidst talte med ham, kunde have sagt, hvad ⓘ hanhan] , først skrevet jeg nu faaer at vide, hvad der altsaa den sidste Gang, jeg talte med ham, ►ikke blot var Noget, jeg vilde, men Noget jeg havde udført, skjøndt det dog ikke var publici juris.

✂ Dog nok herom, efter et Øieblik at have ladet Din Tanke dvæle ved min selvtilfredse Eensomhed i den soelrige Stad, vil jeg lade min Tanke dvæle ved ►Din lykkelige Huslighed derude i landlig Eensomhed. Du skal have Tak for Din Indbydelse, der jo for at gjøre Besværgelsen fuldstændig lader ►👤Jette og ►👤Povel ⓘ træde<træde>] , således også Tilskueren1900 til, hvorfor Du bedes at takke hver især: 👤Jette ved at tilføie den Forsikkring, at jeg dog af og til tænker paa hende, at jeg endnu med Taknemlighed mindes ►det Besøg, hun aflagde hos mig, at jeg villigt vedgaaer min Gjeld til hende; 👤Povel ved at ⓘ tilføie dentilføie den] , først skrevet tilføie, Formaning, at han vænner sig til at huske paa sin Onkel: 👤Søren. Du seer jeg respekterer Stridskræfterne, som det sømmer sig den Eenlige at respektere de ægteskabelige Demonstrationer. Da jeg desuden netop nu faaer lidt Fritid, var det dog muligt, at den Ønskets Lyst efter ⓘ engangengang] tilføjet at besøge Dig, der er i min 2r Sjel, ved at forene sig med de allerede seierrige Indbydere ⓘ drogdrog] , først skrevet dog mig ganske ⓘ i bogstavelig Forstandi bogstavelig Forstand] tilføjet over paa deres Side – saa jeg kom derud. Men hvis ikke, nu ja, Ønsket, Lysten, den broderlige Deeltagelse, der vil derud, det er jo dog det Bedste, Personen med sin Indolents, Særhed o: s: v:, som paa den Maade skulde befordres derud, det mindre Gode. Saa afgaaer da strax det Bedste ved dette Brev paa Indbydelsens Vink, det tager Veien lige 36derud, og tager afsted i samme Øieblik som jeg modtog Brevet – Resten, jeg selv ►in corpore, kommer maaskee og kommer maaskee ikke.

✂ Lev vel; fryd Dig ved Trygheden i ►Din Præstegaard, ►nu da vel al Fare er dragen over, saa den eneste Forandring blev, at Du jo fik en ny Fløi bygget op; ⓘ havhav] , først skrevet glæde ret megen Glæde ved Din huslige Lykke. Er det end ►videnskabeligt en mislig Sag at begynde med Intet, ægteskabeligt er det i sin Orden at begynde med saa lidt som muligt, som Du jo begyndte med ►👤Jettes Sygelighed for nu at glædes ved det Vundne og ⓘ detdet] , først skrevet den vundne Haab, at ►Den, som haver, skal der gives. Hils hende fra mig; hils 👤Poul, vor kjære Neveu, Familiens Opretholder; vær selv hilset

✂

✂ ►Den Fødselsdag, til hvilken Du gratulerer, og om hvilken ►Du siger, at den »i de Dage, mod Sædvane, flere Gange har været Dig i Tanker,« den Fødselsdag har ogsaa ofte og længe forud været mig i Tanker. ►Jeg blev nemlig 34 Aar gammel. Dette er i en vis Forstand kommet mig aldeles uventet. Det forundrede mig allerede meget i sin Tid – ja, nu kan jeg da gjerne sige det uden at frygte for at forstyrre – ►at Du blev 34 Aar 37gl. Baade Fader og jeg havde den Idee, at ingen i vor Familie skulde blive over 34 Aar. Hvorlidet jeg nemlig ellers var enig med Fader, saa havde vi ⓘ ii] tilføjet enkelte sære Ideer et væsentligt Berøringspunkt, og i saadanne Samtaler var Fader altid næsten begeistret for mig, fordi jeg med levende Phantasie kunde udmale og med ⓘ dristigdristig] , < dristigt Consequents forfølge Ideen. Det var overhovedet besynderligt med Fader, at hvad han havde meest af var hvad man mindst tænkte paa, var Phantasie, rigtignok tungsindig Phantasie. Det 34de Aar skulde altsaa være Grændsen, og Fader skulde overleve os alle. Saaledes er det nu ikke skeet – jeg gaaer i mit 35te Aar.

✂ Hvad ►mit Brev til Dig iøvrigt angaaer, da synes Du ikke ganske at have forstaaet det, saaledes som jeg har meent det. ►Min Mening var ikke just nu i disse Dage at sælge, men jeg ønskede at indhente Dit Svar paa det Spørgsmaal, ►om Du vilde forøge Din Prioritet paa den ⓘ foreslaaede Maadeforeslaaede Maade] , først skrevet foreslaaede,, hvilket, som jeg bemærkede, ogsaa vilde ►convenere mig, naar jeg engang besluttede mig til at sælge.

✂ ►At have en 1ste Prioritet paa 10,000 rd forekom mig, 1v at maatte være ret ønskeligt for ⓘ Dig.Dig.] , først skrevet Dig; Videre skal jeg ikke tilføie herom, da Du jo selv ⓘ godtgodt] , først skrevet bedst maa indsee, hvad der kan tale derfor, og bedre end jeg, hvorvidt Noget kunde tale derimod. Min Mening er blot, at Ønsket er saaledes, at det samstemmer med Din Interesse. Naar dette er saaledes, saa kan Du altsaa gjøre mig en Tjeneste ved at opfylde mit Ønske, og Tjenesten er tillige saaledes, at jeg glad kan tage imod den, fordi den ikke ⓘ erer] tilføjet forbunden med nogen Opoffrelse fra Din Side, da Din Eiendom ⓘ anbragtanbragt] , først skrevet ub i en saadan 1ste Prioritet ubetinget er lige saa sikker som i hvilketsomhel[s]t Papir, vel endog sikkrere.

✂ Du indseer vel selv, at ►en 1ste Prioritet ⓘ paa 7000rdpaa 7000rdrigsdaler] tilføjet i mit Huus er en meget lille 1ste Prioritet; men paa den anden Side, da Du jo har en 1ste Prioritet, saa vil jeg ikke kunde tilbyde nogen Anden andet Vilkaar end en anden Prioritet, hvilken nu engang ikke er saa let at faae. Du, som har en ⓘ lillelille] tilføjet første Prioritet er altsaa den Eneste, til hvem jeg kan henvende mig, og selv om Du var en Anden end Du er, vilde der dog være en ►Billighed i, at en saadan Anden, hvis han forøvrigt kunde det, føiede mit Ønske.

✂ Betænk Dig nu, om Du vil gjøre det. Du veed i en vis Forstand vel ikke meget om mit Liv, dets Hensigt og ►Øiemeed, men Du veed dog at det 38er meget anstrænget, hvilket Du i en vis Forstand maaskee ikke synes om – maaskee ⓘ dogdog] tilføjet fordi Du ikke kjender det. Der er en Taushed ⓘ nødvendignødvendig] , < nødvendigt i Forhold til mit Liv, og netop ved Tausheden faaer det sin Kraft. Selv om jeg vilde tale, vilde dog det som er mig 2r det Vigtigste og som dybest bestemmer mit Liv, være det jeg maatte fortie. Deraf fremkommer et Misforhold i Forhold til Enhver, der har ell. hvem jeg kunde ønske at give et Krav paa en nærmere Fortrolighed. Jeg har derfor aldrig villet ⓘ givegive] , først skrevet Skin det Skin af som havde jeg ⓘ nogetnoget] , først skrevet Fortrolighed fortroligt Forhold til noget Msk, netop fordi jeg vidste, at selv om han ikke opdagede Misforholdet saa indsaae jeg det. I Forhold til ►de Par Msk, som jeg har haft lidt nøiere Omgang med (thi i vidtløftig Forstand har jeg haft Omgang med Utallige) har jeg selv en enkelt Gang gjort dem opmærksom [paa], at der i vort Forhold var et Misforhold, og tilføiet at Forholdet, saaledes som jeg havde det til dem, var mig kiært, men at nogen egentlig Fortrolighed var mig umulig.

✂ Saaledes nu ogsaa i Forhold til Dig. Jeg kan godt forstaae, at det maa støde Dig eller dog være Dig underligt, at Du i Forhold til et Msk, der dog ►vistnok maa have gjennemgaaet meget i sit Indre, qua Broder ikke er nærmere vidende. Lad det saaledes være, og betænk, om det dog ikke er en Art Redelighed, at jeg netop har udtrykt, at dette var ⓘ Tilfældet.Tilfældet.] , først skrevet Tilfældet, Kun saa meget kan jeg sige, at jeg fra Begyndelsen af i Lidelser, som maaskee Faae have Forestilling om, fordi jeg har faaet Styrke til at skjule dem, gladere og gladere erkjender, at ►Styrelsen har forundt mig uendeligt mere end jeg nogensinde havde ventet. Selv nu, ►efter uafbrudt at have arbeidet saaledes i adskillige Aar, uden een eneste udvortes Opmuntring, og derpaa allerede ►i lang Tid en Gjenstand for ⓘ PøbelagtighedensPøbelagtighedens] , først skrevet en og Raahedens og Nysgjerrighedens væmmelige ⓘ Behandling DagBehandling Dag] , først skrevet Behandling, ud og Dag ind, selv nu paaskjønner jeg taknemlig, at ►jeg arbeider lettere og sundere end før, ja, at dette virkeligen ⓘ harhar] , først skrevet tjener mi tjent mig til Gode, og givet mig een Streng mere paa mit Instrument, ak, istedenfor at beskadige de gamle Strenge. See, vil Du glæde Dig med mig derover, saa er det mig kjært.

✂ Forøvrigt kunde jeg ogsaa ønske at tale engang noget længere med Dig, især nu da jeg er bleven ⓘ 3434] , < 35 Aar gl., og jeg, successivt rykker det nærmere, om muligt at ►forandre noget i min ydre Livs-Stilling ved dog at betrygge mit Udkomme. Men i denne Henseende ønsker jeg ikke at 39forhaste mig, der er ⓘ ii] SKS, i i; først skrevet me ⓘ HenseendeHenseende] skrevet på langs i randen af papiret til min Arbeiden forundt mig saa megen Lykke, at jeg endeligen ikke travlt maa forurolige mit Sind. Jeg kommer derfor nok engang ned til [Dig] og bliver nogle Dage. Hils ►👤Jette, ►👤Poul.

✂ ►Nu har jeg da solgt ⓘ Huset;Huset;] , først skrevet Huset. jeg har faaet en god Kjøber, hvad der da ogsaa i en vis Forstand kan interessere Dig: ►Madame 👤Bützov, Enke efter Mægler 👤B.

✂ ⓘ AltAlt] , først skrevet Du behold bliver forøvrigt uforandret. ►Du beholder Din 1ste Prioritet stor 7000rd og ►den halve Bankheftelse. ►Jeg talte i sin Tid med Dig om at tage en større 1ste Prioritet; ►Du var ikke villig dertil; nu gjøres det ikke fornødent. ►Jeg selv tager en anden Prioritet stor 5000rd.

✂ Begge disse Prioriteter ere gjorte uopsigelige fra vor Side i 10 Aar. Saaledes har ►Proc: Kraft sat det op. Jeg har ikke Noget derimod, og det er slet ikke faldet ham ind Andet, end at Du var tilfreds dermed, som Du da formodl. ogsaa er. Dersom det ⓘ Hele,Hele,] , ændret fra Hele ikke, da først den rette Kjøber kom, ⓘ ikkeikke] tilføjet var blevet saa hurtigt afgjort, skulde jeg imidlertid strax have ►skrevet Dig til for at indhente Dit Samtykke, at jeg ikke paa nogen Maade 1v skulde synes at have handlet egenhændigt, selv hvor jeg nok saa 40meget tør ►regne paa ⓘ DitDit] , < dit Samtykke. Gud veed, jeg er i denne Tid saa fortumlet i Hovedet af al dette ►Forretnings-Commerce, at jeg kun er altfor tilbøilig til Pedanterie.

✂ ⓘ JegJeg] , først skrevet Din f erindrer forøvrigt ikke engang, hvorledes Du havde Din første Prioritet; men i ethvert Tilfælde er den hele Forskjel en reen Formalitet. Du ønsker jo dog at have en Prioritet i Eiendommen, fordi det er den Eiendom og fordi det er en ypperlig 1ste ⓘ Prioritet; saaPrioritet; saa] , først skrevet Prioritet. Paa d gjør det jo egl. slet Intet, at den er i 10 Aar uopsigelig. Paa den anden Side ønsker Du at betragte den som contante Penge, saa er det jo igjen lige saa let, enten den er uopsigelig ell. ikke, ⓘ at afhænde den til en andenⓘ EierEier] SKS, Eier.at afhænde den til en andenEier] SKSEier.] tilføjet i randen af papiret da det er saare let at faae en 1ste Prioritet af offentlige Midler. I den Henseende er en anden Prioritet ikke slet saa god, da ►offentlige 2r Midler i Reglen skulle anbringes paa 1ste. Dog betragter jeg min anden Prioritet, skjøndt uopsigelig i 10 Aar, aldeles som contant.

✂ Og saa har jeg blot det at bede Dig om, ►at Du vilde komme herind det Tidligste Du kan efter Nytaar, for at underskrive ⓘ denden] , først skrevet Din ny Prioritets ⓘ Obligation, ogObligation, og] , ændret fra Obligation. for at faae ►Dine Rente-Penge.

✂ Som sagt, det vilde bedrøve mig meget, om der nu skulde være den mindste Vanskelighed fra Din Side, ell. om Du skulde finde, at jeg ⓘ paapaa] , først skrevet ha nogen Maade havde handlet anderledes end Du selv vilde have handlet. Jeg duer ikke til praktiske Forretninger, og har en phantastisk Ængstelighed for Prokuratorer og Alt hvad dertil hører. ►Lad mig derfor strax med omgaaende Post vide, at Du er tilfreds.

✂ Forøvrigt er jeg glad ved, at denne Sag er afgjort, og ►at jeg lykkelig og vel er kommen ud af det.

✂ Jeg haaber at Du ⓘ befinderbefinder] , ændret fra befinde Dig vel. Hvad ►👤Jette angaaer har jeg jo ►spurgt, at ►hun har været syg. Hils hende fra mig, hils ►👤Poul og vær selv hilset

✂ Med Glæde har jeg ⓘ læstlæst] , først skrevet i det ►en Yttring af Dig i sidste Convent angaaende Nationaliteten; det vilde naturligviis glæde mig endnu mere ⓘ atat] , først skrevet den læse engang den Yttring af Dig i Conventet, at Du havde udmeldt Dig, ⓘ thithi] , < thi, i en vis Forstand gjør Du allermeest Skade, netop naar Du stærkest siger det Sande, da Du derved indirecte bidrager til at styrke Conventet, der, som de utallige andre Forsøg i vor Tid paa at virke ved Hjælp af Tallet, er af det Onde. Der er visse Ting, som det naturligviis aldrig kunde falde mig ind at sige til visse Folk, thi med deres bedste Villie forstaae de det dog ikke; men Den, der er saa ⓘ dialektiskdialektisk] , foran er slettet meget ⓘ udviklet,udviklet,] , < udviklet som Du, ►derhos saa meget Charakteer som Du, naar han tilmed er min Broder: saa vilde det være uviist og usympathetisk, at opgive Haabet om at blive ⓘ forstaaet.forstaaet.] , < forstaaet;

✂ Det er naturligviis min Villie, at ►min fordums Forlovede, Frue 👤Regine Schlegel, arver ubetinget al den Smule, jeg kan efterlade mig. Vil hun ikke selv modtage det, bydes det hende paa det Vilkaar, om hun ikke vilde disponere over det for at uddele det til Fattige.

✂ Det jeg ønsker at udtrykke er, at mig var og er en Forlovelse lige saa forpligtende som et Ægteskab, og at derfor mit Efterladenskab tilfalder hende aldeles som havde jeg været viet til hende.

✂

✂ Jeg har nu læst ►Din Artikel i Kirketidenden. Oprigtigt talt, den har i mere end een Henseende berørt mig smerteligt. Dog dette vilde blive for vidtløftigt her at udføre. Lad mig derimod takke dig for Artiklen, forsaavidt den fra Din Side har været mig velmeent.

✂ Naar jeg skal sammenstilles som Forfatter med ►👤Martensen, synes mig forresten, at det var ►billigt, at der sagdes, at man kun tog een Side af mig, at jeg jo i forskjellig Retning er Forfatter og efter en Maalestok som Martensen ikke er det. Dette er imidlertid mindre betydeligt. Men naar jeg sammenstilles med 👤Martensen qua Forfatter, synes mig dog, at der 43burde antydes den væsentligere Forskjel, at jeg efter en ualmindelig Maalestok har bragt Offere, han efter en ualmindelig Maalestok havt Profit. Og ogsaa dette burde dog maaskee været erindret, at 👤Martensen jo egentlig ►intet Primitivt har, men tillader sig udenvidere at tage sig hele ►den tydske Videnskabelighed til Indtægt som Sit.

✂ Endeligen synes det mig, at Du baade for Din egen og for min Sags Skyld burde modificere Dine Yttringer om mig. Skal Det, Du har sagt, nogenlunde passe, maa det være sagt om et Par af mine Pseudonymer. Paa ►mig som Forfatter af opbyggelige Taler (min egentlige navngivne Produktivitet, der da allerede er volumineus nok) passer det dog ikke just. ►Paa Prent har jeg selv bedet denne Distinction iagttaget. Den er mig af Vigtighed, og sidst havde jeg ønsket, at just Du skulde paa nogen Maade bidrage til at ►accreditere en Skjødesløshed, som jeg ofte nok maa lide under. ⓘ , ◀

✂ ►»Den Ubenævnte, hvis Navn engang vil nævnes,« hvem hele Forfatter-Virksomheden dediceres, er ►min fordums Forlovede: Frue 👤Regine Schlegel.

3. Udskrift til Brev 20 (øverst) og til Brev 22 (nederst)

✂ For at berolige Dig ⓘ ihenseendeihenseende] , først skrevet i hesee til Din Bekymring over, at ►jeg lader 👤Peter svare paa Dine Breve og ikke selv skriver, sender jeg Dig hermed disse par Linier fra min egen Haand. Der er, Gud skee Lov, ingen anden Aarsag, hværken indvendig eller udvendig, dertil end den Du ve[e]d, og formoder, nemlig den stedse mere tiltagende Besværlighed ved at skrive, der er Dig noksom bekiendt. I de sidste Dage er jeg desuden mere end sedvanlig plaget af min Kolik.

✂ Da ►Dit Brev intet melder om Dit Befindende, saa slutter jeg deraf at Du er vel, som er mig inderlig kiært. ►Din Broder ►er og ved sedvanlig Helbred, saavelsom ►Dine Svogre og ►Deres Børn. –

✂ Jeg beder meget kiærlig og venskabelig at Hilse ►Hr 👤Mentz og hans Kone ►fra os, og især fra mig

✂ Du modtog formodentlig forleden ved Dit Bud ►ⓘ etet] , først skrevet en Kort fra mig, hvori jeg, dersom jeg »paa Grund af en Mængde adspredende Forretninger« ikke husker feil, bad Dig undskylde, at jeg formedelst ⓘ »en»en] , ændret fra en Mængde Forretninger« havde glemt at skaffe dine Bøger tilveie, dette maa ⓘ imidlertidimidlertid] , først skrevet imidle<d> berigtiges derhen, at jeg formedelst en Mængde Forretninger havde glemt, at jeg havde husket at gjøre Mit for at faae dem. Sagen er denne, jeg har laant dem ud til ►Fru 👤Rørdams fire Døttre (bliv nu ikke bange, thi det Følgende af Historien vil viise, at de ikke læse alle paa eengang, ja stundom i længere Tid slet Ingen af dem), af disse ere to, som have læst meest i dem reiste paa Landet og have af Omhyggelighed for Bøgerne gjemt dem under Laas og Lukke (Du seer, at der altsaa har været en Tid, hvor slet Ingen af dem har læst i dem). ►Der stikker Knuden. Jeg troer forøvrigt, at de komme hjem ⓘ paapaa] , først skrevet om Mandag, og ►Bøgerne ville da ufortøvet blive Dig tilstillede med behørig Tak for Laan og en lille Anmodning om at glemme min Uefterrettelighed og tilgive den om ikke for Andet saa for det Pikante i Situationens Skyld.

✂

✂ Det gjør mig ondt, at Dit Besøg igår blev en forgjæves Gang; det vilde have glædet mig at tilbringe en Times Tid i Samtale med Dig. Men opgiv Du mig dog derfor ikke, eller Tanken om mig, eller Tanken om at besøge mig. Tro på Gjentagelsen – dog nej, ►jeg har jo bevist, at der ingen Gjentagelse er. Men så tvivl om Gjentagelsen og kom igjen; Gjentagelsen vilde jo her netop være, at det anden Gang skulde hænde Dig at gå forgjæves. Og der er ingen Gjentagelse (►cfr »Gjentagelsen«) – altså vil der være al menneskelig Sandsynlighed for, at Du næste Gang vil træffe mig.

✂ Lad disse Par Ord fra mig forvisse Dig om, at jeg tænker på Dig – så gjøre de dog Noget; betragt dem som et Besøg – og et lille Brev er i mit Sprog det Samme som et Besøg i Andres.

✂ Kom så engang hen til mig. Jeg vilde nødigt at Du skulde kjøre forgjæves; men så kan Du jo lade Din Karl springe hen og høre om jeg er hjemme, ►Vejen er ikke så lang. Når Du gjør således, kunde Du også måske træffe mig mellem 5 og 6 Eftermiddag.

✂ Glædeligt Nytår! Gå omkring og gratulere gjør jeg aldrig; skrive en Gratulation gjør jeg kun sjeldent, undtagelsesvis – men Du hører også 48til Undtagelserne. Jeg har oftere i de forløbne År tænkt på Dig, og agter at gjøre ligeså i det indeværende; ►jeg har Dig betræffende blandt Andet oftere tænkt på, eller betænkt, og agter fremdeles at gjøre ligeså: at Du, forsonet med Dit Livs Skjæbne, med Tålmodighed og stille Hengivenhed løser lige så stor en Opgave som vi Andre, der spille med på en større eller mindre Scene, gjøre store Forretninger, bygge Huse, skrive store Bøger og Gud veed hvad. Din Scene er unægtelig den mindste: Ensomhedens og Inderlighedens – men ►Summa Summarum, som der står hos Prædikeren, når Alt er hørt, så kommer det dog hovedsageligen an på Inderligheden – og når Alt er glemt, så kommer det også an på Inderligheden.

✂ Dette er skrevet for nogle Dage siden, jeg blev afbrudt og fik det ikke gjort færdigt. Idag var ►Din Fader hos mig, en Omstændighed der atter bragte mig i Erindring at fuldende eller idetmindste at ende det begyndte. Der var nemlig endnu Noget, jeg vilde tilføje. Skulde jeg give Dig et Råd i Livet, eller særligen betænkende Dit Vilkår, ►anprise Dig en Regel for Livet: da vilde jeg sige: glem for alt ikke ►den Pligt, at elske Dig selv, lad det, at Du på en Måde er sat udenfor Livet, forhindret fra at gribe virksomt ind deri, lad det, at Du i en travl Verdens dumme Øjne er ►til Overflod, lad det for Alt ikke berøve Dig Forestillingen om Dig selv, som havde for en ►alvis ►Styrelses kjærlige Øje Dit ⓘ Liv,Liv,] , < Liv ikke,; (rettet af SK) hvis det føres i Inderlighed, ikke lige så megen Betydning og Gyldighed som ethvert andet Menneskes, og adskillig mere end Travlhedens travle, travlere, allertravleste Hastværk med – at spilde Livet og at tabe sig selv.

✂ Lev så vel i det nye År; kan det fornøje Dig engang imellem at besøge mig, så kom Du kun, Du er velkommen

✂ Inderlig Tak, kjære høistærede Ven! for ►den tilsendte Bog. – Jeg behøver heldigviis ikke at tage min Tilflugt til den almindelige forslidte Floskel »Du veed ikke hvor det har glædet mig!« o. s. v., jeg kan og ønsker hellere at sige: »Du veed at en saadan Opmærksomhed fra Dig ►forskaffer mig en stor Glæde, derfor viser Du mig den.« – Tak for denne, og for enhver Glæde, som gjennem Dig er bleven mig tildeel; det være sig directe eller indirecte; ⓘ ––] tilføjet de have alle bidraget til at forfriske, styrke og oplive mig! –

✂ Jeg vilde ►vistnok hellere personlig have takket Dig idag; men da jeg ikke har Vognen til min Raadighed i de første Dage, og jeg ikke vilde opsætte at takke Dig, saa haaber jeg at Du tillader at jeg om nogle Dage lader forhøre om Du er hjemme, og ►ⓘ hvishvis] , først skrevet da saa er, kommer op til Dig en Timestid. –

✂

4. Brev 28, for- og bagside af konvolut

✂ ►Eders Ærede Skrivelse af 12 August D: A: haver vi med Glæde Modtaget; Meest med Taarer i Øiet, med et Længselfuld og Beklemt Hjerte Læst samme. Da vi deraf seer, det rørende ►Tidende, at ►min kjære, nu Salige Broder, den ædle Olding ved Dødens Budskab nu er hensovet i Herren. Rørende og Længselfuld er den Tanke for mig, ja ikke allene for mig, men ogsaa for ►min Mand, ►Datter og Svigesøn, at min kjære Broder nu ikke meere ere til her paa det Jordiske og at hans Legeme er ►givet til Gravens Tause gjemme. Men ved den skjønne Trøst som de kjære Brodersøn i Deres ærede Skrivelse har givet, at jeg ►om en Liden Stund ►næst Gud, kan vendte at see ham ►Forklaret ►i et Bedre ⓘ Fædreneland:Fædreneland:] , først skrevet Fædreneland, den Tanke trøster og Beroliger nogenlunde vort Længselfulde og Beklemte Hjerte. Fred være med ►hans Støv den Ædle ⓘ hensovede,hensovede,] , først skrevet hensovede. Gud glæde hans Sjel i det Høie, dertil vil vi Haabe, ►dertil vil vi Bede, dertil vil vi Bønfalde den Algode at samles. 1v Takket være de kjære Brodersønner, for ►den Blide Tilbud at ►Di som min kjære Broders ►to Sønner, og eneste Levende Børn vil erstatte mig hvad Hjelp jeg af og til kunde have haft af min kjære Broder. Thi det tydelig Viser at Di er Begavet med den sande Velvilligheds Aand ligesom Deres kjære Fader og ►Moder, og tillige at Di haver Frelserens de herlige Ord for Øie hvori han siger, ►»hvad i haver gjordt mod en af disse mine mindste Brødre, det haver i gjordt mod mig.« Hvad vidre min Skrivelse Angaaer, da er min hjertens Ønske, og Venlige ►Begjering til Dem, hvis Leiligheden nogenlunde vil tillade Eder det: at gjøre en Reise her over til Jylland for at Besøge os, thi det vilde dog være mig med heele Familie uudsigelig Kjær, at see og Tale med Eder, det kjæreste og Dyrebareste Klenodie min kjære Broder efterlod sig herneden. ►Min sidste Brev til Deres kjære Fader, kom formoden52lig forsildig, men jeg venter Di har ►bekommet det. Havde Veien ikke været saa Lang, havde jeg gjerne ønsket et Lidet stykke af hans efterladenskab, til et paamindelse 2r efter Ham. Dernæst Bedes De at hilse ►Deres Svogre og ►elskte Smaae, men især være De kjære Broder Sønner ►Bege, hilset paa det venligste fra mig, min Mand, Datter og Svigesøn. – – –

✂ Vi haver i lang ⓘ tidtid] , først skrevet td sat os for at skrive men ved faeldende og ►ⓘ TrøggendeTrøggende] , < Trøgaende ►om Stendigheder er Samme Bleven ►op Sat hvor af jeg af ►Diers ⓘ kjerekjere] , < kiere Bræv seer at ►ⓘ DjersDjers] , < Diersⓘ RæjeseRæjese] , < Ræiese gik Dem ►Løgelig og til ►for Nøjelse og kom vel behoelden til Bage til 📌Kjøbenhaven til Deres kiere ►Fammiel og venner. Den►helle Vinter har jeg været meget svag og min ►Mand en stoer del af tiden ►Sængelæggende vor ⓘ herreherre] SKS, harre 👤Jesu Ord har ikke ►sloedt mig feyl naar 53han selv ⓘ sigersiger] , < skriver ►see jeg er med Eder Alle Dage men ►os bøer ved mæget Trængseler at yndgaaed i Guds Rige. og ►min Datter kom i Baersselsæng d: 21 Otoeber og ►fig en Pige som blæv kaldet ►👤Else Marrie og jeg ►mende saa vel at det ►havde blæven en ►Dræng saa vilde jeg have havt Diers ►Sallig Faeder ►op kaelt.          og der var meget jeg gjerne vilde have talt med dem om men denne tid var saa kort baaede for dem og for mig, men det er vel ikke ►Mugeligt at ►Dieres ⓘ kjerekjere] , < kiere Broeder vilde gjøere os den for ⓘ NøjelsenNøjelsen] , < Nøielsen at Ræyse her ⓘ hjemhjem] , < hiem til os det er ikke for Den storre ►Læve ma[a]de Di kan ⓘ faae<f>aae] ms. beskadiget hos os men af Christen ►ⓘ KjerrelighedKjerrelighed] , < Kierrelighed at taele med ►hver Andere og som venner og ►Paa Røerende.

✂ ►Guds og vor ⓘ herresherres] , < heres 👤Jesu Christi Na[a]de Fræd og velseggenelse være i og Over Eder ⓘ AlleAlle] , først skrevet E.           En ⓘ kierekiere] , < kjere lig Helsen til ►Diem og Derres helle ⓘ kjerekjere] , < kiere ►faemielli og vænner. vi beder Dem ►om di ikke er af den godhed at svaere os et par ord der paa ►ⓘ naarnaar] , først skrevet de derres Leilighed falder.          vi beder Dem at Di ikke ►for smoer dette Ringe ►skrævt for det er Ringe og meget ►slædt.          jeg beder Dem at di er af den godhed at helse Dieres ⓘ kjerekjere] , < kiere ►Feter 👤Mikkel Kierkegaard paa 📌ⓘ KjøbmagergadeKjøbmagergade] , < Kiøbmagergade saa ⓘ KjereligKjerelig] , < Kierelig fra Mig. –

✂ Mit Hjerte tilskynder mig atter at tilskrive Dem, min kjære ►salig Broders elskelige Sønner; idet jeg er af den Overbeviisning, at De gjerne under mig den Tilfredsstillelse, nu og da at turde erkyndige mig om Deres ►Velgaaende, ►ligesom og at berette Dem min og ►Mines Tilstand. Denne min Overbeviisning tør jeg jo vel have saasom jeg har seet Dem ►Begge bevise mig den store Opmærksomhed, at beære mig med et Besøg for Deres kjære forevigede Faders, min gode Broders, Skyld. Jeg burde vel ikke have uleiliget mine Høiærværdige Herrer Brodersønner med mit lidet betydende Brev 1v forinden jeg havde faaet Svar paa ►det jeg tilskrev ⓘ DemDem] tilføjet sidst. Men, for det første er det en Trang for mit Hjerte ideligen at takke Dem for ►den Gave jeg aarligen nyder af Deres gode Faders og Deres mig ligesaa uforglemmelige ►vennehulde ►Moders Haand, hvilken Gave, navnligen iaar, kommer os saa særdeles tilpas, saasom vi have den at kjøbe Korn for, efterdi her er indtruffen Misvæxt; og for det andet, saa er jeg ikke ganske fri for Længsel efter at vide om ►det Brev, og de ►4re smaae Oste, jeg sendte Dem isommer ⓘ i Junii Juni] tilføjet med Rekrutterne, er vel ►ariveret.

✂ Jeg finder det ganske naturligt, at det har ►tøvet lidt for Dem, at besvare mit lidet betydende Brev. De have vist Begge havt meget Vigtigt at udføre isommer, saa vigtigt, at selve vor fjerne Provindses Aviser have berettet os noget deraf. – ►De, Hr. Doctor, har jo giftet Sig, og ►De Hr. ⓘ S.S.] , først skrevet P. A Kierkegaard har taget en Magistergrad. Men ⓘ omom] , ændret fra hvorvidt De min sidstnævnte Hr. Brodersøn – ►som havde den Op2rmærksomhed, at tilmelde mig Deres Forlovelse ⓘ ––] tilføjet ►er gift nu: dette længes jeg efter at vide.

✂ Vor Tilstand er som sædvanlig: tiltagende Svagelighed. ►Min Mand maae ofte holde Sengen ivinter, jeg kan næsten aldrig komme udenfor Stuen, 55da den mindste Forkølelse bevirker mig Sygdom; ja selv vor ►Datter ►anfaldes ofte af en Svaghed; kun vor lille ►Datterdatter er ►vævver og munter.

✂ Slutteligen bedes De herved modtage min, min Mands og vor Datters samt øvrige Slægtninges kjærlige ærbødige Hilsener og hjerteligste Lykønskninger til de Forandringer og ⓘ FremskridtFrems<kridt>] ms. beskadiget De har behaget, ved Guds Bistand, at gjøre Sig.

✂ ►Guds og vor Herres 👤Jesu Christi Naade og Velsignelse være over Dem Alle! Dette ønskes og bedes af Deres Dem bestandig

✂

✂ 1r13Da ►Executorene, i ►Deres afdøde Faders Boe, efter ►hans Testemente, har tillagt – enhver af dem; for Deres dermed forbundne Forrettening ►200rd af Boet. – Saa tiener herved, til Efterrettening; at jeg vil Renon56cere paa Modtagelsen. Derimod, er min Begiering, og Ønske at De vil ►ud[d]elle sam̄e i tre lige ►Delle, til efter nævnde Familier, som i Fortiden, har staaet i en særdeles nøie Forbindelse med Deres afdøde Fader, som endog – stod ►i en liden Familieskab med ham. – Og disse ere, ►Enken Madam̄e 👤Rojen, ►min Sal. Broder 👤Anders Kierkegaards Enke og ►Madam̄e 👤Agerskov. – Jeg haaber – at den̄e min Begiering og Ønske, vil finde Deres Biefald, Og vorde ⓘ Overenstem̄endeOverenstem̄ende] , først skrevet Overs med Deres Vilie. Og derved, nærer jeg den glade Forvisning om, hvis det havde været Deres Fader bekient, i hans Levedage, og efter kom̄et, efter hans Død – vilde det sikker ►været ham en kiært Glæde – Og vil nu for de anførte Familier – stedse – blive en kierlig Æriendering – om Deres Fader – ►min Sal. afdøde Fætter. –

✂ Da De iforgaars glædede mig med Deres Besøg, glemte jeg, at jeg havde en lille Sag, for hvilken jeg ønskede at vinde Dem og Deres Stemme. En ►Copiist af ►Banken ►Engelhardt søger en Plads under ►Kjøbenhavns Assurance-Compagnie som Revisor. Formodentlig veed De det, og han har vel allerede selv personligt fremstillet sig for Dem som Candidat. See, dette er Sagen, at jeg vilde bede Dem at antage Dem hans Sag ved at stemme paa ham. – At henvende mig saaledes skriftligt til Dem har jeg lovet ham, og har nu indfriet mit Løfte.

✂

✂ Idag ►var Bedemanden hos mig, traf mig ikke, men efterlod den Beskeed, at der til bestemte Tid vilde komme en Vogn for at afhente mig.

✂ Det er i den Anledning jeg maa ►skrive Dem disse Par Linier til, for at sige Dem, hvad jeg ellers vilde have ⓘ ladetladet] tilføjet Dem sige gjennem Bedemanden: at De maa have mig undskyldt. I en lang Række af Aar har jeg aldrig ►fulgt Nogen til Jorden, end ikke af den nærmere Familie, hvad Onkel selv vil være vidende om, thi jeg fulgte hverken ►Tante i Gothersgaden eller ►Fætter 👤Andreas, saa jeg jo endog vilde fornærme Andre, der netop ►ville være tilstæde, hvis jeg her gjorde en Undtagelse.

✂ Altsaa, kjere Onkel, have mig undskyldt. Og saa vil De maaskee tillige sige Bedemanden det, at der da ingen Misforstaaelse ►opkommer, og han sender Vogn for at hente mig.

✂ ►I eet af 👤Scribes fortræffeligste Stykker forekommer, som De maaskee erindrer, en Person ved Navn: ⓘ 👤Charles (etCharles (et] , < Charles, et tvivlsomt Genie, men en uendelig comisk Figur) der med stor Pathos udbryder, da hans Onkel har betalt hans Gjeld: det sagde jeg strax til mig selv, sagde jeg, enten har man en Onkel eller ogsaa har man ingen Onkel.« Disse Ord agter jeg at lægge til Grund for mine Betragtninger. Lader jeg nu ⓘ DemDem] , < dem, kjære 👤Jette, være Betragteren, da tænker ⓘ DeDe] , < de vel som saa: enten har man en Svoger ell. man har ingen Svoger, men har man en Svoger, hvorfor seer man ham aldrig. Deri har De nu ogsaa fuldkommen Ret, og Deres Tilfælde er, ►sans comparaison, langt ⓘ vanskeligerevanskeligere] , ændret fra lettere ⓘ endend] , < en 👤Charless med Hensyn til at gjøre en Slutning. Skal jeg anstille Betragtningen, da tænker jeg som saa, enten har man en Svigerinde eller man har ingen Svigerinde; men hvad vil dog det sige, at have en Svigerinde som man aldrig seer? Deri har jeg nu ogsaa ganske Ret, og dog er mit Tilfælde langt lettere ⓘ endend] , ændret fra af Deres. Af ►et Brev, som 👤Peter viste mig, saae jeg nemlig en Hilsen og en Indbydelse til mig, og ved Synet deraf var det egl. at jeg udbrød i hine mærkelige Ord!

✂ 1vSee! det er nu saa underligt. ►Da ⓘ DeDe] , < de var i 📌Kjøbenhavn, da saaes vi vel heller ikke ofte, men jeg modtog dog stundom en Skrivelse fra Dem. Og med ►disse ⓘ SkrivelserSkrivelser] , først skrevet h havde det igjen et eget Sammenhæng, thi de bleve kortere og kortere, og dog var dette ikke et Tegn paa, at De blev koldere og koldere imod mig, tværtimod var det et Tegn paa, at De havde fattet mere Tillid til mig. Saa lad ⓘ da denda den] SKS, den da Omstændighed, at jeg siden hine Dage, slet Intet har hørt fra Dem, være et Tegn paa, at den Tanke, at De har en Svoger, langtfra er bleven Dem mere og mere fremmed er bleven Dem naturligere. Oprigtigt talt mig er det gaaet saale59des med Hensyn til at have en Svigerinde. Da De var i 📌Kjøbenhavn, havde det været saa let, at gaae op til Dem. Faldt det mig da ind, ⓘ ogog] tilføjet jeg ikke gjorde det, saa var det næste Øieblik ikke behageligt, og jeg maatte skynde mig bort fra Tanken. Nu derimod afskrækker i en vis Forstand ►Veiens Længde, dermed er det ganske 2r i sin Orden, at jeg stundom dvæler ved Tanken om Dem, isærdeleshed naar jeg gaaer paa min eensomme Spadseretour, hvor netop Indtrykket af det Landlige træder mig skjønnest imøde. Tilsidst blev formdl. dette en ny Vanskelighed, og det er og blev altid et Motto paa mit Liv, ►hvad der ofte hændte mig i min Barndom, at jeg ikke fik Lov af min Fader at gaae ud til 📌Fredriksberg, men ved hans Haand gik op og ned af Gulvet – til 📌Fredriksberg.

✂ Dette er omtrent, hvad der er faldet mig ind at ►skrive Dem til. Har jeg end ikke ►Skyndsomhed til at komme, saa har jeg dog ►Skjønsomhed medens jeg bliver borte. Med Skjønsomhed modtager jeg enhver Efterretning fra Dem, enhver ⓘ HilsenHilsen] , først skrevet I, enhver Indbydelse, med Skjønsomhed tænker jeg paa, at vi To ere enige i, at det Navn Kierkegaard ikke saa snart skal uddøe, om end vor Stræben er høist forskjellig, ak! jeg tilstaaer det, Deres langt sikkrere end min.

✂ Dette Brev gjør ingen Fordringer, allermindst fordrer det Svar.

✂ Hils 👤Peter og 👤►Povl (der er en Havn etsteds i 📌Europa som hedder ►📌Peter og Povels Havn, det kunde man ogsaa kalde 📌Petersborg.), vær selv hilset, benyt fremfor Alt Sommeren til at ►samle Kræfter. Glædede det Dem selv, at kunde ►tage 👤Peter imød[e] til 📌Roeskilde, saa vær forvisset om, at det virkelig har glædet mig særdeles meget, at De kunde det.

✂ Det er mig kjert, at De selv har givet Anledningen til at sende ►medfølgende Exemplar. ⓘ DeDe] , først skrevet Da bærer da selv Ansvaret, og vil vel selv desto omhyggeligere vaage over, at det ikke skeer, hvad der vilde være mig 60ukjert, om De ved at læse ⓘ Bogen Bogen] , ændret fra den eller ved at læse noget enkelt Partie i den paa nogen Maade skulde collidere med ►min Broders Forestilling om hvad der er gavnlig eller skadelig ⓘ Læsning.Læsning.] , først skrevet Læsning,

✂ See derfor har jeg indrettet det saaledes, at ⓘ EftertrykketEftertrykket] , først skrevet Eftr ingenlunde kommer til at hvile paa, om De nu læser eller ikke, hvad jeg aldrig forpligter Nogen til og da i Særdeleshed ikke Den, hvem jeg dog vel ikke kan ønske at besvære – med et Fri-Exemplar.

✂ Det er ►mit eget Exemplar, oprindeligen bestemt for mig selv: det har altsaa et reent personligt Forhold til mig ikke i Egenskab af Forfatter saaledes som de andre Exemplarer, men snarere som havde Forfatteren foræret mig det. Imidlertid forekommer det mig nu, at det har forfeilet sin Bestemmelse, og først finder sin rette Bestemmelse ved at bestemmes for Dem, – det eneste Exemplar af hele Oplaget, der egnede sig hertil. – Det er ►fra Bogbinderens Haand (og i at bedømme Bogbinder-Arbeide er jeg dog vel upartisk) nydelig udstyret. – Det er gjennemlæst af mig, og forsaavidt altsaa et læst Exemplar. See, nu er Alt i sin Orden. De kan et lille Øieblik beundre Bogbinderens Kunst, som De vilde beundre en hvilkensomhelst anden Kunst-Gjenstand; derpaa kan De – et længere Øieblik, hvis 1v det er Dem kjert, glædes ved Tanken om at det er en Foræring; og derpaa kan De lægge Bogen hen (– thi den er læst –), gjemme den som man gjemmer en Foræring, gjemme den omhyggeligt – hvis den er Dem en kjer Foræring.

✂ Dog nok herom. Det gjorde mig ondt, at jeg ►ikke kunde tage Afskeed med ⓘ DemDem] , < dem, jeg haaber, at dette lille Brev, hvorved jeg tager Afskeed, vil finde Dem saa vel, som jeg fandt Dem ved min Ankomst. Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag ⓘ detdet] , først skrevet den daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, ►at man jo kan gaae fra den. Selv om man gik saaledes efter sit Helbred, at dette bestandigt var een Station ⓘ forud –forud –] , < forud: jeg vilde dog sige: ⓘ gaae!gaae!] , først skrevet gaae, Det ►er jo ogsaa aabenbart at man dog ved at gaae bestandigt kommer Velbefindendet saa nær som det er En muligt, selv om man ikke ganske naaer ⓘ det,det,] , < det; men ved at sidde stille, og jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer Ildebefindendet. Kun i Bevægelse er Sundheden og Frelsen at finde. ►Nægter Nogen, at Bevægelsen er til: saa gjør jeg som 👤Diogenes, saa gaaer jeg. Negter Nogen at Sundheden er i Bevægelsen, saa gaaer 2r jeg fra alle sygelige Indvendinger. Naar man 61saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok. Og ►ude paa Landet har De jo alle Fordelene; De er ikke udsat for at blive standset inden De lykkelig og vel er kommen ud af ►Porten, De er hell. ei udsat for at blive opsnappet paa Hjemveien. Jeg erindrer netop hvad der for nogen Tid siden hændte mig, og hvad der da oftere er hændt mig. Jeg havde gaaet en halvanden Time, havde faaet tænkt meget, og var ved Bevægelsens Hjælp, ⓘ ret ret] , ændret fra reent bleven mig selv et yderst behageligt Menneske. Hvilken Lykke, og som De vel kan tænke, hvilken Omsorg for om muligt at frelse min Lykke hjem. Jeg iler altsaa hurtigt, med nedslaget Øie stjæler jeg mig saa at sige gjennem Gaderne, i Tillid til at have ►Fortougsret ►regner jeg paa slet ikke at behøve at see mig ⓘ for (hvorvedfor (hvorved] , < for, hvorved man dog saa let bliver fangen netop naar man seer sig for – for at undgaae) og iler saaledes med min Lykke paa Fortouget (thi ►Forbuddet mod at bære Noget paa Fortouget strækker sig ikke til Lykken, der gjøre En lettere) – lige paa en Mand, der altid lider af Ildebefindende, og derfor med nedslaget Øie, trodsende paa sit Ildebefindende, end ikke mener at behøve at see sig for, naar han ikke har Fortougsret. Jeg var standset. Det var en ►velfornemme Mand, som nu beærede mig med en Samtale. Saaledes var Alt tabt. Efter endt Samtale var der for mig kun Eet at gjøre: istedenfor at gaae hjem at gaae igjen.