Aabenbart Skriftemaal

1. Bibliografisk beskrivelse

✂ »Aabenbart Skriftemaal« blev trykt i Fædrelandet, 3. årgang, nr. 904, søndag den 12. juni 1842. Artiklen er signeret »👤S. Kierkegaard«. Fædrelandet blev udgivet af 👤J.F. Giødwad, ansvarlig redaktør var 👤Carl Ploug. Avisen blev trykt i det Brünnichske bogtrykkeri i 📌København og lå færdig fra trykkeriet kl. 19. Prisen var 6 skilling i løssalg, 5 mark pr. måned, 15 mark pr. kvartal og 3 rigsdaler pr. kvartal leveret uden for 📌København.

✂ Artiklen er blevet kollationeret i tre eksemplarer af Fædrelandet, nr. 904, den 12. juni 1842:

✂ Ved den interne kollation af de tre eksemplarer blev der ikke konstateret afvigelser.*Da Fædrelandet er en avis, kan kvaliteten af selve trykket ikke sammenlignes med SKs bøger. Således kan der være forskelle i antallet af læderede og tryksvage typer i de kollationerede eksemplarer, som ikke nævnes i tekstredegørelsen. Eksemplar A danner grundlag for følgende beskrivelse.

✂

✂

Beskrivelse af eksemplar A

✂ Avisen måler ca. 257-267 × 346 mm.*Der måles bredde (øverste kant) × højde (venstre kant); de to blades øverste kant flugter ikke, da avisen er ubeskåret og dertil foldet skævt. Således måler andet blad kun 257 mm (øverste kant).

✂

Papir

✂ Der er benyttet almindeligt trykpapir af en træholdig kvalitet.

✂

Typografi

✂ Avisens fremherskende skriftsnit er fraktur; til latinsk tekst er benyttet antikva, og fremhævet tekst er sat med fed eller spatieret skrift.

✂ På forsiden er avisens navn sat med tekstur (gotisk) og hovedets øvrige oplysninger med fraktur. Avishovedet er adskilt fra den øvrige tekst af en datolinje og har følgende ordlyd:

Fædrelandet. | [Skillestreg] | Abonnementspris i 📌Kjøbenhavn 15 ℳpr. Qvartal, 5 ℳpr. Maaned, enkelte Nr. 6 ß; udenfor 📌Kjøbenhavn 3 Rbd. pr. Qvartal frit i Huset. | Hver Aften udgaaer et Numer. Bladets Con107toir, Klædeboderne Nr. 101, er aabent hver Søgnedags Formiddag Kl. 11–1.*ℳ= Mark, ß = Skilling. Udtrykket »frit i Huset« angiver, at porto er inkluderet.

✂ Datolinjen er indrammet af to tværgående dobbeltstreger; den øverste er fed-fin, den nederste fin-fed. Imellem står følgende:

3die Aarg. Søndagen den 12. Juni 1842. Nr. 904.

✂ Årgangsnummeret er venstrestillet, datoen centreret, og avisnummeret højrestillet.

✂ I avishovedet er »Fædrelandet.« centreret og sat med fed i en punktstørrelse ca. 12 grader større end brødteksten.*Artiklens brødtekst er sat med en punktstørrelse svarende til ca. 10; tekst, der er 1 grad større, er sat med punktstørrelse 12, 2 grader større med punktstørrelse 14, 3 grader større med punktstørrelse 16, og 12 grader større med punktstørrelse 72, mens tekst, der er 1 grad mindre, er sat med punktstørrelse 8. Oplysningerne under avisnavnet om pris, udgivelsesfrekvens, kontorets beliggenhed og åbningstid er centreret og sat med samme punktstørrelse som brødteksten. I datolinjen er årgangen og nummeret sat ca. 3 grader større end brødteksten, mens datoen er sat med fed ca. 1 grad større end brødteksten. Se illustration 6.

✂ Nederst i avisens sidste spalte, adskilt fra en foregående notits af en vandret skillestreg i hele kolumnens bredde, er trykketidspunktet angivet:

Færdigt fra Trykkeriet Kl. 7.

✂ Bagsidens fod er adskilt fra avisens øvrige tekst af en tværgående, fed-fin dobbeltstreg. Se illustration 7. Den har ordlyden:

Udgiver: 👤J. F. Giødwad. – Ansvarlig Redacteur: 👤Carl Ploug. | [Skillestreg] | Trykt med Hurtigpresse i det Brünnichske Bogtrykkeri.

✂ Artiklens overskrift »Aabenbart Skriftemaal.« er centreret i spalten og sat med fed ca. 1 grad større end brødteksten. Artiklen indledes med en fed uncial ca. 2 grader større end brødteksten. Fodnoten nederst i sp. 7247 er 108placeret under en kort, venstrestillet streg og sat med en punktstørrelse ca. 1 grad mindre end brødteksten. Mellemrubrikken »Efterskrift.« er centreret og sat med fed i samme størrelse som brødteksten. Signaturen »👤S. Kierkegaard.« er sat med samme punktstørrelse som brødteksten, indrykket fra højre margin og spatieret.

✂ Mellem overskrift og brødtekst er sat en kort, vandret skillestreg; tilsvarende skillestreg er indsat før mellemrubrikken. Efter artiklen er sat en fed, vandret skillestreg i hele kolumnens bredde. Spalterne adskilles overalt af en lodret, fin-fed-fin tripelstreg.

✂ Spaltekolumnen måler ca. 88 mm i bredden, og en spalte har op til 52 linjer. Artiklens brødtekst er sat med en skriftstørrelse svarende til ca. 10 punkt (korpus). Der er dobbelt ordmellemrum efter punktum.

✂ Der er enkelte sætter- og trykfejl i artiklen. En omvendt type findes, hvor »Dn« er sat i stedet for »Du« (SKS 14, 41,57). Et typeudfald forekommer i »udgivet«, der står som »udg vet« (45,79). Derudover skyldes trykfejl læderede typer.*Eksempler på læderede typer er: 'r' i »Færd« (SKS 14, 43,53), 'e' i »visselig« (44,33), det sidste 'e' i »bestemt« (44,52), 'a' i »man« (45,28) og 'd' i »Husmand« (46,11).

6. SKs eksemplar af Fædrelandet, nr. 904, den 12. juni 1842

7. SKs eksemplar af Fædrelandet, nr. 904, den 12. juni 1842, bagside

2. Manuskriptbeskrivelse

✂ Der findes ingen bevaret kladde eller renskrift til »Aabenbart Skriftemaal«.

3. Tilblivelseshistorie

✂ Et affattelsestidspunkt for »Aabenbart Skriftemaal« kan tilnærmelsesvis bestemmes ud fra artiklens »Efterskrift«. Heri nævnes en »Anmeldelse i 'Fædrelandet'«, skrevet af »Dr. 👤Beck« (SKS 14, 45,13-14). Det var SKs magisterafhandling, Om Begrebet Ironi, der blev anmeldt i en artikel, trykt som en føljeton i to dele, hvoraf sidste del kunne læses i Fædrelandet, nr. 897, den 5. juni 1842. SK må have læst denne artikel, før han skrev efterskriften, der således må være blevet til i løbet af ugen frem mod den 12. juni, hvor »Aabenbart Skriftemaal« blev trykt.

✂ 111SK er flere gange vendt tilbage til »Aabenbart Skriftemaal«; fx i den utrykte artikel, »Opfordring«, dateret 22. feb. 1843.*Jf. KA, B pk. 9 læg 2; trykt som Pap. IV B 19. I denne artikel opfordrer SK 👤Victor Eremita til at afsløre sin identitet, således at han, SK, kan blive fri for de ubehagelige rygter, der vil udpege ham som forfatter af Enten – Eller. Denne var kommet i handelen to dage forinden. SK havde også forfattet svaret, »Sendebrev til Hr. Magister 👤Kierkegaard«, som ligeledes forblev utrykt i SKs levetid, jf. KA, B pk. 9 læg 3; trykt som Pap. IV B 20. Her skriver han bl.a., »at jeg for omtrent 6 Maaneder siden, dreven til det Yderste af de angivende Stemmer, der denoncerede mig som Forfatter af forskjellige Artikler, ved en høitidelig Erklæring fralagde mig al Deeltagelse i disse (...)«.*Pap. IV B 19, s. 185-186. Den »høitidelige Erklæring« er »Aabenbart Skriftemaal«.

✂ Også flere år senere omtales artiklen. I journaloptegnelsen NB6:16, der er skrevet kort efter den 16. juli 1848, altså mere end seks år efter at artiklen blev trykt, kaldes den for et »Signalskud«:

Allerede i Artiklen »aabenbare Skriftemaal«, der var et Signalskud (jeg var den Gang færdig med Manuscriptet til Enten – Eller, og umidd. paa den fulgte Enten – Eller; Artiklen var tillige en Mystifikation: efterat have fralagt mig Forfatterskabet til de mange Avisartikler – som rigtignok Ingen havde tillagt mig – endte jeg med at bede Folk aldrig at ansee Noget for at være af mig, hvorpaa mit Navn ikke stod. Og da var det netop jeg agtede at begynde at være Pseudonym) var antydet at Prof. 👤Heiberg var den Mand i Literaturen jeg ønskede at omfrede, han, 👤Mynster, begge vare nævnte der og saa umiskjendeligt som muligt.*SKS 21, 17,23-32.

✂ SK husker galt, når han i optegnelsen skriver, at han var færdig med manuskriptet til Enten – Eller. Han arbejdede med manuskriptet til bogen frem til jan. 1843, idet de sidste fire måneder blev brugt på renskrivning og korrekturlæsning.*Jf. tekstredegørelsen til Enten – Eller i SKS K2-3, 38-58. Under alle omstændigheder anskuer han Enten – Eller som indledningen til det pseudonyme forfatterskab. Når han i 1848 opfatter »Aabenbart Skriftemaal« som et signalskud, er sigtet netop den pseudonyme periode, der forestod.

1124. Udgivelsesmåde

✂ Fædrelandet eksisterede i perioden fra 14. sept. 1834 til 31. marts 1882 som liberalt og senere nationalliberalt organ. »Aabenbart Skriftemaal« er SKs første bidrag til avisen, men bestemt ikke det sidste; i alt 31 af hans artikler vides med sikkerhed at være trykt i Fædrelandet.

✂ I avisens levetid vekslede udgivelsesfrekvensen. Fædrelandet udkom således i årene 1834-39 én gang ugentligt (om søndagen), fra 1. okt. 1839 to gange (tirsdag og fredag), fra 7. dec. 1839 op mod syv gange og fra 1. jan. 1840 fast syv gange ugentligt som aftenavis. Fra 1. jan. 1844 faldt udgivelsesfrekvensen til seks gange ugentligt, hvor avisen udkom alle hverdagsaftener.*Jf. 👤Jette D. Søllinge og 👤Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989. Bind 1: 1634-1847, 📌Odense 1989, s. 156. I begyndelsen blev avisen trykt med håndpresse hos 👤Bianco Luno, fra 1. jan. 1840 med hurtigpresse. Sidenhen blev trykningen varetaget af: Brünnich fra 30. maj 1842, E.C. Løser fra 1. jan. 1846 og endelig 👤Louis Klein fra 1. jan. 1847; alle trykkede de med hurtigpresse. I øvrigt havde avisen fra 1842 eget sætteri.

✂ Som nævnt ovenfor blev avisen solgt både i løssalg og i abonnement. I 1835 var antallet af abonnenter 800; gennem 1840'erne var oplaget ca. 1500, og i 3. kvartal 1848 er registreret 964 postabonnenter.*Ibid. Fædrelandet nød størst udbredelse i 📌København.

✂ Flere udgivere og redaktører var i det første tiår involveret i arbejdet med avisen, der til tider havde alvorlige kontroverser med censurmyndighederne. Avisen måtte tillige føre flere retssager og idømtes fra tid til anden klækkelige bøder.*Ibid. Fra 12. maj 1841 fungerede 👤Carl Ploug og 👤J.F. Giødwad som redaktører.

✂ Især 👤J.F. Giødwad har interesse i forbindelse med SK. I journaloptegnelsen NB9:28 fra 1849 omtaler SK 👤Giødwad som sin »personlige Ven« (SKS 21, 214,10); et venskab, der netop kan være indledt i 1842, hvor »Aabenbart Skriftemaal« blev trykt. Fra juletid dette år hjalp 👤Giødwad med korrekturlæsningen af Enten – Eller, et arbejde, der bl.a. blev udført i Fædrelandets lokaler i Klædeboderne nr. 101. 👤Giødwad repræsenterede 113yderligere SK over for Bianco Lunos Bogtrykkeri og forlagsboghandler 👤C.A. Reitzel i forbindelse med udgivelsen af de pseudonyme skrifter, dvs. Enten – Eller (1843), Gjentagelsen (1843), Frygt og Bæven (1843), Begrebet Angest (1844) og Forord (1844). Ifølge 👤Giødwads egen meddelelse til 👤A.D. Jørgensen havde SK fået et godt indtryk af ham, da han, 👤Giødwad, havde afvist en læser af Fædrelandet, der ønskede at vide, hvem der stod bag en anonym artikel.*Jf. »A.D. Jørgensens Dagbog 'Gammelt og Nyt' for Aarene 1884-96« (udg. af 👤Troels G. Jørgensen) i Danske Magazin, indeholdende Bidrag til den danske Histories Oplysning, 7. række bd. 5, 📌Kbh. 1949-53, s. 26.

✂ Det har ikke været muligt at efterspore, om SK modtog honorar for »Aabenbart Skriftemaal«.

✂ Af stor betydning for receptionen af SKs artikler allerede i hans umiddelbare eftertid var 👤Rasmus Nielsens udgivelse af 👤S. Kierkegaard's Bladartikler i 1857 (Bl.art.). Heri indgår størstedelen af SKs artikler, også »Aabenbart Skriftemaal«.*Artiklen er trykt i Bl.art., s. 32-41.