Kierkegaard, Søren Journalen AA : 1835

AA:16

*   *

– Christendommen var en imposant Figur, da den kraftigt traadte frem i Verden og udtalte sig, men fra det Øieblik af, da den enten gjennem en Pave søgte at afstikke Grændser, eller den vilde kaste Folk Bibelen i Hovedet eller nu senest Troesbekjendelsen, ligner den en Olding, der mener nu at have levet nok i Verden og vil afslutte sig. Derfor falder naturligviis en Deel af dens uægte Børn (Rationalisterne) paa, at den maa erklæres umyndig under Værge, hvorimod dens tro Børn mene, at den ligesom 👤Sophocles i det afgjørende Øieblik reiser sig til Verdens Forundring i fuld Kraft. – Røsten er vel Jacobs men Hænderne 👤Esaus.