AARHUS UNIVERSITET
5J^12 195o
AARHUS, D.
Institut for Lingvistik
Kære Eli, Hærmed returneres det tilsendte udkast til referat av mødet 31/lo. Jeg har ikke haft noget at bemærke til referatet. Der er nogle blyantskrads på s.2, hvis mening jeg nok har kunnet tyde men ikke de enkelte ord; hvad det kan være, véd du vist bedst selv.
Dærimod skal jeg gøre nogle bemærkninger til dit postscriptum.. Jeg har ikke benægtet at kornmutationen existerer mellem størrel- ser, der i sig selv er forskellige men iøvrigt optræder i ens- artede kæder. Naturligvis ikke. Det spørgsmål jeg har rejst, er jo blot dette: hvorfra kan vi vide at der ved en konstateret udtryksforskel også findes en indholdsforskel? 1 praxis har man vist hidtil rettet sig efter sin fornemmelse - og hos for- nuftige mennesker altså en fornuftig fornemmelse. Men fornemmel- ser vilde jeg jo gerne være fri for. Du har jo ret i, at to størrelser hører til samme kategori i kraft av at de indgår i iøvrigt ensartede kæder. er; der er jo også den mulighed at der, trods udtryksforskellen, ikke beh'ver at være nogen ind¬
holdsforskel, f.ex. ved suppletivisme (stammeforske lien mellem
og fuf i il va og il irå. Det er jo det spørgsmål man må have klaret. Kommutationen har altsa to sider.
sum
At to udtryks- størrelser kan forekomme i iøvrigt ensartede kæder, medfører at de tilhører samme kategori. dreng og dreng-e tilhører samme kategori, nemlig kategorien dreng-, fordi vi både kan have
Min dreng er uartig og min-e dreng-e er uartig-e. Men i og for sig kan vi ikke, pa dette trin, sige noget om at der er to for- skellige indholdsstørrelser. Det kan vi først når vi konstaterer at det ikke er overalt, i alle med dreng tenekg tænkelige kæder vi kan bruge dem i flæng. Det kan vi jo i de ovenstående exem- pier, eller hvis man vil have et mindre kompliceret: til drengen til drengene. Først nar vi ser at to dreng er en umulighed,
men at alene to dreng-e er muligt, kan vi sige at øreng og dreng-e er to størrelser, der altså begge tilhører samme kate- o o gori. Pa samme made i udtryksanalysen.
Har man blot pap og pip, kan vi blot sige at vi har hær central og marginaler.
2Vi kan først sige at i og a er to forskellige størrelser, nar vi ser at a kan optræde i enhvilkensomhelst kombination med o finale marginaler, hvad i ikke kan, idet kort i foran n indgår i synkretisme med e.. Jeg kan dærfor ikke bifalde din slutbe- mærkning om at man tager sit udgangspunkt i substansen. Man g*r det jo vitterligt i en række tilfælde, men det er efter min me- ning kun en meget dårlig nødhjælp, egentlig hver gang en meto- disk fallit. Mine bemærkninger om kommutationen har ikke tilsigtet at om- styrte noget, kun at fundamentere. Det vil interesse mig at h-fe din nærmere mening.
2T
Venlig hilsen Din hengivne
p.s. I spørgsmålet siv/sav og mand/mænd er vi enige. Jeg kan ikke se at din formulering går ud på andet end hvad jeg sagde, løvrigt er.det spærgsmål om hvornår der foreligger tegn eller ikke-tegn ikke av umiddelbart vigtighed. Forholdetm er jo prin- cipielt arbitrært.
\
M S.
i »
-i ~ -'
i
•c.-
• -
on a uxa
>g iIo;i ... ■ Man;*« :V; ■ .-. .. v npno.f.• .■ n.n ov o on X or i o . ■ ::0 \1 -.orx ..9 19 Silj'il CM . yvsn- ,o L&rXnoo to.
-
I fei