Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra Fra det Heibergske Hjem

Men denne formelle Mangel, som Fru Heiberg aldrig fik helt afhjulpet, var og er naturligvis ikke af afgørende Betydning. Hun havde en sjælden Evne til personlig præget, levende og anskuelig Fremstilling, der svarer til, hvad hun kunde yde i sin Scenekunst. Vi lærer dette at kende i hendes Livserindringer, fremfor alt i de fremragende formede første to Bind om Barndommen og Ungdommen og om de Aar, da hun bestandig tiljublet steg mod Tinderne, indtil Heiberg blev Teaterdirektør, og der kom Modgang og Skuffelser. Hun giver her, som i utallige Breve, sig selv. Heiberg skrev engang, ogsaa 1854, 4) til hende: »Bogstaveringen er jo mere for Øiet end for Øret, den er kun en Veiledning for den Læsende, og har forsaavidt Intet at gjøre med Stilen«. »Jeg kunde dog ikke ønske at bytte, og faae kjedelige Breve, godt bogstaveret. Næsten Enhver, undtagen Du, bogstaverer rigtigt, men næsten Ingen, uden Du, kan skrive Breve, som man har sand Glæde af at læse. Nuvel, Du har altsaa faaet det Bedste, det Ringere har Du ikke villet tilegne Dig, og det er mig for min Part dets. 9Samme, men det indskrænker Din Correspondance med Fremmede. Dog, det kan jo ogsaa have sine Fordele. «