Olufsen til Pram. *)
Göttingen, d. 16. Febr. 1794.
I Gaar fik jeg Dit Brev, gode Pram! og jeg skriver Dig til i Dag, mere for at sige Dig, hvormeget det har bedrøvet mig end for at give Dig enten Trøst eller Raad; hvilket jeg ikke kan. Er det fuldkommen rigtigt at Du selv var Aarsag i, at Du ikke kom til Tunis, da synes mig det var høist uoverlagt. Hvorfor gik Du ikke derhen; Vilde Din Kone ikke, eller ikke gierne følge med, saa vilde hun have kunnet leve bedre i Kiøbenhavn og Du i Tunis, end I nu leve. Denne Art af Skilsmisse forekommer mig som en af de største Lyksaligheder, Du eller hun kunde ønske; og som Du ikke let vil kunde finde Udsigt til igien. — Jeg synes ogsaa, at. Din Beslutning at opgive Minerva ikke heller var gandske nødvendig; Du kunde jo blot have ladet den stødende historiske Artikel været ude; Herved, vil Du sige, havde Du tabt Dine Abonnenter. Ikke dem alle. Maaskee Du havde tabt et Par hundrede Rigsdaler aarligen; men man taber hellere S200 Rdlr. end 600 Rdlr. Jeg synes Du har derved uden Nødvendighed berøvet Dig den sterste Deel af Dine Indtægter, giort Din Forfafning endnu mere precair, og jeg er overbeviist om, at Ængstelighed derover er tildeels SkyId i Din Kones Stemning, Imidlertid er Sagen dog i Grunden ikke saa overmaade farlig. Egentlig var Minerva-Indtægten da ogsaa usikker; den beroede jo tildeels paa Din private Flid, Dit Helbred og flere Omstaendigheder. Skulde Din Skiebne endog have fordømt Dig til urokket at blive staaende til Pæls ved de visse aarlige 400 Rdlr., saa kan Du, synes mig let, uden Minervas Hielp, bringe de manglende 600 Rdlr. tilveje, især da Du herefter vil gandske kunne disponere Dine Fritimer. Saaledes har Du i et Par Aar den Ud-s. 60sigt som en Samling af Dine Arbeider kan give Dig; at frembringe een, eller halvanden Gomedie oni Aaret, eller tre Comedier i to Aar vil ikke vajre Dig saa saare vanskelig, og dette vil bringe Dine Indtægter igien i den fornødne Ligevægt. — Jeg finder altsaa, som Du seer, ikke Din Forfatning meget værre end før. Om det er ubehageligt at skylde sin private Flid alt, efter at man har i femten sexten Aar som Slave dreiet eet af Statens Hiul omkring, er en anden Betragtning; ligesaa om der kunde aabne sig en rimelig Udsigt til at blive bedre lønnet ved at hensaettes til et lettere Hiul. Vil Du ikke være Professor ved det norske Academie. Cameralvidenskaberne ere saare lette at sætte sig fast i, og hvem skulde giøre Dig Professuren deri stridig? Dit Project at reise i Norge synes jeg fra alle Sider godt om. Men lad det kun ikke blive derved. Det har alt for mange Fordele og for faa Hindringer til at kasle bort. Hvor Du skal faa Penge fra? — Du behøver 400 Rdl. til at reise der i fern Maaneder. Hvad Gommercefondet, og Fondet ad usus pubiicos ikke vil bidrage, skal Du laane, om det saa bliver paa 20 forskiellige Steder, og Du skal betale Laanet med Indtaegterne af Din Reisebeskrivelse. Hvad Du skal undersøge paa denne Reise? — alt hvad Du kan. Mineralogien og Bjergværkerne undtagne, hvorom endog en kyndig Reisende ikke vilde finde meget nyt at sige, saa vil Du ikke møde meget deroppe, som ligger uden for Din Omkreds. Du skal give os en pittoresk Reise, samle historiske Data, søge at bestemme den norske Almues Character, og Norges Individualitet. Hvilket Paaskud til Reisen? — Reisen selv. Der er intet naturligere for en Nordmand end at reise til Norge. Det er en Grille at det vilde see ud som en Art af Skilsmisse. Du spørger, hvorledes jeg lever. Gandske eensomt. Paa Lichtenberg nær seer jeg næsten ingen. Forresten arbeider jeg paa at giøre min Almuephysik 1) om. Jeg læser en skrækkelig Msengde Bøger, giør Excerpter og studerer flittig Ghemie. Jeg s. 61opkøser og præcipiterer, destillerer, sublimerer, og venter med jnderlig Længsel April Maaned for at reise herfra.
Endskiøndt jeg oprigtig sagt ikke seer hvad Trods der er i, at jeg satte mit Navn paa Planen, saa kan det vel være muligt alligevel, at andre kunde være af Din Mening. Altsaa lad Navnet være borte. Men jeg beder da, at følgende Forerindring maa blive anbragt. „Dette Forsøg til en Plan for det Classenske Agerdyrkningsseminarium blev indleveret til det Kongelige Videnskabernes Selskab i Anledning af dettes bekiendtgiorte Opgave. Endskiøndt det ikke vandt sammes Bifald, har Forfatteren dog troet, at baade dets Fortrin og dets Mangler kunne veilede til noget Bedre. Og da dette Institut sikkerligen interesserer den oekonomiske Deel af Publicum, kunde Forfatteren saa meget mindre tvivle om sin Pligt, at fremlægge sit Forslag til alle kyndige Landmænds Bedømuielse." — Lad nu Piecen snart trykke, og giv Rewentlow, 1) Colbiørnsen, 2) Classen, Mailing, Rothe, og mig Exemplarer. — Kiender Du „Sammlung nützlicher Reisebeschr. u. Aufsätze aus d. dän. Minerva gewiihlt?" 3) — Din Theaterartikel 1791 4) er ogsaa oversat der, samt Din Afhandl. om Maleri, Smag og Luxe. I hiin findes blandt andre Skiønheder Komedietitlen: den virkelig Vise fortydsket: das wahre Lied, og: Holbergs Arv, Holbergs Erbe. —
Hermed Farvel, gode Pram. Jeg veed næsten ikke, hvilken Gud eller Genius jeg skal anbefale Dig til, undtagen Venskabets Genius, i det mindste skal Du hos ham ikke have noget at klage, for saa vidt jeg maa raade.
Olufsen.