Zeise, William Christopher BREV TIL: Berzelius, Jöns Jacob FRA: Zeise, William Christopher (1845-03-13)

(Stempel).
Helsingborg 15/3 1845
Kiøbenhavn 13/.. 1845
À Monsieur le Baron de Berzelius
Secrétaire de l’Académie royale des sciences de Stockholm &c &c
à
Stockholm
.

Höistærede Hr Baron!

Jeg har en lille chemisk Nyhed at kunne meddele; og da den muligen endnu kan komme tidligt nok til at blive bekjendt ved den nærmest forestaaende Aarsberettelse, saa vil jeg her give mig den Ære at indberette den.

Som bekjendt faar man ved xanthogensyret Kali og et Kobberoxidsalt ikke xanthogensyret Kobberoxid, men xanthogensyret Kobberoxidul, idet der nemlig opstaaer et Transmutations Product af en Deel af Xanthogensyren. Jeg forskaffede mig en Portion af dette olieagtige Product. Under Undersögelsen derover faldt det mig ind, om ikke Jode vilde give det sam̅e Stof, ved nemlig at overföre Oxygen fra Kaliet paa Syren, hvorved denne da kunde forandres som ved Oxygen fra Kobberoxidet.

Jeg föiede til den Ende Jode i fiinreven Tilstand til en Vælling af xanthogensyret Kali i Alcohol i smaae s. 18Portioner indtil Decompositionen var fuldendt uden Tilkomst af Jode i Overskud, hvilket let lader sig udföre. Men derved udskilte sig ikke blot Jodekalium, men ogsaa, og i stor Mængde, Svovel. Jeg filtrerede og inddestillerede, og fraskilte efterhaanden det af den concentrerede Vædske udskilte Jodekalium og Svovel. Da störste Delen af Alcoholen var fradreven ved passende Destillation, resterede et blegguult Liqvidum af en særegen Lugt. Ved afbrudte Destillationer lod dette sig ikke bringe til et constant Kogepunct. Jeg sam̅enrystede derfor nu det concentrerede Destillat med flere Portioner Vand, og erholdt derved et fra Alcohol fuldkommen befriet Product, som efter Henstand med Chlorcalcium og Filtrering antog ved Destillationen det bestemte Kogepunkt 285 0, og overgik saa godt som uden Residuum.

Den specifike Vægt af det saaledes erholdte Product er ved 18 0, 1.0703; Lugten er særegen, tem̅elig stærk, ikke behagelig, Smagen er brændende. Det taaler ÷ 20 0 uden at störkne. Kalium og Natrium virke selv ved Opvarmning kun meget svagt derpaa. Salpetersyre angriber det efter nogen Tids Beröring med Heftighed. Vand oplöser intet; i Alcohol og Æther er det meget rigeligt oplöseligt.

Dets Sam̅ensætning er ifölge flere dermed anstilte Forsög

C: 39.612
H: 6.943
S: 42.960
O: 10.485

Dette svarer til C5 H10 S2 O.

Beregnet derefter faaes Sam̅ensætningen:

C: 39,905
H: 6,640
S: 42,815
O:10,640

s. 19Det kan altsaa fremstilles som C4 H10 O + CS2 og dette Stof er følgelig den sande Svovelkulstof-Æther. For imidlertid ogsaa at have et empirisk Navn derfor har jeg valgt Benævnelsen Xanthelen28.

Hvad er vel nu her blevet af det ene Atom Kulstof. Maaske er det brændt i Forening med det ene Atom Oxigen fra Kaliet og med en vis Portion Jode og befinder sig som et let fordampeligt Stof i den först fradrevne Alcohol. Det udskilte Jodekalium og Svovel forraader intet. — Med en alcoholisk Kalioplösning giver Xanthelenet ret mærkværdige Phænomener; men jeg har endnu ikke studeret dem tilbörligt. — Saasnart Leilighed gives, skal jeg tage mig den Frihed, at tilstille Hr Baronen noget af hiin Svovelkulstof-Æther.

Kjöbenhavn d. 13de Marts 1845.

Med uindskrænket Höiagtelse og Venskab
Deres W. C. Zeise.