TIL THV. CHRISTENSEN.
Christiania
den 30te mars 1849.
Salut & fraternité, mon cher citoyen Thorvald!
Uagtet jeg har et brev tilgode af dig og hver dag venter på, at jeg skal fåe et svar på mit sidste, uagtet jeg ikke engang veed, hvad jeg skal skrive om, så vil jeg dog, siden det just træffer sig så, at jeg kjeder mig, sætte mig til at rable op nogle linjer til dig. — Du er vel forlængst kjed af alt det snak og vrøvl om „tryllefarcen“, det er ganske rimeligt; men jeg kan dog ikke afholde mig fra, blandt de parodier, som lygtepælens sang har givet anledning til, at anføre følgende af samfbl.:
Erik i gabestokken.
Gabestokken synger:
Jeg ståer og gaber det hele år;
mer kan man ei forlange.
Om nu en synder tilskue ståer,
derfor bliv ikke bange.
For mangen indbildsk og opblæst nar
spøged jeg mange gange;
men fåe så dumme som Erik var,
og lod så let sig fange.
Han stjal til farcen livs krydderi;
mer kan man ei forlange.
Men derpå stjal han en melodi
til sine stjålne sange.
Nu skal til skræk for hver charlatan
og lirendreier han stande.
Ja, her ståer intelligentsens mand
med glorie om sin pande!
B.B.
Den er ikke så gal endda, ikke sandt?
Med dette år er her begyndt en liden avis, som jeg ikke troer, jeg har omtalt før. Den hedder „Krydseren“; den s. 40er ikke så gal, den heller! Du bør subskribere på den; der udkommer 2 nummer månedlig, og man kan abonnere kvartalsvis paa 6 nummer, der koste 18 s. her og forsendt med posterne 21 skl. I forhold til sin pris er den så god, at den fortjente at være almindelig udbredt. Indholdet er meget afvexlende; for os studenter har den megen interesse, da den oftere har beskjæftiget sig med os. Jeg skal afskrive et lidet digt, som først har stået i samfundsbladet, siden i Krydseren og endelig i den af Christ. Monsen udgivne Throndhjems Stiftstidende (det skal efter sigende være forfattet af en snedker- eller tømmersvend):
Betragtninger over en hængt inkassator.
Min stakkels mand, så er du hængt!
Med magt du krop fra sjel har trængt —
det var nok ikke vel betænkt:
det fanden har indgivet dig!
Det snurrigt var: med egen hånd
du løsned livets tunge bånd,
og så spadserte ud din ånd,
og så — så blev vi kvit dig.
At du, hvis færden var så lav,
så høit er steget, før i grav
du endeligen dig begav,
se, det gjør skriften ære!
Thi hvo, som selv fornedrer sig,
ophøies skal, så gåer det dig!
Aldeles ligeglad er jeg —
det gjør mig, troer jeg, ære.
Men da der ståer i samme bog,
at hvo sig selv ophøier, og
fornedres skal, så troer jeg dog,
víst tænkt det monne være:
s. 41at, da du steg af egen drift
så høit tilveirs, den samme skrift
formaner os til en bedrift,
dig nemlig at nedskjære.
Nu er du død! Ja, herregud,
vi alle skal af verden ud,
om just ei med en halseklud,
lig den, som du har valgt dig.
Du valgte kløgtigt; thi jeg troer,
hvis ei du selv, min kjære bro’r,
en saadan havde sørget for,
da havde andre kvalt dig!
De stykker i Morgenbladet, som angåe Erik Bøghs formentlige „grove plagiat“, ere, hvis jeg ikke tager høiligen feil, af Rolf Olsen, som kanskee også har skrevet opsatsen om præsten Sundt. Du har vel læst Monrads anmeldelse af „Nytårsaften“ i Langes tidsskrift, sidste hefte? Den glædede mig i mit inderste hjerte.
Du læste vel de stykker i Morgenbladet, som handler om professor Thaulow og hans forelæsninger. Uagtet den høitidelige protest fra hele hans auditorium, uagtet han selv på det evidenteste havde godtgjort sin uskyldighed, kunde han dog ikke bære den ham tilføiede tort og fornærmelse, men navngav endog enkelte af sine tilhørere som dem, der vare ham angivne som forfattere af annoncen. Deriblandt var Dan. Schjøtz, som altså offentlig måtte frem og erklære sig aldeles uvidende om og udelagtig i stykkets forfattelse!! Ja Thaulow skal endog være gået op i Morgenbladets trykkeri for at see på skriften, hvem der var forfatter!!
Ved det nu stedfundne embedsvalg i samfundet havde vor berømte landsmand, M. K. Holfeldt, én stemme til direktør, én til redaktør og én til revisor (den sidste var min stemme).
s. 42Hansteen har nu i længere tid været syg, hvorfor han heller ikke har kunnet plage os med astronomi. Desuagtet skal han have opdaget, at planeten Mars skal være kommet ud af sine koncepter. Men det er kanskee ligeså rimeligt, at sygdommen har bragt Hansteen ud af sine koncepter; rygtet siger ialfald, at Langberg skal docere astronomi i dette semester. — Mathematikeren Ola Jakob (ᴐ: Lector Broch) skal reise til Italien eller til Madeiraøerne for at gjenvinde sin helbred. — Nu kan jeg ikke finde på mere i en hast at skrive om og slutter derfor med en venskabelig hilsen.
Din
M. Birkeland.