Gustav Ludvig Wad, 1854-1929 Uddrag fra Breve fra Greve Christian Rantzau til Hans Gram

Ved sin Afgang fra Generalcommissariatet holdt Rantzau en Tale, ³Ledreborgske Manuscriptsaml. 4 Nr. 470. i hvilken han først takker Kongen med allerunderdanigst Ærbødighed og Taknemmelighed, bukkende i Støvet for Hs. Majestæts Naadethrone, der saa uforskyldt lader ham beholde sin Gage. »Jeg haver i 8 Aars Tid med lige saa stor Fyrighed og Attraa, som Gud ved, med Møje og Besværlighed delt Arbejdet med mine Colleger i saa vanskelige og kummerfulde Tider.« Efter smukke Ord til sine Colleger og Subalterne vender han sig til »Eder, mine Uvenner, om jeg, saavelsom alle andre Mennesker nogen af dem haver, og det med Frimodighed, ikke for at vide eller udklække Eders Sentiment om mig af Eder, som er mig mere end indifferent, mens trodsende Eder til i min Nærværelse at udsige, hvis I paa mine Forretninger og Tjenestes Tid kunde have at tænke; jeg vil ønske Eder saa fuldkommen og godt et Hjertelag samt saa stor Troskab og Nidkjærhed for Hs. Majestæts høje Tjeneste, som jeg for Guds Aasyn vidner min har været, endog til mit sidste Aandedræt skal blive, hvor jeg endes og sendes i Verden. Jeg vil ønske, det maa gaa Kongen vel, saa gaar det Eder, mig og os alle vel.«