Rahbek, Karen Margrete BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Rahbek, Karen Margrete (1807-10-26)

Bakkehuset, 26 Oct. 1807.

Kiæreste Onkel!

Endskiøndt jeg langtfra ikke har noget Comfortabelt at melde Dem, vil jeg dog ikke lade nogen Postdag hengaae, uden at underrette Dem om min nye Residents. Jeg kom herud i Løverdags Aftes, men naar jeg undtager den maleriste Himmel, jeg beundrede underveis i det deilige Veir, har jeg siden den Tid ikke havt Anledning til andet end Klynkerie. Jeg længtes saa meget efter Bakkehuset, og ventede saamegen Trøst for overstandne Ubehageligheder, men jeg seer desværre idel nye Ubehageligheder imøde. Naar jeg seer Rahbeks nuværende Ulyst for Bakkehuset, og seer, hvor meget det kieber ham, at han ikke efter gammel Sædvane kan have noget Selskab om Astenen, saa kunde jeg — naar jeg tillige betænker alle de Uleiligheder, jeg selv maae døie i disse engelske Indretninger — let fristes til at ønske, at de Kanoneerbaade, som havde saa travlt med at styde herop, maatte have nedskudt Huset reent. Jeg vil imidlertid ikke være saa stærk i at plagemig selv, som De undertiden beskylder mig for, og jeg vil heller ikke plage Dem; — min Taalmodighed gaaer virkelig saavidt, at jeg endnu ikke hader alle de Engelske, og alt Engelsk, endskiøndt det herude ærgrer mig, hvor jeg vender mig, at see engelske Anlæg. „Hier ist so forgiftig," siger Hufe og jeg, ligesom den lille tydske Lilly sagde, da „Raenfängeren" havde været i Huset; og dog kan den Kant af Huset, som jeg beboer, ikke være saa „forgiftig", siden den skikkelige Oberst og den retfærdige Eapitain (detteNavn har jeg givet ham efter Bondekonen, som, da jeg yttrede Frygt for at ligge paa en Madrats, han havde brugt, forsikkrede mig, at han var det „retfærdigste" Menneske af Verden, var forlovet i Engelland, og blev saa glad, hvergang han fik Brev fra sin Kiæreste) har domineret her. Men jeg hører nu saa meget om mange af de andre Herrers Uretfærdighed, at hele Huset forekommer mig forgiftigt, og jeg ordentlig kan være vred paa Obersten, fordi s. 278han ikke har tilladt de engelske Kiærlinger at tage Alting med dem, thi saa havde jeg sluppet for at ligge paa Sengeklæder, som jeg er bange for, endskiøndt Bager Hamborgs Bagerovn skal have giort dem retfærdige. Havde jeg slet ingen havt, saa havde Rahbek dog maattet give mig nogle nye, istedetfor at han nu leer mig ud og skiænder over min Frygt.

3*

Tirsdag - Morgen.

Jeg fik saa lidt skrevet i Aftes, da jeg skulde giøre Visiter hos Naboer og Gienboer. Jeg mærker nok, at der vil gaae dygtig Tid hen, inden jeg kan komme til ordentligt „Bureauarbeide" igien, thi her er en saadan forskrækkelig Confusion i Alting, hvorfor jeg heller vælger, at gaae omkring i hele det forgiftige Huus, end at opholde mig paa et enkelt Sted. I Capellet — hvor jeg nu sidder — maae jeg enten fryse fordærvet, eller forgaae i Røg, og det forstaaer sig selv, at de Engelske ogsaa faae Skyld for Røgen, uagtet her altid har røget. Jeg synes, at De engang havde Skorsteensfeier-Mangel, og var lidt „utaalmodig" derover; men betænk nu selv, at jeg, foruden denne Mangel, har Mangel paa Muurfolk, Glarmester, Snedker etc. etc. og er dog „trøstet". Jeg beklager meget alle de Steders Beboere, hvor de Engelske have ført dem slet op, efterat jeg har erfaret, hvorledes det dog seer ud, hvor de har været skikkelige. Og det er ikke allene min Mening, men Alles, at Bakkehuset er behandlet meget skaansomt, da det ikke er uden Smaating, her mangler eller er fordærvet. Paa Slottet, hvor der dog var en General, har de borttaget og brændt 42 Sengesteder, brudt Tommer ned paa Lofterne, og taget Vinduer og Dørre til Brændsel; og naar jeg hører alle de ynkelige Avisstykker, der her i Omegnen fremføres, saa kan jeg ikke andet end vedblive at være rørt over vor Oberst. Jeg hører ogsaa, at alle de Uretfærdige skiulte deres Uretfærdighed for ham; den Uretfærdigste af dem Alle har nok været Rahbeks gode s. 279Ven, Oberst Sheridan,som jeg ogsaa har mistænkt for, at have taget det forgiftigste Bind af Voltaire med sig — samt at have efterladt den forgiftigste Bog, der — efter Rahbeks Sigende — siden Verdens Skabelse er skrevet. Ved at tale om Bøger maae jeg dog fortælle Dem, at mine nu staae temmelig ordentlig paa deres gamle Plads; men de ere rigtig nok blevne dygtig skrabede ved al den Omflytten. Rahbek savner adskillige latinske, engelske og franske Bøger, hvoraf nogle mueligen vil findes her omkring paa Gaardene, da hans Bøger — hvor meget Hulse end giorde sig Umage for at holde dem hiemme — var til Brug for alle Egnens Officierer. — Nu kom Fodposten. — Jeg maae blot endnu fortælle Dem, at den store Ole siger, jeg skal staae Strandvagt.

Deres hengivne
K. M. R.