Rosenkrantz, Niels BREV TIL: von Irgens-Bergh, Mathias Friis FRA: Rosenkrantz, Niels (1819-11-30)

Kbhvn.30 Nov. 1819.

—— Jeg kan iøvrigt ikke lade den vigtige Depeche, hvormed dette følger, afgaae, uden at sige Dem, at den unge Dronning bliver sig endnu stedse selv liig. Efterat have tvunget Fruer og Frøkener til at skjule de skjønne og, som oftest, stygge Deele, de i Medfør af Moden viise frem, har hun viist hendes Gemals Kammertjener eller Kammerjunker, den meest betroede af alle dem, der som Yndlinger ere om Kongen i de indre Gemakker, ud af sit Kammer, hvor han paastod at være berettiget til at komme ind, naar han fandt for godt, som han var vant til i den sidst afdøde Dronnings Leve Tid. Den nærværende har fortalt ham, at hun skulde kalde paa ham, naar hun vilde see ham. Kongen har ikke taget sin Favorits Partie ved denne Leilighed. Denne skjelver ved at see en saa ung Fyrstinde tage sig en saadan Myndighed. Enten maa hun beholde, ja forøge den, og disse smaa, men mægtige Favoriter tabe deres Indflydelse, eller hun tilbereder sig en slem Fremtid.

Det hedder, at Kjerulf i Høieste Ret bliver Politie Mester paa gammel Fod, at sige: forener den undersøgende Egenskab med den dømmende.

Deres hengivne
N. Kskrz.