Laurits Christian Nielsen, 1871-1930 Uddrag fra Frederik V. Hegel - Et mindeskrift (2. bind)

Brevsamlinger med Breve til flere forskellige og forskelligartede Mennesker synes ofte ringere, end man i Kraft af Brevskriverens Personlighed kunde vente. Da et Brev tager Præg ikke alene af den, der skriver det, men ogsaa af den, til hvem det skrives, bliver Indtrykket af en saadan Samling hyppigt flimrende, uroligt; det ene Brev bidrager ikke altid til Bekræftelse, Fornyelse, Uddybelse af det foregaaende, men forringer det maaske og svækker Billedet af det Fysionomi, der skulde ses bag Ordene.