Hans Frederik Emil Thorvald Marquard, 1873-1950 Uddrag fra BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Gøye, Mogens (1542-08-23)

Han takker ham for den Advarsel, han har sendt. Han kom til København for otte Dage siden. Kongen vilde have haft ham med til Fyn, men da Holger Ulfstand har stævnet ham for Rigens Kansler for det store Pant i Skaane, har Kongen tilladt ham at blive i Byen til sin Tilbagekomst . I Anledning af, at Peder Oxe har rejst Sag mod ham og hans Ridemænd for Indførslen i Tordsø, har han anmodet Børge Trolle og sin Søn Eskild Gøje om paa Sjællandsfar Landsting at tiltale Peder Oxe for Indførslen i Gisselfeld. De Breve, som han vilde lade hente fra Gunderslevholm , ligger paa Klausholm, hvorfra de skal blive hentet og i betimelig Tid sendt M. G. Han beder ham snarest komme til København, for at de kan tale sammen om adskillige Ting. De Sten, han har taget paa Tordsø, skal betragtes som et Laan, som Peder Oxe ikke skal kunne tiltale ham for.