Gustav Ludvig Wad, 1854-1929 Uddrag fra Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe (1. bind)

Naar Herlufsholms Stiftelse har besluttet at lade udgive en Samling af Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, har Hensigten hermed været at sætte Stifterne et Minde, som kunde bidrage til at udvide Kjendskabet til deres Livsførelse og Tænkemaade og lade dem fremtræde for os i deres Forhold til deres Samtid, i hvilken de begge, lige udmærkede ved Byrd og Karakter, spillede saa stor en Rolle. Værdien af saadanne fortrolige Meddelelser fra en længst forsvunden Tid, som indeholdes i private Breve, behøver ikke nærmere at paavises, og allerede for mange Aar siden har en af vor Tids ypperste Kjendere af det sextende Aarhundrede forudsagt, at den Tid vilde komme, da man omhyggelig vilde samle og udgive Herlufs og Birgittes Breve. 1 Den overvejende Del af de i denne Samling optagne Breve henhøre til denne Kategori, medens Resten ere mer eller mindre officielle Skrivelser eller Indberetninger fra og til Herluf Trolle, hvilke Skrivelser fortrinsvis give Bidrag til Krigshistorien, men dog ogsaa berøre andre af Statens indre og ydre Forhold.