Hansen, H.; Hansen, P. BREV FRA: Hansen, H.; Hansen, P. (1850-09-08)

Brødrene H. Hansen og P. Hansen til deres Familie.
1ste Forstærknings-Bataillon. Møen.
Huusby 8 September 1850.

Kjære Forældre og Brødre!

.......... Vi flytter fra een Bye og til en anden, hvor vi faa bliver et Par Hundrede Mand paa en Gaard indqvarteret, saa kan I nok tænke Eder, hvorledes vi kan have det med vores Natteleie, saa vi kommer aldrig af vores Klæder, og Gud veeds. 231hvornaar vi kommer til at ligge i god Seng; men nu falder det os rigtignok ikke saa tungt som fra først af; enten man ligger i en Lade eller paa Veien, saa sover man lige godt, men det har næret saa meget ustadigt Veir i lang Tid, saa vi næsten aldrig har været tørre; men saalænge som vi kan holde Helsen, saa har vi det meget godt, og alletider med Morskab og Kommers. Jmorges Kl. 2 blev vi appelleret ud og skulde til Dannevirke og tage imod Tydskerne, for vi ventede, at de vilde angribe os, og det venter vi nu paa hver Dag, at de skulde komme, saa skulde de nok faae deres ordenlige Fuktel, for I kan troe, at der er rigtig dannet til til dem, for vi bliver ved at arbeide hver Dag ligesom ved Frederits ifjor. Imorges, da vi skulde frem til Dannevirke, gik det med Sang hele Veien, og saadan gaaer det alletider, man er aldrig forknyttet, ja man har mangen en fornøielig Time, for den Ene opmuntrer den Anden. Det Værste vi lider det er om Natten, for det begynder at blive saa koldt, men nu skal vi have uldne Nattrøier, som der blive givet fra Krigsministeriet. — Nu vil jeg til at fortælle Eder Noget, som I vist ikke have ventet at høre fra mig. I haver vel nok hørt, at Russeren haver skjænket en heel Deel Ordener til Armeen for vores Tapperhed den 24de og 25de Juli; der er kommet tre til vores Brigade, det er 1ste og anden lette Bataillon, 1ste Referve-Jægercorps, 1ste og 4de Forstærknings-Bataillon og Garderne; saa fik vores Bataillon det ene, og 4de Forstærkning det andet, og anden lette Bataillon det 3die; men jeg blev indstillet og skal bære det til Ære for hele Bataillonen, det havde jeg rigtig ikke troet, da der er saa mange duelige Underofficerer og Sergeanter, ogsaa Capitainen og Oberstløitnanten vilde indstille mig og bevise mig den Ære. — Ligesom jeg nu sidder og skriver hjem til Eder, kommer Capitainen ind i Stuen, og saa spurgte han mig, om jeg var ved at skrive til mine Forældre; saa sagde han til mig, at jeg skulde hilse Eder, at han var meget godt fornøiet med begge Eders Sønner, og hvis der ikke bliver Krig til Sommer, saa vil han gjøre en Tur over paa Klinten, og saa ønskede han gjerne at besøge os. Hils nu alle Bekjendtere fra os, ogs. 232hils Christian, at han kan gjøre en Tur op til os, det er jo aldrig saa langt nu, og det er længe siden vi morede os sammen, og hils Thomsen mange Gange fra os, at han kan holde nogle Flasker Viin tilveie til vi kommer hjem. Lev vel Allesammen, Fader, Moder, Brødre og Niels, det ønskes af os begge

H. Hansen. P. Hansen.

Naar I skriver til mig, saa skriv noget mere om alle Slags, for ligesom man faaer begyndt at læse, saa er det forbi.