A., Peder BREV FRA: A., Peder (1849-05)

Peder A. til sine Søskende.
(Mai 1849.)

Kjære Søskende!

Med inderlig Følelse glædes jeg ved at see, hvor I nu med gjensidig Hjælp med hverandre kan skrive mig til og underretde mig om Eders og mine kjære Forældres og Families Stilling, saa ikke Fremmede altid har nødig at være underrettet om, hvad I vil have jeg skal vide. Du maa troe, kjære Hanne, jeg blev meget glad ved at see, Du havde skrevet det Brev, og lad mig see, at Du for bestandig vedbliver at vinde din Lærers og dine Forældres Kjærlighed, at Du kan blive øverst. Kjære Søskende, lad mig høre og see, at I lyder vores elskelige Forælldre, og ikke I, som jeg haver, paalægger dem nogen Sorg nu paa deres Alderdom, da jeg nu sørst haver erfaret, hvor urigtig jeg har baaret mig ad og hvor stor en Sorg jeg haver paalagt dem, som de ikke haver fortjent, men ved t Fremtiden at handle bedre, haader jeg at gjenvinde deres Kjærlighed. Nu kan jeg ikke hjælpe eller glæde dem uden med Pennen at underrette Eder om, hvor jeg er; men derfor, kjære Søskende, maae I med saa megen større Iver søge at hjælpe og trøste dem, indtil Herren lader den Dag oprinde for mig at komme hjem, at vi da med hverandre kan glæde dem, og jeg med Glæde kan aftørre de Taarer og den Sorg, de har havt for mig, og dette er mil Pindse-Ønske til Eder, Søskende, og jeg haaber ogsaa I begge vil stræbe at opfylde denne min Begjæring. Jeg er og forbliver for bestandig Eders hengivne Broder

Peder A.