LVII. Betænkning over
A. Forslag til Lov om Rettens Pleje. B. Forslag til Lønningslov for forskellige af de i Lov om Rettens Pleje omhandlede Embeds= og Bestillingsmænd. C. Forslag til midlertidig Lov om offentlige Auktioner, der ikke er Tvangsauktioner. D. Forslag til Lov om Retsafgifter i Domssager m. m. E. Forslag til Lov om Udgifterne i Strafferetsplejen. F. Forslag til Lov om Tilvejebringelse af Lokaler for Østre Landsret, Sø= og Handelsretten i København og Københavns Byret m. m. (Afgiven af Landstingets Udvalg den 30. Marts 1916).
Til A. Forslag til Lov 0111 Rettens Pleje. Det Forslag til Lov om Rettens Pleje, som i indeværende Samling er forelagt for Landstinget, afviger paa et Hovedpunkt fra Loven om Rettens Pleje af 26. Marts 1909, en Lov, som vel er vedtaget, men endnu ikke er traadt i Kraft, Fra Loven af 1909 afviger nemlig det foreliggende Forslag deri. at det gennemfører fuldstæn- digt Anklageprincippet paa alle en Straffe- sags Stadier og drager to vigtige organisa-
toriske Konsekvenser heraf. Hertil hører for det første den fuldstændige Adskillelse mellem Dommermyndighed og Politimyn- dighed, hvilken nu efter Loven af 1909 udenfor Hovedstaden er en Undtagelse (Grundlovens §§ 71 og 74, nye Grundlovs §§ 69 og 72), for det andet Oprettelsen af en særlig Anklagemyndighed, som med Bistand af Politimyndighederne tager For- følgningen af Forbrydelsen for Domstolene i sin Haand *). Dette er i Forhold til Lo- ven af 1909 noget nyt, der særlig med-
*)I en af Landstingets Udvalg over et tidligere hermed stemmende Lovforslag fremkommen Betænkning den 29. Maj 1914 udtaltes der af en Del af de da- terende Udvalgsmedlemmer om denne Forskel mellem Loven af 1909 og den senere foreslaaede Gennemførelse af Anklageprincippet følgende: Utvivlsomt
betegner denne Tilbagevenden til tid- ligere indtagne Standpunkter et betyde- ligt Fremskridt mod det dobbelte Maal, som i Strafferetsplejens Ordning maa være det ledende, paa den ene Side en retfærdig Behandling af en sigtet, men endnu ikke domfældt, paa den anden Side Samfundets Krav paa Retssikker-
Udvalgenes Betænkninger m. m. 128
fører Ændringer i 1ste og 4de Bog af Loven af 1909; men set i Forhold til tid-
ligere Forhandlinger om en Reform af Retsplejen er det ikke noget nyt. An-
hed. Vel vilde det være en Ubillighed lige overfor Loven af 1909, om det mis- kendtes, at den med Hensyn til Maaden, hvorpaa den stiller den sigtede i en Straffesag, indeholder Fremskridt i For- hold til den nu gældende Eet. Efter nævnte Lov bortfalder det egentlig in- kvisitoriske Forhør, og i Stedet træder en Afhørelse i den Forstand, som An- klageprincippet hjemler (Lovens § 748). Den sigtede udrustes allerede under de Domsforhandlingen forudgaaende Rets- handlinger med Partsrettigheder, som Inkvisitionsprocessen, for hvilken den sigtede kun er Undersøgelsesgenstand, ikke Part, ikke kender (se Lovens §§ 714—716 og § 804 o. f.). Varetægts- fængselets Anvendelse er mere betinget og begrænset, end det kan være i In- kvisitionsprocessen (se Lovens §§ 763 og 773). Men paa Grund af den Omstæn- dighed, at Anklager og Dommer efter Loven af 1909 indtil Domsbehandlingen i større Sager i Regelen er den samme Person, løbes der ved denne Lovs Ord- ning uundgaaeligt den Fare, enten at de nævnte Goder, som tilsiges den sig- tede, bliver mere Skin end Virkelighed, eller at Retssikkerheden kommer til at lide ved Anklagerens Passivitet. Græn- sen mellem det inkvisitoriske Forhør og Anklageprocessens Afhørelse, Betingel- serne og Grænserne for Varetægtsfæng- selets Anvendelse, Omfanget af og Und- tagelserne fra den sigtedes Partsrettig- heder kan — som de anførte Bud i Loven af 1909 noksom viser — langtfra altid fastsættes ved aldeles bestemte Lovregler. Meget ofte beror det her paa et Skøn efter de foreliggende Om- stændigheder. De Krav til Ugunst for den sigtede, som Anklageren ved Ud- øvelsen af dette Skøn finder sig be- rettiget og derfor ogsaa pligtig til som Anklager at gøre gældende, er det utænkeligt, at han selv som Dommer skulde underkende. Dommerkontrollen med Anklageren bliver da i slige Tilfælde intetsigende og den Ret, som er tilsagt, kun et Skin. Denne illusoriske Selvkon- trol kan Dommeren kun slippe fra ved at være mindre nøjeregnende med sin Pligt som Anklager, saa at han undlader at foretage Skridt imod den sigtede, som han er berettiget og derfor i Virkeligheden
ogsaa pligtig at foretage. Men ved en saadan vidtgaaende Hensyntagen til den sigtede lider Retssikkerheden, hvis Vare- tagelse ved Loven af 1909 saa at sige alene er lagt i hans Haand. Der gives- da, saa snart den sigtede skal opfattes som Part og udrustes med Partsrettig- heder, kun eet Middel til at naa til vir- kelig Ligevægt mellem de to Maal i Strafferetsplejen, Retfærdighed mod den sigtede og Retssikkerhedens Krav, nem- lig den gennemførte Sondring mellem Anklager og den kontrolerende Dommer, derfor Udskillelse af Politimyndigheden fra Dommermyndigheden, og Organisa- tionen af en selvstændig Anklagemyndig- hed, i hvilken Politimesteren indordnes som Led. Det er dette, som er sket ved det nu foreliggende Lovforslag i Over- ensstemmelse med alle ældre Forslag. Det er derved, at dette Lovforslag staar saa betydelig højere end Loven af 1909 med Hensyn til en fyldestgørende Ord- ning af Strafferetsplejen. Dette mis- kendtes heller ikke af Landstinget, da det vedtog Forslagene af 1908 og 1909. Af de da stedfundne Forhandlinger frem- gaar det, at man ikke ansaa Opgivelsen af Anklageprincippet for en Vinding, men som noget, man gik med til, fordi den saa længe forhalede Reform af Retsplejen kun kunde naas paa Betin- gelse af dette og andre Afslag paa den fulde Gennemførelse af de ledende Grundsætninger. Man nøjedes da med Haabet om, at dette kun vilde være en Overgang, og at Udviklingen, særlig ved Bistand af det i Lovens § 1000 om- talte Udvalg, vilde føre til, at Manglerne ved Loven af 1909 blev afhjulpet Man kunde yderligere slaa sig til Ro ved den Betragtning, at den Modsigelse, der ligger i at forene Ankla- ger og Dommer i den samme Person, i alle Tilfælde, hvor Sagen fra Begyndelsen er rede og klar , navnlig paa Grund af en straks afgiven frivillig og troværdig Til- staaelse, ikke vilde fremtræde paa en Retsfølelsen stødende eller Konflikt med- førende Maade. Det er da kun i Over- ensstemmelse med Landstingets Opfat- telse ved Vedtagelsen af Forslagene i 1908 og 1909, naar det nu foretrækker det foreliggende Forslag, for saa vidt angaar Ordningen af Strafferetsplejen,
klageprincippet med de nævnte organisa- toriske Konsekvenser er tværtimod hævdet baade i den ældre og i den senere Kom- missions Forslag (Kommissionerne af 1868 og 1892). Det har været optaget i alle de Forslag til Retsplejens Reform, som indtil Samlingen 1906—07 har været frem- satte for Rigsdagen, og har her vundet Tilslutning i de Vedtagelser, der indtil nævnte Tidspunkt har fundet Sted fra begge Tings Side. Naar disse Lovforslag strandede uden at blive til Lov, var Grun- den ikke Uenighed med Hensyn til An- klageprincippet og dets nævnte Konsekven- ser, men den nu udjævnede Uenighed med Hensyn til Nævningernes Udtagelse. Det var først i det Forslag, der fremkom i Samlingen 1906—07. at Princippet og de nævnte Konsekvenser opgaves, saa man i Vedtagelserne af 1908 og 1909 lod sig nøje med at reformere Strafferetsplejen indenfor snævrere Grænser. Det foreliggende For- slag vender saaledes for saa vidt tilbage til, hvad der lige til Vedtagelserne i 1908 havde været begge Tings Standpunkt. — En videre Følge af Gennemførelsen af Anklageprin- cippet er denne, at Tallet af By- og Her- redsretskredsene har maattet begrænses en Del (til 88), medens der samtidig er oprettet et Antal særlige Politikredse (65).
Bortset fra denne Hovedafvigelse fra Loven af 1909 opretholder i øvrigt det foreliggende Lovforslag i Realiteten i alt væsentligt, hvad der allerede indeholdtes i hin Lov. Dette gælder særlig om den vig- tige Del af Lovforslagets 1ste Bog, der handler om Nævningernes Udtagelse. I Modsætning til tidligere Forslag godkendte Loven af 1909 det Princip, at Dannelsen af Grundlisten for Nævningers Udtagelse skulde ske ved en Kommission, ikke ved Folkevalg (Kommunevalg). Paa dette Prin- cip har der under denne Sags Forhand- ling gennem Tiderne fra Landstingets Side altid været lagt den største Vægt, fordi Nævningernes Udtagelse kun derved be- trygges mod at ske efter politiske Hensyn og mod deraf flydende Forvanskning af den Tanke, hvorpaa Nævningeinstitutionen hviler. Ved Lovforslaget, som det nu foreligger, er denne Regel fra Loven af 1909 opretholdt. Landstinget hilser denne Ordning med Glæde, idet derved en af de tidligere Anstødsstene for denne Sags en- delige Ordning nu tør antages at være ryddet af Vejen. Den Ændring med Hen- syn til Kommissionens Sammensætning, at Formanden for Landsretten er traadt i Stedet for Amtmanden, henholdsvis Over- præsidenten, forandrer intet væsentligt her i
for Loven af 26. Marts 1909. Dertil kommer, at der i Løbet af de Aar, i hvilke denne Lov kun har haft en Skin- tilværelse, har gjort sig en stærk Mis- stemning gældende hos Dommere lige overfor den Stilling, Loven tillægger dem i Straffesager, at være samtidig Ankla- ger og Dommer. Et kraftigt Udtryk har denne Misstemning givet sig i den Henvendelse, som Udvalget har mod- taget fra Formændene i Rigets kolle- giale Retter: Højesteret, Overretterne i København og Viborg, Kriminal- og Politiretten samt Sø- og Handelsret- ten i København. Næst at udtale, at der efter Retternes Formening trænges til en grundig og hurtig Reform af vor Retspleje, erklærer Formændene for disse Retter — hvad der i denne For- bindelse har særlig Betydning —, „at det Rigsdagen for Tiden forelagte For- slag til en Reform utvivlsomt fortjener
Fortrinet tremtor den ved Loven af 26. Marts 1909 trufne Ordning saavel ved dets Bestemmelser om AdsMllelsen af Domsmagten fra Administrationen som ved dets Bestemmelser om Indførelsen af en fast AnklagemagtI Overensstem- melse hermed har endvidere Bestyrelsen for Underretsdommerforeningen i Skri- velse af 23. Maj 1914 udtalt, „at det Rigsdagen forelagte og af Folketinget vedtagne Forslag til Retsreform med dets Indførelse af Anklageprincippet i den kriminelle Retspleje og dets gen- nemførte Adskillelse af den administra- tive og dømmende Myndighed maa an- ses for et væsentligt og meget betydeligt Fremskridt fra den tidligere vedtagne Lov om Rettens Pleje af 1909, og man maa i høj Grad anbefale, at Sagen søges gennemført i indeværende Bigsdagssam- ling".
Forandringen maa snarest anses for prin- ciprigtigere og derfor som en Forbedring.
Et andet vigtigt Punkt, som Lovfor- slaget har tilfælles med Loven af 1909, er det Afslag i en Del af Mundtlighedsprin- cippets Gennemførelse, som ligger i den ret store Begrænsning af Bevisumiddelbar- heden, der finder Sted saavel i borgerlige Sager som i Straffesager udenfor Nævnin- gesager. Denne Begrænsning indførtes i Loven af 1909 og er senere fastholdt. At det er berettiget at tage visse Hensyn ved Bestemmelsen af det Omfang, hvori Mundtligheden bør gennemføres, aner- kender Grundloven („saasnart og saa vidt som muligt"). Der kan med Føje herved tages Hensyn til den tilvante og mindre bekostelige Ordning.. En Ud- videlse af Umiddelbarhedsprincippet kan, naar Forholdene maatte gøre det ønskeligt, og det maatte være stemmende med Tidens Krav, senere gennemføres. Et Hjælpemid- del dertil ligger i Lovforslagets § 1023 (Loven af 1909 § 1000), der indretter en staaende Institution med den Opgave at drøfte de Ændringer i og Tilføjelser til den gældende Lov, som der ved Lovens Anvendelse maatte vise sig Trang til. Her- ved er der givet betydningsfuld Plads for Udviklingens Lov.
I alle de nævnte Hovedpunkter frem- byder det foreliggende Lovforslag saale- des en fyldestgørende Ordning af denne vigtige Sag.
Af de Afvigelser fra Ordningen af Nævningernes Udtagelse, som fandt Udtryk i Landstingets Betænkning af 1914, er der kun to, der har principiel Betydning; men begge disse kan Udvalget bifalde. Den ene er den alt omtalte Ombytning af Amtman- den (Overpræsidenten) med Formanden for Landsretten. Den anden er den i Lovfor- slagets § 85 foreslaaede Udskydelsesret ved Udtagelse af Nævninger for det en- kelte Ting. Betænkningen af 1914 fandt det ikke nødvendigt at bibeholde denne Udskydelsesret. Men da det kan tjene til yderligere Betryggelse mod mulig Partisk- hed, har Udvalget ogsaa kunnet bifalde denne Bestemmelse.
Nogle af Udvalgets Medlemmer mener at den, der en Gang er endelig frifundet under en Straffesag, ikke —"bortset fråde Tilfælde, hvor Misligheder maatte have fundet Sted (§ 976, Nr. 2) — paa ny bør underkastes det store Onde, som en Straffeforfølgning er, medmindre der foreligger aldeles klart Bevis for hans Skyld. Disse Medlemmer mener derfor, at Bestemmelsen i § 976, Nr. 1, gaar for vidt i Retning af at indrømme Genop- tagelse til Ugunst for den sigtede og kunde i og for sig meget ønske Bestem- melsen stærkere begrænset, overensstem- mende med, hvad der er Tilfældet i næsten alle fremmede Lovgivninger. Men da der i øvrigt ikke er stillet Ændringsforslag til Lovforslaget, har de nævnte Medlemmer dog ikke anset det rigtigt nu at foreslaa Ændringer med Hensyn til dette Punkt.
I Samlingen 1913—14 blev der af det daværende Landstingsudvalg stillet en Række Ændringsforslag af sekundær Art om Forandringer i de enkelte Paragraffer. Det store Flertal af disse Ændringsforslag er taget uforandret til Følge i det nu af Folketinget vedtagne Lovforslag, medens Folketinget i enkelte andre har rettet nogle indløbne Ukorrektheder. Kun en af Folke- tingets Ændringer har noget større Be- tydning, nemlig den, som berører Lov- forslagets § 17, 2det Stykke. Men ogsaa denne har hovedsagelig formel Betydning og giver ingen Anledning til Uenighed.
Særlig Omtale fortjener det Tilbehør til Lovforslagets Paragraffer, som indeholdes dels i Tavlen over By- og Herredsretskred- sene, dels i Tavlen over Politikredsene. Begge Tavlerne er Dele af Lovforslaget, se hen- holdsvis Forslagets § 12 og § 109, dog med Adgang til at forandre de paagæl- dende Kredses Omraade ved kgl. Anord- ning.
De Forhandlinger om By- og Herreds- retskredsenes Antal og Grænser, som førtes først i 1913-14 og derefter i 1915—16, har ført til, at Tallet i det foreliggende Lovfor- slag er sat til 88, hvilket Tal ikke uden sær- lig Lov kan forøges, se den tidligere omtalte Ændring i § 17, 2det Stykke. Grænserne for
disse Retskredse er i det foreliggende Lov- forslag undergaaet to Forandringer i For- hold til det af Regeringen foreslaaede. Den ene gaar ud paa, at Delingen af Hjørring og Børglum i to Retskredse af Folketinget er opgivet, i Overensstemmelse med Tan- ken i § 17, 2det Stykke. Tallet er dog blevet det samme derved, at de to Kredse 59 og 60 er kommet i Stedet for den tid- ligere ene Kreds 59. Mod denne Ændring er der fra Udvalgets Side intet at erindre. Den anden Ændring gaar ud paa, at Hids Herred, der var foreslaaet forenet med Lysgaard Herred, er foreslaaet forenet med Silkeborg Købstad og Birk. Som de trykte Bilag (Nr. 5 og 6) viser, har Spørgs- maalet om den rette Plads for Hids Kreds givet Anledning til megen Uenighed. To Medlemmer af Udvalget, Jørgen Berthel- sen og Hans Jensen, har særlig taget Or- det for at vende tilbage til det oprinde- lige Forslag. Der frembyder sig dog en Løsning af Sagen, der synes at kunne til- fredsstille de delte Meninger, nemlig ved Omlægning af Grænsen for nogle Sogne, der hører til Hids Herred. Under disse Omstændigheder har de nævnte to Med- lemmer af Udvalget ikke fastholdt deres Ændringsforslag i nævnte Henseende, i det Haab, at en saadan Forandring i Retskredsenes Omraade maatte kunne op- naas. En saadan Ændring kræver ikke Lov, men kan iværksættes ved kgl. An- ordning. Udvalget forudsætter, at det vil blive gjort til Genstand for omhyggelig Overvejelse, om en saadan Grænseændring kan gennemføres uden at volde praktiske Ulemper.
Flere andre Ændringer i selve Tavlen har allerede tidligere været paa Tale, men uden at dette har ført til noget Resultat. Udvalget finder ikke tilstrækkelig Grund til nu at forandre sin Opfattelse. Det gælder saaledes med Hensyn til Oprethol- delse af Holsteinborg Birk som selvstændig Retskreds, om de fornyede Andragender, som Odense Byraad har tilsendt Udvalget, og om visse større Omlægninger, som antydes med Hensyn til Gjørding-Malt Herreds- kreds (Vejen). Om mindre Forandringer
i Retskredsens Omraade, hvorom der er andraget med Hensyn til Ning Herred i Forhold til Hads Herred (Odder), og hvor- til endelig ogsaa Spørgsmaalene vedrørende Odense og Gjørding-Malt Herreder hører, kan det forudsættes, at disse Spørgsmaal vil blive gjort til Genstand for fornøden Overvejelse ved Udfærdigelsen af den kgl. Anordning, hvortil herhen hørende Spørgs- maals Afgørelse er henvist.
Udenfor den med Hensyn til By- og Herredsretskredsenes Tavle trufne Lov- ordning staar alt, hvad der angaar Tingstedernes Bestemmelse. Ændringer i saa Henseende er ved Lovforslagets § 19 med visse nærmere Forpligtelser henviste til i sin Helhed at afgøres ved kgl. Anordning, henholdsvis af Justits- ministeren, baade hvad angaar Hoved- tingsteder, Bitingsteder og Afdelinger af Retternes Embedskontor. Det følger her- af. at den Orden, hvori paa Tavlen flere Stedsangivelser findes angivet for den en- kelte Retskreds' Vedkommende, ikke med- fører nogen Begrænsning i den kgl. Anord- nings Frihed til at bestemme, hvor en Retskreds' Hovedtingsted lægges. En saadan Indskrænkning i den kgl. Anord- nings Frihed følger saaledes heller ikke af den Omordning af Stedsangivelserne i Tavlens Nr. 16, ved hvilken ifølge en af Folketinget vedtagen Ændring Skelskør har faaet Plads foran Korsør, Den sted- fundne Forandring i Stedsangivelsen har givet Anledning til en Henvendelse til Ud- valget fra Korsør Byraad, hvori vægtige Hensyn til den Betydning, Korsør Køb- stad har fremfor Skelskør ved de hyp- pige, ofte hastende judicielle Akter sær- lig i forefaldende Søsager o. 1., fremhæves (se Bilag 8). Udvalget har den samme Opfattelse, at det vilde medføre mange Ulemper, om Hovedtingstedet henlagdes til Skelskør fremfor Korsør. Udvalget hen- leder den afgørende Myndigheds særlige Opmærksomhed herpaa.
Med Hensyn til andre Henvendelser om Tingstedernes Plads henledes i øvrigt Opmærksomheden paa Andragendet om Hovedtingstedets Flytning fra Holsted til
Vejen, om eventuelle Bitingsteder i Odense By og om Bitingsted i Holsteinborg Birk. I sidstnævnte Henseende bemærkes, at et Bitingsteds Oprettelse i dette Birk ifølge § 19, 1ste Stykke, skal finde Sted, naar — som det kan forudses — Tingstedet for dette i Tavlens Nr. 16 indlemmede Birk ikke bliver i dette Birk.
Med Hensyn til Tavlen over Politikred- sene sætter de i 1913—14 og 1915—16 stedfundne Forhandlinger ligesom Lovfor- slaget Tallet til 65. Med Hensyn til Politikredsenes almindelige Omraade er der af Folketinget kun foretaget een Æn- dring, nemlig svarende til den, der er fore- taget med Hensyn til Hids Herreds Plads i Retskredsene. Under Hensyn til. hvad der om den tilsvarende Retskreds ovenfor er bemærket, bliver der heller ikke ved den tilsvarende Politikreds' Omraade Spørgs- maal om nogen Lovændring. Det henstil- les til Overvejelse, hvorvidt en tilsvarende mindre Forandring af Grænsen er prak- tisk med Hensyn til Politikredsen (§ 109) som med Hensyn til Retskredsen (§ 12).
Ved Forhandlingerne i Landstingsud- valget 1914 stillede nogle Medlemmer af det daværende Udvalg et principalt Forslag om Forøgelse af Politikredsenes Tal til 78 samt en Bestemmelse om. at for saa vidt der findes en Købstad i Politi- kredsen, skal Politimesteren have Hoved- kontor i denne. I Overensstemmelse her- med har et Medlem, Oluf Jensen, af det nuværende Landstingsudvalg rejst Spørgs- maal om at genoptage disse Forslag med Hensyn til Politikredsenes Tal og even- tuelle Hovedkontor. Det paagældende Medlem finder yderligere Lovforslagets Bestemmelser i § 109, 1ste Stykke, i flere andre Henseender ufyldestgørende og fin- der de Mangler, han paaanker, ikke til- strækkelig afhjulpne ved de i Justitsmini- steriets Skrivelse af 30. April 1914 (Styk- kerne S. 35) meddelte Oplysninger. Senere udførligere Oplysninger i saa Henseende foreligger ikke. Dette Medlem af Udvalget tillægger en mere gennemgribende Ordning af Politivæsenets Ordning dels i Alminde- lighed dels med Hensyn til dets Betydning
for den nye Retspleje en saadan Vægt, at han ikke mener at kunne for- svare at undlade at fremdrage dette. Men da det bebudes, at der, saa snart Forholdene tillader det, vil blive nedsat en Kommission herom, og en Fremdragelse af enkelte Punkter ikke vil kunne blive fyldestgørende, stiller han ikke nu her- henhørende Ændringsforslag, men forbe- holder sig, naar Lovforslaget kommer til anden Behandling, at fremstille de Mang- ler, han i saa Henseende forefinder, hvilke han saa haaber i den bebudede Kommis- sion vil blive drøftet i deres hele Omfang.
Udenfor de til Bestemmelserne i Lov- forslaget om Rettens Pleje hørende Punk- ter har der paa given Anledning fundet Samraad Sted med Justitsministeren om forskellige Anliggender,. som i øvrigt har Betydning for dette Lovforslag.
Et Udvalg af Sagførerforeningen har forebragt Udvalget forskellige Oplysninger angaaende Retsbetjentfuldmægtigenes pri- vate Praksis og udtalt Ønsket om en Lov- ordning med Hensyn til dette Forhold. I saa Henseende har Udvalget med Til- fredshed erfaret, at der, saa snart For- holdene tillader det, vil blive nedsat en Kommission til Ordning af dette Forhold i sin Helhed.
Fra „Dansk Politiforening" er ved Be- styrelsen forebragt Ønsket om en om- fattende Ordning af Politivæsenet ved en Kommission. Det meddeltes, at Ned- sættelse af en saadan Kommission er lovet og vil finde Sted, saa snart Forholdene til- lader det. Det vil blive taget under Over- vejelse, om det kan fremme Sagen, hvis denne og den foran omtalte Kommission forenes til en fælles Kommission.
Private Sagførere har rejst Spørgs- maal om Sagføreres Ret til at have Kon- tor mere end eet Sted, særlig under de nye Forhold, som en Lov om Rettens Pleje vil medføre. En Skrivelse af 21. d. M. fra Justitsministeren (Bilag 1) besvarer Sagen for den gældende Rets Vedkommende. Det vil blive overvejet, hvorledes Sagen herefter stiller sig eller eventuelt kunde ændres ved en ny Lov (se §§ 126 og 130).
I Anledning af en Henvendelse fra 5 Politiassistenter om Adgang til Ansættelse i Embede som Politimester efter Retspleje- reformen er det meddelt, at Lovforslaget ikke aabner Adgang hertil for nogen, som ikke er i Besiddelse af de lovbestemte Be- tingelser (§ 109, 2det Stykke).
I Henhold til det ovenfor bemærkede indstiller Udvalget Forslaget til Lov om Rettens Pleje til uforandret Vedtagelse, idet dog Medlem af Udvalget Oluf Jensen ikke kan stemme for Forslaget, men ved dets anden Behandling forbeholder sig nærmere at motivere sin Stilling til samme.