I. Forslag til Lov om Rettens Pleje.

Til dette Forslag stilles der dels af hele Udvalget, dels af Medlemmer af Ud- valget en Række Ændringsforslag. Af større Betydning er dog kun de Forslag, der angaar Retskredsenes og Politikredsenes Tal (Ændringsforslag til §§12 og 109), og hvad dermed staar i nærmere eller fjernere Forbindelse (Ændringsforslag til §§ 17, 19, 44).

I Anledning af herhenhørende Spørgs- maal har Udvalget dels gennem Justitsmini- steriet forskaffet sig eller modtaget Udtalelser fra forskellige kommunale Myndigheder og Foreninger (se Bilag V., VI. og VII.), dels direkte modtaget en Række Andra- gender fra kommunale Myndigheder (se Bilag VIII.). Endvidere har man af Justits- ministeren udbedt sig forskellige Oplysnin- ger denne Sag vedrørende, hvorom henvises til Bilag II. og III., samt haft flere Samraad med Ministeren eller dennes Repræsentant.

At Adskillelsen af Domsmagten fra Politimyndigheden maatte medføre en be- tydelig Indskrænkning i Tallet af Under- retskredse og Politikredse, hver med sin selvstændige Dommer og sin Politimester, har altid været betragtet som en Selvfølge. En Fordobling af disse Embedsmænds Tal

vilde være urimelig, naar henses til den Ind- skrænkning i Virksomhedens Omraade, som Adskillelsen medfører for enhver af dem, og vilde derfor bevirke en ganske unød- vendig, betydelig Forøgelse af Udgiften ved Retsplejens Reform. Regeringens Forslag gik ud paa, at der skulde være 70 Rets- kredse og lige saa mange Politikredse. Her- til knyttede sig Bestemmelsen i § 17 om Ansættelse af to Dommere i Kredse med et Indbyggertal over 40,000. I det af Folketinget vedtagne Forslag er Retskred- senes Tal forøget til 83 med Mulighed for ved kgl. Anordning at stige indtil 90, me- dens paa den anden Side Politikredsenes Tal er nedsat til 55. Bestemmelsen i § 17 om to Dommere i Kredse med mere end 40,000 Indbyggere er bibeholdt. Udvalget samstemmer med Folketinget i, at nogen Forøgelse af Retskredsenes Tal i Forhold til Regeringens Forslag maa anses for for- svarlig og i Overensstemmelse med de for Udvalget udtalte Ønsker, men finder det ønskeligt, at Tallet saa vidt muligt lov- fæstes uden at overlades til kgl. Anord- ning i det Omfang, som Folketingets Ved- tagelse gaar ud paa. Ud fra denne Be- tragtning er man kommet til at foreslaa, at der i Stedet for 83 ved Loven fastsatte Retskredse bestemmes 87 saadanne, nemlig 5 nye Retskredse -f 1 (Læsø Birk, der med sit ringe Indbyggertal foreslaas at udgaa), se herom nærmere den det reviderede Forslag om Retskredsene vedføjede Redegøre] se(Æn- dringsforslag Nr. 66, jfr. Nr. 3 ). En ubunden Frihed til ved kgl. Anordning at forøge Tallet af Retskredse med 3 har man ikke fundet det rigtigt at foreslaa. Derimod har man ved Ændringsforslag Nr. 8 til § 17 aabnet Adgang til ved kgl. Anordning at vælge Deling af en Retskreds med over 40,000 Indbyggere i to i Stedet for, som Paragraffen foreskriver, at ansætte to Dom- mere i den samlede Retskreds, hvor Om- stændighederne taler derfor. Utvivlsomt er der flere Tilfælde, hvor denne Udvej vil vise sig at være hensigtsmæssig, me- dens dog forskellige Hensyn medfører, at det vilde være uheldigt allerede nu ved Loven at foreskrive Delingen i Stedet for

at henskyde det til Afgørelse ved kgl. An- ordning efter nærmere Forhandling med de paagældende Myndigheder. Afgørelsen vil ventelig kunne være truffet, inden Rets- plejeloven træder i Kraft. Forudsættes det, at denne Udvej benyttes blot i 3 Til- fælde, naas Tallet 90 af selvstændige Rets- kredse, som Folketingets Forslag gaar ud paa.

I denne Forbindelse skal man endnu nævne Ændringsforslaget Nr. 5, jfr.Nr. 7, til §17 om, at der i Frederiksberg Birk an- sættes 3 Dommere, ikke blot 2. Denne Dommerforøgelse er nødvendig paa Grund af Folketallet i denne Retskreds, og det foreslaas paa Grund af de her ganske særlige Forhold, at Forretningernes For- deling mellem de 3 Dommere bestemmes ved kgl. Anordning. Samtidig har man ved Ændringsforslag Nr. 8, 2det Punk- tum, indført Frihed til ved kgl. Anord- ning at fastsætte paa visse Vilkaar en an- den Fordeling af Forretningerne mellem de 2 Dommere i de store Retskredse end den i § 17 foreskrevne, da de lokale For- hold her kan være forskellige, saa at en ufravigelig fælles Regel ikke passer for dem alle.

Hvad dernæst Politikredsenes Tal an- gaar, kan man ogsaa finde nogen Nedsæt- telse af det i Regeringsforslaget foreslaaede Tal af 70 at være forsvarlig. Men en Overvejelse af de forskellige Hensyn, som herved maa komme i Betragtning, har ført til, at man i saa Henseende ikke drister sig til at gaa saa vidt som Folke- tinget. Efter samtlige Forhold anser et Flertal indenfor Udvalget et Tal af 65 Politikredse som det mest passende, se herom nærmere den den reviderede Tavle over Politikredsene vedføjede Redegørelse (Ændringsforslag Nr. 67, jfr. Nr. 17).

Et Mindretal stiller under Nr. 18 For- slag om en Forøgelse af Politikredsenes Tal til 78. Subsidiært tiltræder dog dette Mindretal Forslaget om en Forøgelse til 65.

En stor Del af de til Udvalget ind- komne Erklæringer og Andragender drejer sig om Omlægning af Grænserne mellem

Retskredses og Politikredses Omraade. Ifølge Lovforslagets § 12 og det til § 109 stillede Ændringsforslag Nr. 19 kan saa- danne Omlægninger ske ved kgl. Anord- ning. Herved maa det efter Udvalgets Me- ning forblive. Der maa herom finde For- handlinger Sted med de vedkommende

lokale Myndigheder, hvorfor en Henlæg- gelse under Administrationen her er na- turlig. I de Aar, som efter Lovforslaget for- udsættes at ville hengaa, inden Loven træ- der i Kraft, vil der være Tid til at bringe disse Forhandlinger til Ende, hvad jo maa ønskes, da hyppige Forandringer i de en Gang bestemte Omraader er for- bundne med Ulemper. Udvalget gaar ud fra. at der ved saadanne Omlægninger af Administrationen vil tages ethvert rimeligt Hensyn til de Ønsker og Henstillinger, der fra forskellig Side er kommet til Orde.

Paa lignende Maade forholder det sig med Bestemmelserne om Hoved- og Biting- steder i de forskellige Retskredse, med hvil- ket ogsaa forskellige Erklæringer og An- dragender beskæftiger sig. Ogsaa disse Be-

stemmelser er ved Lovforslagets § 19 hen- lagte til kgl. Anordning, ligesom ved Lo- ven af 26. Marts 1909 § 19. Herved maa det efter Udvalgets Mening have sit For- blivende. Kun har man foreslaaet den Tilføjelse til Budet i § 19, at hvor et Ho- vedtingsted bortfalder ved denne Forde- ling, bliver der paa det paagældende Sted at oprette et Bitingsted (Ændringsforslag Nr. 9). Dette har sikkert ogsaa været Regeringens Forudsætning, se Bil. II, men til Befolkningens Betryggelse er det hen- sigtsmæssigt, at dette lovfæstes. I For- bindelse med Bitingsteder vil der ofte være af Dommeren at indrette en Afdeling af hans Embedskontor, se § 19, 4de Stykke. Ogsaa dette billiges. Kun finder man, at de detaillerede Regler om denne Kontor- afdelings Virkemaade gaar videre, end Be- folkningens Interesser mange Steder kan kræve, og da særlig Bestemmelsen om, at Kontorafdelingen skal være aaben „dag- lig", og at Dommeren skal være pligtig til dér at have en autoriseret Fuldmægtig

„bosat". Disse Regler foreslaar man æn- dret derhen, at Justitsministeren træffer Bestemmelse Om Kontordagenes Antal og Kontortidens Længde, hvorved Pligten til at holde en Fuldmægtig bosat paa Stedet bortfalder (Ændringsforslag Nr. 10). En- delig skal man i denne Forbindelse nævne Ændringsforslag Nr. 12 til § 44, der ogsaa vil bidrage til, at de nu saa hyppige midler- tidige Beskikkelser af Fuldmægtige som Dommere i mange Tilfælde kan undgaas.

Ogsaa om Oprettelse af Bipolitikon- torer udtaler en Del indkomne Erklæringer og Andragender sig. Dette Spørgsmaal omtales ikke i Lovforslaget. For Lovgiv- ningsmagten kommer det kun til at fore- ligge som Led i Kontorholdslovene. Justits- ministeren kommer i Skrivelsen af 30. April 1914 (Bilag II) ind paa dette Spørgsmaal, men under andre Forudsætninger, end der vil foreligge, hvis Forøgelsen til 65 Politi- kredse vedtages. Udvalget maa af lig- nende Grunde, som ogsaa er nævnte ved Bitingsteder, finde, at det maa have sit Forblivende ved, at dette Forhold er det Administrationens Sag at træffe Afgørelse om, ligesom nu. Kun har man til Betryg- gelse for lokale Interesser foreslaaet en lignende Bestemmelse som den vedrørende Bitingsteder, at dér, hvor et tidligere Po- litimesterembede bortfalder, bliver der paa det paagældende Sted at oprette et Bipoli- tikontor (Ændringsforslag Nr. 21). Man har derhos optaget en Regel om Politimestres Pligt til under visse Omstændigheder at overtage Virksomheden i en anden Politi- kreds sammen med sin egen, i Lighed med, hvad der er foreslaaet for Dommere (Æn- dringsforslag Nr. 22).

De andre Ændringsforslag, soni stilles til Lovforslaget om Rettens Pleje, er for en stor Del af formel eller redaktionel Art, som det ikke er fornødent nærmere at begrunde.

Om enkelte af Ændringsforslagene skal i Korthed bemærkes, at Ændringsforsla- gene 2 c. og d. til § 9 er foranledigede ved Lov om urigtige Varebetegnelser m. m. af 8. Juni 1912 § 16.

Som Følge af, at der bliver flere Retskredse end Politikredse, findes det rigtigt i Befolkningens Interesse, at visse Forretninger, som Lovforslaget havde hen- lagt til Politimesteren, ligesom tidligere vedtaget, henlægges under Dommeren (Æn- dringsforslag 4b.).

Ændringsforslag Nr. 11 til § 31 ud- fylder et Hul, som er fremkommet ved Lovforslagets § 824, smh. m. Lov 1909 § 807.

Ændringsforslaget til § 56 har sin Grund i, at et særligt Bud ikke vil behø- ves ved alle Underretter udenfor Køben- havn. I hvilket Omfang det bør ske, fin- der sin Afgørelse ved Kontorholdslovene.

Ændringsforslagene til § 73 er natur- lige Følger af det oprindelige Lovforslags Forandring ved denne Paragraf, jfr. ogsaa § 68.

Ændringsforslaget til § 114, sidste Stykke, er begrundet i Frederiksbergs sær- lige Forhold.

Ændringsforslagene til§§ 121—127,130, 1023, 1030—32 er ønsket af Sagførerne, i Lighed med hvad der er vedtaget af Folke- tinget om Dommere ved Underretterne.

Den Række af Ændringer, der fore- slaas om eet Sagførersamfund i Stedet for to samt om dette Samfunds Yalg af sin Formand, skyldes et lignende Ønske og svarer til Nutidens Forhold. (Ændringsfor- slagene Nr. 31—39 og 63).

I §§ 472 og 571 finder man Bekendt- gørelse i Statstidenden tilstrækkelig (Æn- dringsforslagene Nr. 41 og 43); i §§ 544 og 599 finder man Justitsministerens Ind- griben ufornøden; Bestemmelsen bør til- komme Fogeden (Nr. 42 og 46).

Ændringsforslaget til § 721 (Nr. 48) er foranlediget af den nye Lov af 1. April 1914; ved Ændringsforslag Nr. 50 til §779 tilbageføres den i midlertidig Straffelov af 1. April 1911 trufne Ordning.

De udførlige Ændringsforslag til §§ 914 —917 indeholder ingen Realitetsændringer, men gaar kun ud paa at fjerne forhaanden- værende Uklarhed og formelle Mangler.