Sammenstilling af Retsgebyrerne i Domssager angaaende Værdier paa 40, 100, 200, 300, 400, 1,000, 1,500, 4,000, 5,000 og 10,000 Kr. efter nugældende Ret og efter Forslaget til Lov om Retsafgifter i Domssager m. m.
Der er i Eksemplerne ikke taget Hensyn til Omkostningerne ved mulig Vidne- førsel eller Optagelse af Syn og Skøn, ej heller til Omkostningerne ved Beskrivelse eller Udskrift i Tilfælde af Anke. Det skal imidlertid bemærkes, at de sidstnævnte Omkostninger maa blive mindre under den nye Ordning; bortset fra, hvad der spares som Følge af den kvantitative Forringelse af det skriftligt udfærdigede, maa det blive en Følge af Forslagets § 22, 3die Stykke, smh. med Stempellovens § 126, at der ved Anke fra Underret til Landsret spares i Stempelafgift 4 Kr. 50 Ø. og ved Anke fra Landsret til Højesteret 9 Kr. 50 Ø. sammenlignet med Appel nu fra henholdsvis Underret til Overret og fra Overret til Højesteret.
For nugældende Rets Vedkommende er der ved almindelig kontradiktorisk Forhandling regnet med en enkelt Anstand til hver Part ved Underret og Overret ; Summerne maa derfor her kun betragtes som Minimumssummer.
Det bør fremhæves, at da større Sager, som virkelig frembyder Tvivl, nu jo i Almindelighed ikke endes med Behandlingen ved Underretten, bør Sammenligningen i saadanne kontradiktorisk forhandlede Sager (og det samme gælder Sager, der ikke frembyder Tvivl, men hvor f. Eks. indstævnte vil forsøge at vinde Tid) praktisk taget gøres mellem Afgifterne ved Underret + Overret og ved Landsret — og ikke mellem Afgifterne ved Underret og ved Landsret. Bliver der ikke kontradiktorisk For- handling, fordi indstævnte ingen Indsigelser har, er Afgiften efter Forslaget kun den halve af Afgiften i Tilfælde af kontradiktorisk Forhandling.
Og endelig bør det erindres, at ved store og betydningsfulde Sager, ved hvilke Forskellen mellem gældende Ret og Forslaget først bliver betydeligere, spiller Stats- afgiften i alle Tilfælde en ringere Rolle sammenlignet med Sagførersalærerne.
Bilag Y.
Justitsministeriet.
København, den 20. April 1914. Hermed 3 Bilag.
Under 31. f. M. anmodede Justitsministeriet paa Foranledning af Folke- tingets Udvalg angaaende Forslag til Lov om Eettens Pleje m. m. Indenrigsmini- steriet om at afæske Amtsraadene, Købstadforeningen og de samvirkende Sogne- raadsforeninger Erklæringer om den af Folketingsudvalget foreslaaede Omlægning af Landets Eetskredse.
Man har i den Anledning fra Indenrigsministeriet modtaget Erklæringer fra Bestyrelsen for Amtsraadsforeningen i Danmark, for den danske Købstad- forening og for de samvirkende Sogneraadsforeninger i Danmark, hvilke Erklæ- ringer man herved tillader sig at tilstille det ærede Udvalg.
Zahle.
V. Topsøe-Jeneen, Fm.
Til Landstingets Udvalg angaaende Forslag til Lov om RettensPleje m. m.
Underbilag I.
Bestyrelsen for Den danske Købstadforening.
Den 6.f April 1914.
Til Indenrigsministeriet.
I Skrivelse af 1. April d. A. har det høje Ministerium anmodet Forenin- gen om en Erklæring i Anledning af den af Folketingsudvalget angaaende For- slaget til Lov om Eettens Pleje m. m. foreslaaede Omlægning af Landets Eets- kredse.
I den Anledning skal Bestyrelsen tillade sig at udtale, at Spørgsmaalet er af saa stor Eækkevidde og Betydning for mange af Landets Købstæder, at Bestyrelsen ikke tør udtale sig herom uden forinden at have forhandlet med By- raadene eller Foreningens Kepræsentantskab.
Da en saadan Forhandling ikke kan føres indenfor den i Skrivelsen givne Frist af 8 Dage, tillader man sig at forespørge, om der kan gives Besty- relsen en længere Frist til Behandling af Spørgsmaalet.
Man skal bemærke, at der allerede fra flere Byer er udtalt Beklagelser over Nedlæggelse eller Indskrænkning af Eetskredse.
P. B. V. Edv. Lau.
Underbilag II.
De samvirkende Sogneraadsforeninger i Danmark.
Tagkærgaard, Kolding. Den 8. April 1914.
I æret Skrivelse af 1. d. M. har det høje Ministerium næst at fremsende nogle Eksemplarer af de af Retsplejeudvalget fremskaffede Tavler over de fore- slaaede By-, Herreds- og Politikredses Oprettelse og Fordeling, efter det i Folke- tinget fremsatte Lovforslag om Rettens Pleje, udbedt sig De samvirkende Sogne- raadsforeningers Erklæring i Løbet af 8 Dage.
I denne Anledning skal jeg paa Foreningens Vegne først udtale, at det forekommer Bestyrelsen at være en alt for kort Frist, Ministeriet har givet denne, da Bestyrelsen, som bestaar af 5 Medlemmer, bor spredt over hele Landet.
For dog hurtigst muligt at imødekomme Ministeriets Ønske tilskrev jeg samme Dag samtlige Medlemmer af Bestyrelsen om at give Møde i København den 7. April for dér at drøfte Sagen, hvis Drøftelse vanskeliggjordes derved, at der ikke med ovennævnte Skrivelse fulgte noget Kort over de foreslaaede Rets- kredse, saa Medlemmerne ikke forinden Mødet kunde faa Lejlighed til forud at sætte sig ind i Sagen.
Bestyrelsen drøftede Sagen og vedtog enstemmigt at udtale, at da Fristen var saa kort, og da Forslaget er blevet behandlet færdigt i Folketinget, fandt man det under Hensyn til samtlige foreliggende Omstændigheder, og ikke mindst af Hensyn til Sagens store Betydning og Omfang, rigtigst at henstille til den høje Regering, at Forslaget om Retskredsenes Omlægning m. v., forinden dette lov- fæstes, bliver drøftet i et større Udvalg, der kommer til at bestaa af Folk fra de forskellige Landsdele, og tillader Bestyrelsen sig ærbødigst at henstille, at denne bliver repræsenteret i et saadant eventuelt Udvalg ved dens 5 Medlemmer, idet man finder, at en saa omfattende og for Landets Beboere saa betydelig Sag bli- ver drøftet saa omhyggeligt og grundigt som muligt; endvidere finder man Grund til at udtale, at der i særlig Grad bliver taget Hensyn til de Ønsker, der i saa Henseende er oppe iblandt Befolkningen med Hensyn til Bevarelsen af de nuvæ- rende samt Oprettelse af nye Retskredse.
Vi tillader os ærbødigst at bringe Ministeriet vor Tak, fordi dette sender os de forskellige Forslag til Erklæring, men tillader os samtidig ærbødigst at hen- stille, at Ministeriet ved fremtidige Erklæringers Indhentelse lader de med disse følgende Bilag tilstille Bestyrelsen i saa stort et Antal, at hvert Bestyrelses- medlem kan faa et Eksemplar udleveret til Gennemsyn. Dette vilde være til overordentlig stor Lettelse for os og samtidig bidrage ganske betydeligt til en hurtigere Ekspedition.
P. B. V. M. Schytt.
Til Indenrigsministeriet.
Underbilag III.
Bestyrelsen for Amtsraadsforeningen i Danmark.
Den 8. April 1914.
Til Indenrigsministeriet!
Det højtærede Ministerium har, foranlediget ved et af Folketinget nedsat Udvalg angaaende Forslag til Lov om Rettens Pleje, ved Skrivelse af 1. d. M. afæsket Amtsraadsforeningen en Erklæring om den af Udvalget foreslaaede Om- lægning af Retskredsene.
I den Anledning skal man bemærke, at det selvfølgelig med den korte Tidsfrist, der er levnet til Svaret (8 Dage), har været umuligt at afholde Møde med delegerede fra samtlige Amtsraadskredse. Amtsraadsforeningens Bestyrelses- medlemmer kan derfor kun afgive deres personlige Skøn for det Landomraades Vedkommende, hvor de er kendte, hvilket ikke er meget omfattende, da kun 5 Amtraadskredse er repræsenterede i Bestyrelsen.
Da det formentlig er Amtsraadene, hvis Mening Udvalget har ønsket at høre, og Amtsraadsforeningens Bestyrelse ikke kan antages at have nogen Be- myndigelse til at afgive nogen almindelig — end sige nogen for Amtsraadene bindende — Udtalelse, maa nedenstaaende Bemærkninger staa for Bestyrelses- medlemmernes egen Regning.
Man finder det uheldigt, at Herredsfogedkontoret i Kjellerup foreslaas ned- lagt og Jurisdiktionen — Lysgaard og Hids samt en Del af Hovlbjerg Herred —, der tæller 24,896 Indbyggere, henlagt under Silkeborg. Kjellerup, hvor der er opført et nyt og tidssvarende Ting- og Arresthus og Herredsfogedbolig, er belig- gende i en af Jyllands folkerigeste E»ne, fuldstændig centralt i Jurisdiktionen. Det Medlem af Amtsraadsforeningens Bestyrelse, som bor paa Egnen, udtaler da ogsaa, at Egnens Befolkning føler sig i høj Grad forurettet derved, og at det er dem ganske uforklarligt, hvorfor denne Omlægning skal finde Sted. Maaske kunde der være Grund til at henlægge nogle Sogne af Hids Herred til Silkeborg, idet det vilde forkorte deres Vej til Tingstedet noget, men Lysgaard m. fl. Herreder vilde, selv om dette fandt Sted, dog have tilbage ca. 20,000 Indbyggere.
M. P. Tønnesen.
Bilag VI.
Justitsministeriet.
København, den 2. Maj 1914.
Hoslagt skal man i Forbindelse med Justitsministeriets Skrivelse af 30. f. M. fremsende tvende fra Indenrigsministeriet modtagne Erklæringer fra den danske Købstadforening og De samvirkende Sogneraadsforeninger angaaende den foreslaaede Omlægning af Landets Rets- og Politikredse m. v.
Zahle.
V. Topsøe Jensen, Fm.
Til Landstingets Udvalg angaaende Forslag til Lov om Rettens Pleje.
Underbilag I.
Bestyrelsen for Den danske Købstadforening.
Den 29. April 1914.
Til Indenrigsministeriet.
I Anledning af den af Justitsministeriet under 23. ds. givne Besvarelse af de herfra stillede Spørgsmaal angaaende de Hoved- og Bitingsteder samt Politi- kontorer, der tænkes oprettet i Henhold til det af Folketinget vedtagne Forslag til Lov om Rettens Pleje, tillader Bestyrelsen sig at fremkomme med følgende Udtalelser :
Hovedtingstedernes Beliggenhed bør efter Bestyrelsens Opfattelse fast- sættes i Loven. Ligeledes bør der i Loven optages en Bestemmelse om, at der i alle Tilfælde, hvor der sker Sammenlægning af Retskredse, der nu har Tingsted
Udvalgenes Betænkninger m. m. 182
paa forskellige Steder, skal oprettes et Bitingsted med en Kontorafdeling for hvert Distrikt, der hidtil har udgjort en særlig Retskreds, og med samme Belig- genhed som det nedlagte Tingsted.
Endvidere anser man det for ønskeligt, at der i Loven optages Bestem- melse om, hvilke Forretninger der skal kunne udføres ved Bitinget og den dertil hørende Kontorafdeling. Med Hensyn til disse Forretninger mener man, at der, foruden hvad der nævnes i Justitsministeriets Skrivelse, ved Bitingstedet i alt Fald bør kunne foretages alle Skifteforretninger, samt at der ved hver Kontor- afdeling skal forefindes en Afskrift af Skøde- og Panteregister for den nedlagte Jurisdiktion, som Kontorafdelingen omfatter.
Med Hensyn til Politikontorerne tillader Bestyrelsen sig at udtale, at man anser den af Folketinget vedtagne Indskrænkning af Politikredsenes Antal for betænkelig, medmindre der i stort Omfang oprettes Bipolitikontorer, og at disse Bipolitikontorer udelukkende bør bestyres af en af Hovedpolitiembedet lønnet Politifuldmægtig. Ved Bipolitikontorerne bør, foruden de i Justitsministeriets Skrivelse nævnte Forretninger, kunne udføres alle Magistratsforretninger, saa længe der ikke ved en Lov om folkevalgte Borgmestre er truffet en anden Ord- ning med Hensyn til disse Forretningers Udførelse.
Man maa saavel for Bitingstedernes som for Bipolitikontorernes Ved- kommende meget stærkt tilraade, at den Fuldmægtig, som bestyrer Kontoret, ikke maa drive privat Virksomhed.
I Anledning af det af Folketinget vedtagne Forslag til Lov om Udgifterne i Strafferetsplejen finder Bestyrelsen samtidig Anledning til at udtale, at Udgifterne til den første Indretning af Retslokaler, Arresthuse og Politi- stationer, hvor saadanne ikke nu findes, saavel som til de af Loven nødvendig- gjorte Udvidelser af alt eksisterende Retslokaler m. v. fortrinsvis bør afholdes af Statskassen, samt at den i Lovforslagets § 3 optagne Bestemmelse om, at Statskassen godtgør vedkommende kommunale Kasse Halvdelen af de Udgifter, som medgaar til Vederlag og Diæter til beskikkede offentlige Forsvarere, for- mentlig ikke vil opveje de forøgede Udgifter, der maa ventes at ville opstaa for Kommunerne; ved den nye Ordning af Strafferetsplejen, hvor det som Følge af det meget forøgede Arbejde, der vil udkræves af saavel Forsvarere som Ankla- gere, sikkert vil blive nødvendigt at forøge disse Honorarer betydeligt, ligesom Vidnegodtgørelser maa antages at ville andrage væsentligt større Beløb end hidtil.
I øvrigt maa Købstadforeningen fastholde det ofte udtalte Ønske om en fuldstændig Revision af de nu gældende Regler om Afholdelse af Delinkventom- kostningerne og Udgifterne til det kommunale Politi, og saa længe dette Spørgs- maal ikke er løst, maa Foreningen — overensstemmende med den paa Købstad- mødet i Odense den 28. Juni 1913 vedtagne Resolution — nedlægge Indsigelse imod den paatænkte Inddragelse af en Del af Politikassernes Midler i Statskassen.
Det af Landstingsudvalget fremsatte Ønske om en fornyet Udtalelse fra Købstadforeningen angaaende Retskredsinddelingen ser Bestyrelsen sig med Be- klagelse ikke i Stand til at opfylde, idet man paa Grund af den korte Frist, der er stillet for Besvarelsen, ikke har kunnet optage Forhandlinger med de enkelte Byraad og derfor maa henholde sig til de af Bestyrelsen under 6. og 21. ds. til det høje Ministerium fremsendte Skrivelser.
P. B. V. Edv. Lau.
E. Falk-Jensen.
Underbilag II.
De samvirkende Sogneraadsforeninger i Danmark. Tagkærgaard, Kolding.
Den 30. April 1914.
I Henhold til det høje Ministeriums Skrivelse af 23. ds., hvori dette an- moder Bestyrelsen for De samvirkende Sogneraadsforeninger om at afgive Er- klæring angaaende Lovforslaget om Retskredsenes Omlægning m. m., hvori Mini- steriet samtidig betoner, at Erklæringen skal være mere positiv, som den i vor Skrivelse af 8. April afgivne Erklæring, skal man ærbødigst meddele:
Bestyrelsen har atter været samlet og drøftet Spørgsmaalet ret indgaaende, men er kommet til det Resultat, at det er absolut umuligt for os at afgive en blot nogenlunde positiv Erklæring i den korte Tidsfrist, Ministeriet har sat, nem- lig 8 Dage, tilmed da der ikke med ovennævnte Skrivelse fulgte noget som helst Materiale, t. Eks. Retslovforslaget m. v. Vi vil meget gerne imødekomme det høje Ministeriums Ønske, men maa da forbeholde os, at vi faar tilstrækkelig Tid, saaledes at vi kan faa Spørgsmaalet sendt ud til de forskellige Sogneraadsfor- eninger Landet over, for derigennem at faa Sagen belyst. Vi mener fremdeles, at Sagen er af saa omfattende og gennemgribende Betydning for hele Samfundet, baade i social og økonomisk Henseende, saa vi kan kun henholde os til, hvad vi i vor sidste Skrivelse af 8. ds. betonede, at der nedsættes et større Udvalg eller Kommission til at overveje dette Spørgsmaal grundigt, og hvori Bestyrelsen for De samvirkende Sogneraadsforeninger da gerne ønsker sig repræsenteret.
Da Omlægningen af Retskredsene vil medføre store Ulemper for Befolk- ningen, og da Udgifterne ved Retsreformens Gennemførelse vil blive meget store, kan man saa meget mere anbefale, at Lovforslaget bliver drøftet indgaaende i sognekommunale Kredse. Derved opnaas ogsaa dette, at der i særlig Grad kan blive taget Hensyn til de Ønsker, der er fremme hos Befolkningen angaaende Rets- og Politikredsenes Omlægning.
P. S. V. M. Schytt.
Til Indenrigsministeriet.
Bilag VII.