10.

Borgmesterkontoret, Stubbekøbing.

Den 28. April 1914.

Paa Foranledning af et fra Bestyrelsen for Den danske Købstadforening modtaget Cirkulære af 23. ds. skal undertegnede Byraad tillade sig at udtale, at om end man — under Hensyn til det Besvær, det vil medføre — maa nære en ikke ringe Betænkelighed ved, at Politikredsinddelingen sker saaledes, at Stubbe- købing By og Herred henlægges under Politikredsen, der har Hjemsted i Ny- købing F., skønner man, at der efter det foreliggende Forslag vanskeligt lader sig foretage Ændring deri. Dermod maa man formene det let gennemførligt, om der i Dommerkredsinddelingen her paa Falster kunde ske Ændringer, der med- fører en mere ligelig Fordeling af Indbyggerantallet, der henlægges til de 2 Kredse paa Falster, saaledes at der til Kredsen i Stubbekøbing henlægges af det nuværende Falsters vestre Herred saa mange af dettes nordlige Sogne, at de 2 Dommerkredse kan blive tilnærmelsesvis lige store, og skal man i saa Henseende henpege mod Vest paa Sognene Vaalse, Kippinge, Brarup samt Stadager og Nr. Kirkeby og mod Øst paa Karleby og Horreby Sogne, idet det bemærkes, at samt- lige disse Sogne forud i en vis Grad er knyttede til Stubbekøbing som henhørende til Maribo Amts 5te Valgkreds, at der, hvad Samfærdselen angaar, daglig 2 Gange i hver Retning er fast Automobilforbindelse mellem Stubbekøbing og Ø. Kippinge, og at der ved Stubbekøbing—Nykøbing—Nysted-Banen er bekvem Forbindelse mellem de nævnte Sogne mod Øst og Stubbekøbing.

For Stubbekøbing og dens Omegn vil det være af stor Betydning, om en Udvidelse af Dommerkredsen, som nævnt, kunde ske, og de anførte Sogne synes efter deres Beliggenhed og øvrige Forhold lige saa bekvemt at kunne henlægges til Dommerkredsen her som til Kredsen i Nykøbing F.

Man tillader sig at anmode det høje Ministerium om at ville gøre det af Landstinget nedsatte Udvalg om Retsreformforslaget bekendt med ovenstaaende.

Stubbekøbing Byraad

d. u. s. P. B. V. Schultz.

Til Justitsministeriet,

København K.