Indhold
- 1913/1914: Lovforslag
- Første Afsnit.
- Domstolenes Ordning.
- Kapitel 1
- Retterne.
- Kapitel 2
- Retsmøder.
- Kapitel 3
- Retsbøger.
- Kapitel 4
- Dommere, Retsskrivere, Retsvidner og Retsbude m. m.
- Kapitel 5
- Tilfælde, hvor Rettens Personer skulle eller kunne vige deres Sæde.
- Andet Afsnit.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 7.
- Grundlister.
- Kapitel 8
- Nævningekredsens Aarsliste.
- Kapitel 9.
- Udtagelse af Nævninger for det enkelte Ting.
- Tredie Afsnit.
- Anklagemyndigheden.
- Kapitel 10.
- Fjerde Afsnit.
- Politimyndigheden.
- Kapitel 11.
- Femte Afsnit.
- Sagførere.
- Kapitel 12
- Sagføreres Beskikkelse og Adgang til at benytte Fuldmægtig m. m.
- Kapitel 13
- Sagføreres Rettigheder og Pligter.
- Kapitel 14
- Ophør af Retten til Sagførervirksomhed.
- Kapitel 15
- Sagførersamfund og Sagførerraad.
- Fælles Bestemmelser for borgerlige Sager og Straffesager,
- Kapitel 16
- Almindelige Bestemmelser om Procesmaaden.
- Kapitel 17
- Forkyndelser og Meddelelser.
- Kapitel 18
- Vidner.
- Kapitel 19
- Syn og Skøn.
- Kapitel 20
- Rettens Raadslagninger og Afgørelser.
- Den borgerlige Retspleje.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 21
- Retternes Virkekreds.
- Kapitel 22
- Værneting.
- Kapitel 23
- Forening af flere Krav under samme Retssag.
- Kapitel 24
- Sagens Parter.
- Kapitel 25
- Rettergangsfuldmægtige.
- Kapitel 26
- Forligsmægling.
- Kapitel 27
- Procesmaaden i Almindelighed.
- Kapitel 28
- Om Parternes og Trediemands Forpligtelse til at fremlægge synbare Bevismidler.
- Kapitel 29
- Afhøring af Parter og Parts Ed.
- Kapitel 30
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder.
- Kapitel 31
- Fri Proces.
- Andet Afsnit.
- Rettergangsmaaden.
- Kapitel 32.
- Forberedelse af Domsforhandling i Sager, der i første Instans henhøre under Landsretterne.
- Kapitel 33
- Domsforhandling for Landsret i 1ste Instans.
- Kapitel 34
- Intervention og Tit stævning af Trediemand i Landsretssager i første Instans.
- Kapitel 35
- Skriftlig Behandling af Sager red Landsretterne i første Instans.
- Kapitel 36
- Anke til Højesteret.
- Kapitel 37
- Kære til Højesteret.
- Kapitel 38
- Ny Foretagelse Ted Højesteret.
- Kapitel 39.
- Behandling af Sager, der i Medfør af Kapitel 21 henhøre under Underret, og Retsmidler mod Underrettens Afgørelser.
- Kapitel 40
- Behandlingen af Sager, der paakendes red Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 41
- Sager om Veksler og Tisse andre Gældsbreye.
- Kapitel 42.
- Ægteskabssager samt Sager, hvorunder Arvinger søge sig en bortebleven Persons Formue tilkendt.
- Kapitel 43.
- Fremgangsmaaden, naar nogen skal umyndiggøres, eller Enke skal sættes under fast Lavværgemaal.
- Kapitel 44
- Fremgangsmaaden ved at erhverve Mortifikations- eller Ejendomsdom.
- Tredie Afsnit.
- Eksekution og Tvangsauktion,
- Kapitel 45
- Almindelige Betingelser for Eksekution.
- Kapitel 46
- Fuldbyrdelse af Domme, der ikke lyde paa Udredelse af Penge.
- Kapitel 47
- Fuldbyrdelse af Domme, der lyde paa Udredelse af Penge.
- Kapitel 48
- Eksekutionsforretningens Foretagelse og Proceduren under samme.
- Kapitel 49
- Almindelige Bestemmelser for Tvangsauktion.
- Kapitel 50
- Tvangsauktion over Løsøre.
- Kapitel 51
- Tvangsauktion over fast Ejendom.
- Kapitel 52
- Proceduren af Tvistigheder, der opstaa under Tvangsauktionen.
- Kapitel 53.
- Retsmidlerne imod de til Dommes tvungne Fuldbyrdelse henhørende Fogedforretninger m. m.
- Fjerde Afsnit.
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapitel 54
- Udpantning.
- Kapitel 55
- Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Femte Afsnit.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 56
- Arrest.
- Kapitel 57
- Forbud.
- Sjette Afsnit.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs.
- Kapitel 58
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v. og Tvangsakkord udenfor Konkurs.
- Kapitel 59
- Konkurs.
- Kapitel 60
- Auktioner i Dødsboer m. m. og i Konkursboer.
- Strafferetsplejen.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 61
- Strafferetslejens Omraade.
- Kapitel 62
- Retternes Virkekreds.
- Kapitel 63
- Værneting og Forening af Straffesager.
- Kapitel 64
- Den offentlige Anklagemyndighed.
- Kapitel 65
- Paatalen.
- Kapitel 66
- Sigtede og hans Forsvar.
- Andet Afsnit.
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapitel 67
- Besigtigelse.
- Kapitel 68
- Beslaglæggelse.
- Kapitel 69
- Ransagning.
- Kapitel 70
- Sigtedes Indkaldelse og Afhørelse for Retten.
- Kapitel 71
- Anholdelse.
- Kapitel 72
- Fængsling.
- Kapitel 73
- Beslag paa Sigtedes Formue og Forbud mod Foreninger og Skrifter.
- Tredie Afsnit.
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overanklageren eller Politiet.
- Kapitel 74
- Efterforskning.
- Kapitel 75
- Forundersøgelse ved Retten.
- Fjerde Afsnit.
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 76.
- Iværksættelse af Tiltale og Forberedelse af Domsforhandling for Landsret i Sager, red hyis Paadømmelse Nævninger skulle medvirke.
- Kapitel 77
-
Bestemmelser om Domsforhandling ved Landsret i Nævningesager.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861.
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871.
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- § 875.
- § 876.
- § 877.
- § 878.
- § 879.
- § 880.
- § 881.
- § 882.
- § 883.
- § 884.
- § 885.
- § 886.
- § 887.
- § 888.
- § 889.
- § 890.
- § 891.
- § 892.
- § 893.
- § 894.
- § 895.
- § 896.
- § 897.
- § 898.
- § 899.
- § 900.
- § 901.
- § 902.
- § 903.
- § 904.
- § 905.
- § 906.
- § 907.
- § 908.
- § 909.
- § 910.
- § 911.
- Kapitel 78.
- Bestemmelser om Iværksættelse af Tiltale og Forberedelse af Domsforhandling for Landsret i Sager, hvori Nævninger ikke medvirke.
- Kapitel 79
- Bestemmelser om Domsforhandling uden Nævninger.
- Femte Afsnit.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 80.
- Tiltale og Domsforhandling for Underret samt Sø- og Handelsretten i Sager, som paatales af Overanklageren.
- Kapitel 81.
- Tiltale og Domsforhandling for Underret henholdsvis Sø- og Handelsretten i Sager, som paatales af Politimesteren.
- Sjette Afsnit.
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 82
- Paaanke af Domme, afsagte af Landsretterne i første Instans.
- Kapitel 83
- Paaanke af Domme, afsagte af Underretterne.
- Kapitel 84
- Paaanke af Domme, afsagte af Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 85
- Kære til højere Ret.
- Kapitel 86
- Genoptagelse.
- Syvende Afsnit.
- Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 87
- Behandling af Sager, som paatales af en særlig offentlig Myndighed.
- Kapitel 88
- Regler om Anke af visse private Straffesager.
- Kapitel 89
- Paatale af borgerlige Krav under Straffesager.
- Niende Afsnit.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 91
- Sagsomkostninger.
- Kapitel 92
- Rettergangsbøder m. m.
- Tiende Afsnit.
- Kapitel 93
- Særlige Bestemmelser om nogle Forhør m. m.
- Kapitel 94
- Slutningsbestemmelser.
- Kapitel 95
- O vergangsbestemmelser.
- Tiende Afsnit.
Alle forekomster
Kapitel 11.
§ 108.
Med Hensyn til Politiets Ordning og Virksomhed i København forbliver det ved de nugældende Bestemmelser. Det forbeholdes at underkaste Bestemmelserne om Statens Tilskud til Københavns Politi et Gennemsyn.
§ 109.
I øvrigt deles Riget i Politikredse, der hver for sig forestaas af en Politimester. Enhver Underretskreds udenfor København udgør en Politikreds.
Politimesteren skal have Bolig ved Kredsens Tingsted (Hovedtingsted). Dog kan Justitsministeren tilstede Afvigelse herfra.
Politimestrene, der beskikkes af Kongen, maa være fuldmyndige, uberygtede, vederhæftige Mænd, som have underkastet sig den fuldstændige juridiske Eksamen med i det mindste Karakteren haud illaudabilis efter denne Eksamens tidligere Ord- ning eller haud illaudabilis lmi gradus efter den nuværende Ordning.
§ 110.
Udenfor København udøves Politiets Virksomhed dels af Statspolitiet, der er
fælles for hele Riget, dels af det kommunale Politi, hvis Virksomhedsomraade falder indenfor de enkelte Politikredse.
§ 111.
Statspolitiets Opgave er at udføre de Politiet paahvilende Hverv indenfor den straffende Retsplejes Omraade i Overensstemmelse med den derom gældende Lovgiv- ning og saaledes navnlig at foretage Efterforskning og Forfølgning af Forbrydelser. Desuden paahviler det Statspolitiet at paase Overholdelsen af Lov om Tilsynet med Fremmede og Rejsende m. m. af 15. Maj 1875, samt i det Omfang, hvori dets øvrige Virksomhed tilsteder det, at yde Bistand til Opretholdelse af Sikkerhed, Fred og Orden.
§ 112.
Det kommunale Politis Opgave er i første Række at opretholde Sikkerhed, Fred og Orden og at paase Overholdelsen af Love og Vedtægter.
Desuden er det kommunale Politi pligtigt at bistaa Statspolitiet i enhver Henseende i det Omfang, hvori dets øvrige Virksomhed tilsteder det.
§ 113.
Chefen for Statspolitiet har den øverste Ledelse af dette. Til hans Bistand beskikkes en af Kongen udnævnt Politiinspektør.
Antallet af Politibetjente kan ikke overstige 200. Af disse kunne indtil 30 beskikkes til Overpolitibetjente.
Bestemmelserne i Lov om Oprettelse af et Statspoliti af 13. Maj 1911 for- blive i øvrigt i Kraft.
§ 114.
Politimesteren leder de i Politikredsen forefaldende Politiforretninger og er saavel det kommunale Politis som Statspolitiets øverste stedlige Foresatte. For saa vidt angaar de særlig til Statspolitiet henlagte Hverv staar Politimesteren under Chefen for Statspolitiets Overtilsyn.
Det paahviler yderligere Politimesteren at bestyre Arresthusene.
Andre Forretninger end de foran nævnte, som efter den hidtil gældende Ret have været henlagte til Herredsfogden, Birkedommeren eller Byfogden, og som ikke i Følge Reglerne i denne Lovs 1ste Bogs 1ste Afsnit gaa over til Retterne, varetages indtil videre af Politimesteren, dog at udenfor København den Øvrigheden efter Danske Lov 3—16—4, jvf. Fr. 30. April 1824 § 3 Nr. 6 tilkommende Afgørelsesret gaar over til vedkommende Amtmand.
I de Kommuner, i hvis Bestyrelse Underøvrigheden paa Landet efter de hidtil gældende Regler indtræder som Formand med samme Stilling som Borgmesteren i Købstæderne, beskikkes Formanden for Fremtiden af Kongen, indtil anderledes be- stemmes ved Lov.
§ 115.
Den eller de af Politimesteren antagne Fuldmægtige kan der af Amtmanden meddeles Autorisation til paa Politimesterens Ansvar at udføre dennes Forretninger. For at kunne autoriseres som saadan udkræves, at den paagældende fyldestgør de i § 109, 4de Stykke, stillede Betingelser; dog er det tilstrækkeligt, at vedkommende fyldestgør den i § 44 i Slutningen angivne Fordring med Hensyn til juridisk Eksamen.
§ 116.
Kun Personer, der have Indfødsret samt ere vederhæftige og af et uplettet Rygte, kunne ansættes som Politibetjente i de kommunale Politikorps.
De maa ved deres Ansættelse være over 22 Aar og som Regel ikke over 40 Aar.
§ 117.
Antallet af kommunalt ansatte Politibetjente kan hverken formindskes eller forøges uden Justitsministerens Samtykke.
Sognefogderne og lignende Bestillingsmænd bistaa Politiet efter de gældende Regler. Det særegne Kystpoliti bortfalder.
§ 118.
Politimyndighederne ere Justitsministeren underordnede og staa under hans øverste Tilsyn. Politiet udenfor København staar i sin Virksomhed for Efterforskning og Forfølgning af de Forbrydelser, som høre under Overanklagerens Virkekreds, under dennes Overtilsyn.
Med Hensyn til sin øvrige Virksomhed staar det kommunale Politi udenfor København under Amtmandens Overtilsyn.